tirsdag den 27. august 2013

Personligt fradrag - Personfradrag

Alle danskere over 18 år, har et fast fradrag, der ikke skal betales skat af. Dette fradrag kaldes ofte i daglig tale et personligt fradrag. Dette er dog ikke den korrekte betegnelse, da den korrekte betegnelse for dette fradrag er personfradrag. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at afklare misforståelsen af personligt fradrag / personfradrag, samt give dig et indblik i hvad dette fradrag indebærer.

-->


Personligt fradrag = personfradrag
Jeg møder ofte udtrykket personligt fradrag, og lad mig nu starte med at slå fast, at der ikke findes et personligt fradrag, men et personfradrag. Jeg vil derfor i resten af dette indlæg, omtale skattefradraget som personfradrag.

Hvad er personfradrag
Et personfradrag, er et fradrag som alle danskere over 18 har. Fradraget udgør i år 2013 42.000 kr. hvilket betyder at alle danskere over 18 år, kan tjene op til 42.000 kr. uden at skulle svare skat af denne indtægt. Unge under 18 kan også få et personfradrag, dette er dog mindre, og udgør i 2013 31.500 kr.

Kan man ikke udnytte sit eget personfradrag, kan dette overføres til sin ægtefælle, der derved kan have en større del af indkomsten, der ikke skal betales skat af. Dette er det eneste fradrag der kan overføres ægtefæller imellem. Da langt de fleste personer har en indkomst fra arbejde eller sociale ydelser, i form af dagpenge, SU, pension mv.

søndag den 18. august 2013

Hvad er kursskæring

Kursskæring er et begreb som rigtig mange danskere, efterhånden vil stifte bekendtskab med, da ca. halvdelen af alle lån er med variabel rente. Kursskæring er endnu en metode, hvorpå realkreditinstitutterne kan påvirke vores adfærd i forhold til hvilke lån vi ønsker at optage, da prisen via fx. bidrag, kursskæring og gebyrer forhøjes på rentetilpasningslån, specielt med rentetilpasning hvert, eller hver andet år.


Hvad er kursskæring
En kursskæring er et fradrag i auktionskursen, der betyder at renten på dit lån bliver højere, op til 0,2 %, afhængig af lånetypen samt hvilket realkreditinstitut du har dit relakreditlån i. Det går værst udover lån med mange rentetilpasninger, dvs. F1 og F2 lån, hvor lån med færre rentetilpasninger slipper billigere, da kursfradraget deles ud over en længere periode.
Årsagen til at kursskæring er indført, hænger sammen med de krav der stilles til realkreditinstitutterne vedr. deres likviditetsreserver. Dvs. hvor mange penge virksomhederne skal have på kistebunden, til at modstå eventuelle tab. Her har man differentieret de forskellige lånetyper, sådan at der skal tilsidesættes mere kapital pr. million der er lånt ud som rentetilpasningslån, i forhold til pr. udlånt million i fastforrentet lån.

Spar penge på dit realkreditlån
Efter reguleringer af bidragssatser, kursskæring samt gebyrer for etablering, er det ikke nogen dårlig ide at gennemse markedet for realkreditlån, inden du bare tager det første og bedste tilbud. Der kan dog også være afledte effekter af at optage dit realkreditlån gennem din bank, fx. billigere renter og gebyrer på dine bankforretninger, helhedsrådgivning om din samlede økonomi, samt mulighed for at foretage en hurtig konvertering, uden at flere parter skal indblandes i sagen.

Konklusion på kursskæring
Sammen med en forhøjet bidragssats på rentetilpasningslån, skal man nu virkelig overveje hvilken lånetype der passer bedst ind i ens økonomi, og om der er andre alternativer, der enten er billigere eller bedre i form af øget sikkerhed, eller muligheder for fx kursgevinster eller andet. Der er ingen tvivl om, at markedet for realkredit, er blevet mere uoverskueligt for almindelige forbrugere. Derfor skal du stille krav om rådgivning når du optager et realkreditlån, og brug evt. en ekstern rådgiver, som altid vil
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...