torsdag den 26. februar 2015

Rentesatser banker

Man kan ikke sige bank, uden straks at tænke rente. De fleste af os kender begrebet rente, og at det er vigtigt at være opmærksom på rentesatsen, på de lån vi optager. Men der er mange forskellige rentesatser i danske banker og realkreditinstitutter, og hvordan få man lige et overblik. Hvad er det endvidere man skal være ekstra opmærksom på i forhold il rentesatser i banker, og hvordan sikrer du dig at du kan få den bedste rente i en bank. Dette vil jeg i dette indlæg give dig et indblik i.




Hvilke rentesatser kan man møde i banker
Der findes flere rentebegreber, bl.a. pålydende rente, nominel rente, effektiv rente mv. Jeg vil i dette indlæg bruge den pålydende rente, som er det mest kendte begreb. Pålydende rente er den rentesats du bliver præsenteret ofr , fx når et billån koster 5,5 %, så er det den pålydende rente.

På hvert eneste låneprodukt og indlånsprodukt du kan få i banken, er der en rentesats. Rentesatsen beskriver hvad du skal betale i omkostninger pr. år af det lånte beløb, for at låne pengene, eller hvad banken vil betale for at låne pengene af dig. I en almindelig husholdning, kan der være mange forskellige rentesatser at forholde sig til, bl.a. rente på opsparing, billån, boliglån, realkreditlån, kassekredit, børneopsparing mv. Det er derfor vigtigt at man en gang årligt, gennemgår alle sine produkter i banken, og får et overblik over de forskellige rentesatser, i forhold til at følge udviklingen, og have mulighed for at forhandle med banken.

Hvad er en god rentesats
Det er et meget vanskeligt spørgsmål, da bankerne ofte har forskellige rentesatser og rentespænd på de forskellige produkter. Et godt tip, er dog at se på hele pakken, og ikke kun på det enkelte produkt. Fx kan det godt være at renten på din kassekredit er 10 % og du ville have kunnet få den til 7 % et andet sted. Men hvis kassekreditten kun er med et gennemsnitligt træk på 20.000 kr. er forskellen kun 600 kr. før skat pr. år. Og hvis dit boliglån på 300.000 kr. samtidig er 1 % billigere end hvad du ville kunne få hos den bank, der tilbyder 7 % på kassekreditten, vil du komme til at betale 3.000 kr. mere for dette produkt. Så samlet set vil du tabe på at flytte dine bankforretninger.

Hvad er vigtigt udover renten
Udover rentesatsen i bankerne, er gebyrerne også vigtige. Hvad betaler du i løbende gebyrer for at have dine bankforretninger samlet i din nuværende bank, og hvad er prisniveauet generelt. Du kan sammenligne banker i dit nærområde, ved at følge nedenstående link, og derved få et overblik over hvad det koster for dig at være kunde i din bank, og om der er et billigere alternativ.

Sammenlign banker

Hvordan får man en lav rentesats
For at få en lav rentesats på udlån, er det vigtigt at man i bankens øjne er en god kunde. En god kunde overholder aftaler om tilbagebetaling af lån, benytter bankes produkter som helkunde, og har gerne samlet både pension, forsikring og bank, samt benytter bankens samarbejdspartner på realkreditlån. Det er en fordel at have noget friværdi i en evt. ejendom samt at have en opsparing. Endvidere må man ikke have overtræk.

Opfylder man disse kriterier, har man et godt grundlag for at kunne forhandle med sin bank om bedre rentesatser, eller finde en anden bank, som gerne vil have dig/jer som kunde.

Billed - Copyright: / 123RF Stock Photo
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...