mandag den 24. januar 2011

Få en lavere rente i din bank / Pengeinstitut



Er du kunde i en bank med rentespænd, kan du relativt nemt Få en lavere rente i din bank / Pengeinstitut. Det kræver blot at du forbereder dig hjemmefra, har dine argumenter på plads og har besluttet dig for at du vil have en lavere rente.





Først er det vigtigt at man hjemmefra finder et par gode argumenter for, hvorfor man skal have en lavere rente. Undersøg gerne markedet for den type udlån du har (ikke realkreditlån) og brug dette i en forhandling. Spørg også gerne venner og familie hvad de betaler for lignende lån. Her er et par gode grunde:

1. God og stabil kunde i en årrække. Har overholdt aftaler og betalt til tiden.
2. Andre banker tilbyder lavere rente på den type udlån du har.
3. Dine venner og/eller din familer får lavere rente i deres bank.
4. Du er villig til at skifte bank, for at få en lavere rente, hvis din nuværende bank ikke vil sætte prisen ned.
5. Du er villig til at samle pensionsordninger, forsikringer, realkreditlån og andre forretninger i banken eller hos bankens samarbejdspartnere, mod at få en lavere rente.

Med disse argumenter burde du være godt på vej mod en god forhandling med din bankrådgiver. Banken vil selvfølgelig forsøge at give dig så lidt som muligt i nedsættelse. derfor er det vigtigt at du hjemmefra har sat dig et mål, som du vil gå efter. desuden at du er bestemt og holder ved dine argumenter. Hvis du viser bankrådgiveren at du er til at snakke med, vil din besparelse blive mindre.

De fleste banker vil være villige til at sænke prisen, blot man beder om det. Såfremt din bank ikke vil noget som helst, kan det være en god ide at få tilbud på dine bankforretninger, fra andre banker. Brug evt. pengepriser.dk eller mybanker.dk til at sammenligne banker i dit nærområde.

Husk at der er banker som ikke har rentespænd, men faste priser ud fra forretningsomfang. Fx Nordea, hvor man ikke kan forhandle om renten.

fredag den 7. januar 2011

Ny bil med billig forsikring


I dag kan man nemt få en ny bil med billig forsikring. Dette er specielt godt, i forhold til unge billister, uden stor erfaring, da man her kan få en kaskodækning, der nemt er 10.000 kr. billigere end den man kan få hvis man købe en brugt bil, og skal have den forsikret igennem eget forsikringsselskab. Derfor får man nogle gode billige år til at opbygge ancinnitet i forhold til senere dækninger, såfremt man kører skadesfrit. Endvidere er der flere selskaber der tilbyder elitebillist lignende vilkår til billister med fx. 5 år skadefri kørsel. Hvilket betyder at man hurtigt kan blive elitebillist.

Der er dog stor forskel på hvad der dækkes, selvrisiko og øvrige betingelser for forsikringen tegnet hos forhandleren. Ofte får man ikke rådgivning af forhandleren, men udelukkende en pris. Dvs. at man ikke er opmærksom på om selvrisikoen er højere hvis føreren af bilen er under 25. Om præmien reguleres ved skade, er der nedskrivning af bilens værdi, er der glasdækning mv. Det er derfor meget vigtigt at man sætter sig ind i forsikringsbetingelserne og dækningerne før man acceptere dem.

Forhandleren vil meget gerne sælge dig forsikringen da han får provision, så kan han sælge en ny bil med billig forsikring, tjener han gode penge. Men hans viden om forsikringen er ganske givet begrænset.

I markeder spår man også at der fremadrettet vil komme en priskrig på bl.a. bilforsikringer, da de traditionelle forsikringsselskaber mister markedsandele på bilforsikringer til de selskaber der tilbyder ordninger gennem forhandlere. Læs bl.a. hvad TopDanmark tror her

torsdag den 6. januar 2011

Pris for testamente og ægtepagt


Testamente og ægtepagt er to meget vigtige dokumenter, som alle par, både med og uden børn, bør overveje at få lavet, da det giver en lang bedre sikkerhed. Men hvad er pris for testamente og ægtepagt ?

Der er stor prisforskel, afhængig af hvem du vælger der skal lave jeres testamente og ægtapagt. Den billigste pris får du, hvis du vælger at få dokumentet lavet over nettet, hvor du udfylder noget information, og senere modtager dokumentet. Mange tilbyder i den forbindelse en telefonsamtale for at finpudse detaljerne. Dette kan typisk gøres fra en pris omkring 2.000 kr.

Vælger du at mødes med en advokat, er prisen højere, og kan findes fra ca. 4.000 kr. For den merpris får du dog fuld sikkerhed for at alt medtages i testamentet og/eller ægtepagten, da du via samtale med advokaten, får gået alle væsentlige punkter igennem.

Prisen der er angivet er inklusiv moms. Bemærk følgende afgifter til myndighederne:
• Når et testamente skal underskrives hos notar, er der en notarafgift kr. 300 (betales til notaren).
• Når en ægtepagt skal tinglyses i Personbogen, er der en tinglysningsafgift kr. 1.400.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...