Hvad er rente

Hvad er rente
Rente fremkommer i to tilfælde. Enten hvis man skal låne penge tilæ køb af bil, bolig, forbrug mv. Andet tilfælde, er hvis man har penge (overskudslikviditet) man ønsker, at placere i en bank, pensionskasse el. investerer i obligationer eller lign. Rente er altså prisen på penge. Som næsten alle andre objekter/produkter, har penge altså også en pris. Der er dog forskel på hvad prisen på penge er, i forhold til, om man skal låne pengene, eller har penge der kan sættes ind på en opsparing. Renten på opsparing er ofte lavere, end det man skal betale for at låne penge. Hvorfor, vil jeg komme ind på senere i dette indlæg.

Rente ved udlån
Når man skal låne penge (oftest i en bank) vil banken tage sig betalt (rente) for at stille pengene til rådighed for dig. Renten er det banken bl.a tjener penge på, udover gebyrer for oprettelse af lån. Renter på udlån, fastsættes ud fra, hvilken type gæld der et tale om. Låner du til bolig, er renten oftest lavere, end ved lån til forbrug. Det skyldes, at bankens risiko for at tabe pengene, er større på forbrugslån, end ved lån med sikkerhed i bolig eller bil. Endvidere at der kan tages sikkerhed i en bil eller bolig, hvorimod et fjernsyn, kun repræsenterer en værdi i meget kort tid.




Rente på indlån
Har du penge, kan du tilbyde banken at indsætte dem i banken, mod at de betaler dig en pris (rente) for dine penge. Banken kan bruge pengene, til at låne videre til andre kunder, der har brug for lån. Derfor vil banken også give en lavere rente på indlån, i forhold til hvad man skal betale for udlån. Der skal jo være en forskel, for at der er overskud, samt en risikopræmie, der skal dække risikoen, for at banken ikke får alle pengene ind igen. Oftest fastsættes renten, ud fra hvor lang tid du vil binde pengene. Grunden til dette, er at banken ved hvor lang tid de kan arbejde med dine penge.
Det skal lige bemærkes at dine penge ikke er i risiko fordi banken låner dem ud til andre. Pengene vil stå på din konto hele tiden, og blive frigivet på det aftalte tidspunkt.
Andet alternativ til opsparing i banken, er køb af obligationer, men her tager man sig også en risiko, omend den er begrænset.


Garanti op til 750.000 kr
I kølvandet på finanskrisen, har regeringen vedtaget en bankpakke, hvilket betyder, at staten garanterer kontante indlån i en bank, med op til 750.000 kr. pr. person. Dvs. at har man penge på en fællesejet konto, er beløbet 1.500.000 kr. Derfor bør man, hvis man har indlån over 750.000/1.500.000 kr. i en bank, vurderer om banken kunne være i en risiko for at gå konkurs, og derved risiko for, at du mister en del af dine penge i banken. information kan du bl.a. finde på www.finanstilsynet.dk 

Hvad er betalingsservice

Hvad er betalingsservice
Hver måned, bliver hundretusindevis af betalinger foretaget automatisk vi PBS's system betalingsservice. Mange af os tænker ikke på at det er er der, og tager det for givet, at girokort afløses af automatiske betalinger. Der er dog også stadig unge mennesker der skal starte med faste batalinger, og andre som aldrig har brugt betalingsservice, og til jer har jeg her lige lavet en lille guidet til spørgsmålet, Hvad er betalingsservice.


Grundlæggende funktioner ved betalingsservice
Betalingsservice, er en service, hvor du kan tilmelde de faste regninger / girokort til en automatisk betaling, på en given forfaldsdato. Det kan være en gang om måneden, hver anden måned, hvert kvartal osv. Når betalingen er tilmeldt, fortsætter den med at betales via betalingsservice, indtil dit kundeforhold stopper hos den udbyder du køber et produkt af, eller indtil du afmelder aftalen. På den måde slipper du for at skulle huske at betale girokortet, og sparer evt. gebyr for dette. Endvidere er du sikker på ikke at få rykkere, da alle regninger betales.




Forudsætning for betalingsservice
En forudsætning er dog at der altid er penge på din konto, til at betale regningerne fra din konto. Hertil kan det klart anbefales at oprette en budgetkonto.
Ca. 3 hverdage før den sidste i hver måned, modtager du en oversigt over næste måneds betalinger, så du kan se hvad der bliver betalt, til hvem og for hvad. Oversigten kan modtages pr. post eller elektronisk.

Hvordan kommer jeg i gang
På de girokort du modtager, er oplyst de numre du skal bruge til at tilmelde regninger til betalingsservice. Se nedenstående billede af girokort. Du kan via din netbank tilmelde regningen til betalingsservice. Proceduren kan afvige fra netbank til netbank. Hvis du ikke er tryg ved dette, kan du kontakte din bank, som vil hjælpe dig i gang.

Få styr på budget - De uforudsete udgifter

Få styr på budget - De uforudsete udgifter
De uforudsete udgifter er oftest dem der kan vælte vores økonomi. Specielt økonomier der er pressede, eller hvor man er van til at bruge de penge der er. 2 ud af 3 danske familier havde i sidste halvår 2011 uforudsete udgifter, og i alt svarede de uforudsete udgifter til 11.400 kr. pr. familie. Dette kan være mange penge. Derfor er det en god ide at gøre uforudsete udgifter til en del af det budget, der dækker faste udgifter. Men hvor meget skal man sætte af, og hvilke områder kommer udgifterne typisk fra. Det vil jeg her give dig et overblik over, så du kan få styr på dit budget.


Hvor kommer de uforudsete udgifter fra?
De uforudsete udgifter kommer typisk fra tre områder. 1 - Bilen, 2 - Tandlæge, 3 Ødelagt PC og Telefon.
Bilen er den post der tynger mest. Enten ved nedbrud, ved fx skader i motor, glasskader eller skader grundet manglende vedligeholdelse. Endvidere glemmer mange at sætte penge til side, til udskiftning af sliddele som dæk, bremser og motordele.
Tandlægen kan også hurtigt blive dyr. Et eftersyn koster ml 250 kr. og 400 kr. Og 2 eftersyn pr. år, samt en mindre behandling en gang om året, løber hurtigt op.
Vi er blevet afhængige af vores PC og telefon, og derfor mener mange at det SKAL erstattes, såfremt det går i stykker. Derfor bruger vi de penge vi har, eller låner til dyre renter i butikken, for at kunne ringe og gå på nettet.




Hvor meget skal der sættes af i budgettet
En tommelfingerregel er, at der skal sættes min. 6.000 kr. af til vedligehold på bil. Har du en ældre bil, over 6 år, skal dette beløb være mellem 8.000 kr og 10.000 kr. pr. år.
Tandlægen skal afmåles, i forhold til dit behov. det kan være at du har behov for hyppige behandlinger, og det kender du selv prisen på. Jeg vil dog anbefale alle at få tjekket og renset tænderne hver 6 - 12 måned, for at undgå store og dyre skader.
PC og telefon, kan man hos mange forsikringsselskaber steder købe en tillægsforsikring i forbindelse med indboforsikringen, der dækker de første 4 år mod skader og nedbrud. I den periode kan man spare 250 kr. op pr. måned, til køb af nyt udstyr.

Jeg er godt klar over at 1.000 - 1.500 kr. pr. måned i opsparing kan være svær at finde hver måned, men det er lettere end at skulle 6.000 til bilreperation eller tandlægeregning. Jeg vil derfor opfordre dig til at tænke på, hvordan du kan sikre din privatøkonomi mod uforudsete udgifter.

Hvad er efterløn

Hvad er efterløn
Efterløn er en ordning man kan betale ind til via sin a-kasse/fagforening. Efterlønsordningen er en mulighed for at gå fra arbejdsmarkedet, op til 5 år før folkepensionsalderen. Ordningen var i sin tid tænkt til de mennesker som var slidte, fx håndværkere og fabriksarbejdere, sådan at de også kunne få en god pensionstilværelse. Regeringen vedtog i 2011 en efterlønsreform der gjorde efterlønnen mindre attraktiv, og forkortede perioden, man kan komme på efterløn, ned til 3 år. Samtidig blev modregningsreglerne for efterløn strammet. Efterlønnen er derfor ikke så attraktiv som tidligere, og derfor kan man i 2012 mellem 1. april og 1 oktober vælge at få sin efterlønspenge, som man har indbetalt, udbetalt skattefrit. Jeg vil i resten af dette indlæg, beskrive efterlønnen ud fra de nye regler.

Spørgsmål om efterløn
Hvad får man i efterløn
Efterlønnen er den samme sats som dagpenge. Det er i 2012 ca. 205.000 kr. pr. år.




Hvad koster efterløn
Man indbetaler et efterlønsbidrag på 460 kr. pr. måned. Der skal indbetales på ordningen i 30 år.

Har du andre spørgsmål, må du endelig lave dem som kommentarer!


Modregning i efterløn
Den formue man har sparet op som pensionsmidler bliver modregnet i efterlønnen. Uanset om den udbetales eller ej. Det betyder at efterlønnen reduceres fra de 205.000 kr. såfremt man har sparet op til pension, som rigtig mange har, via "tvungne" arbejdsmarkedspensioner som en del af overenskomster. Derfor vil langt de fleste opleve en reduceret efterløn. For at se mere om modregning, klik HER

Livsvarig Livrente - Livsvarig Pension

Livsvarig Livrente - Livsvarig Pension
Livsvarig pension, er blevet mere og mere aktuelt, i takt med at gennemsnitslevealderen i Danmark er steget, samt at folk er blevet mere bevidste om, at der skal være penge til hele livet, og ikke kun til 10-15 års pensionsalder. Endvidere har folketinget vedtaget en række regler, der begrænser indskud på kapital og ratepension, og i stedet tilskynder opsparing på livsvarig livrente.

Livsvarig livrente
En livsvarig livrente, er et produkt du kan tegne i pensionskasser og forsikringsselskaber. Det er dermed ikke en kontoopsparing, men en forsikringspolice man tegner. Man indskyder et bestemt beløb (kan ændres) i en årrække. Udbetalingen udregnes ud fra indskuddet på ordningen, samt gennemsnitslevealderen for hhv. kvinder og mænd. Du sikres udbetalingen hver måned, så længe du lever. Dør du før pengene er kommet ud, er pengene tabt. Lever du længere, så du får flere penge ud, end du har opsparet vinder du.

Dækninger på livsvarig livrente
Du kan købe tillægsforsikringer, så det opsparede beløb kommer ud ved din død, eller udbetalingerne foretages i en bestemt periode, fra opstart af udbetalinger fra ordningen. Dette koster tilgengæld et fradrag i den endelige udbetaling (forsikringspræmie) alt afhængig af hvor længe den skal gælde.




Spar op på kapital-, ratepension og livrente
En god ide er at spare op på flere forskellige ordninger, på den måde kan man strukturere sit udbetalingsforløb mere fleksibelt i forhold til ønsker og behov. Det kan jo være svært at vide hvad der er mest optimalt, når der er 20 - 30 år til pengene skal komme til udbetaling. Jeg vil opfordre dig at tage en god snak med din bank eller pensionsrådgiver, for at få et klart overblik over dine muligheder. Inden mødet, kan du tjekke pensionsinfo.dk, for at se hvordan din nuværende pension er sammensat.

Seniorjob og efterløn

Seniorjob og efterløn
Seniorjob og efterløn hænger unægteligt sammen. Vælger man at træde ud af efterlønsordningen i forbindelse med efterlønsreformen, mister man retten til seniorjob. Men hvad er seniorjob, og hvad er konsekvensen ved at sige den mulighed fra, det kan du her finde svar på-

Hvad er seniorjob
Seniorjobordningen sikrer dem der er medlem af en a-kasse, og samtidig indbetaler til efterlønsordningen, ret til et job, oprettet af kommunen, fra 5 år før man skal på efterløn. Jobbet aflønnes efter en given overenskomst på det gældende område, og vil ofte være højere end dagpengesatsen. Jobbet skal være et reelt job med indhold, men man kan ikke selv bestemme om det er som lagerekspedient, omstiller, kontorassistent eller andet. Når man når efterlønsalderen, skal man gå på efterløn, med den givne sats minus modregning jf. gældende regler.

Fakta om seniorjobordningen
Seniorjob er ikke et nyt fænomen. Ordningen har eksisteret i nogle år, men indtil videre er der ikke mere end 10 - 20 danskere der benytter sig af ordningen, på trods af finanskrise og høj arbejdsløshed. 




Fordele ved seniorjob
Fordelen er helt klart, at man sikrer sin indkomst, udover de 2 års dagpengeret, som man har med de gældende regler. Dvs. at det er en forsikring mod arbejdsløshed, op til 10 år før man bliver folkepensionist, hvilket ofte er en svær tid at finde nyt arbejde, da virksomhederne godt er klar over, at ansættelsesforholdet bliver kortvarigt. Så man får min 3 års ekstra indtægt.

Ulempen ved seniorjob
For det første tvinges man på efterløn, med de gældende modregningsregler. Se her for nærmere beskrivelse. Dvs at du kan risikere en tvungen efterlønsperiode, med en meget lav indkomst, da der modregnes den pensionsformue, du har sparet op, mens du har haft fast arbejde. Chancen for at finde arbejde er mindre 3 år før folkepensionsalderen, end 8 år før folkepensionsalderen. Vælger du at begynde udbetalinger fra ratepension og livrente, modregnes 64 % af udbetalingen i efterlønnen.
Det job man er sikret, er også det job kommunen nu kan finde. Reglen lyder at lønnen skal være efter overenskomst, men jeg tror ikke at kommunen sætter en seniorjobber i et job, til en løn på mere end 20-22.000 kr. pr. md.

For mig er konklusionen klar. Du skal ikke blive i efterlønnen for at kunne benytte dig af seniorjob. Du skal beholde den, hvis du har en lille pensionsformue, og gerne vil kunne gå fra arbejdsmarkedet før tid. Alle under 48 år, bør droppe efterlønnen, og i stedet spare mere op til pension, såfremt man ønsker en tidligere pensionsalder end folkepensionen.

Hvilken bank skal jeg vælge

Hvilken bank skal jeg vælge
Hvilken bank skal jeg vælge, er et spørgsmål man ofte stiller sig selv, såfremt man overvejer at revurdere sine bankforretninger, og måske skifte bank. Og spørgsmålet er desværre ikke så ligetil. For en ting er priser på enkelte produkter. En anden er den rådgivning og sikkerhed den enkelte bank kan give dig som kunde.

Bankrådgiveren er vigtig
Bankrådgiveren er en vigtig del af dit bankvalg. Tror du på at personen kan varetage dine interesser og er kemien god mellem jer. Det betyder meget at man stoler på sin bankrådgiver. Husk at bankrådgiveren er ansat af banken til at tjene penge til banken, men hvis du også får fleksibilitet, en god pris eller sikkerhed for de penge du giver for de produkter du køber, er det vel også okay. Bare du ikke føler at din bankrådgiver kanonsælger til dig. Endvidere skal du huske, at selvom at den generelle pris i bank A er billigere end i Bank B, så kan god rådgivning i bank B i sidste ende vise sig at have sparet/tjent mange penge.




Find ud af hvad du lægger vægt på
Lægger du udelukkende vægt på pris, så er det måske en internet bank du skal vælge. Synes du at det er vigtig at have en bank tæt på hvor du bor, skal du lede efter en bank i dit nærområde. Derfor vil jeg anbefale dig at finde 2 - 3 ting du lægger vægt på ved valg af bank, og på den måde vurdere din nuværende bank, og samtidig eventuelle alternativer.

Pas på de små banker
I kraft af finanskrisen, har mange små banker svært ved at klare sig, pga. øgede omkostninger til at skaffe penge. Derfor har flere været nød til at fastfryse garantbeviser, fusionere eller lade sig opkøbe af andre større banker, eller lade priserne stige voldsomt, for at kunne holde en fornuftig indtjening.