mandag den 28. januar 2013

Spar penge i din daglige økonomi

I en tid med arbejdsløshed, fald i reallønnen og stigende fødevarepriser, afgifter og skatter, er besparelser en god måde at imødegå denne negative udvikling. Jeg har derfor samlet nogle brugbare råd, til hvordan du og din familie kan spare penge i den daglige økonomi, uden at skulle undvære noget, og i nogle tilfælde blive stillet bedre end i dag.




Planlæg dine indkøb
Dagligvarer er en stor del af en privatøkonomi, og derfor er det også et sted man bør stoppe op, og se på, hvordan man bruger sine penge. Når vi går ind i et supermarked, er varerne strategisk godt placeret, sådan at vi kommer forbi flest mulige varer, på vores tur i butikken. På den måde bliver vi fristet og køber ting som vi ikke har brug for, eller umiddelbart får lyst til, fordi vi ser dem, eller måske er sultne. For at undgå dette, kan man sørge for at have planlagt indkøbene nu. En god måde at gøre dette på, er at lave en madplan, så man kun skal afsted til daglivarebutikker 1-2 gange pr. uge. Et andet tip, er at du ikke skal handle på tom mave. PÅ den måde bliver du ikke så nem fristet, og bruger penge på unødige ting.

Ny billig bil
I dag kan man få en lille bil til mellem 80.000 kr. og 130.000 kr. som har lang bedre brændstoføkonomi, lav vægtafgift og billig forsikring. Derfor vil mange, med fordel, kunne skifte en ældre bil ud, med en af disse mindre biler, og på den måde spare penge. Bilerne er ganske fornuftige til ture på 20-30 km. Endvidere kan der godt være poser til indkøb, eller tasker til sport i bilen. Finansieringen er billig, og de første 2 år har man garanti, hvilket sikrer mod uforudsete udgifter til bil.

Køb nye hvidevarer
Nye hvidevarer er utrolig energieffektive, og har du hvidevarer der er over 8 år gamle, bør du udskifte dem til nye og meget mere energieffektive af slagsen. Pengene er hurtigt tjent hjem igen, og derefter er det penge ned i din lomme. Køber du flere  hvidevarer på en gang, kan du desuden, ofte få en rigtig god pris.

Udskift toiletter og brusehoveder
Gamle toiletter og brusehoveder er store vandslugere, og kan med fordel udskiftes, hvorved vandforbruget let reduceres med mere end 50 %. Er man en stor familie, vil det hurtigt kunne mærkes, og udgiften til udskiftningen er relativ minimal.

Undgå rente
Lån ikke penge til forbrug, og forsøg at få en bedre rente på udlån, såvel som indlån. Når du ikke bruger flere penge end du har, sparer du mange penge på etablering af lån, samt betaling i form af rente og evt. gebyrer.

Dette var mine gode råd, til at spare penge, i den daglige økonomi. Har du flere gode ideer, så kom endelig med dem som en kommentar.

Billed: www.sxc.hu fotograf: SheCat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...