mandag den 25. oktober 2010

Kvinder og økonomi



Der findes mange myter om kvinder og økonomi. Derfor har jeg besluttet at give lidt fakta i forhold til myten om at kvinder og økonomi slet ikke hænger sammen.

Lad mig starte med at sige, at manden som oftest tager sig af familiens økonomi. Man har dog set igennem de sidste 10-15 år at kvinderne involverer sig mere og mere. Kvinderne ønsker at have medindflydelse og være medbestemmende for familiens økonomiske fremtid. Der er dog stadig omkring den daglige økonomi, herunder specielt budgettet at kvinderne gerne vil være med. Når man når til pension og realkreditlån er det som om at interessen ikke er til stede for langt de fleste kvinder.

Fakta:

* 7 ud af 10 bankrådgivere er kvinder.
* Kvinder sparer generelt mindre op end mændene, og står for den største del af husholdningernes daglige forbrug.
* Lang de fleste der er såkaldte "shopaholics" er kvinder
* 7 af 10 Ledere der bl.a. tager store økonomiske beslutninger er mænd.

Ud fra dette kan du jo selv vurdere om der er noget om snakken med kvinder og økonomi. Jeg vælger at forholde mig passiv på en endelig konklusion, og lader derved stadig spørgsmålet stå åbent.

Flytte hjemmefra økonomi



Når man skal flytte hjemmefra, er økonomi en væsentlig faktor, som man skal lære og tage stilling til. For at du kommer godt i gang med at starte din privatøkonomi når du flytter hjemmefra, giver jeg dig her nogle fif, som vil hjælpe dig med at komme godt fra start.

1. Start med at lægge et budget for dine faste udgifter. Dvs. husleje, el, vand, varme, internet, telefon, licens, forsikringer mv. Lav gerne et budget hvor du er lidt pissimistisk med dine udgifter. Med det mener jeg at hvis telefonen koster dig 270 kr. om måneden, så sæt det til 300 i dit budget. På den måde sikrer du at der er penge såfremt dine regninger skulle være højere end forventet. For at se mere omkring budget, og få et budgetskema, klik her

2. Find ud af hvor mange penge du har brug for til mad og fornøjelser, også kaldet rådighedsbeløbet. Såfremt du ikke har penge nok, når du har lavet dit budget for faste udgifter, så bør du nedbringe dine fasteudgifter ved at evt. finde en anden lejlighed, eller droppe kabel tv. Gå ikke for meget på kompromis med dit rådighedsbeløb, da det kan blive vanskeligt at bo for sig selv, hvis man ikke har penge nok til de "sjove" ting.

3. Sørg for at dine forsikringer er i orden. Det er vigtigt at få tegnet en indboforsikring, med ansvarsforsikring tilknyttet. Indboforsikringen dækker alt dit indbo, dvs møbler, tøj, fjernsyn, smykker, porcelæn mv. som kunne blive stjålet ved indbrud eller beskadiget ved brand eller vandskade. Ansvarsforsikringen dækker de skader du uforsætlig kommer til at udøve på andre personer eller andre personers ting. 

onsdag den 13. oktober 2010

Hvad er en nominel rente



Hvad er en nominel rente? Den nominelle rente er renten der tager højde for det antal rentetilskrivninger der foretages over året, eller med andre ord rentes rente effekten. Fx. man har et lån med en pålydende rente på 6 %. Der foretages rentetilskrivning hvert kvartal, og derfor kan man tale om rentes rente effekten, da man kommer til at betale rente af de tilskrivninger der foretages.

Lad os sige at den pålydende rente er 6 %, og der foretages 4 rentetilskrivninger pr. år. Her kan man udregne den nominel rente sådan: ((1+(0,06/4))^4 – 1)*100 hvilket giver en nominel rente på ca. 6,14 % Det betyder at man betaler/får 6,14 % i rente, i stedet for de 6 % som man tror man får/betaler.

tirsdag den 5. oktober 2010

Investering i aktier



Investering i aktier er bestemt en god mulighed for at få sin formue til at vokse. Der er gode indtjeningsmuligheder i aktier, og mange er blevet rige på at købe den rigtige aktie på det rigtige tidspunkt. Der er desværre også en risiko forbundet med at investere i aktier, og derfor vil jeg kort liste de ting op som jeg vil anbefale dig, når du påtænker investering i aktier.

For det første skal det slås fast, at det kun er få mennesker der er sat så godt ind i aktiemarkedet, at de kan vurderer enkeltaktier, dvs. fx Vestas, Nordea, Carlsberg mv. Derfor vil det som udgangspunkt være fornuftigt for en alm. privat investor at investere 90 % af aktieinvesteringen i en eller flere investeringforeninger, da man på denne måde nemt spreder sin risiko på 100 - 300 aktier, fordelt bredt. Fordelen er at risikoen nedsættes, og man taber ikke alle sine penge såfremt man vælger at investere i 2-3 enkeltaktier, såfremt en af dem taber meget i værdi. Til gengæld scorer man ikke kassen hvis en enkeltaktie stiger, da det ikke er sikkert at de andre aktier i investeringsforeningen stiger sammen med den.

De sidste 10 % kan man "lege" med og købe op i et par enkeltaktier man tror på, eller måske har en forkærlighed for.

Få gerne professionel hjælp i din bank, til at vælge de rigtige investeringsforeninger, som passer til det du gerne vil med din aktieinvestering. udover at hjælpe dig med at vælge nogle investeringsforeninger i aktier, kan banken hjælpe dig med at finde nogle obligationer til din investeringsportefølje. Jeg vil nemlig anbefale at man maksimalt placerer 50 % af den samlede formue i aktier, og gerne mindre, da aktierne er risikobetonede. Obligationerne vil lægge en sikker bud, og levere et stabilt afkast til din portefølje.

Husk at de penge du bruger til at investere i aktier, specielt de 10 % du leger med, at du skal kunne tåle at tabe pengene. Under alle omstændigheder så rådfør dig med en bankrådgiver eller investeringsrådgiver, for at sikre at du får den bedste investeringssammensætning.

mandag den 4. oktober 2010

Mediernes udlægning af omlægning af lån

Mediernes udlægning af omlægning af lån er desværre ofte behæftede med fejl, samt vinklede så det giver den bedste historie, som er den hvor bankerne udstilles som gribbe, der kun er ude på at tjene penge eller giver dårlig rådgivning.

Det sidste dårlige indslag er på jptv omkring omlægning af et fastforrentet 5 % lån til et fastforrentet 4 % lån. Det er en kvindelig journalist der ikke virker som om hun er specielt meget inde i privatøkonomi. Hun har modtaget et brev fra sin bank vedr. omlægning af lån. De konklusioner hun drager, ved hjælp fra en privatøkonomisk rådgiver er ganske rigtige, men problemet at det er alle ulemperne, og selvfølgelig kan der også være fordele.

Hun mangler bl.a. at nævne muligheden for at skære af restgælden ved rentestigning, og at kurstabe jo ikke er en omkostning før man realiserer den. Se indslaget her og giv din mening til kende

Se den her!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...