mandag den 30. november 2009

Købsaftale ejendom - Gode råd


Købsaftalen er uden tvivl det vigtigste dokument, som du har med at gøre i bolighandel. Det er nemlig den, som danner grundlaget for skødet og er dokumentation for de aftaler, som sælger og du indgår ved handlen.

Få alt med
Når nu købsaftalen er så vigtig for handlen og I alligevel skal have den lavet (det er jo typisk sælgers ejendomsmægler, der har bøvlet), så kan I jo lige så godt få den lavet så detaljeret, som muligt. Jo flere detaljer I husker at få med - jo klarere bliver de vilkår, som I handler på.

Detaljer er vigtige, hvis sælger og du skulle blive uenige om noget senere.

Så husk alt, hvad I aftaler om:
- pris
- overtagelsesdag
- finansiering og overtagelse af ejerpantebrev
- hårde hvidevare og andet tilbehør, der er med i handlen
- tilstandsrapport og ejerskifteforsikring
- løsøre, hvis der er handlet om sådan nogle
- refusionsopgørelse

Listen er ikke udtømmende, men den giver et nogenlunde billede af de mange ting, du skal huske at komme omkring, som køber.

Husk en nødbremse!
Hvis du skulle skrive under på en købsaftale og så senere fortryde det af en eller anden årsag, så kan det blive en dyr affære, hvis du ikke har tænkt dig om og fået indføjet det rette forbehold.

Forbeholdet går ud på, at den aftale, som sælger og du vil indgå skal godkendes af din advokat, inden den en er endelig. Det er altid en god ting at have en rådgiver med så tidligt, som muligt, så du helt kan undgå at skulle springe fra en aftale.

Formuleringen af forbeholdet er ret vigtig. Hvis forbeholdet kun omhandler godkendelse af handlens juridiske omstændigheder, så skal der være noget i vejen med de juridiske forudsætninger for, at du kan springe uden omkostninger.

Derfor skal du sikre dig at forbeholdet betinger, at din advokat kan godkende HANDLEN I SIN HELHED. Det er den rigtige formulering at bruge.
Og sørg for at holde på, at din rådgiver skal have min. 3 arbejdsdage til at kigge sagen igennem og tage stilling, hvis der bliver snak om en frist, som du har til at melde tilbage indenfor.

Hvis ikke du har sådan et forbehold med i købsaftalen og ønsker at springe fra aftalen indenfor den almindelige fortrydelsesfrist på 6 hverdage, så koster det 1% af den aftalte kontantpris. Altså koster det kr. 20.000,- at springe fra en handel til kr. 2.000.000,-.

Det var et par gode råd til ting, som jeg synes, at du skal være opmærksom på, inden du skriver under på en købsaftale - også selvom, der er flere om buddet og du føler dig presset. Der kan jo være mange ting, som du ikke har nået at undersøge endnu og det er jo typisk en handel til et par millioner, som du er ved at begive dig ud i.
Forfatter resurse box:- Læs mere om det at eje hus, lejlighed, sommerhus, andelsbolig osv. samt få en masse gode råd til, hvad du skal være opmærksom på i forskellige situationer, som du møder, hvis du ejer din bolig - uanset om det er den første, anden eller 10. bolig, som du er igang med på:
www.boligblogger.dk
- der er min blog om bolig. God fornøjelse, Thomas Silberg

søndag den 22. november 2009

Billige indboforsikringer


Der er i dag stor kamp om forsikringskunder i Danmark, hvilket betyder at man ofte bliver mødt af tilbud på billige indboforsikringer. Det kan være gennem arbejde, fagforening eller et selskab der gerne vil slå sig fast på markedet og erobre markedsandele.


Det kan lyde meget fristende at vælge de billige indboforsikringer, men der er dog lige at par ting man skal være opmærksom på.


For det første, så vil det tilbud der kommer, ofte være den lavest mulige dækning som forsikringsselskabet kan tilbyde. Det betyder at du kan risikerer at være dårligere stillet i tilfælde af skade, tyveri el. brand i forhold til din nuværende forsikring. Endvidere kan det betyde at prissammenligningen ikke er reel, da det ikke er de samme dækninger, og derved er det ikke sikkert at der er ret meget at spare.


Endeligt skal du være megt opmærksom på de fordele du har i dag ved at have samlet dine forsikringer, i forhold til dem du vil få. Hvilke betingelser indgår under den nye forsikring, og undersøg gerne hvordan det nye selskab har "opført" sig, ved evt. at søge på nettet eller snakke med personer der har dette forsikringsselskab.


Der kan være mange penge at spare, men lad dig ikke friste af billige indboforsikringer uden at overveje det en ekstra gang.

lørdag den 21. november 2009

TRYG skadesanmeldelse



Tryg Skadseanmeldelse
Man hører ofte kun om den negative historier ved forsikringsselskaber. Jeg vil dog nu bryde mønsteret og fortælle en meget positiv historie om en skadesanmeldelse hos forsikringsselskabet TRYG.

Lørdag ca. kl. 19.30 har min kone og jeg ryddet op, lagt ungerne i seng og gjort klar til en hyggeaften. Som det sidste inden køkkenet forlades tænder vi opvaskemaskinen som så mange gange før. En halv time senere hører vi en meget mærkelig lyd, som om at der løber vand ud på gulvet. Ganske rigtigt - der ligger en sø af vand på gulvet. Vi skynder os at fjerne soklen under opvaskemaskinen, og kan konstatere at der tidligere har løbet vand ud, da vi kan se at der er trængt vand op i træet i køkkenskabe og i sokkel.

Vi skynder os at ringe til TRYG for at finde ud af hvordan vi skal forholde os. Der er hurtig service, og kl 22.00 står SSG A/S (Skade Service Gruppen) på vores bopæl, og er i gang med at suge vand op og stiller affugter op , for at begrænse skaden. Vi bliver kontaktet af en fugtmand der kommer og vurderer skaden mandag, så der ødelagt inventar hurtigt bliver skiftet.


For ca. et år siden fik jeg endvidere stjålet min jakke, med telefon og kamera i. Vi lavede en online skadesanmeldelse og 1 døgn senere var pengene indsat på kontoen.

Positiv oplevelse med TRYG
Så min/vores oplevelse med TRYG er kun positiv. Det kan godt være at vi kunne finde et lidt billigere forsikringsselskab, men i forhold til de gode dækninger de har, den service der gives og den professionalisme der er omkring skader, vil jeg gerne give lidt ekstra for. Jeg vil klart anbefale TRYG til alle. Har du en god oplevelse med dit forsikringsselskab, så skriv en kommentar så andre kan se at der også er gode historier derude.

At låne penge til ...


At låne penge er i dag blevet allemands mulighed. Alle kan låne penge i dag, til lige præcis det de vil. Det er blevet nemt at få drømmen om en ny fladskærm, et nyt køkken eller en ny bil opfyldt. Alle kan låne et eller andet sted, hvis man er villig til at betale en høj rente.
Derfor udvikler det danske samfund sig lynhurtigt til at være et kæmpe forbrugssamfund, og holdningen hos mange danskere er blevet, at hvis man vil noget der koster penge, så gør man det. Desværre tænker de færreste på de konsekvenser det har at låne penge til alt. Disse konsekvenser udstilles klart i TV programmer som luksusfælden for nødlidende danskere får hjælp af to eksperter, til at rette op på økonomien. Fælles for de mennesker der deltager i programmerne, er mangel på realitetssans. De forstår ikke hvorfor man som alm. dansker ikke skal kunne have råd til hus, ny bil, børn, rejser, nyt elektronik, modetøj, mm.
Danskere, specielt den yngre generation, vil ikke falde udenfor, og anses som "fattige". Men hvorfor skal man ses ned på, bare fordi man ikke har penge til at være med på moden alle steder, og kører peugeot i stedet for BMW. Var det ikke en ide at man tillod sig at slappe lidt af, og nyde det man har, i stedet for altid at bekymre sig om det man ikke har.
Min opfordring er, specielt nu hvor vi går mod jul, at man tager den med ro, Ikke skruer gavebudgettet i vejret, og at man er glad for de gaver man får, selvom det måske ikke er nyt TV, Iphone, Diesel bukser osv. Nyd julen, også med mindre gaver.

mandag den 9. november 2009

Tysk økonomi oktober 2009


Tysk økonomi i oktober 2009 er en pose blandede bolsjer. Det er meget svært at finde ud af om der er positive tendenser eller negative tendenser, og hvor den tyske økonomi er på vej hen.


På positivsiden skal det siges at de tidligere negative forudsigelser ikke holder stik. Det var forudsagt at der ville komme ca. 5 millioner arbejdsløse, og at væksten i Tyskland ville ende på -6 %. Det er nu ændret til ca. 4,1 millioner arbejdsløse samt -5 % i vækst. Det er selvfølgelig en forbedring, men stadig ikke specielt positivt.


IFO-tallene for oktober måned nåede ned på 81,4, hvilket er det laveste nogensinde. IFO tallene beskriver forventningerne i 20.000 virksomheder, som skal svare på om det kommer til at gå bedre eller værre de næste 6 måneder. Specielt industrien og engros sektoren er meget negative omkring den nærmeste fremtid. Den tyske industri er storproducenter af store forbrugsgoder som maskiner til produktion mm. Industrien i Tyskland er meget eksporttunge, og er derfor meget afhængige af hvordan den amerikanske og britiske økonomi har det. Og da disse økonomier også er ramt, ser det svært ud for den tyske økonomi.


Dette påvirker selvfølgelig også Danmak, da Tyskland er den største aftager af danske ekportvarer. Derfor kan det også blive en længere nedgangsperiode end ventet, da USA d. 8. november fremlagde tal for arbejdsløsheden, som nu er over 10 % og forventes at ramme 11 % inden det vender. Derfor vil der gå et godt stykke tid før verdens største økonomi igen vil kunne trække verden frem igen.

tirsdag den 3. november 2009

Bidragssats realkredit


Hvad er bidragssats på et realkreditlån og hvorfor skal jeg betale denne "ekstra rente"?

Biddragssatsen er den del man betaler til realkreditinstituttet. Rente og bidrag betales til den investor som har lånt dig pengene. Det fungerer på den måde at, når du skal låne penge til dit hus via et realkreditinstitut, så er realkreditinstituttet "mellemmand" mellem dig og en investor som vil låne dig pengene. Realkreditinstituttet udsteder på dine vegne obligationer som overdrages til investor, som til gengæld fo obligationerne stiller penge til rådighed til dig. Det betyder at investor hvert kvartal modtager renter og afdrag, og til gengæld stille tilbageleverer obligationer.

Bidragssats er derfor den betaling realkreditinstituttet tager sig, for at administrere disse transaktioner der foregår mellem dig og investor. Biddragssatsen er omregnet til en rente, hvilket er en fordel for dig, da du derved kan opnå fradrag i skatten, frem for hvis det var et månedligt gebyr.

Bidragssatsen på realkreditlån regnes ud fra hvor stor en del af din ejendom der er belåning i. Jo mindre belåning, jo mindre er bidragssatsen. Den kan variere fra institut til institut, og ofte er det denne parameter realkreditinstituttet kan presses på, når der skal snakkes pris. Obligationsrenten kan ikke ændres, da den udstedes ud fra markedsforhold. Så vær opmærksom på bidragssatsen når du indhenter lånetilbud, og husk at tillægge det den rente du har fået, for at kunne udregne din samlede omkostning.

Man kan dog også presse dem på gebyrer, det er dog ikke alle der er lige villige til at ændre på deres priser, da de jo dækker de omkostninger der er ved at køre en sag igennem, men spørger man ikke , får man heller ikke mulighed for at få besparelsen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...