onsdag den 15. december 2010

Modregning i efterløn ved 62 år



For at hjælpe dig godt på vej, kan du her læse om modregning i efterløn ved 62 år. Når først man er blevet 62 år, sker der mindre modregning, end hvis man ikke opfylder 2 års reglen, og desuden er efterlønne højere.

Modregningsreglerne er faktisk ret simple i forhold til hvis man går før 62 år. Der modregnes 55 pct. af de faktiske årlige arbejdsgiverbetalte løbende udbetalinger i efterlønsperioden (fx ratepension, livrente, pensionskasse, tjenestemandspension).

Det er dog vigtigt at tage stilling til dette, da man kan risikere at få nedbragt sin efterløn betydeligt såfremt man har udbetalte ordninger samtidig med efterlønnen. Vær også opmærksom på at man bør starte udbetaling fra livsvarige livrenter og livsvarige indeks så snart man kan, for at få mest muligt ud af ordningerne.

Har du spørgsmål så skriv endeligt, og jeg vil prøve at besvare hurtigst muligt. Jeg håber dette har giver dig et godt indblik i modregning i efterløn ved 62 år.

Modregning i efterløn ved 60 år



For at hjælpe dig godt på vej, kan du her læse om modregning i efterløn ved 60 år. det er vigtigt at man kender konsekvenserne af at gå på efterløn som 60 årig, og ja der er konsekvenser.

Når man skal beslutte sig for om man vil gå på efterløn som 60 årig, er det vigtigt at man har fuldt overblik over sine pensionsordninger. Der sker nemlig modregning af de pensionsordninger man har, når man fylder 60 år. Det sker på følgende måde:




Man finder først beregningsgrundlaget, dvs. det beløb der skal modregnes af. Kapitalpension, Ratepension, Ophørende livrente, ophørende indeks, indefrosne dyrtidsportioner indgår i beregningsgrundlaget med 5 % af den opgjorte værdi ved 60. år Livsvarig livrente og livsvarig indeks indgår med indgår i beregningsgrundlaget med 80 % af den opgjorte værdi ved 60. år. Der skelnes ikke mellem om det er private ordninger, eller firmaordninger.

Af beregningsgrundlaget kan man fratrække et fradrag på 13.500 (2010) og det resterende beregningsgrundlag tages der 60 % af. De 60 % af beregningsgrundlaget er det din efterløn bliver reduceret med de næste 5 år.

Vælger du desuden at starte udbetaling fra arbejdsgiverbetalte løbende ordninger
i efterlønsperioden (fx ratepension, livrente, pensionskasse, tjenestemandspension) bliver disse modregnet med 50 % af det udbetalte beløb, uden bundfradrag.

Du kan derfor roligt gå på efterløn hvis dine pensionsordninger som Kapitalpension, Ratepension, Ophørende livrente, ophørende indeks og indefrosne dyrtidsportioner tilsammen ikke udgør mere end 270.000 kr., og du ikke har livsvarig livrente eller livsvarig indeks. Derimod vil der næsten altid ske modregning af livrente og/eller livsvarig indeks, da saldoen kun skal udgøre mere end 16.875 kr. før der sker modregning.

Har du spørgsmål så skriv endeligt, og jeg vil prøve at besvare hurtigst muligt. Jeg håber dette har giver dig et godt indblik i modregning i efterløn ved 60 år.

onsdag den 24. november 2010

Hvad er kassekredit


En kassekredit er en mulighed for at få en variabel låneramme på fx løn- eller budgetkonto. Endvidere giver det en tryghed for, at har man brug for penge, så skal man ikke spørge banken først, eller optage et dyrt forbrugslån, men kan blot hæve pengene, indenfor den ramme man har fået givet af banken.

Man kan sige at en kassekredit fungerer som et overtræk på kontoen, men da det er godkendt, er renten meget lavere, og man undgår rykkere og sure opkald fra banken.Kassekreditten kan tilknyttes lønkonto eller budgetkonto. På løn fungerer den som buffer for forbrug, bl.a. hvis man gerne vil købe en dyr ting, før man har sparet op, eller man i en måned har brug for lidt flere penge end man har tjent. På budgetkontoen fungerer den som buffer for udsving i måneder hvor der er mange store regninger.

Man kan få bevilget en kassekredit af banken, hvis ens økonomi er fornuftig, man ikke tidligere har lavet mange overtræk, ikke er registreret og generelt har overholdt indgåede aftaler.

mandag den 22. november 2010

Hvad er et ejerpantebrev

Når man handler med fast ejendom, løber man ofte ind i begrebet ejerpantebrev. Mange undrer sig nok over hvad et ejerpantebrev er, og hvad der bruges til. Jeg har derfor skrevet dette korte indlæg, der på en simpel måde vil give dig indsigt i dette.




Hvad er et ejerpantebrev
Et ejerpantebrev er et dokument/pantebrev, hvor ejendommens ejer både står som pantsætter og panthaver, altså som både debitor og kreditor. Derfor er et ejerpantebrev som udgangspunkt ikke stillet direkte til sikkerhed for noget. Ejerpantebrevet er på den måde et dokument som man som ejer af en ejendom, kan bruge til at stille sikkerhed, for fx kreditter, forbrugslån, banklån eller andre mellemværender med enten banker, andre långivere, personer mv.


Hvordan registreres et ejerpantebrev
Et ejerpantebrev skal registreres i tingbogen, ved at man foreteger en tinglysning. Dette for at man kan registrerer at der er på den pågældende ejendom, er en kreditor der har en ret i ejendommen. Det foregår på den måde, at der bliver udfærdiget og tinglyst et ejerpantebrev i ejendommen. Långiver udfærdiger et gældsbrev (lånedokument) som låntager skal underskrive. Endvidere udfærdiges en håndpantsætningserklæring, hvor der står, at banken nu har håndpant i ejerpantebrevet, dvs. at banken har fået ejerpantebrevet i hånden som sikkerhed for det lån, man har udstedt. Banken tinglyser nu et underpant i ejerpantebrevet, så den indtræder i kreditorrækkefølgen.


Ejerpantebreve er ikke så udbredte som tidligere, men laves dog stadig. Tidligere foregik det med fysiske dokumenter, men efter indførslen af digital tinglysning, håndpantsættes ejerpantebreve ikke længere, da de kun findes elektronisk.

torsdag den 4. november 2010

Hvad er foliorente og indskudsbevisrente


Man hører og læser i disse tider om at renterne stiger og falder, men der bruges forskellige begreber om renten, og hvad betyder så foliorente og indskudsbevisrente?

For lige at give noget baggrundsviden, vil jeg kort fortælle dig om nationalbankens rolle idette. Nationalbanken fungerer som en bank for banker. Dvs. at private banker kan indsætte og låne penge hos nationalbanken. Og det er her foliorenten og indskudsbevisrenten kommer i spil. De to renter angiver nemlig hvad pengeinstitutterne kan få i rente af de penge de sætter ind.

Der er to måder bankerne kan indsætte penge. De kan indsætte på en ”åben” konto, hvor de fra dag til dag kan indsætte og hæve pengene. I dette tilfælde bruger man foliorenten, som så fortæller hvad man kan få i rente på sådan en konto.
Den anden måde er at bankerne kan indsætte penge med 7 dages binding. Hver fredag kan der indskydes, og den efterfølgende fredag frigives pengene. Her er det indskudsbevisrenten der angiver renteprocenten for denne måde at indskyde.

Indskudsbevisrenten er højere end foliorenten, da man skal binde pengene lidt længere tid. Det er ligesom i ”det virkelige liv” hvor privatkunder kan få en højere rente, hvis de er villige til at binde pengene over en længere periode.

I det daglige påvirker foliorenten og indskudsbevisrenten os ikke. Dog er der lån, fx prioritetslån der følger indskudsbevisrenten plus et fast tillæg.

Den rente vi alle sammen kender er styringsrenten. Den fortæller hvad det koster at låne penge i nationalbanken, og det er når der bliver pillet ved denne, at der berører os alle, både på indlån og udlån.

tirsdag den 2. november 2010

Fordeling af arv

Fordeling af arv kan være en kompliceret ting, og derfor vil jeg her prøve at give dig en hurtig forståelse af hvordan arv fordeles, med og uden testamente.

For lige at slå fast hvad arv er, så er det det overskud der er i boet, når gæld og udenståender er betalt. Denne sum skal deles ud til ægtefælle/samlever, børn(inkl. adoptivbørn), børnebørn mv.

Dette billede illustrerer hvordan en arv fordeles mellem ægtefæller der ikke har oprettet testamente. Lad os antage at der er en samlet kontant samlet sum mellem de to ægtefæller på 1.000.000 kr. Den fordeles sådan at halvdelen automatisk tilfalder længstlevende ægtefælle. Den anden halvdel, som er afdødes halvdel, fordeles med 50 % til længstlevende ægtefælle, og 50 % til afdødes børn.
Det betyder at længstlevende ægtefælle SKAL give børnene 250.000 kr. Pengene skal falde, og hvis børnene er under 18, bliver de sat i forvaltning. Det betyder at man enten skal tage pengene af de kontante midler der er, eller optage lån, såfremt størstedelen af værdien kommer fra friværdi i boligen.

Dette billede viser hvordan arven kan fordeles med testamente. Nu er tvangsarven nede på 1/8 af den afdødes del, og det betyder at tvangsarven til børn nu er 62.500 kr. ud af den samlede formue på 1.000.000. Dette kan betyde at man kan blive boende i huset, og bevare den levestandard man har haft indtil dødsfaldet. Det er også langt nemmere at udbetale de 62.500 kr, da langt de fleste danskere har en forsikring der giver en udbetaling ved dødsfald.

Nogle vil nok mene at man snyder børnene for nogle penge, men man skal overveje følgende. Er det i børnenes interesse at man tvinges til at sælge bil eller hus, samt får en forringet levestandard, samtidig med at man mister en forældre? Hvad skal børnene bruge pengene til, og har de brug for dem, i forhold til hvad den efterladte har brug for?

Jeg håber at du har fået et overblik over fordeling af arv.

mandag den 1. november 2010

Gode råd til din privatøkonomi

Her har jeg lige nogle gode råd til din privatøkonomi, som kan hjælpe dig til at få mere overblik over din økonomi og endda spare nogle penge.

1. Skær unødvendige udgifter væk på dit budget, som fx det fitness abonnement du alligevel aldrig bruger, eller det dyre telefonabonnement, der lige så godt kunne være taletid eller i hvert fald et billigere alternativ.

2. Skift til en billigere a-kasse. Uanset hvilken a-kasse du er medlem af, har du den samme rettighed til dagpenge. Der kan derfor være mange penge at spare ved at vælge et billigere alternativ.

3. Sammenlæg dine lån det billigste sted. Hvis dette ikke er muligt, så betal dine små lån ud først, for at skabe noget råderum i hverdagen. undgå endvidere fremover at låne til forbrug. Væn dig til at spare op før du køber. På den måde kan du spare rigtig mange penge.

4. Undgå impulskøb, og tænk over hvad du bruger dine penge på. Kan du spare fx 50 kr. om dagen, kan du spare 1.500 kr. om måneden. Det er da et beløb der kan mærkes.

5. Gennemgå dine forsikringer, og indhent tilbud hvert 2-3 år, så du sikrer dig at du altid har de billigste forsikringer.

6. Tjek dine internet- og telefonabonnementer og find ud af om du kan få lign. service til en bedre pris. Oftest kan man vi kampagn er og reklamer få rigtig gode tilbud.

mandag den 25. oktober 2010

Kvinder og økonomi



Der findes mange myter om kvinder og økonomi. Derfor har jeg besluttet at give lidt fakta i forhold til myten om at kvinder og økonomi slet ikke hænger sammen.

Lad mig starte med at sige, at manden som oftest tager sig af familiens økonomi. Man har dog set igennem de sidste 10-15 år at kvinderne involverer sig mere og mere. Kvinderne ønsker at have medindflydelse og være medbestemmende for familiens økonomiske fremtid. Der er dog stadig omkring den daglige økonomi, herunder specielt budgettet at kvinderne gerne vil være med. Når man når til pension og realkreditlån er det som om at interessen ikke er til stede for langt de fleste kvinder.

Fakta:

* 7 ud af 10 bankrådgivere er kvinder.
* Kvinder sparer generelt mindre op end mændene, og står for den største del af husholdningernes daglige forbrug.
* Lang de fleste der er såkaldte "shopaholics" er kvinder
* 7 af 10 Ledere der bl.a. tager store økonomiske beslutninger er mænd.

Ud fra dette kan du jo selv vurdere om der er noget om snakken med kvinder og økonomi. Jeg vælger at forholde mig passiv på en endelig konklusion, og lader derved stadig spørgsmålet stå åbent.

Flytte hjemmefra økonomi



Når man skal flytte hjemmefra, er økonomi en væsentlig faktor, som man skal lære og tage stilling til. For at du kommer godt i gang med at starte din privatøkonomi når du flytter hjemmefra, giver jeg dig her nogle fif, som vil hjælpe dig med at komme godt fra start.

1. Start med at lægge et budget for dine faste udgifter. Dvs. husleje, el, vand, varme, internet, telefon, licens, forsikringer mv. Lav gerne et budget hvor du er lidt pissimistisk med dine udgifter. Med det mener jeg at hvis telefonen koster dig 270 kr. om måneden, så sæt det til 300 i dit budget. På den måde sikrer du at der er penge såfremt dine regninger skulle være højere end forventet. For at se mere omkring budget, og få et budgetskema, klik her

2. Find ud af hvor mange penge du har brug for til mad og fornøjelser, også kaldet rådighedsbeløbet. Såfremt du ikke har penge nok, når du har lavet dit budget for faste udgifter, så bør du nedbringe dine fasteudgifter ved at evt. finde en anden lejlighed, eller droppe kabel tv. Gå ikke for meget på kompromis med dit rådighedsbeløb, da det kan blive vanskeligt at bo for sig selv, hvis man ikke har penge nok til de "sjove" ting.

3. Sørg for at dine forsikringer er i orden. Det er vigtigt at få tegnet en indboforsikring, med ansvarsforsikring tilknyttet. Indboforsikringen dækker alt dit indbo, dvs møbler, tøj, fjernsyn, smykker, porcelæn mv. som kunne blive stjålet ved indbrud eller beskadiget ved brand eller vandskade. Ansvarsforsikringen dækker de skader du uforsætlig kommer til at udøve på andre personer eller andre personers ting. 

onsdag den 13. oktober 2010

Hvad er en nominel rente



Hvad er en nominel rente? Den nominelle rente er renten der tager højde for det antal rentetilskrivninger der foretages over året, eller med andre ord rentes rente effekten. Fx. man har et lån med en pålydende rente på 6 %. Der foretages rentetilskrivning hvert kvartal, og derfor kan man tale om rentes rente effekten, da man kommer til at betale rente af de tilskrivninger der foretages.

Lad os sige at den pålydende rente er 6 %, og der foretages 4 rentetilskrivninger pr. år. Her kan man udregne den nominel rente sådan: ((1+(0,06/4))^4 – 1)*100 hvilket giver en nominel rente på ca. 6,14 % Det betyder at man betaler/får 6,14 % i rente, i stedet for de 6 % som man tror man får/betaler.

tirsdag den 5. oktober 2010

Investering i aktier



Investering i aktier er bestemt en god mulighed for at få sin formue til at vokse. Der er gode indtjeningsmuligheder i aktier, og mange er blevet rige på at købe den rigtige aktie på det rigtige tidspunkt. Der er desværre også en risiko forbundet med at investere i aktier, og derfor vil jeg kort liste de ting op som jeg vil anbefale dig, når du påtænker investering i aktier.

For det første skal det slås fast, at det kun er få mennesker der er sat så godt ind i aktiemarkedet, at de kan vurderer enkeltaktier, dvs. fx Vestas, Nordea, Carlsberg mv. Derfor vil det som udgangspunkt være fornuftigt for en alm. privat investor at investere 90 % af aktieinvesteringen i en eller flere investeringforeninger, da man på denne måde nemt spreder sin risiko på 100 - 300 aktier, fordelt bredt. Fordelen er at risikoen nedsættes, og man taber ikke alle sine penge såfremt man vælger at investere i 2-3 enkeltaktier, såfremt en af dem taber meget i værdi. Til gengæld scorer man ikke kassen hvis en enkeltaktie stiger, da det ikke er sikkert at de andre aktier i investeringsforeningen stiger sammen med den.

De sidste 10 % kan man "lege" med og købe op i et par enkeltaktier man tror på, eller måske har en forkærlighed for.

Få gerne professionel hjælp i din bank, til at vælge de rigtige investeringsforeninger, som passer til det du gerne vil med din aktieinvestering. udover at hjælpe dig med at vælge nogle investeringsforeninger i aktier, kan banken hjælpe dig med at finde nogle obligationer til din investeringsportefølje. Jeg vil nemlig anbefale at man maksimalt placerer 50 % af den samlede formue i aktier, og gerne mindre, da aktierne er risikobetonede. Obligationerne vil lægge en sikker bud, og levere et stabilt afkast til din portefølje.

Husk at de penge du bruger til at investere i aktier, specielt de 10 % du leger med, at du skal kunne tåle at tabe pengene. Under alle omstændigheder så rådfør dig med en bankrådgiver eller investeringsrådgiver, for at sikre at du får den bedste investeringssammensætning.

mandag den 4. oktober 2010

Mediernes udlægning af omlægning af lån

Mediernes udlægning af omlægning af lån er desværre ofte behæftede med fejl, samt vinklede så det giver den bedste historie, som er den hvor bankerne udstilles som gribbe, der kun er ude på at tjene penge eller giver dårlig rådgivning.

Det sidste dårlige indslag er på jptv omkring omlægning af et fastforrentet 5 % lån til et fastforrentet 4 % lån. Det er en kvindelig journalist der ikke virker som om hun er specielt meget inde i privatøkonomi. Hun har modtaget et brev fra sin bank vedr. omlægning af lån. De konklusioner hun drager, ved hjælp fra en privatøkonomisk rådgiver er ganske rigtige, men problemet at det er alle ulemperne, og selvfølgelig kan der også være fordele.

Hun mangler bl.a. at nævne muligheden for at skære af restgælden ved rentestigning, og at kurstabe jo ikke er en omkostning før man realiserer den. Se indslaget her og giv din mening til kende

Se den her!

tirsdag den 14. september 2010

Billigste boliglån

Hvor finder man det billigste boliglån? Og hvordan sikrer jeg mig at det er det billigste? To meget gode og relevante spørgsmål, som mange boligejere stiller sig selv.

Først skal det slås fast at et boliglån her, er den finansiering som man har brug for, udover de 80 % som man kan låne i realkreditinstituttet. Dvs. de sidste 20 % af boligens værdi + handelsomkostninger bl.a. advokat, forsikring, tinglysning mv.

For at finde det billigste banklån, har jeg gået ud fra følgende: Husets værdi 2.500.000, gæld i huset 2.200.000 kr. nyt lån 300.000 kr. Disse kriterier har jeg søgt efter på MyBanker.dk. og nedenstående resultat er fremkommet:


NyKredit som ummiddelbart har den laveste rente, har desværre en række gebyrer på deres boliglån. For det første betaler man provision af lånet på 0,5% af hele det lånte beløb. Det betyder at selvom man har betalt 200.000 tilbage på lånet, skal man stadig betale 0,5 % af de 300.000 kr. Endvidere tager nykredit et posteringsgebyr på 75 øre. Dvs at hver gang der sker en postering på kontoen, koster det 75 øre. Det er derfor svært at gennemskue den reelle pris på lånet, da den ekstra rente ikke blot kan lægges oveni. fx der betales 0,5 % i provision af 300.000 kr, men man skylder kun 100.000 kr. 0,5% af 300.000 er 1.500 kr. Men 1.500 kr. er 1,5 % af 100.000, og stiger ens rente rent faktisk, jo mere man betaler af. Endvidere er oprettelsesomkostningerne op til 8.000 kr. + tinglysning

Lån og Spar bank, skriver i deres betingelser at renten fastsættes ud fra lånets størrelse, belåningsprocent i ejendommen og foranstående lå. Det er derfor mere sandsynligt at tage det midterste rentespænd som er ((7,71-3,55)/2) + 3,55 = 5,63 %

Da det er meget usandsynligt at bankerne giver dig deres laveste rente på rentespændet, er det derfor Nordea der har den laveste rente på et boliglån. Nordea kører med faste priser, og derfor er der her ingen slinger i valsen. oprettelsesgebyret er på 3.800 + tinglysning. Da Nordea i Penge & Privatøkonomi i september er blevet kåret til den bedste og billigste bank, hænger dette godt sammen med den gennemsnitsbetragtning der gør at Nordea tilbyder den billigste boligfinansiering i Danmark.

 Har du spørgsmål til mine betragtninger omkring det billigste boliglån, er du meget velkommen til at smide en kommentar.

mandag den 13. september 2010

Tinglysning fast ejendom



Tinglysning og fast ejendom hører unægteligt sammen. Tinglysning er nødvendigt når man optager lån i fast ejendom. Banken, realkreditinstituttet eller finansieringsselskabet ønsker ofte sikkerhed for deres penge. Den sikkerhed de kan få, er ved at få pant i ejendommen. For at dette pant er gældende, skal der ske en tinglysning af pantebrevet i tingbogen.

Det er staten der sørger for tinglysning, og administrerer tingbogen. Tingbogen er en betegnelse for det sted hvor alle panteretter i fast ejendom er opført. Man har oprettet tingbogen for at have et samlet system for registrering af panterettigheder, så man undgår at flere banker tror at de har den samme panteret i en ejendom.

Omkostningen til foretagelse af tinglysning bæres oftest af kunden. Der er et fast gebyr på 1.400 kr. samt et stempelgebyr på 1,5 % af pantebrevets pålydende. Dvs. at skal du have tinglyst et pantebrev på 300.000 kr. koster det 1.400 kr. + (300.000*1,5%)  4.500 kr. = 5.900 kr. som går lige i statskassen. Dvs. at de finansielle institutter ikke tjener penge på tinglysning af pantebreve.

søndag den 12. september 2010

Billigste bank

At finde den billigste bank er ikke helt så ligetil, som man skulle tro. Der er utrolig mange ydelser man skal tage højde for, og vurdere priser på. Her er tre gode råd til at finde ud af om du har den billigste bank.

Spørg dine venner og familie hvad de betaler for de ydelser dom du gerne vil sammenligne, fx MasterCard, kassekredit, billån mv. Finde du ud af at de ofte betaler mindre end dig, så er du ikke kunde i den billigste bank, og måske endda i en af de dyre banker.

Søg information på nettet om din bank. Hvad siger andre kunder om den bank du bruger, og hvilken historik har banken. Er den kendt for at være billig, eller slår de på at være lokale, gode til indlån eller noget helt tredie. En bank som aldrig nævner pris i deres reklamer, er en bank som tager sig godt betalt, og derfor ænsker at kunderne fokuserer på noget andet.

Brug www.pengepriser.dk hvor du kan sammenligne alle banker i Danmark, eller i dir postnummer, ud fra 7 standard familier. Siden er lavet af forbrugerrådet og finansrådet, og er derfor uafhængig. Den er rigtig god og giver dig hurtigt overblik over prisen for de mest brugte ydelser, og derudaf kan du selv finde ud af hvilken bank der passer til dig. Finder du den billigste bank for dig, kan det betyde en besparelse på mange tusinde kroner, så spild ikke tiden, og kom i gang!!!

Hvilken bank er den bedste


Hvilken bank er den bedste? Det kommer jo an på så meget...  Nå man siger bedste, så er det vigtigt at poientere hvad der menes. Mener man med bedst, billigst, eller er det bedst til rådgivning, bolig, pension osv. Skal man tage den generelle betragtning bedst, er det hvilken bank der gennemsnitlig er bedst til det hele som en bank skal kunne.

Penge & Privatækonomi har i deres blad fra september 2010 sammenlignet alle banker i Danmark. Dette har de gjort ud fra en prissammenligning, samt en vurdering af bankernes koncepter. Her er Nordea en klar vinder, som både den billigste samt bedste bank i Danmark. Testen fokuserer dog mest på udlån, i form af boliglån, realkredit, forbrugslån og kassekredit.

Nordea er en billig bank at være kunde i. Man bruger ikke rentespænd i Nordea, men har faste priser ud fra deres fordelsprogram. Til gengæld får alle kunder de samme priser, hvilket sikrer dig at din nabo ikke får det billigere, fordi han er god til at "krejle"

På indlånssiden er Nordea dog ikke den bedste bank, målt i indlånsrente. Til gengæld har du sikkerhed for dine penge, som også kan være vigtig i denne krise tid. Man har desværre ikke vurderet bankerne på den rådgivning de giver i forbindelse med placering af store indlån, hvilket er ærvoligt, da dette kunne give et billede af bankernes komoetencer.

Men når man skal finde den bedste bank, så kan man ikke vurdere parametre som kemi med rådgiveren, den personlige relation, lokalt engagement mv. Derfor er det ikke endegyldigt at denne test er retvisende for alle bankkunder i Danmark, da vi alle lægger vægt på forskellige ting, men det kan give os en god rettesnor. Så hvis du overvejer at skifte bank, så vil jeg da klart besøge Nordea og finde ud af hvad de kan.

fredag den 10. september 2010

Hjælp til husholdningsbudget


Har du svært ved at gennemskue hvad du bruger af penge, og hvad du bruger dem på, så kan et husholdningsbudget være et rigtig godt værktøj til dig.

Ved et husholdningsbudget tager man aktivt stilling til hvor mange penge man vil bruge på mad, husholdning, ferie mv. På den måde kan man strukturere sit forbrug, så man hele tiden har styr på hvor mange penge der går til de forskellige poster.

Der er to faser i at løgge et husholdningsbudget. Den første fase er den hvor man skal finde ud af hvad man reelt bruger på mad, husholdning (dvs. sæbe, toiletpapir, tandpasta mv.) Måden til at finde ud af det er benhård arbejde. Man kan enten tjekke sit kontoudtog samt bonner for de sidste 2 måneder, for at se hvad pengene er gået til. En anden metode er at man fremover i en periode på 1-2 måneder gemmer alle bonner, og fører regnskab over sit forbrug. Det kræved diciplin, og kan føles kedelig for nogle, men det er nødvendigt for at opnå det bedste resultat.

Når du har gennemført fase 1, er du klar til at lave dit husholdningsbudget som er fase 2. En god ide kan være at du udover din løn-, opsparing-, og budgetkonto opretter en madkonto til mad og husholdning generelt, samt en feriekonto. På den måde kan du overføre det beløb til de to konti, som du mener skal bruges her, og på den måde kan du nemt holde øje med om pengene rækker, eller du bruger dem inden d. 20 i måneden.

Et lille tip til at spare penge i hverdagen er: Handl gerne i discountforretninger, da de generelt er billigere. Endvidere er der mange penge at hente ved at købe fx kød og brød på tilbud, og fryse det ned til senere. Man kan ofte spare ml. 30 - 40 % hvilket kan blive til rigtig mange penge over et år.

onsdag den 1. september 2010

Kontanthjælp sats




Har du brug for at få hjælp / overblik over kontanthjælp stas, så har jeg her satserne til dig:

Satserne for kontanthjælp er for 2010

Hvis man er forsørger og er:

Fyldt 25 år                                                         13.096 kr.
Under 25, med eget barn i hjemmet                    13.096 kr.
Under 25 med forsørgelsespligt, maks.                13.096 kr.

Hvis man er ikke-forsørger, og er:

Fyldt 25 år                                                           9.857 kr.
Kvinde under 25 år fra 12. graviditetsuge              9.857 kr.
Ung under 25, udeboende                                     6.351 kr.
Ung under 25, hjemmeboende                               3.065 kr.

Vær opmærksom på at der er et loft for hvor meget der i alt kan udbetales i kontanthjælp, særligt tillæg og boligsikring. Dette loft træder i kraft efter 6 måneder, og man kan få nærmere oplysninger om dette ved bopælskommunen.

tirsdag den 24. august 2010

Online lån


Der er mange muligheder for online lån, og det øger derfor dine muligheder for at få de ting du gerne vil have, nemt og bekvemt. Men denn luksuskoster, og man skal tænke sig om, inden man optager forbrugslån online.

Det er dejligt og nemt at optage lån, og derved kunne købe den fladskærm, computer eller taske som man vil have nu og her. Derfor bliver mange fristet til at købe, uden at tænke på de omkostninger der er ved denne type forbrugslån.

Når du optager online forbrugslån, skal du forvente at betale en rente på ml 25 - og 35 %, og en tilbegebetalingsperiode, der ofte gør at du betaler næsten ligeså meget i renter, som du har lånt til at starte med.

Ønsker du at have en frihed til at handle når du finder et godt tilbud, vil jeg klart anbefale at man kontakter sin bank, og etablerer en kreditfacilitet, så man har mulighed for at handle. I bankerne kan du få denne finansiering til ml. 8 - 14 % hvilket er væsentlig mindre en hos finansieringsselskaberne. Et andet råd er at du skal tænke dig om 2 gange, inden du køber forbrugsgoder for lånte penge. Det kan være mange penge du kommer til at betale ekstra, og for ting, som du reelt ikke har brug for, eller kunne nøjes med mindre.

lørdag den 14. august 2010

Flexrenten - Rentetilpasningslån 2010


Flexrenten på rentetilpasningslån i år 2010 er historiske lave. Der forventes pt en rente på omkring 1,6 % til rentetilpasningen i slutningen af september, hvilket vil være ny rekord. Endvidere tyder tal fra USA stadig på at arbejdsløsheden og den generelle krise vil vare ved. Derfor forventes det at vi til rentetilpasningen i december 2010 vil se en rente under de 1,81 % som var rekord, og økonomer spår endvidere en rente under 2 % i december 2011, hvilket betyder at flexlånere i 2 år frem har en god mulighed for at spare rigtig mange penge på flexlånene / rentetilpasningslånene.

Den lave rente betyder dog også at 4 % fast rente obligationen er åben til en meget attraktiv kurs, hvilket man bør overveje, såfremt man tror på en rentestigning i fremtiden. Ved rentestigning falder kursen, og man har dermed mulighed for at skære af sin gæld ved at konvertere lånet.

Overvejer du at skifte til et rentetilpasningslån, så husk, at selvom at flexrenten er meget lav, så er der også en vis risiko ved at vælge lånet. Et hurtigt opsving i verdensøkonomien vil få renten til at stige hurtigt, og endvidere er der ingen garanti for at du kan omlægge til den samme lave faste rente, som man har mulighed for nu. Så tag derfor en snak med din bankrådgiver eller en økonomisk rådgiver, som kan hjælpe dig med at se de forskellige fordele og ulemper ved de forskellige lån, så du træffer dit valg på et ordentligt grundlag.

fredag den 16. juli 2010

SU lån rente


Det kan være svært at finde SU lån rente, men her har du direkte link til opstillingen over renten fra økonomistyrelsen, som administrere alle SU lån. SU lån er en meget billig låneform, men husk, at det ikke er et tagselv bord, pengene skal betales tilbage igen. Herunder finder du lidt forskelligt om SU lån.


Lånetype & rente
De fleste lån er de lån der kaldes lån 6, som er lån der er påbegyndt optaget efter år 1991. Her er reglerne således:

Dit lån forrentes med en fast rente mens du studerer. Renten er i skrivende stund 4 %. Når du starter tilbagebetaling af dit SU lån, forrentes dit lån med nationalbankens diskonto rente + et tillæg på 1 % - i skrivende stund er renten således 1,00 %
Ud fra dette kan det ses at det er meget svært at finde lignende finansieringsmuligheder, og det vil derfor, rent rentemæssigt, være en fordel at beholde og afbetale studiegælden hos økonomistyrelsen.

Hvor meget SU lån kan jeg få?
Du kan ikke selv bestemme det beløb du får i lån, der er en fastsat grænse. I 2013 er satserne således:

SU lån - 2.943 kr.
Supplerende til forsørgere - 1.473 kr.

For at få det fulde over su lån rente klik HER

Fradrag for renter
Når du er færdig med din uddannelse, skal du betale lånet tilbage. Du starter med at betale de påløbende renter tilbage, og får først her, får du fradrag for renterne, der er påløber gennem optagelsen af lånet. Du skal ikke selv indberette noget, renten indberettes direkte til skat.

tirsdag den 13. juli 2010

Køb på afbetaling

Køb på afbetaling kan være en mulighed, såfremt du ikke har pengene til at købe en vaskemaskine eller en ny computer. Og ja det er nemt, men der er dog også nogla faktorer du skal være opmærksom på.

For det første, så er Leasy, DER, elgiganten, Expert osv interesseret i at tjene penge, og det gør de når du siger ja til køb på afbetaling. Der er ofte både gebyrer og renter, og regner man det samlede beløb om til en rente, det man kalder ÅOP(årlige omkostninger i procent) er denne ofte over 25 %.

Derfor vil du over de 3-6 år du betaler, ofte betale det der svarer til mellem 2 og 3 stk. af den ting du køber. Derfor kan det være værd at overveje om du ikke skulle spare pengene op i et år, og så købe. Ellers vil jeg kraftig anbefale dig af afsøge muligheden for lån/kredit hos dit pengeinstitut, eller andre billigere långivere.

Hvis du alligevel er tvunget til at skulle købe på afbetaling, hvis vaskemaskinen går i stykker, så sørg for at få indlagt den nye ydelse i dit budget, og hvis du kan, så betal lånet ud før tid. Jeg vil dog også opfordre alle der har brug for at låne 4.000 kr. til at planlægge privatøkonomien anderledes, sådan at der spares op hver måned. Det burde ikke være nødvendigt for nogle at låne så små beløb, med de store omkstninger der er til følge.

tirsdag den 6. juli 2010

Hjælp til dårlig økonomi


Har du brug for hjælp til dårlig økonomi, så vil jeg her give dig et par gode råd, til hvordan du kan får styr på din privatøkonomi, og komme oven vande igen. Det vigtigste parameter, når man skal have hjælp til dårlig økonomi, er at man er indstillet på at ændre de gamle vaner man har haft. Dvs. at pengeforbruget bliver sat mere i bås, og man skal holde sig inden for bestemte rammer.




1.
Det vigtigste for at få styr på økonomien, er at man har lavet et realistisks budget. Budgettet skal man bruge til at få overblik over de faste udgifter, så man sikrer at der altid er penge hertil. Når man kender sine udgifter, ved man også hvad der er tilbage, også kaldet rådighedsbeløb. Det er dette beløb som man skal have fordelt på mad, opsparing og andet forbrug.

2.
Ryd op i dine konti, så du/I har en lønkonto hver, en fælles budget og en opsparingskonto. Jo færre konti man har, jo nemmere er det at bevare overblikket. Husk at du ikke må flytte penge rundt, fra fx budget til lønkonto, fordi der mangler penge. Pengene skal bruges til det formål de har. Dvs. fra budget til faste udgifter, fra løn til mad og fornøjelser og fra opsparing til ferie og uforudsete udgifter til fx bil, tandlæge mv.

3.
Betal de små lån ud først. Har du klatgæld flere steder, kan det bedst betale sig at betale de små lån ud først, sådan at du frigør penge til at betale af på andre lån senere, eller deler besparelsen, så du også får lidt mere til dig selv. Lad for alt i verden være med at lånefinansiere yderligere forbrug eller faste betalinger. Det briner dig bare længere ned i det sorte hul. Led efter andre muligheder for betaling, eller forsøg at lave en afdragsordning med din kreditor.

4.
Gør altid hvad du kan for at overholde dine betalingsforpligtigelser, dog uden at låne yderligere. Det viser god vilje overfor kreditor, og giver dig bedre mulighed for at få udskydelse på betalinger, eller ændret afdragsordning, såfremt du har brug for penge i det daglige.

Har du prøvet dette, eller kan du ikke overskue selv at skulle i gang, så kan jeg også give dig yderligere hjælp til dårlig økonomi. Skriv en kommentar i bunden af dette indlæg, og skriv din e-mail adresse, så kontakter jeg dig. Alternativt kan du skrive til mig på tjendk@gmail.com

lørdag den 3. juli 2010

Konvertering af lån


For mange boligejere er konvertering af lån, en del af boligøkonomien som man bør være ekstra opmærksom på. Dette skyldes at der er mange penge at hente på at konvertere sit lån på "det rigtige tidspunkt".

hvornåe er det rigtige tidspunkt så? Der er faktisk flere rigtige tidspunkter for konvertering af lån. Det kommer bl.a. an på hvilket lån du har nu. Som udgangspunkt vil jeg gennemgå konverteringer fra eksisterende fastforrentede obligationslån.

1.
Når renten er i bund, dvs. at man ikke tror på at renten vil stige yderligere, skal man lægge sit lån om til den faste rente der er til rådighed - I skrivende stund er det 4% obligationslån. Dog skal man tage højde for flere ting. Kursen på lånet skal som minimum være over 95, men jeg vil sige at man skal op i kurs 97 for at en omlægning bliver attraktiv, i forhold til det kurstab man påtager sig. Endvidere skal man helst lægge om med 2 rentepoint til forskel, dvs. fra fx 6 % til 4 % - Igen for at opnå en besparelse i forhold til omkostninger ved omlægning.
Hvad er så fordelen ved at lægge om på denne måde, også kaldet nedkonvertering? Jo, du opnår en mindre rente på dit lån, hvilket giver en lavere ydelse og derved dig flere penge til rådighed. Endvidere vil det lavest mulige fastforrentede lån, falde mere under kurs 100 ved rentestigning end fastrentelån med højere rente. Det betyder at du ved en senere opkonvertering vil kunne skære yderligere af restgælden.

2.
Når renten er i top, skal man lægge sit lån om til enten den højeste faste rente, eller et rentetilpasningslån. Fx. til 6 % fast rente, alternativt til den angivne rente på rentetilpasningslånet. Igen skal man ikke lægge sit lån om medmindre der er mindst en kurs på den faste rente på 2 procent point (gælder dog ikke ved omlægning til rentetilpasningslån)
Fordelen er at man ved en rentestigning har opnået en lavere kurs på sit fastforrentet lån, og man kan derved opnå en besparelse, se eksempel:

Lån optaget 1.000.000 ved 4 % fast rente til kurs 98(der tages ikke hensyn til omkostninger ved optagelse, konvertering mv)

Hovedstol - 1.000.000 / 0,98 = 1.020.400 kr

Indfries til kurs 86  -  Indfrielsesbeløb = 1.020.400 x 0,86 = 877.544

Derved har man i forhold til optagelsen med et provenue på 1.000.000 kr skåret ca. 222.000 kr. af sin gæld. Dog skal der tages højde for omkostninger ved optagelse og omlægning ca. 30.000. Det giver en gevinst på ca 190.000 kr.


Ved omlægning til rentetilpasning sker der der samme, og det har derfor ingen betydning for den kursgevinst man kan opnå. Fordelen ved at omlægge til rentetilpasningslån, er at man får en lavere rente i forhold til den faste rente, og samtidig vil renten følge med ned når renten falder, når man nu tror på at renten har nået sit topniveau.
 
Konvertering af lån kan derfor være en rigtig god forretning, som man som boligejer ikke må gå glip af. Så har du ikke overvågning af dit realkreditlån, så tag hurtigt en snak med din bank eller realkreditinstitut.

tirsdag den 29. juni 2010

Økonomi for dummies


Her kan du finde alt om økonomi for dummies. Ideen er at du kan gå herind, og hurtig få hjælp til at strukturere din økonomi, således at du hurtigt får det fulde overblik. Jeg har opstillet en række begreber, og forsøget at give dig forklaringen på disse, samt opstiller en model for en simpel, men effektiv økonomi.

En basisøkonomi har brug for 3 konti. En lønkonto, en budgetkonto og en opsparingskonto.

Lønkonto: Her indgår din løn + andre indtægter. Lønkontoen skal også være nem-konto. Fra din lønkonto overfører du hver måned et fast beløb til dine to andre konti - Budgetkontoen og opsparingskontoen. Forklaring til beløb kommer ved de enkelte konti.

Budgetkonto: Herfra betales ALLE dine FASTE udgifter som husleje, el, vand, varme, forsikringe, telefon, internet, licens, abonnementer mv. Der overføres et fast månedlig beløb fra din lønkonto til din budgetkonto, til at dække alle dine faste udgifter. På den måde skal du ikke spekulerer over om der er penge nok til at betale denne måneds faste udgifter. Det faste beløb finder du ved at lægge alle dine udgifter sammen. Det skal være de årlige tal. Når du har fundet det samlede beløb, lægger du 3 % oveni ved at gange med 1,03 og derefter dividerer du tallet med 12. Så har du din faste månedlige overførsel.

Opsparingskonto: På denne konto kan du spare op til ferie, bilreperationer, uforudsete udgifter eller blot skabe dig en kontant beholdning som du kan bruge senere hen. Det er altid en god ide at have en opsparing, da der ofte vil komme udgifter man ikke kunne forudse. fx hvis vaskemaskinen går i stykker, man taber og ødelægger sin telefon eller en udgift man havde glemt opstår. Beløbet vælger du selv, men jeg vil sige at man som minimum bør lægge 500 - 1.000 kr til side hver måned.

Udover dette skal du have et hævemedie. Her kan du vælge Dankort eller Visa electron. Vælger du dankort kan du bruge det i næsten alle butikker, men du har desværre også mulighed for at overtrække din konto. Med et Visa Electron kan du ikke overtrække, men kortet er ikke så udbredt som dankortet, og du kan derfor risikerer at du ikke vil kunne betale med det i enkelte forretninger.

For at sikre overblikket i din økonomi, så vil jeg anbefale dig at få netbank, og logge ind på denne jævnligt, for at du på den måde altid ved hvad saldoen på din konti er.

Opslag.

Nem-konto - En konto som det offentlige bruger til at betale dig ydelser. Det kan fx være skat eller børnepenge. Alle danskere skal have en nem-konto, og man kan kun have en nem konto pr. person

Saldo -Det beløb der er på din konto


Har du forslag til andre økonomiske begreber du gerne vil have forklaret, så læg en kommentar i bunden af artiklen, og jeg skal finde en forklaring til dig.

Unges økonomi


Unges økonomi er i dag en noget mere kompliceret størrelse end for bare 10 år siden. Langt de fleste unge der bliver 13 år, finder sig hurtigt et arbejder, og påbegynder derved at skabe sig en indtægt og derved et forbrug.

Netop forbruget er i øjeblikket en meget vigtig del af det at være ung. Der er prestige i at gå med dieselbukser, have en iPhone og købe Smirnoff og Carlsberg. Ved at benytte sig af mærkevarer viser man omverdene at man er cool og udstråler at man har penge nok. Desværre er denne hang til forbrug den største sygdom i dansk økonomi, og specielt for de unges økonomi.

Det er blevet meget nemt at låne penge til forbrug. I langt de fleste butikker kan man på 15 min låne 5 - 40.000 til køb af fjernsyn, tøj og endda dagligvarer. Selvom man godtnok skal være 18 for at låne, er der mange der som 18 årige starter med at få kassekreditter i banken, og forbrugslån i forskellige butikker. Det ses jævnligt at unge mennesker på 20 år, har oparbejdet en gæld på 150- 200.000 kr. blot til forbrug. En sådan gæld står senere i vejen for at man kan få den bil man gerne vil have, eller et hus.

Som ung er det derfor vigtigt at tænke over hvad man låner penge til, og hvor nødvendigt det er. Kunne man ikke få nogle ekstra vagter eller tage job nr. 2 hvis man mener man har brug for penge. Endvidere er det vigtigt relativt hurtigt at få lavet sig et budget og opsparing. På den måde får man delt pengene op, så man ved hvad der skal går til mobilregninger, bil, husleje mv. og hvad der er at forbruge hver måned.

mandag den 21. juni 2010

Dankort selvrisiko


Har man ved dankort selvrisiko? Svaret er ja, men det er forskelligt hvor meget du kan komme til at dække selv.

Som udgangspunkt hæfter du selv for de første 1.100 kr. af et evt. misbrug af dit tabte eller stjålne kort. Der er dog undtagelser fra dette:

1. Såfremt du undlader at få spærret dit kort via PBS eller dit eget pengeinstitut ummidelbart efter det kommer dig til kendskab at kortet er mistet eller stjålet, eller har oplyst PIN-koden til misbrugeren og burde have indset at der var risiko for misbrug, eller du har overladt kortet til 3. mand som ved grov uforsvarlighed har handlet på sådan en måde at kortet ville kunne misbruges skal du dække 8.000 kr.

2. Angiver du pinkode sammen med kortet til 3. mand eller i øvrigt forsøget at svindle dækker du hele beløbet.

Så snart du har givet meddelelse til dit pengeinstitut dækker du ikke længere for evt, misbrug af dit dankort, og derfor er der kun selvrisiko i den periode fra du mister kortet, til du kontakter pbs eller pengeinstituttet.

Har du brug for at spærre dit kort, kan du uden for bankens normale åbningstid ringe på disse numre:

Spærring af Visa/Dankort tlf.44 89 29 29.

Spærring af MasterCard tlf. 44 89 27 50

søndag den 30. maj 2010

budgetskema privatøkonomi


Mangler du hjælp til et budgetskema for din privatøkonomi, så har jeg her et par tips og et link du kan bruge, for at findet et godt budgetskema så du får overblik over, og styr på din privatøkonomi.

Realistiske udgifter i budget
Når man skal lave budget, er det vigtigt at man husker at være realistisk omkring sine udgifter, og sætter lidt ekstra af til udgifterne, så der er til udsving. Gør du ikke det, kan du risikerer at din økonomi bliver presset ved fx. stigninger i varmepriser eller forsikringer. Gennemgå din egen privatøkonomi mindst en gang om året, og revider her dit budgetskema, for at sikre at der er sammenhæng ml. indbetalinger og udgifter.



Ikke din banks budget
Forvent ikke at din bank følger op på at dit budget hænger sammen. I den moderne bankverden har bankrådgiverne ikke tid til at gennemgå alle kundernes budgetskemaer, og følge op på disse, simpelt fordi der ikke er nogen indtjening her. Husk derfor at dit budget er dit ansvar, og ikke bankens. Dog kan man oftest få hjælp til opstart af budget i banken, samt hjælp til ændring af overførsler, tilmelding til betalingsservice mv.

Gratis budgetskema
Jeg har fundet et godt og gratis budgetskema, som jeg håber du kan få god nytte af. God arbejdslyst, og har du/I spørgsmål, så smid en kommentar og jeg skal vende tilbage hurtigst muligt.

Hent her gratis budgetskema

onsdag den 26. maj 2010

Hvor meget kan jeg låne til hus

"hvor meget kan jeg låne til hus" er der mange der spørger sig selv om i disse tider, hvor boligpriserne er lave, og renten er historisk lav. Det er dog ikke et så lige til spørgsmål, da der er flere faktorer der spiller ind, man kan dog angive en rettesnor, så du har noget at gå efter.




Hvilket realkreditlån
Den første parameter er den lånetype man vælger. Som udgangspunkt vil banken beregne et huskøb, hvor man har et 30 årigt realkreditlån med fast rente og med afdrag, samt et banklån, til at finansiere den del man har brug for, udover de 80 % af boligens pris. Der er dog flere andre lånetyper, med fx. variabel rente, loft på renten, og mulighed for afdragsfrihed i flere år. Nogle banker accepterer at man køber på baggrund af afdragsfrihed, hvis man fx har udsigt til lønstigning indenfor den nærmeste periode.

Hvert hus er unikt
Boligtype og beliggenhed har også meget at sige. Hvor gammel er huset, ligger det i byen eller på landet, hvor stort er det, og hvordan opvarmes det (Olie, naturgas, el mv.). Der er mange variable omkostninger ved ejerbolig. Udover de nævnte parametre er der forsikring og skat. Alle disse oplysninger fremgår af salgsopstillingen, og du kan derfor med fordel sammenligne omkostningerne på at eje de forskellige huse, før du går i banken.

Hvilken bank
En tredie ting er at det ikke er ligemeget hvilken bank du vælger. Der er stor forskel på banker, og her kan du med fordel bruge http://www.pengepriser.dk/ til at se hvilken bank der er billigst for netop jeres familie. Valget af den rigtige/billigste bank kan betyde flere 100.000 kr. i forskel på det du/I kan få lov at låne til huskøbet. Fx er omkostningerne for en gennemsnitsfamilies bankforretninger fra den billigste bank Nordea med 8.366 kr. til den dyreste, Morsø Bank 16.330 kr. næsten 8.000 kr. pr. år. Det er en kæmpe forskel hvis man i stedet kunne have brugt de penge til at afdrage på boliggæld.

Tommelfingerreglen
Hvis man skal bruge en tommelfingerregel, kan man sige at hver gang du har 600 kr. kan du låne 100.000 kr. til køb af bolig. Før du begynder at gange op, skal du dog huske at udgifter til lån, ikke udgør alle omkostninger. Det skal også tages hensyn til resten af de faste omkostninger i dit/jeres budget. Endvidere tage hensyn til, om den bolig I vil købe, har et større eller mindre forbrug af el, vand, varme, forsikrin, ejendoms- og ejendomsværdiskat.

torsdag den 6. maj 2010

Kurstab ved obligationslån

Et kurstab ved obligationslån sker fordi kursen på obligationen bag lånet er under kurs 100. Det betyder at man, i forhold til et banklån, skal optage et større lån (hovedstol) end de penge man rent faktisk får i hånden (provenue)

Antager man at kursen på optagelsestidspunktet er 98, og man skal låne en million kroner, vil kurstabet blive beregnet således:

1.000.000 / 0,98 = 1.020.408 kr.

Af dette ses det at du skal låne, dvs. forrente og betale afdrag af 1.020.408 kr. selvom du reelt kun får 1.000.000 kr. i hånden. Yderligere skal der frætrækkes omkostninger til kreditforeningen samt betaling for tinglysning.

torsdag den 22. april 2010

Aktieudbytte beskatning

Hvordan er aktieudbytte beskatning, og generelle regler for beskatning for samlet aktieindkomst. Aktieindkomst er udbytte samt kursgevinst ved salg.

Aktieindkomst beskattes i 2009 med 28 procent af de første 48.300 kr. og 43 procent af aktieindkomst over 48.300 kr., men under 106.100 kr., og 45 procent af resten.



0 - 48.300                  28 procent skat

48.300 - 106.100       43 procent skat

106.100 -                   45 procent skat


Er du gift, og bor du sammen med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, er beløbsgrænserne det dobbelte. I 2009 beskattes jeres samlede aktieindkomst med 28 procent af de første 96.600 kr., 43 procent af aktieindkomst udover 96.600 kr., men under 212.200 kr., og 45 procent af resten.

0 - 96.600                 28 procent skat

96.600 - 212.200      43 procent skat

212.200 -                  45 procent skat

Oplysningerne er taget direkte fra skats hjemmeside 22.04.2010 omkring beskatning af aktier. Der er ikke lagt satser ud for 2010, men jeg vil selvfølgelig lave et indlæg omkring dette når de foreligger på skats hjemmeside.

Hvordan investerer man

Hvordan investerer man " er et spørgsmål som mange stiller sig selv. Man hører så meget om investering i ejendomme, virksomheder, obligationer mv. men hvordan foregår det i praksis, og havd er det bedste at investerer i, når man er ny i denne kategori?

Grundlæggende investerer man når man køber en andel af noget mod en forventning om at få et afkast, fx. når man køber en aktie. Når man køber en aktie, køber man en del af den pågældende virksomhed, og bliver derved "medejer" af virksomheden. Når man køber en aktie er det med forventning om at der kommer et afkast ud af det. Afkastet fås enten ved udbytte eller stigning i kursen. Der er dog en risiko ved at investerer, bl.a. hvis virksomheden få faldende indtjening eller går konkurs, så mister man sine penge.

Investering i obligationer er mere sikker, da obligationer er relativ stabile, hvilket betyder at man ved køb af obligationer ikke har den samme risiko for at virksomheden bagved går konkurs. Dog er afkastet her mindre end ved aktier, da sikkerheden er større.

For at kunne købe aktier og obligationer skal man have et depot. Man kan få et depot i sin bank, eller ved en af de online handelssider som fx Nordnet. Her kan man selv købe og sælge igennem. Er man ikke tryg ved handlen, eller har du svært ved at finde ud af det kan du få banken til at handle for dig, dog skal depotet være i banken før de er villige til at hjælpe dig.

Som førstegangs investering vil jeg helt klart anbefale dig at købe op i investeringsforeninger. En investeringsforening er en forening som investerer i en masse forskellige aktier og obligationer indenfor et bestemt område fx. klima, eller spredt udover mange områder for at minimerer din risiko. Jeg vil anbefale dig at få noget rådgivning i din bank, og få afdækket din risikoprofil. Din risikoprofil fortæller noget om hvor stor risiko du vil tage i forhold til det afkast du ønsker.

Jeg håber at dette kunne hjælpe dig lidt på ved omkring hvordan investerer man.

torsdag den 15. april 2010

20 % regel pension

Pensionsordninger, er for rigtig mange mennesker, penge som skal stå i mange år, og gerne generere gode afkast, så der er så mange penge som muligt at leve af, når man når d. 3 alder. Derfor investerer mange deres pensionsmidler i aktier og obligationer. Dette indebærer naturligvis en risiko, og derfor er der et loft på, hvor meget man må investerer i et enkelt værdipapir, for at sikre os mod at tabe hele formuen på en gang. Denne regel hedder "20 % reglen", og den vil jeg forklare lidt nærmere om her.





Hvad er 20 % regelen
Nå man har en pensionsordning, er der en regel " 20 % regel pension " som gælder for placering af pengene i aktier og visse former for obligationer.

Når man har en pensionsordning der er placeret i aktier, må man ikke placerer mere end 20 % af den samlede opsparing i en enkelt aktie, dog må man altid købe op i en enkelt aktie op til opfyldningsfradraget, som i år 2014 er 46.900 kr. Det betyder, at hvis man har en ordning på 100.000 kan man fx købe for 46.000 kr. Novo Nordisk, 46.000 kr. Nordea og 8.000 kr. Carlsberg.

Reglen er lavet for at sikre at man ikke smider hele sin formue væk, hvis et selskab går konkurs. Et eksempel kunne være hvis man havde investeret sine penge i IT Factory, så ville der ikke være en øre tilbage.

De fleste online børsmæglere samt pengeinstitutter har systemer, der stopper dig, når man kan måle at du bryder reglen. Dog er det i sidste ende dit ansvar at reglen bliver overholdt. Vær her opmærksom på, at reglen gælder for de enkelte depoter/opsparinger, og altså ikke den totale masse af pensionsmidler.

Har 20 % regel nogen undtagelser
Ja, det har den. Hvis man gerne vil investerer i investeringsforeninger, erhvervsobligationer, statsobligationer eller fonde, kan man købe for lige så mange penge som man ønsker.

Copyright: photostocker / 123RF Stock Photo

søndag den 21. marts 2010

Bankrådgiver løn

Når man tænker på at blive bankrådgiver, er det selvfølgelig også relevant at finde ud af hvad en "normal Bankrådgiver Løn er. Det er dog ikke bare sådan lige at slynge et tal ud, for en bankrådgiver løn afhænger af flere forskellige faktorer. Jeg vil her kort beskrive de forskellige faktorer og komme med et bud på en gennemsnitsløn for en bankrådgiver.

En bankrådgiver løn afhænger, som tidligere nævnt af flere faktorer. Det er bl.a. erfaring/kvalifikationer, virksomheden og præstationer. Det skal dog siges at lønnen er middel og derover, hvilket betyder at det er et godt lønnet job, med gode muligheder for at tjene gode penge.

Som nyudlært skal man altid forvente at få en lavere løn, end en bankrådgiver der har 20 års erfaring, og som har kunnet vise hvor god vedkommende er. Har man dog tidligere erhvervserfaring, eller kan man på anden måde dokumentere sine kvaliteter kan der være mulighed for at få lidt ekstra i posen.




Lønnen afhænger også af den virksomhed man er ansat i. Nogle er delvist fastlønnede og med delvis provision, andre virksomheder køre fast løn efter anciennitet og andre igen kører lønspænd hvor lønnen fastsættes ud fra bl.a. præstationer. Lige præcis præstationer er et af de bedste midler til at forhandle løn når man er bankrådgiver. Kan man vise nogle gode salgstal, og rammer man sit budget og mere til, er der god mulighed for at forhandle en god løn hjem.

Skal der sættes tal på en bankrådgiver løn, vil jeg anslå at man starter på ca. 350.000 kr. og op til 600.000 kr. for de allerbedste. Man det bedste du kan gøre er at høre lidt omkring vedr. aflønningspolitikker, og så stole på dig selv og vise at du tror på dig selv.

fredag den 12. marts 2010

Førtidspension sats


Find her førtidspension sats for år 2010. Førtidspension skal sikre, at også mennesker med varig nedsat arbejdsevne har et forsørgelsesgrundlag. Alle der før den 1. Januar 2003 har søgt eller fået tilkendt førtidspension, er fortsat omfattet af de regler, der var gældende indtil denne dato.

Satserne for førtidspension er for alle der efter den 1. Januar 2003 har fået tilkendt førtidspension.

Gifte samlevende                166.104 kr. pr. år
Enlige                                 195.420 kr. pr. år




Førtidspension kan tilkendes personer ml. 18 år og folkepensionsalderen, hvis man opfylder reglerne om indfødsret og bopælstid. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

-          Arbejdsevnen skal være varigt nedsat.
-          At den er nedsat i sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv.
-          At alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen er afprøvet.

Det er kommunen der afgør om man kan få førtidspension. De har 3 måneder fra sagen indgår til at komme med en endelig afgørelse. Kan sagen ikke afgøres indenfor 3 måneder, skal kommunen lave en redegørelse på hvorfor sagen ikke  er afgjort.

Dette var lige kort om førtidspension sats og generelt om førtidspension. Har du lyst til at vide noget om modregning i førtidspension, klik da her.

mandag den 8. marts 2010

Elev i bank

At være elev i en bank er en ganske udemærket måde at starte en god uddannelse, med en masse praktik, og knap så meget skole i forhold til at læse finansøkonom.

Som elev i bank, kombinerer man praktisk erfaring, med teoretisk viden, og får et forløb hvor man igennem 2 år, tilegner sig en masse viden indenfor banksektoren, og får lov at prøve det strakt efter man har lært det. Man får løn under uddannelse, som første år svarer til ca. 2,5 gange udeboende SU, og andet år ca. 3 gange udeboende SU. Samtidig bliver man inkluderet i bankens eventuelle bonusordning, man får pension som udgør 10 % oveni lønnen, og man får gode priser på egne bankforretninger.

Elev uddannelsen varer 2 år, og i løbet af de 2 år er man på skole ca 50 dage. Man er ofte afsted ml. 2 og 4 dage pr. modul. Man er på skole med andre elever fra forskellige pengeinstitutter, hvilket gør at man får indsigt i hvordan andre gør. Det er dog desværre sådan at antallet af elever der ansættes i bankerne falder. Dette skyldes at man i højere grad ønsker finansøkonomer, da disse har en bredere teoretisk viden når der er færdige. Endvidere er det billigere for bankerne at ansætte finansøkonomer, da de ikke kræver meget efteruddannelse, og kun skal supplere op med få fag, som banken som udgangspunkt betaler.

Når de to år som elev er gået, kan du, hvis du ønsker at blive bankrådgiver, læse akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, som giver dig gode muligheder for at få et rigtig spændende job i finanssektoren.

Pensionstillæg 2010

Satserne for pensionstillæg 2010 er som følger:

Enlige/reelt enlige 67.896 kr. pr. år maksimalt pr. person

Gifte/samlevende 32.820 kr. pr. år maksimalt pr. person

Definitionen på en reelt enlig er: Pensionist, der lever alene eller sammen med en anden person i et ikke ægteskabslignende forhold, fx logerende eller slægtninge


Vær opmærksom på at der modregnes i pensionstillæg for indtægt fra ægtefælle/samlever samt egne løbende pensionsudbetalinger. Endvidere modregnes positiv kapitalindkomst, altså renteindtægter samt udbytte og overskud på salg af aktier fra placering i friemidler. Renter og udbytter fra pensionsordninger modregnes ikke i pensionstillæg 2010.03.08


Du kan få hjælp i din bank, til at optimere din økonomi, sådan at du får højest muligt pensionstillæg.

torsdag den 25. februar 2010

Ledighed i Danmark 2009

Ledighed i Danmark 2009 steg. Der blev flere ledige, pga. den globale finanskrise, som har bevirket at mange virksomheder har måtte skære ned, pga. faldende efterspørgsel. Oveni den økonomiske afmatning har den længste vinter ramt Danmark i 2009/2010 hvilket har bevirket at byggefagene er hårdt ramt af vinterfyringer.

Nedgangen i produktionen igennem 2009 og byggeriets stilstand gør at Økonomien i Danmark har meget svært ved at få fodfæste igen. Da lønmodtagerne ikke i øjeblikket har den samme mængde penge til forbrug, og fordi at købelysten generelt er faldet. Det betyder at der bliver sparet op og betalt af på gæld, i stedet for at forbruge. Selv den lave rente og skattelettelser ser ikke ud til at hav den store effekt endnu.

Man kan håbe på at vinteren snart er slut så den ledighed der var i Danmark fra 2009 kan begynde at falde, så økonomien igen kan komme i sving. OECD venter dog, at arbejdsløsheden herhjemme kommer helt op på 7,9 procent af arbejdsstyrken i år 2010. Det er betydeligt mere end de fem procent, som de fleste danske økonomer har vurderet som realistisk, men en del af forskellen skyldes, at OECD bruger internationale metoder til at opgøre ledigheden med. Korrigeres der for det, venter de en ledighed omkring syv procent, eller godt og vel 200.000 personer, eftersom arbejdsstyrken herhjemme er tæt på 2,9 millioner personer.

onsdag den 27. januar 2010

Forsikring ved død


Det er meget vigtigt, at have en forsikring ved død, der kan sikre ens efterladte samlever/ægtefælle samt børn. For enlige er det ikke helt så vigtigt, medmindre man vil efterlade penge til den nære familie ved dødsfald.

Når en forsørger i en familie falder væk, er det ikke kun en stor følelsesmæssig udfordring i familien, men også en økonomisk udfordring. Mange familier bor i en ejendom, som er tilpasset to faste lønninger, og har et forbrug efter to faste indkomster. Når den ene part pludselig dør, og der dermed er meget mindre at gøre godt med, risikerer familien at skulle flytte og ændre livsstil. Oveni savnet af den afdøde, skal familien altså gennem store ændringer i livet, som kan tære fysisk og psykisk, specielt på børn.

For at modvirke dette skal man have en forsikring ved død, der give en udbetaling til de efterladte, således at de kan leve videre i de kendte rammer. Det er meget forskelligt fra familie til familie hvor stor dækning de har brug for, og hvordan den skal komme til udbetaling.

Mange har en form for dækning via. pensionsordning gennem arbejde. Det er dog i 9 ud af ti tilfælde for lidt, til at sikre familien efterfølgende. Spørg derfor din bankrådgiver om hjælp til at vurdere din families behov for dækning ved død. Din bankrådgiver kan hjælpe dig med den rigtige forsikring ved død, så du og din familie kan være trygge omkring denne situation.

tirsdag den 26. januar 2010

Jyske Bank Finanskrise













Jyske Bank har under denne finanskrise oplevet den største nedtur i bankens historie. Der er flere årsager til dette. Men sammenlagt kan det konstateres, at Jyske Bank på 1½ år er gået fra at være den bank med det bedste image blandt de fire største i Danmark (Nordea, Danske Bnak, Jyske Bnak og Sydbank), til at være den med det dårligste image blandt de fire banker.

For det første er Jyske Bank under denne finanskrise blevet kraftigt kritiseret vedr. investeringer i hedgefonde. En sikker investering til lav risiko, endte med et tab på over 800 mio. kr. af en investeret sum på 1 mia, for en række investorer i Jyske Bank. På trods af en kendelse fra pengeinstitutankenævnet, der fastslår at Jyske Bnak har ydet forkert rådgivning, og dermed skal erstatte tabet, nægter Jyske Bank at betale pengene tilbage.

Under denne finanskrise har Jyske Bank også strammet grebet om sine kunder, både privat og erhverv. Kreditter er bleve nedskrevet, og renter på udlån er sat op i perioden. Flere Jyske Bank kunder har i medierne udtalt at de føler sig svigtet af banken, som ikke har behandlet dem pænt. På epn.dk kan man bl.a. læse om en formuende kunde, som havde lavet et rente swop i schweizer franc. Da Jyske Bank pludselig satte en maks kurs ind på lånet, skulle kunden pludselig indfri, og tabte mange penge, hvilket gjorde at kunden gik konkurs.

Sidst men ikke mindst er Jyske Bank blevet kendt som en "gebyr grib" og en meget lidt konkurrencedygtig bank. Se evt. www.pengepriser.dk for at se hvordan Jyske Bank klarer sig prismæssigt i forhold til andre banker i dit område.

Er du kunde i Jyske Bank, så skriv gerne hvad du har oplevet under finanskrisen.

tirsdag den 19. januar 2010

Finansøkonom praktik


Som finansøkonom skal man i praktik i en 3 mdr. periode. Denne praktik styrker dig som finansøkonom, og giver dig en indsigt i hvordan det er at arbejde i en bank, ejendomsmæglerbutik mv. Praktikopholdet kan du desuden bruge til at finde ud af, hvad du skal skrive om i din hovedopgave, samt få hjælp af dine midlertidige kolleger.

Når man som finansøkonom kommer i praktik, vil man ofte også have en god mulighed for at blive fastansat, når uddannelsen er afsluttet. Dette skyldes at du i de 3 måneder praktikken varer, bliver oplært i bankens systemer, politikker og produkter. Dvs. at du ved fastansættelse efter bestået uddannelse, ikke skal starte med at lære alt fra bunden, og derfor kan virksomheden spare ressourcer til oplæring. Du skal selvfølgelig have gjort et godt indtryk, og arbejdet flittigt i praktikperioden.

I øjeblikket er det dog en udfordring at finde en praktikplads som finansøkonom. Det betyder at virksomhederne ofte tager flere praktikanter ind, end deres behov for fastansatte. Grunden til dette er at virksomhederne vil have de bedste, og de har på denne måde mulighed for at vælge. Da du ikke får løn, men SU i praktikperioden, kan virksomhederne omkostningsfrit prøve dig af. Betragt det dog som en gylden mulighed for at sælge dig selv, og dikre dig et job fremadrettet.

Det er vigtigt at gøre et godt indtryk når du søger en praktikplads. Skriv en ansøgning som er rettet til den specifikke virksomhed. Undersøg virksomheden, og skriv i ansøgningen at du finder personale politikken vældig interessant fordi... Eller at du synes det er en spændende virksomhed, da du kan se potientialet i fremtiden fordi... osv. Mød endvidere personligt op og aflever din ansøgning, og spørg gerne efter den ansvarlige for ansættelser.

Rigtig god fornøjelse med praktikken og søgningen.

mandag den 18. januar 2010

Regler for kapitalpension - Indtil 01.01.2012

Regler for kapitalpension
Der er mange der bliver forvirrede når man snakker pension, da der er mange muligheder for at placere sine penge. I dette indlæg vil jeg opridse regler for kapitalpension, indtil 31.12.2012 for at skabe mere klarhed over netop denne type pensionsopsparing. Ønsker du at læse om reglerne fra 2013, klik her.

Hvordan fungerer kapitalpension
En kapital pension kommer til udbetaling som en sum, og tidligst ved det 62. år. Dog kan i forvejen oprettede kapitalpensioner udbetales ved 60 år. Når man indsætter penge på en kapitalpension, får man et skattefradrag på 37,5 % svarende til bundskatten. Dvs. at når man sætter 100 kr. ind på kapitalpensionen, koster det dig reelt kun 62,5 kr. Der kan i år (2010) maks indsættes 46.000 på kapitalpension pr. år, dette kalder man opfyldningsfradraget.

Men kapitalpensionen løber, skal man betale PAL skat (Pensions Afkast Skat) på 15 % af afkastet, som består af renter, udbytter og kursgevinster. Modsat skulle man, hvis man havde pengene til at stå fri, betale bundskat af denne indtægt, så man får herved en skattefordel, da man sparer en del i skat.
-->

Placering af kapitalpension
En kapitalpension kan placeres som kontante midler på en højrentekonto, i puljer hvor banken investerer pengene for dig eller i depot, hvor man selv køber aktier og obligationer for pengene. Har man et depot, må man maks. placerer 20 % af den samlede opsparing i en enkeltaktie eller obligation, dog må der altid købes op til opfyldningsfradraget som i år 2010 er 46.000, selvom dette måtte udgøre mere end 20 % af opsparingen.

Ved udbetaling, betaler man en afgift på 40 % til staten, og resten kommer til udbetaling. Dette er alt sammen reglerne for kapitalpension. Nedenstående eksempel viser fordelen ved at indsætte på pension, frem for at spare op i frie midler:

Kapitalpension vs. frie midler
Indsættes svarende til 10.000 kr. Rente 2,5 % pa. Da man på kapitalpension får fradrag i skatten, vil et indskud der koster dig 10.000 kr.svarer det til et indskud på 16.000 kr. da 16.000 fratrukket 37,5 % er 10.000 kr. Derfor forrentes der 16.000 på kapitalpension, mens der kun forrentes 10.000 på kontant frie midler.

                                    Pension                                 Frie Midler

Renteafkast:              2,5 % af 16.000 = 400 kr.       2,5 % af 10.000 = 250 kr


Skat af rente:             15 % af 400 = 60 kr                37,5 % af 250 kr. = 93,75


Engangsafgift ved 
udbetaling:                 40 % af (400-60) = 136       


Tilbage                        400 - 60 - 136 = 204               250 - 93,75 = 156,25


Af dette regnestykke ses det, at et indskud svarende til 10.000 kr, på kapitalpension giver et afkast på 204 kr efter skat, og et afkast af frie midler giver at afkast på 156,25 kr. altså en forskel på 47,75 kr. eller 23,4 % hvilket må siges at være betydeligt mere.

Jeg håber dette har givet dig et bedre overblik omkring regler for kapitalpension.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...