onsdag den 30. november 2011

Hvad er renter


Hvad er renter
Renter fremkommer i to tilfælde. Enten hvis man skal låne penge, eller hvis man har nogle penge man vil placere i en bank eller pensionskasse. Rente er altså prisen på penge. Som alle andre ting/produkter, har penge også en pris. Der er dog forskel på om man skal låne penge, eller har penge der kan sættes ind på en opsparing. renten på opsparing er ofte lavere, end det man skal betale for at låne penge.


Rente ved udlån
Når man skal låne penge (oftest i en bank) vil banken tage sig betalt (rente) for at stille pengene til rådighed for dig.Renten er det banken tjener penge på. Renter på udlån, fastsættes ud fra hvilken type gæld det er. Låner du til bolig, er renten oftest laver, end ved lån til forbrug. Det skyldes at bankens risiko for at tabe penge, er større på forbrugslån, end ved lån med sikkerhed i bolig eller bil.


Rente på indlån
Har du penge, kan du tilbyde banken at indsætte dem i banken, mod at de betaler dig en pris (rente) for dine penge. Banken kan bruge pengene, til at låne videre til andre kunder, der har brug for lån. derfor vil banken også give en lavere rente på indlån, i forhold til hvad man skal betale for udlån. Oftest fastsættes renten, ud fra hvor lang tid du vil binde pengene. Grunden til dette, er at banken ved hvor lang tid de kan arbejde med dine penge.
Det skal lige bemærkes at dine penge ikke er i risiko fordi banken låner dem ud til andre. Pengene vil stå på din konto hele tiden, og blive frigivet på det aftalte tidspunkt.


Garanti op til 750.000 kr
I kølvandet på finanskrisen, har regeringen vedtaget en bankpakke, hvor staten garanterer kontante indlån i en bank, med op til 750.000 kr. Derfor bør man, hvis man har indlån over 750.000 kr. i en bank. Vurderer om banken kunne være i en risiko for at krakke, og derved risiko for at du mister dine penge.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...