Viser opslag med etiketten Pengeinstitutter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pengeinstitutter. Vis alle opslag

onsdag den 13. februar 2013

Hvad er en hensættelse



I forbindelse med finanskrisen, bankkrak og finanstilsynets stramninger overfor banker, sparekasser og andelskasser, hører man ofte om at en del af årsagen til at pengeinstituttet ikke kunne fortsætte sit virke, skyldes en ekstraordinær hensættelse. Jeg oplever dog at mange ikke ved hvad en hensættelse er, og hvorfor der bliver hensat. Derfor vil jeg her give dig en kort oversigt over dette, set ud fra et pengeinstituts synspunkt, da hensættelser kan ske i alle typer virksomheder.

Hensættelse
En hensættelse er, indenfor regnskabsvæsen, en forpligtigelse som virksomheden højst sandsynligt har, men ikke er 100% sikker på at skulle efterleve. En hensættelse skal fremgå af virksomhedens balance under passiver, og er således en belastning for virksomheden, da egenkapitalen reduceres.

Det betyder at, hvis en virksomhed, her et pengeinstitut, har en sandsynlig risiko for at tabe nogle penge, skal man tage dem ud af den beholdning af penge man har (egenkapital) og sætte dem til side, så snart man blive opmærksom på risikoen for at pengene kan tabes. Et eksempel på det kan være:


En kunde i et pengeinstitut har i 2006 købt en ejendom til 2 mio. kr. Ejendommen er finansieret med et realkreditlån, 4% fast rente, på 1,6 mio. kr., med 10 års afdragsfrihed. Endvidere med et boliglån på 400.000 kr. Løbetiden på lånet er 20 år, og renten er variabel. Kunden er ved købet blevet kreditgodkend, begge ægtefæller har fast arbejde, og et godt rådighedsbeløb. Manden tjener 60 % af familiens samlede indkomst.
I 2011 mister manden arbejdet, og familien har pludselig svært ved at overholde betalingsforpligtigelserne, over for bank og realkreditinstitut. Man forsøger derfor at få en vurdering af ejendommen, for at finde ud af, om man kan få mere lån i realkreditinstituttet, som er billigere, og kan laves afdragsfrit. Vurderingen viser at ejendommen nu kun er 1,65 mio. kr. værd. Familien har kun afdraget 75.000 kr. på boliglånet, mens realkreditlånet jo har været afdragsfrit.
Familien står nu i en vanskelig situation. Hvis de sælger huset mister de 275.000 kr. + ejendomsmæglersalær, nedslag ved forhandling mv. i alt 400.000 kr. Disse penge kan efterfølgende belånes som forbrugslån, til en meget høj rente. Hvis de bliver i ejendommen, går der ikke mange måneder, før de penge de har sparet op er brugt, og de kan risikerer at huset skal sælges på tvangsauktion, til en endnu dårligere pris.

Ved denne familie, er det pludselig sandsynligt at banken kan miste nogle af de penge den har lånt familien, og skal derfor foretage en nedskrivning af aktivet, som er huset, samt hensætte det potentielle tab, som her er ca. 400.000 kr.

Hensættelse koster penge
Når der foretages en hensættelse, skal det gøres fra pengeinstituttes egne midler (egenkapitalen) Det betyder, at penge man kunne have lånt ud og tjent rente på, nu pludselig er låst fast, og ikke kan medvirke til at skabe indtjening til banken. Derfor skal banken nu ud og låne penge et sted, for at kunne finansierer kundernes ønsker om boliglån, billån, kassekreditter , overtræk mv.

Hensættelser kan koste banken livet
En anden ulempe, er at der er krav til at pengeinstitutter skal have en bestemt mængde egenkapital, for at kunne fungerer som finansiel virksomhed. Størrelsen på egenkapitalen, afgøres ud fra flere faktorer, og bestemmes af finanstilsynet.

Oplever en bank pludselig store nedskrivninger, eller kræver finanstilsynets større nedskrivninger, i forhold til hvad banken har vurderet, er der en risiko for at der ikke er egenkapital nok til at drive virksomheden videre, og man må derfor indgive konkursbegæring. Og det er lige præcis det der sker i øjeblikket i den danske banksektor.

Bankerne opbygger likviditet / egenkapital
For at kunne modstå disse skrappe krav, samt tab pga. konjunkturudsving, er bankerne og realkreditinstitutterne, blevet nød til at skrue på rente- og gebyrskruen, for at tjene flere penge, så man har egenkapital, til at modstå hensættelser og tab. Det er også årsagen til, at man de seneste år har set, at bankerne har hævet renterne, og taget flere og større gebyrer, selvom de ledende renter fra Nationalbanken i Danmark samt ECB har nedsat renten.

torsdag den 7. februar 2013

Godt at banken tjener penge


I de seneste uger er der kommet regnskab fra flere af de store banker, der opererer i Danmark, og det er positiv læsning, for de flestes vedkommende. Danske Bank er i dag, kommet med et regnskab der viser at Danske Bank koncernen tjener 8,6 mia. kr. i 2012 hvilket er positivt, set i lyset af de seneste års krise. Nordea står i 2012 som den store vinder, med en koncern resultat i 2012 på 30,7 mia. kr. Disse regnskaber er meget positive for Danmark og den danske banksektor. Men hvorfor lige det. Bør bankerne ikke sætte renter og gebyrer ned, når de nu tjener så mange penge?



Tillid er et nøgleord i dag
For at have en fungerende banksektor der er tillid til, er det vigtigt at bankerne tjener penge på de forretninger de laver med deres kunder. Efter de mange bankkrak der har været i Danmark, med bl.a. Roskilde Bank, Fionia Bank, og senest Spar Lolland som ikke havde styr på deres forretninger og risiko på den udlånsportefølje de har haft. Det har skabt usikkerhed for hele den danske banksektor, for udenlandske investorer og banker, er nervøse om de mister penge på endnu flere banker. Så ved at bankerne i Danmark tjener penge, skaber de tillid til at man kan købe aktier i virksomhederne, og låne penge til dem, så der er likviditet i det danske marked.

Indtjening til banken, giver lave renter
Selvom det lyder absurd, så er det rigtigt. Når en bank tjener penge, er risikoen ved at låne penge ud til banken. Banken har brug for at kunne låne penge fra udenlandske banker og finansieringsinstitutter, for at sikre udlån til kunderne, da indlån fra kunderne ikke er nok til at dække dette behov. Hvis en bank ikke virker som en sikker placering af penge, vil risikopræmien (renten for at låne) stige. Hver enkelt bank bliver vurderet, og jo mere risikabel den er jo større fundingomkostning (rente) skal den betale for at låne. Men hvis en bank går ned, påvirker det prisen for hele sektoren, og prisen for at låne vil stige for alle bankerne. Den stigning er der kun en til at betale, og det er kunden. Se bl.a. denne artikel fra tv2 finans - Klik her

Så husk at det at din bank tjener penge ikke behøver at være skidt. Og selvom du synes at Nordeas 30 mia. kr. er mange penge, så tænk på hvad Novo Nordisk, Maersk, Microsoft, Coca-Cola mv. tjener. Brokker du dig over det, eller er du glad for at virksomhederne tjener penge, så de kan udvikle og producerer produkter, skabe arbejdspladser og udlodde udbytte til de aktionærer, der ønsker at tage en risiko, og være en del af virksomheden.


Billed: www.sxc.hu fotograf gravityx9 

torsdag den 29. september 2011

Største bank i Danmark


Største bank i Danmark

Hvem er den største bank i Danmark. Det spørgsmål er ret interessant for mange af os, specielt efter en årrække med konkurser, opkøb og sammenlægninger af banker og pengeinstitutter u Danmark. Der er forskellige metoder til opgørelse af hvilken bank der er den største. Mnak kan måle på Omsætning, resultat, kunder osv. Finansrådet og Finanstilsynet har dog valgt at bruge arbejdende kapital som målestok for bankernes størrelse.

Hvad er arbejdende kapital

Arbejdende kapital er defineret som summen af indlån, egenkapital, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud. Endvidere har Finansrådet og Finanstilsynet besluttet at vurderer bankerne, udelukkende på bankdriften, og medtager således ikke Realkredit- Forsikrings- eller andre brancheområder, der ikke er reel bankdrift. Grunden til dette er at der er stor forskel på de danske banker, i forhold til hvor meget af dette de selv udbyder, og hvor meget er samarbejdsaftaler med eksterne leverandører.


Danmarks største bank er???

Opgørelsen fra Finansrådet og Finanstilsynet, baseret på 2010 tal fra danske banker, pengeinstitutter og sparekasser. Og Danske Bank, er klart den største bank i Danmark, efterfulgt af Nordea Bank Danmark og Jyske Bank. Herunder kan du se en liste med banker, og den opgjorte arbejdende kapital, opgjort i mio. kr.:

Danske Bank     1.335.076
Nordea                348.118
Jyske Bank           173.312
Nykredit Bank     103.252
Sydbank                98.862
Spar Nord              51.558

Af listen ses det tydeligt at Danske Bank i denne måling er lang den største, med næsten 1.000.000 mio kr.

Det skal dog bemærkes at koncern tal kan være meget anderledes, da der her vil tages højde for udenlandske forretninger, samt forsikrings, realkredit. Leasing- finansieringsvirksomhed mv.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...