mandag den 28. januar 2013

Spar penge i din daglige økonomi

I en tid med arbejdsløshed, fald i reallønnen og stigende fødevarepriser, afgifter og skatter, er besparelser en god måde at imødegå denne negative udvikling. Jeg har derfor samlet nogle brugbare råd, til hvordan du og din familie kan spare penge i den daglige økonomi, uden at skulle undvære noget, og i nogle tilfælde blive stillet bedre end i dag.




Planlæg dine indkøb
Dagligvarer er en stor del af en privatøkonomi, og derfor er det også et sted man bør stoppe op, og se på, hvordan man bruger sine penge. Når vi går ind i et supermarked, er varerne strategisk godt placeret, sådan at vi kommer forbi flest mulige varer, på vores tur i butikken. På den måde bliver vi fristet og køber ting som vi ikke har brug for, eller umiddelbart får lyst til, fordi vi ser dem, eller måske er sultne. For at undgå dette, kan man sørge for at have planlagt indkøbene nu. En god måde at gøre dette på, er at lave en madplan, så man kun skal afsted til daglivarebutikker 1-2 gange pr. uge. Et andet tip, er at du ikke skal handle på tom mave. PÅ den måde bliver du ikke så nem fristet, og bruger penge på unødige ting.

Ny billig bil
I dag kan man få en lille bil til mellem 80.000 kr. og 130.000 kr. som har lang bedre brændstoføkonomi, lav vægtafgift og billig forsikring. Derfor vil mange, med fordel, kunne skifte en ældre bil ud, med en af disse mindre biler, og på den måde spare penge. Bilerne er ganske fornuftige til ture på 20-30 km. Endvidere kan der godt være poser til indkøb, eller tasker til sport i bilen. Finansieringen er billig, og de første 2 år har man garanti, hvilket sikrer mod uforudsete udgifter til bil.

Køb nye hvidevarer
Nye hvidevarer er utrolig energieffektive, og har du hvidevarer der er over 8 år gamle, bør du udskifte dem til nye og meget mere energieffektive af slagsen. Pengene er hurtigt tjent hjem igen, og derefter er det penge ned i din lomme. Køber du flere  hvidevarer på en gang, kan du desuden, ofte få en rigtig god pris.

Udskift toiletter og brusehoveder
Gamle toiletter og brusehoveder er store vandslugere, og kan med fordel udskiftes, hvorved vandforbruget let reduceres med mere end 50 %. Er man en stor familie, vil det hurtigt kunne mærkes, og udgiften til udskiftningen er relativ minimal.

Undgå rente
Lån ikke penge til forbrug, og forsøg at få en bedre rente på udlån, såvel som indlån. Når du ikke bruger flere penge end du har, sparer du mange penge på etablering af lån, samt betaling i form af rente og evt. gebyrer.

Dette var mine gode råd, til at spare penge, i den daglige økonomi. Har du flere gode ideer, så kom endelig med dem som en kommentar.

Billed: www.sxc.hu fotograf: SheCat

fredag den 25. januar 2013

Aldersopsparing 2013

Fra år 2013 udgår kapitalpension, og til gengæld får vi aldersopsparing. Det betyder at vi fremover ikke kan tænke så meget i skattefordele ved opsparing til pension, men reel behov for hvordan man gerne vi have sine penge udbetalt.

Aldersopsparing i grove træk
På en aldersopsparing kan man indsætter 27.600 (2013 index) pr. år, hvilket er ca. halvdelen, i forhold til de 46.000 kr. man kunne indsætte på kapitalpension. Pengene giver ikke fradrag, som man kender det fra den gamle kapitalpension, til gengæld bliver pengene ikke beskattet ved udbetaling, og man ved derfor hvad man få ud ved pensionering. Der skal, som ved andre former af pensionsopsparing, betales PAL skat af det afkast, der genereres på kontoen.

--


Aldersopsparing er attraktiv
At spare op på alderspension kan sagtens været et godt alternativ. Og i 2013 har regeringen lavet en ordning, så man får en skatterabat på 2,7 % for at konverterer eksisterende kapitalpensioner, til en aldersopsparing. Rabatten kommer af, at man normal skal betale en afgift på 40 % af den udbetalte saldo, ved pensionering. Konverterer du kapitalpensionen i år 2013 skal du kun betale 37,3 % i afgift.  Jeg har her listet en række fordele op for den nye pensionsordning:
  • Ingen modregning i folkepension og pensionstillæg
    Da en sumudbetaling ikke påvirker de løbende ydelser man få ud som folkepensionist, som folkepension samt pensionstillæg, kan det godt være en god ide at have sparet penge op på denne måde. Så har man også mulighed for at spise lige så stille af kontoen, eller bruge større klumper. Vær dog opmærksom på, at når alderspensionen er udbetalt, vil det tælle med som formue, og påvirke muligheden for at få udbetalt ældrecheck. Endvidere medtages opsparingens værdi i modregning i efterlønnen, når denne beregnes.
  • Topskat
    Hvis du ikke betaler topskat, er det skattemæssigt stadig en god ide at starte med at spare op på alderspension, for derefter at spare op på ratepension, og til sidst livrente.
  • Deludbetalinger
    Fra en alderspension, er det muligt at foretage deludbetalinger. Det betyder at du ikke er tvunget til at få hele din opsparing udbetalt i frie midler, og kan beholde den sum du ikke skal bruge i pensionsmiljø, og derfor slippe med en beskatning af afkast på 15,3 % (PAL skat) hvor du på fri midler betaler fra 28 % til 52,5 % i skat.
Der er dog også nogle ting man skal være opmærksom på, når man ønsker at spare op på aldersopsparing:.
    • Beskattede midler
      Opsparing på aldersopsparing kan kun foregå af beskattede midler. det betyder at du ikke kan indbetale på en alderspension gennem din arbejdsgiver, og flere pensionsselskaber kan heller ikke oprette ordningen.
    • Konvertering til ratepension eller livrente
      Hvis du tidligere har indbetalt på en kapitalpension, har du haft mulighed for at ændre denne til en ratepension eller livrente, hvis du ønskede dette. Det er ikke en mulighed med aldersopsparing, så ønsker du at have denne fleksibilitet med din opsparing på kapitalpension, skal du ikke konverterer den til en alderspension, på trods af skatterabatten på 2,7 % i 2013
    Det er under alle omstændigheder vigtigt at du får taget stilling til dine pensioner, og hvordan du bør spare op fremadrettet. Kontakt gerne din bank eller pensionsselskab for at få rådgivning, i forhold til din situation. Du er også velkommen til at stille spørgsmål her på bloggen.
    Billed: www.sxc.hu fotograf: theswedish

    søndag den 20. januar 2013

    Overtræk på dankort


    Overtræk på dankort
    Jeg får ofte spørgsmål om overtræk, og specielt overtræk på kontoen efter brug af dankort, samt hvilke regler der er for spærring af kort ved overtræk. Min opfattelse er også at mange ikke ved hvad overtræk er, og hvorfor bankerne ikke bryder sig om at man har det.




    Hvad er overtræk
    Overtræk, er et begreb for at man hæver flere penge på kontoen end man har lov til. Dvs. at man ikke har en aftale med banke, om at man kan hæve beløbet fra kontoen. Overtræk er altså ikke det samme som at man trækker penge på sin kassekredit, eller at man får et bevilget overtræk på sin konto, i en periode.
    Man kan overtrække ved at bruge sit dankort eller MasterCard i en butik eller på nettet, samt at have tilmeldt regninger til betalingsservice, som bliver betalt, selvom der ikke er dækning på kontoen. Dvs. at det ikke er kortene man trækker over på, men derimod sin konto. Er der ikke penge eller trækningsret på din konto, vil du ikke kunne trække over, ved en kontanthævning i en pengeautomat eller i banken.

    Regler for overtræk på dankort
    Et dankort eller visa/dankort, er bygget sådan op, at der ikke er saldospærring, ligesom på visa electron og MasterCard Debit. Men det betyder ikke at man har ret til overtræk. Trækker man over på sin konto, vil banken kontakte dig, enten pr. telefon eller pr. brev. Du kan også opleve at du bliver opkrævet et gebyr for denne rykker, hvilket banken er i sin gode ret til. Inddækker du ikke overtrækket, eller øger du det, kan dit kort blive lukket. Det er dog ikke lovligt at lukke kortet, uden at du er blevet kontaktet af banken, i forhold til at inddække det overtræk, du har lavet på din konto.

    Hvorfor ønsker banken ikke overtræk
    Bare fordi du kan, betyder det ikke du har ret til det. Sådan kan man beskrive bankens holdning til overtræk. Når du trækker flere penge end du har, bruger du reelt bankens penge, uden du har lov til dette. Det svarer til at du ikke selv har penge, og tager penge i en andens pung, uden at spørge. Endvidere er det et tegn på, at din økonomi ikke hænger sammen, da du ikke bør bruge flere penge end du har tjent.
    Selvom man betaler en høj rente af overtræk, så betyder det heller ikke at banken er interesseret i dette. det er nemlig sådan, at hvis en kunde er i overtræk, så skal banken hensætte hele kundens engagement som tab. Dvs. reserverer hele beløbet som kunden har i lån på en låst konto, indtil overtrækket er inddækket. Denne regel er et udspring af de nye Basel regler, der er vedtaget omkring bankdrift, i forbindelse med finanskrisen.
    Når banken skal reservere store beløb, kan den ikke få lov at bruge denne kapital til nye udlån, eller som sikkerhed for andre aktiviteter, og dette koster bankerne rigtig mange penge.

    Undgå overtræk - det er dyrt
    Overtræk er dyre for banken, og derfor også for dig. Overtræksrenten er ofte over 20 % og rykkergebyrer kan nemt koste fra 100 kr. og op pr. rykker. Så har du brug for penge i en periode, så kontakt banken, og få en kassekredit eller et bevilget overtræk. Det er bedre for dig, og for din bank.

    billed www.sxc.hu fotograf: LotusHead

    lørdag den 19. januar 2013

    Lommepenge teenager


    Lommepenge teenager

    Økonomisk forståelse starter meget tidligt, og derfor er det vigtigt at de unge starter med at få gode redskaber fra starten. Lommepenge kan være med til at give de unge et indblik i hvordan økonomi kan hænge sammen, og ikke mindst hvordan den ikke hænger sammen.

    Hvorfor lommepenge
    Gør det klart hvorfor der gives lommepenge, I vil gerne forsøde barnets tilværelse.  Det vil være en fordel med en modydelse for lommepengene, hvor barnet gør noget/giver noget – det behøver ikke være noget særligt, bare at der er en aftale om noget der skal gøres. På den måde lære de at pengene ikke bare kommer af sig selv.




    Skal der spares op af lommepengene??
    Når beløbet er aftalt, så er det fast – skal der bruges flere penge til en større ting, så må der spares op. Tanken om at låne pengene til barnet er god, men det bedste er at lære at man først kan få det man gerne vil have når man har pengene til det. På denne måde læres det ikke at leve på kredit , samt det er en rigtig dejlig fornemmelse at have sparet op til noget som man kan købe.

    Virkeliggør drømme
    Snak om de ting der drømmes om, hvis det er en ting indenfor rimelighedens grænser, så beregn sammen hvordan og hvornår der bliver råd til det. Hvis alle pengene bliver brugt hver måned, så tag endnu en snak om det der kan opnåes ved en opsparing. Vil de fx gerne give en lækker gave, så er der behov for at spare op.
    Ønsker de mærkevaretøj, så er det jo også helt ok, måske køber du det allerede i forvejen – men måske er der bare et par bukser som de ikke kan ’leve uden’, på trods af der i princippet er nok. Søg efter iveren, er det nogle bukser de bare lige har set eller er det nogle bukser som de inderligt gerne vil have – gør dette ved at dele udgifterne til bukserne. Nogle gange kan man så betale bukserne alligevel (bare man ikke gør det hver gang), men ved at de har sagt ja til at bruge af deres egne penge er det vigtigste.
    Frihed under ansvar er rigtig vigtig, for de skal have plads til at træffe deres egne beslutninger , I er bare på sidelinien og er behjælpelig med at få den økonomiske forståelse. Du skal ikke overvåge, men du vil med fordel kunne for fuldmagt til kontoen og derved se den på din netbank – lær dem netbank, og brug af kort, så føler de sig også mere voksne.

    Den videre fremtid med afsæt i lommepengene som teenager
    Når der gives de rigtig værktøjer i forbindelse med forvaltningen af lommepenge, og forståelse for at der skal gøres noget for at få penge, så er det økonomiske fundament på plads. Fremadrettet kan det godt være det skal tilpasses, men det gør livet nemmere for de unge at de allerede fra starten kender til den virkelige verden og det ikke kommer som et chok for det, og de senere kommer i økonomisk uføre.

     Billed: www.sxc.hu fotograf v_hujer 

    tirsdag den 15. januar 2013

    Hvad er en ejendomsmægler



    I mit daglige arbejde møder jeg ofte kunder, der ikke er så kendt med køb og salg af ejendom, spørge om "hvad er en ejendomsmægler" og "hvad er formålet med en ejendomsmægler" For at give et godt billede af dette, har jeg derfor valgt at skrive dette indlæg, for at klæde dig godt på inden møde i banken, eller salg/køb af bolig.



    Ejendomsmæglerens funktion
    En ejendomsmægler er en person/virksomhed som kan formidle boliger. Dvs. hjælpe både sælgere og købere af fast ejendom, igennem processen med dette. Ejendomsmæglere er hovedsageligt sælgers mand. Det er sælger der betaler for at få boligen solgt, og der betales sjældent salær til mægleren, før der er underskrevet en købsaftale på ejendommen. Udover salg af ejendomme, kan man bruge en ejendomsmægler til at vurdere huset i forhold til belåning i et realkreditinstitut. Man kan hyre vedkommende til at være købermægler. Dvs. at du får rådgivning i forbindelse med køb af en ejendom, i form af gennemgang af boligen, sagens dokumenter mv.
    Flere ejendomsmæglere tilbyder også skødeskrivning, som man normalt skal have en advokat til.

    Fordele ved ejendomsmægler
    Når du sælger er du sikker på at alt foregår efter den relevante lovgivning, at kontrakter er udarbejdet i overensstemmelse med Dansk Ejendomsmæglerforenings standarder, samt en person der varetager dine interesser, og hjælper med at sælge boligen, i form af fremvisninger, præsentation på hjemmeside samt placering i boligaviser og på fx boligsiden.dk. Det betyder altså at du ikke selv skal tænke på noget i salgsprocessen, hvilket kan være betryggende.
    Mange mæglere arbejder med "solgt eller gratis" princippet. Det betyder at de ikke får salær, før boligen er solgt. Dette er din sikkerhed for at motivationen for at få solgt din bolig, altid er i top.

    Ulemper ved ejendomsmægler
    Salæret er klart en ulempe. Man betaler ofte ml. 45.000 kr. og 65.000 kr. for at få solgt en ejendom. Penge man kan spare, ved selv at sælge.
    Som køber skal man være lidt påpasselig, da det er sælgers mand som ofte præsenterer og ønsker at sælge boligen. Man bør derfor, inden man køber en ejendom, have en fagperson, enten en byggesagkyndig eller en købermægler med ude at se på boligen. Endvidere skal du ikke underskrive en købsaftale, uden at du har en advokat til at gennemse kontrakten.

    Har vi brug for dem
    Ja bestemt. At sælge en bolig er et meget kompliceret projekt, og uden ejendomsmæglernes hjælp, vil mange hurtigt komme i problemer, i forhold til at kunne sikre både køber og sælger, til gavn for hele det danske boligmarked.

    mandag den 14. januar 2013

    Valg af ejendomsmægler




    Valg af ejendomsmælger
    Når beslutningen er truffet, og I ønsker at sælge jeres ejendom, så er det rigtig vigtigt, at finde den rigtig ejendomsmægler. Jeres tanker er allerede videre og I drømmer om fremtiden, og derfor er det vigtig at valget  bliver tænkt igennem, og du/I finder ud af hvad  der er vigtigt for dig/jer, når ejendommen skal sælges.




    Billig eller dyr ejendomsmægler
    Hvordan prisfastsætter ejendomsmælgerne ejendommen, og er der stor prisforskel – der skal gerne komme tilbud fra mindst 3 forskellige ejendomsmæglerbutikker. På den måde er det nemmeste for jer at finde den rette pris med den rette mælger.
    Jeres friværdi og jeres provenu ved salg, vil selvfølgelig være mindst, ved den mælger der har sat prisen for at sælge boligen, højest. Forhør jer grundigt om, hvorfor vedkommende mener prisen skal være så meget højere, end de andre mælgere inden valget tages – især hvis der er stor prisforskel.
    Et billigt salær er også yderst tiltrækkende, men overvej nøje, hvorfor der er forskel i salæret. Har mælgeren med det dyreste salær et større køberkartotek eller bedre kontakter. Sælger han generelt flere boliger, og/eller er han bedre til at reklamerer for sig selv og de boliger han sælger. Hvor meget har mælgeren solgt netop i dit område og ikke mindst er mælgeren lokal kendt.
    Når du vælger mælger kan du også tjekke boliga.dk eller boligsiden.dk på nettet, og på den måde se hvor godt vedkommende er repræsenteret i dit område og på disse sider kan du også se hvordan liggetiderne er for de ejendomme ejendomsmægleren har til salg.

    Ekstra tilvalg
    Der kan købes forskellige tilvalg ved de forskellige mælgere. Alt fra billeder taget fra master til 360 graders video med lyd. For hver tilvalg der vælges jo mindre bliver provenuet, men det kan bestemt også betyde at det lige netop er din ejendom der bliver interessant at tjekke.
    En 360 graders video i de forskellige værelser, med kommentar af rummene og detaljerne ved og i rummere koster omkring et par tusind kroner. Denne 360 graders visning giver dig nærmest en rundvisning i ejendommen, og de købere som blot klikkede på din ejendom for nysgerrigshedens skyld, kan nu danne sig et bedre indtryk at ejendommen og ønsker derefter måske en fremvisning. De tusind kroner som bliver trukket fra provenuet, kan derved være med til at øge dine chancer for salg, og måske med salg indenfor overkommelig tid.

    Tillid og kemi
    Har I det godt med personen der skal sælge jeres bolig, og  føler I, at I kan stole på vedkommende? Føler i mælgeren tiltrækkende og tænker I, at kommende køber også vil have den indstilling til ejendomsmælgeren, så er det også vigtigt at tage med.
    I skal have det godt med jeres valg, for det er en vigtig beslutning I har taget og det skal tages seriøst og håndteres korrekt.

    torsdag den 10. januar 2013

    Regler for kapitalpension - Fra år 2013



    Regler for kapitalpension - Fra år 2013
    Fra 01.01.2013 er der kommet nye regler for kapitalpensioner, da der i 2012 er vedtaget en skattereform, der ændre måden man kan spare op til pension. Det har også medført et nyt opsparingsprodukt, Aldersopsparing, som træder i stedet for kapitalpension. Her vil jeg forsøge at give dig et overblik over ændringerne af regler for kapitalpension.

    --

    Ikke fradrag for indbetalinger
    Der er ikke længere fradragsret for indbetaling på en kapitalpension. Hvor man tidligere fik et skattefradrag på det der svarer til bundskatten, er der nu ikke længere en sådan mulighed. Det betyder også, at det for en lang række mennesker, ikke er så attraktiv at indsætte penge på en kapitalpension fremadrettet, og man bør derfor benytte ratepension samt livrente, såfremt man skal opnå en skattefordel af indbetalingerne.
    Aldersopsparing vil være en attraktiv måde at spare op til pension, specielt for dem der ikke betaler topskat, og som ønsker en sumudbetaling som pensionister. En alderspension modregnes ikke i offentlige ydelser som pensionstillæg og førtidspensin. Det gør til gengæld ratepension og livrente.

    Skatterabat i 2013
    I stedet for en kapitalpension, er der kommet en aldersopsparing. På en aldersopsparing, kan man indskyde 27.600 kr. (2013 indeks) Pengene er ikke fradragsberettigede ved indsætning, men skattefrie ved udbetaling. Afkast på aldersopsparing beskattes med PAL skat som er 15,3 %, og altså noget lavere end beskatning af afkast af frie midler, som kan være mellem 28 % og 52,5 %. I hele 2013 har man mulighed for at ændre sin kapitalpension til en aldersopsparing. For at gøre det, skal man betale en afgift, som man ellers ville skulle ved udbetaling ved pensionering. Afgiften er normal 40 %, men i 2013 får man en skatterabat på 2,7 %, og det vil derfor være attraktivt for mange, at konvertere til alderspension.

    Få hjælp til pension
    For at finde ud af hvad der er bedst for dig, vil jeg helt klart anbefale, at du tager fat i din bank eller pensionskasse, for her at få rådgivning. Det er meget individuelt hvad den nye skattereform giver af muligheder og begrænsninger for din fremtidige pensionsopsparing, så søg derfor hjælp ved en uddannet rådgiver.

    Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...