mandag den 31. august 2009

Nordea køber Fionia Bank


Nordea Bank har i dag offentliggjort at de overtager Fionia Bank. 75.000 privatkunder og 9.500 erhvervskunder i 29 filialer på Fyn, bliver nu Nordea kunder. Prisen for dette er 900 millioner kr. som Finansiel Stabilitet modtager.

Nordea overtager en stor del af Fionia Bank, men de mere kritiske og nødlidende engagementer forbliver i Finansiel Stabilitet, ligesom det var da Roskilde Bank blev overtaget af bl.a. af Nordea. Det er klart at man ikke ønsker at overtage kunder der er stor risiko for at tabe penge på.

Med denne aftale har man sikret er fortsat god drift af den renteble del af det tidligere Fionia Bank.

Kunderne vil ikke opleve nogen forandring i deres dagligdag endnu. De vil stadig kunne bruge deres netbank, kort og de filialer de er van til at komme i. De næste måneder vil strategien for overdragelsen blive lagt, og kunderne vil lige så stille blive integreret i Nordeas Struktur.

tirsdag den 25. august 2009

Gratis juridisk hjælp


Man kan nemt komme i en situation hvor man har brug for gratis juridisk hjælp. Det er svært at holde på sin ret som den lille forbruger, når de store selskaber truer med inkasso og registreringer i RKI. Selvom det virker åbenlyst at man har ret, vil mange ofte følge den erhvervsdrivendes anbefaling, for at undgå inkasso, retssag eller registrering i RKI.

Med gratis juridisk hjælp, kan man få bekræftet sin ret, og få overblik over den sagsgang man vil kunne komme ud i, såfremt man vælger at holde på sin ret. Ringer man til forbrugerstyrelsens hotline, kan man få gratis juridisk og faglig hjælp til en sag mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Forbrugerstyrelsen er på din side som forbruger, og der sidder uddannede jurister der vil kunne hjælpe dig. Link til forbrugerstyrelsen nedenfor. Telefonnummeret er 70 13 13 30

Har du brug for andet en forbrugerrådgivning, kan du kontakte advokatvagten. De yder gratis juridisk hjælp, oftest til skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold og erstatning, men der er ingen grænser for, hvilke juridiske problemer du kan spørge Advokatvagten til råds om. Advokatvagten er repræsenteret i over 100 byer, med ugentlig kontortid. Se nedenstående link for at finde det nærmeste kontor.

mandag den 17. august 2009

Få hjælp til privatøkonomi - Forsikringer

Det er utrolig vigtigt at man har de rigtige forsikringer. Er man ikke tilstrækkeligt forsikret, er ens privatøkonomi truet. Hvis man kommer ud for en ulykke der giver varige mén, eller boligen bliver udsat for tyveri eller brand, kan det blive en utrolig kritisk situation.

Jeg vil derfor i dette indlæg, Få hjælp til privatøkonomi - Forsikringer, beskrive de mest basale forsikringer man bør have.

Familiens basisforsikring / Indboforsikring:
En indboforsikring dækker som regel 3 ting. Dit indbo, såfremt du bliver udsat for tyveri, hærværk, brand eller vandskade. Det ansvar du kan pådrages ved at ødelægge andres ting eller volde personskade. Retshjælpdækning hvis du fx skulle blive sagsøgt. Indbodækningen siger sig selv. Løse genstande som tøj, elektronik, møbler osv. er dækket. Ansvarsdækningen er god at have hvis du kan gøres erstatningsansvarlig for at forvolde skade på andre personer eller deres ting. Fx hvis du, med din handling, forsætligt volder skade på en person der mister arbejdsevnen. Du kan blive gjort erstatningsansvarlig, for flere millioner kroner. Retshjælp giver dig et beløb til advokatbistand, såfremt du skulle blive sagsøgt, fx i forbindelse med det ovenstående eksempel.

Ulykkesforsikring:
Dækker dig hvis du kommer ud for en skade der giver dig et varigt mén. Mister du en arm, bliver du lam eller mister du synet, kan du have brug for at gøre dit hjem egnet til dit handicap, såvel som du skal bruge diverse udstyr og hjælpemidler. Får du et varig men, får du udbetalt en engangssum som kan hjælpe med dette.

Dækning for nedsat erhvervsevne:
Mister man erhvervsevnen, kan man få førtidspension fra staten. Denne er dog kun ca 180.000 kr om året før skat. Dette betyder at de fleste vil opleve en væsentlig reduktion i lønnen. For at undgå en sådan reduktion, kan man tegne en forsikring, der dækker op til 70 % af den nuværende løn, som vil komme til udbetaling hvis man mister arbejdsevnen med mere end 2/3. Pengene vil komme indtil man skal på folkepension. Derved sikrer man familien, da man ikke skal flytte, sælge hus og bil med evt. tab og rykke børnene op fra vante rammer.

Ejer man hus, bil, mc osv, skal man selvfølgelig også tegne forsikring på dette.

Jeg håber dette kan give dig hjælp til din privatøkonomi og forsikringer

søndag den 16. august 2009

Få hjælp til privatøkonomi

Her på bloggen kan du få hjælp til privatøkonomi. Jeg har skrevet flere indlæg omkring privatøkonomi. Her vil jeg kort ridse op hvad der er vigtigt. Jeg vil efterfølgende komme ind på de forskellige emner kaldet "få hjælp til privatøkonomi - budget/forsikring/bank osv.

Først og fremmest er det vigtigt at have et budget. Budgettet er hjertet i privatøkonomien. Med et budget skaber man overblik over hvad der skal sættes af til faste udgifter, og hvor mange penge man har til forbrug og opsparing. Uden et budget vil økonomien hurtigt kunne løbe løbsk og man risikerer overtræk og lån kan blive nødvendige.

For det andet er det vigtigt at man har de rigtige forsikringer, både på sine ting, men også på dig selv. Du er dit vigtigste aktiv, og mister du arbejdsevnen eller kommer ud for en ulykke der giver dig et varig mén, er det vigtigt at få en økonomisk kompensation.

Vælg den rigtige bank. Har du den rigtige bank. Har du prøvet andre. Har man den rigtige bank, der giver en god rådgivning, og samtidig har gode priser, er du sikker på at din økonomiske samarbejdspartner varetager dine interesser, uden at du betaler for meget for det.

Er din pension tilstrækkelig. Sørg for at finde ud af hvad du forventer af din pensionsopsparing, og dernæst om du sparer nok op. Jo før du starter, jo mindre skal du indbetale.

Brug netbank, og få overblik. Når du selv klarer dine bankforretninger, skal du sætte dig mere ind i tingene, hvilket automatisk gør dig mere fokuseret på din privatøkonomi.

Læs mere om disse emner i de næste dele af "få hjælp til privatøkonomi"

torsdag den 13. august 2009

Råd til boligkøb

Har jeg råd til boligkøb. Dette er der mange danskere der hvert år spørger sig selv om. Det er oftest kun banken der har det endelige svar, men jeg kan her giver dig en rettesnor til hvordan du kan se hvad du nogenlunde kan købe for:

For det første er det vigtig at rådighedsbeløbet er stort nok, for at banken vil hjælpe med boligkøb. For at have råd til boligkøb skal man gerne have disse rådighedsbeløb:

ca. 5.500 kr. for en enlig
ca. 8.000 kr. for to voksne
ca. 2.000 kr. for det første barn
ca 1.500 kr. pr efterfølgende barn.

Dette er kun en ca. betragtning. Har i fx kunnet leve for mindre i en længere periode, kan banken godt gå med til at finansiere et boligkøb på et mindre rådighedsbeløb, da i har bevist at i kan klare at leve for dette.

Når rådighedsbeløbet er på plads, og de øvrige faste udgifter som licens, telefon, børnepasning, bil osv. er på plads, vil der være nogle penge tilovers som man kan bruge på afdrag på lån til køb af hus. For hver ca. 900 i har, kan i låne ca. 100.000 kr. til køb af bolig. Dette er igen en generel betragtning, men kan hjælpe med at skabe overblik over om det er helt umuligt at købe drømmehuset, eller om man skal finde noget andet inden man kommer i banken.

Banken regner på om i har råd til boligkøb, og siger de nej er der ofte en god grund til det. Banken lever af at låne penge ud, og vil derfor gerne hjælpe jer. Hvis der kommer et afslag fra bankens siden, kan det tyde på at de ikke mener at jeres økonomi kan bære et boligkøb på nuværende tidspunkt. Tænk jer derfor godt om hvis i indhenter tilbud fra andre banker, og her får accept på huskøb. Hvor er forskellene i de to bankers tilbud, og hvad er jeres egen fornemmelse.

tirsdag den 11. august 2009

Råd til boligkøb finansiering

Gode råd til boligkøb kan være svære at finde. I denne tråd om Råd til boligkøb - Finansiering vil jeg kort skitsere hvordan man belåner et boligkød og hvad der er godt og dårligt.

Et huskøb finansieres ofte med et realkreditlån og et banklån. Man kan også låne til boligkøb via pantebreve, men denne finansieringsmodel bruges sjældent, og er meget dyrere end den mest brugte metode med realkreditlån og banklån, jeg vil derfor udelukkende fokuserer på denne metode.

Fordelingen af de to lån ser oftest sådan ud:




Fordelingen kan også se anderledes ud, fx hvis kreditforeningen vurderer at husets stand ikke er god, og man derfor kun vil belåne 60-70 % af handelsværdien. I sådanne tilfælde bliver bankgælden bare større.

Realkreditlånet er den billigste finansieringsform. Man kan vælge mange lånetyper, men de mest populære er et fastforrentet lån, og et variabeltforrentet lån også kaldet flex lån.
Det fastforrentede lån er et lån med fast rente i hele lånets løbetid. Dette giver en sikkerhed, da man kender sin husleje, og ikke risikerer at renten stiger. Ulempen er at det er dyrere end flex lånet på optagelsestidspunktet.
Flexlånet er billigere end det fastforrentede lån på optagelsestidspunktet og man kan derfor få en billigere husleje. Ulempen er at huslejen kan svinge fra år til år, da renten refinansieres en gang om året. Derfor skal økonomien kunne bære udsving fra år til år.

Banklånet er en dyrere finansieringsform. Renten er variabel. Grunden til at banklånet er dyrere, er at banken tager en større risiko end kreditforeningen på den måde, at hvis huset fx skal på tvangsauktion, vil huset med al sandsynlighed blive solgt til en lavere pris end det oprindeligt blev handlet for. Det betyder at banken kan risikere ikke at få dækket den gæld der er, og derved risikerer et tab.

Jeg håber at disse råd til boligkøb har givet dig et lille overblik over finansiering af boligkøb. Dette var en meget overordnet beskrivelse af hvordan man finansierer et boligkøb, jeg vil senere komme med flere specifikke indlæg omkring Råd til boligkøb - Finansiering.

søndag den 9. august 2009

Bankrådgiver uddannelse


En bankrådgiver uddannelse består af flere moduler og flere valgmuligheder.

Først skal man vælge om man vil gå i lære i banken som elev, eller læse finansøkonom. Begge uddannelser er 2 årige.

Som elev får du en praktisk såvel som teoretisk uddannelse. Du arbejder som udgangspunkt i banken, men er på kurser af flere dages varighed i emner som generelle bankforretninger,bolig,investering, pension,forsikring mv. Når din 2 årige uddannelse er slut, er du bankassistent, og kan derfra uddanne dig videre som bankrådgiver. Dette kræver dog at du vil læse akademiuddannelsen, som er en 3 årig uddannelse. Når denne er afsluttet, vil du kunne bestride jobbet som bankrådgiver. Fordelen ved dette er at du får en god løn som elev, i forhold til SU samt at du får en masse praktisk erfaring som kan hjælpe dig i din videre uddannelse. Ulempen er at det tager lidt længere tid at blive bankrådgiver.


En finansøkonom uddannelse er en 2 årig uddannelse, hvor du studerer på fuld tid. Uddannelsen er mere dybdegående end elevuddannelsen, men omhandler de samme emner. Når du er færdiguddannet kan du med det samme bestride jobbet som bankrådgiver. Dog vil de fleste banker ansætte dig i en assistent stilling de første 6-12 mdr, for at du kan blive kørt ind i bankens systemer og procedurer. Du skal med erfarne rådgivere til møde, for at lære at tackle kundesituationer og lære gode rådgivnings tips. Desuden skal du forvente at supplere din uddannelse med interne kurser i starten, for at pånå den fornødne viden. Fordelen ved denne linie er at det går hurtigere med at blive uddannet bankrådgiver. Ulempen er at man de første 2 år er på SU samt man ikke er sikret ansættelse efter endt uddannelse, da man ikke kan søge job inden.

En bankrådgiver uddannelse kræver hårdt arbejde. Du skal brænde for kundekontakt, og økonomi for at kunne bestride dette job.

tirsdag den 4. august 2009

Styr på privatøkonomien

Hvordan får man styr på privatøkonomien? Dette spørgsmål er der mange der stiller mig. At få styr på privatøkonomien kræver først og fremmest at man er villig til at gør en indsats, og være engageret. Er man ikke dette kan det ikke lade sig gøre at få styr på privatøkonomien.

Det altafgørende i en privatøkonomi er budgettet. Er budgettet ikke opdateret, eller er der slet ikke noget budget, er der stor risiko for at økonomien løber løbsk, og overblikket forsvinder. Med et budget er man sikker på at der er penge til at betale alle de faste udgifter, og der vil derfor ikke være store udsving i de penge man har hver måned. Det betyder at man ved hvad man har til forbrug hver måned, og man har derfor bedre styr på privatøkonomien.

For at styre forbruget, er der kun en metode der virker. Alle bonner gemmes, og hver måned gennemgås de, og lægges i kategorier. Mad, tøj, cigaretter og/eller andre store kategorier. Når bonnerne er lagt i kategorier, lægger i beløbene sammen, og i har derefter styr på hvor mange penge i bruger på hver kategori. På denne måde får man styr på privatøkonomien, da man kender sit forbrug, og kan sætte ind hvis der bruges for meget i forhold til rådighedsbeløbet. Det er surt arbejde, og det kræver et par timer om måneden. Men tiden er godt givet ud.

Husk! At hvis man konstant fokuserer på at gøre noget, bliver det over tid til en vane.

mandag den 3. august 2009

Hvilken forsikring dækker mig?


Hvilken forsikring dækker når uheldet er ude, og du kommer til skade eller har brug for hjælp? Dette er en lille guide til de forsikringer du kan tegner for at sikre dig selv.

For at sikre dig mod ulykker, skal du tegne en ulykkesforsikring. En ulykkesforsikring dækker dig hvis du efter en ulykke, har pådraget dig en varig skade, hvilket man også kalder varigt mén. Dette kan både være fysiske og psykiske skader. En ulykkesforsikring har en forsikringssum, jo højere den er, jo dyrere er forsikringen, men desto mere får du udbetalt fra din forsikring. Måden man vurderer udbetalingen, er ved at fastsætte en mengrad på din skade. Mengraden vurderes som et procenttal fra 0 til 100. De fleste forsikringsselskaber kræver at man har en skade der giver mindst 5 % i mengrad.
Antag nu at du får en skade der giver en méngrad på 10 % og din forsikringssum er 1.000.000 kr. Det betyder at du vil få 100.000 udbetalt fra din forsikring. Ydermere kan man hos de fleste forsikringsselskaber købe tilvalgsdækninger som tandskade, brilledækning, behandlingsdækning, dobbelterstatning og meget mere. Disse vilkår er dog meget forskellige fra selskab til selskab, så jeg vil ikke komme nærmere ind på dem.

Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke som kræver operation eller andet lægeligt indgreb, og ønsker du ikke at være på venteliste i et halvt til et helt år, kan man tegne en sundhedsforsikring. En sundhedsforsikring dækker på den måde at hvis man ikke kan blive opereret med det samme på et offentligt sygehus, kan man komme på privathospital og blive opereret inden for 2 uger, og genoptrænet, så man hurtigt kan vende tilbage til et normalt liv og st arbejde.

Husk at tegne en rejseforsikring, når du er udenfor landets grænser. Har du ikke en rejseforsikring kan du ikke få dækket de udgifter du evt. måtte have til hjemtransport, ødelagt ferie mv. og dette beløb er ofte flere hundrede tusinde kroner.

Jeg håber at dette lille overblik kunne hjælpe dig med at finde ud af hvilken forsikring der dækker dig. Jeg vil senere komme med indlæg og livsforsikring samt dæknng for nedsat erhvervsevne, men da dette ikke går under kategorien skadeforsikringer, hører den ikke sammen med disse forsikringer
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...