Hvad er et kreditkort

Næsten alle danskere har i dag et betalingskort, et hævekort eller et kreditkort, sådan at vi kan betale for vores køb i forretninger og på internettet, samt hæve penge i pengeautomater. Dankort, visa/dankort og MasterCard er de mest udbredte og kendte korttyper på det danske marked. Men hvad mange ikke er klar over, er at der er meget stor forskel på de forskellige typer kort. I dette indlæg, vil jeg forklare, hvad et kreditkort er, og hvilke fordele og ulemper der er ved denne korttype, samt hvor man oftest finder dette kort.


Hvad er et kreditkort
Et kreditkort er et kort, som opsamler transaktioner over en periode, og afregner det samlede forbrugte beløb månedligt. Ofte er det sådan at der samles transaktioner op fra d. 20 i en måned, til d. 20 i næste måned, og efterfølgende afregner til d. 1 i næste måned. Det betyder at køber du noget d. 20 september bliver pengene først trukket fra din konto d. 1 november. Man har derfor op til 40 dages rentefri kredit, når man køber med et kreditkort. Der kan være variationer på de forskellige kreditkort. De mest kendte er MasterCard, American Express og EuroCard.

Bagvedliggende kredit på kortet
Til et kreditkort, kan man i mange tilfælde, få tilknyttet en kredit. Fordelen ved dette, er at man ikke skal afregne den månedlige trækning direkte fra kontoen, men fra kreditten. Det fungerer på den måde at man betaler at fast beløb ind hver måned på kreditten, eller en procentdel af det man i alt har hævet. På den måde sikrer man sig, at man betaler det samme hver måned, hvad enten man har brugt kortet meget eller lidt i en måned. Det har dog også en pris, da der er en rente på denne kredit. Renten varierer meget, og afhænger af den bank eller finansieringsselskab, du har kortet igennem.

Tilknyttede fordele
Mange kreditkort har tilknyttet fordele som rejse- og/eller købsforsikringer, rabatkort til hotel og billeje, eller tillægskort som giver adgang i fx lounges i lufthavne osv. Det kan derfor være en god ide at undersøge hvilke fordele du kan opnå via dit kreditkort, inden du vælger din udbyder.

Pas på forbruget
En af de store ulemper ved kreditkort, er at man hurtigt glemmer hvad man har købt for 30 - 40 dage siden. Jeg oplever derfor at mange, glemmer at sætte penge til side til det træk der kommer på kortet frem i tiden. Det betyder at pengene på kontoen kan blive brugt, og efterfølgende skal forbruget på kortet betales, og så har man ikke pengene til at betale, hvilket absolut er noget skidt. Har du et kreditkort, bør du være meget opmærksom på hvad du hæver, og sørge for at sætte penge til side til det fremtidige træk. Til gengæld, er det super dejligt med en transaktion pr. måned, hvor man via betalingsoversigten kan få et rigtig godt overblik over, hvad man har brugt kortet til, og hvor meget man har brugt.

Tolags Belåning

Tolags Belåning er et princip der er indført af NyKredit samt Totalkredit (ejet af NyKredit) som et middel til at imødegå krav om reguleringer af risiko og indtjening i realkreditbranchen. Det er en ny måde at belåne ejendommen på i Danmark, hvor man gør op med den traditionelle 80 % grænse. Men hvad er en tolagsbelåning, og hvilket fordele og ulemper der er ved denne realkredit belåningsform.


Hvad er tolags belåning
En tolagsbelåning, er en belåningsform, hvor man op til 60 % af boligens værdi får et lån, kaldet et grundlån, og fra de 60 til de 80 % får et andet lån, kaldet et toplån. Dvs. at der skal etableres to lån, hvis man skal belåne 80 % som realkreditlån i NyKredit eller Totalkredit.

Grundlånet er valgfrit. Det betyder at man kan vælge mellem, fast rente, variabel rente, afdrag eller afdragsfrihed. Det efterfølgende toplån skal være lån med afdrag, og ønsker du variabel rente, skal du vælge et lån, hvor renten er fast i 5 år ad gangen. Specielt Totalkredit, har lavet nogle "pakker" med lånetyper, de mener matcher hinanden, og disse vil du blive foreslået i din bank.

Fordele
Mindsker risikoen, ved at have to lånetyper. Hvis du på grundlånet har valgt variabel rente, og på toplånet vælger fast rente, er det en mindre del af din gæld, der vil være rentefølsom, end hvis du vælger et rentetilpasningslån i et realkreditinstitut, der tilbyder 80% belåning med denne lånetype.

NyKredit og Totalkredit har ikke ændret på bidragssatsen på grundlånene, hvilket i enkelte tilfælde kan betyde at de er billigere, end konkurrenternes.

At der er afdrag på toplånet, sikrer at man få afdrages gæl, og derved sikrer sin økonomi, mod fald i huspriser, arbejdsløshed mv. Jo mindre man skylder, jo mindre skal man betale i rente, og jo bedre muligheder har man fremadrettet.

Ulemper  
Lånene kan være mindre konverteringsmodne. Det betyder, at hvis du har to fastrentelån, et med afdragsfrihed som grundlån, og et med afdrag som toplån, vil lånestørrelserne være lavere, end hvis der er et samlet lån. Det betyder at renten skal stige eller falde mere ved tolags belåning, for at det er attraktivt at konverterer lånet. Enten til en lavere rente, eller til en lav kurs, hvor man får nedskrevet hovedstolen på lånet. Jo mindre lånet er, jo større ændring skal der altså være, for omkostningen ved omlægning, er retfærdiggjort af gevinsten.

At der skal afdrages på toplånet, betyder at ydelsen på den samlede finansiering bliver højere. Har man samtidig et boliglån, udover de 80 %, i banken, som ofte har en højere rente end realkreditlånet, kan man ikke vælge fuld afdragsfrihed på realkreditlånet, og bruge den til afdrag på den dyrere gæld.

Omkostningerne til etablering af to lån, er større end ved et. Der skal tinglyses 2 pantebreve af 1.400 kr. stykket. Om der er flere omkostninger der er gange to, kan man se af lånetilbuddene.

Få et tilbud på et samlet lån
Mit råd er helt klart at få et tilbud fra et realkreditinstitut, enten via en bank eller dikrete, som tilbyder fuld 80 % belåning. På den måde er du/I sikre på at I får den lånesammensætning der matcher jeres ønsker og behov.

Godt at banken tjener penge

I de seneste uger er der kommet regnskab fra flere af de store banker, der opererer i Danmark, og det er positiv læsning, for de flestes vedkommende. Danske Bank er i dag, kommet med et regnskab der viser at Danske Bank koncernen tjener 8,6 mia. kr. i 2012 hvilket er positivt, set i lyset af de seneste års krise. Nordea står i 2012 som den store vinder, med en koncern resultat i 2012 på 30,7 mia. kr. Disse regnskaber er meget positive for Danmark og den danske banksektor. Men hvorfor lige det. Bør bankerne ikke sætte renter og gebyrer ned, når de nu tjener så mange penge?



Tillid er et nøgleord i dag
For at have en fungerende banksektor der er tillid til, er det vigtigt at bankerne tjener penge på de forretninger de laver med deres kunder. Efter de mange bankkrak der har været i Danmark, med bl.a. Roskilde Bank, Fionia Bank, og senest Spar Lolland som ikke havde styr på deres forretninger og risiko på den udlånsportefølje de har haft. Det har skabt usikkerhed for hele den danske banksektor, for udenlandske investorer og banker, er nervøse om de mister penge på endnu flere banker. Så ved at bankerne i Danmark tjener penge, skaber de tillid til at man kan købe aktier i virksomhederne, og låne penge til dem, så der er likviditet i det danske marked.

Indtjening til banken, giver lave renter
Selvom det lyder absurd, så er det rigtigt. Når en bank tjener penge, er risikoen ved at låne penge ud til banken. Banken har brug for at kunne låne penge fra udenlandske banker og finansieringsinstitutter, for at sikre udlån til kunderne, da indlån fra kunderne ikke er nok til at dække dette behov. Hvis en bank ikke virker som en sikker placering af penge, vil risikopræmien (renten for at låne) stige. Hver enkelt bank bliver vurderet, og jo mere risikabel den er jo større fundingomkostning (rente) skal den betale for at låne. Men hvis en bank går ned, påvirker det prisen for hele sektoren, og prisen for at låne vil stige for alle bankerne. Den stigning er der kun en til at betale, og det er kunden. Se bl.a. denne artikel fra tv2 finans - Klik her

Så husk at det at din bank tjener penge ikke behøver at være skidt. Og selvom du synes at Nordeas 30 mia. kr. er mange penge, så tænk på hvad Novo Nordisk, Maersk, Microsoft, Coca-Cola mv. tjener. Brokker du dig over det, eller er du glad for at virksomhederne tjener penge, så de kan udvikle og producerer produkter, skabe arbejdspladser og udlodde udbytte til de aktionærer, der ønsker at tage en risiko, og være en del af virksomheden.


Billed: www.sxc.hu fotograf gravityx9 

Overtræk på dankort

Overtræk på dankort
Jeg får ofte spørgsmål om overtræk, og specielt overtræk på kontoen efter brug af dankort, samt hvilke regler der er for spærring af kort ved overtræk. Min opfattelse er også at mange ikke ved hvad overtræk er, og hvorfor bankerne ikke bryder sig om at man har det.




Hvad er overtræk
Overtræk, er et begreb for at man hæver flere penge på kontoen end man har lov til. Dvs. at man ikke har en aftale med banke, om at man kan hæve beløbet fra kontoen. Overtræk er altså ikke det samme som at man trækker penge på sin kassekredit, eller at man får et bevilget overtræk på sin konto, i en periode.
Man kan overtrække ved at bruge sit dankort eller MasterCard i en butik eller på nettet, samt at have tilmeldt regninger til betalingsservice, som bliver betalt, selvom der ikke er dækning på kontoen. Dvs. at det ikke er kortene man trækker over på, men derimod sin konto. Er der ikke penge eller trækningsret på din konto, vil du ikke kunne trække over, ved en kontanthævning i en pengeautomat eller i banken.

Regler for overtræk på dankort
Et dankort eller visa/dankort, er bygget sådan op, at der ikke er saldospærring, ligesom på visa electron og MasterCard Debit. Men det betyder ikke at man har ret til overtræk. Trækker man over på sin konto, vil banken kontakte dig, enten pr. telefon eller pr. brev. Du kan også opleve at du bliver opkrævet et gebyr for denne rykker, hvilket banken er i sin gode ret til. Inddækker du ikke overtrækket, eller øger du det, kan dit kort blive lukket. Det er dog ikke lovligt at lukke kortet, uden at du er blevet kontaktet af banken, i forhold til at inddække det overtræk, du har lavet på din konto.

Hvorfor ønsker banken ikke overtræk
Bare fordi du kan, betyder det ikke du har ret til det. Sådan kan man beskrive bankens holdning til overtræk. Når du trækker flere penge end du har, bruger du reelt bankens penge, uden du har lov til dette. Det svarer til at du ikke selv har penge, og tager penge i en andens pung, uden at spørge. Endvidere er det et tegn på, at din økonomi ikke hænger sammen, da du ikke bør bruge flere penge end du har tjent.
Selvom man betaler en høj rente af overtræk, så betyder det heller ikke at banken er interesseret i dette. det er nemlig sådan, at hvis en kunde er i overtræk, så skal banken hensætte hele kundens engagement som tab. Dvs. reserverer hele beløbet som kunden har i lån på en låst konto, indtil overtrækket er inddækket. Denne regel er et udspring af de nye Basel regler, der er vedtaget omkring bankdrift, i forbindelse med finanskrisen.
Når banken skal reservere store beløb, kan den ikke få lov at bruge denne kapital til nye udlån, eller som sikkerhed for andre aktiviteter, og dette koster bankerne rigtig mange penge.

Undgå overtræk - det er dyrt
Overtræk er dyre for banken, og derfor også for dig. Overtræksrenten er ofte over 20 % og rykkergebyrer kan nemt koste fra 100 kr. og op pr. rykker. Så har du brug for penge i en periode, så kontakt banken, og få en kassekredit eller et bevilget overtræk. Det er bedre for dig, og for din bank.

billed www.sxc.hu fotograf: LotusHead

Opsparingskonto med høj rente

Opsparingskonto med høj rente
Når man har opsparede midler, vil man ofte gerne have pengene placeret på en opsparingskonto med høj rente, så man får mest ud af sine penge. Og hvordan få man så mest muligt ud af sin opsparing, og hvad skal man være opmærksom på.


Opsparingsstrategi
Det er først vigtigt at finde ud af hvilken strategi du har for din opsparing. Er det penge du altid skal kunne bruge, eller må de bindes i en periode. Endvidere om det er penge der må tages en risiko med, for på den måde også at kunne få et højere afkast af pengene. (her tænkes der på investering af pengene)
Derefter skal du gøre dig det klart om du vil have pengene placeret i din nuværende bank, eller om du er villig til at søge muligheder i andre banker. Og hvis du er det, så skal du også være bevidst om hvor meget der skal til, før du vælger en anden bank, at placere pengene i.

Markedet for opsparing
Inden din snak med din bank, kan du undersøge markedet for indlån på fx. MyBanker.dk. På denne måde ved du om din bank tilbyder dig en konkurrencedygtig rente. Du skal dog tage forbehold for forhold som bindingsperiode og dekort, der kan have indflydelse på den rente, du kan få.
I øjeblikket er mange små og mindre store banker presset af likviditetskrisen på de internationale markeder. Det betyder at bankerne har højere omkostninger til at skaffe penge på pengemarkedet, og derfor tilbyder deres kunder højere renter, men som stadig er lavere end på pengemarkedet. Men vær opmærksom på om du placerer dine penge i en bank, som har svært ved at låne penge af andre end sine kunder. Disse banker kan være tæt på konkurs, hvilket kan betyde at de lovede rente, ikke kommer til udbetaling.