Hvad er en hensættelse

I forbindelse med finanskrisen, bankkrak og finanstilsynets stramninger overfor banker, sparekasser og andelskasser, hører man ofte om at en del af årsagen til at pengeinstituttet ikke kunne fortsætte sit virke, skyldes en ekstraordinær hensættelse. Jeg oplever dog at mange ikke ved hvad en hensættelse er, og hvorfor der bliver hensat. Derfor vil jeg her give dig en kort oversigt over dette, set ud fra et pengeinstituts synspunkt, da hensættelser kan ske i alle typer virksomheder.

Hensættelse

En hensættelse er, indenfor regnskabsvæsen, en forpligtigelse som virksomheden højst sandsynligt har, men ikke er 100% sikker på at skulle efterleve. En hensættelse skal fremgå af virksomhedens balance under passiver, og er således en belastning for virksomheden, da egenkapitalen reduceres.

Det betyder at, hvis en virksomhed, her et pengeinstitut, har en sandsynlig risiko for at tabe nogle penge, skal man tage dem ud af den beholdning af penge man har (egenkapital) og sætte dem til side, så snart man blive opmærksom på risikoen for at pengene kan tabes. Et eksempel på det kan være:

En kunde i et pengeinstitut har i 2006 købt en ejendom til 2 mio. kr. Ejendommen er finansieret med et realkreditlån, 4% fast rente, på 1,6 mio. kr., med 10 års afdragsfrihed. Endvidere med et boliglån på 400.000 kr. Løbetiden på lånet er 20 år, og renten er variabel. Kunden er ved købet blevet kreditgodkend, begge ægtefæller har fast arbejde, og et godt rådighedsbeløb. Manden tjener 60 % af familiens samlede indkomst.

I 2011 mister manden arbejdet, og familien har pludselig svært ved at overholde betalingsforpligtigelserne, over for bank og realkreditinstitut. Man forsøger derfor at få en vurdering af ejendommen, for at finde ud af, om man kan få mere lån i realkreditinstituttet, som er billigere, og kan laves afdragsfrit. Vurderingen viser at ejendommen nu kun er 1,65 mio. kr. værd. Familien har kun afdraget 75.000 kr. på boliglånet, mens realkreditlånet jo har været afdragsfrit.

Familien står nu i en vanskelig situation. Hvis de sælger huset mister de 275.000 kr. + ejendomsmæglersalær, nedslag ved forhandling mv. i alt 400.000 kr. Disse penge kan efterfølgende belånes som forbrugslån, til en meget høj rente. Hvis de bliver i ejendommen, går der ikke mange måneder, før de penge de har sparet op er brugt, og de kan risikerer at huset skal sælges på tvangsauktion, til en endnu dårligere pris.

Ved denne familie, er det pludselig sandsynligt at banken kan miste nogle af de penge den har lånt familien, og skal derfor foretage en nedskrivning af aktivet, som er huset, samt hensætte det potentielle tab, som her er ca. 400.000 kr.

Hensættelse koster penge

Når der foretages en hensættelse, skal det gøres fra pengeinstituttes egne midler (egenkapitalen) Det betyder, at penge man kunne have lånt ud og tjent rente på, nu pludselig er låst fast, og ikke kan medvirke til at skabe indtjening til banken. Derfor skal banken nu ud og låne penge et sted, for at kunne finansierer kundernes ønsker om boliglån, billån, kassekreditter , overtræk mv.

Hensættelser kan koste banken livet

En anden ulempe, er at der er krav til at pengeinstitutter skal have en bestemt mængde egenkapital, for at kunne fungerer som finansiel virksomhed. Størrelsen på egenkapitalen, afgøres ud fra flere faktorer, og bestemmes af finanstilsynet.

Oplever en bank pludselig store nedskrivninger, eller kræver finanstilsynets større nedskrivninger, i forhold til hvad banken har vurderet, er der en risiko for at der ikke er egenkapital nok til at drive virksomheden videre, og man må derfor indgive konkursbegæring. Og det er lige præcis det der sker i øjeblikket i den danske banksektor.

Bankerne opbygger likviditet / egenkapital

For at kunne modstå disse skrappe krav, samt tab pga. konjunkturudsving, er bankerne og realkreditinstitutterne, blevet nød til at skrue på rente- og gebyrskruen, for at tjene flere penge, så man har egenkapital, til at modstå hensættelser og tab. Det er også årsagen til, at man de seneste år har set, at bankerne har hævet renterne, og taget flere og større gebyrer, selvom de ledende renter fra Nationalbanken i Danmark samt ECB har nedsat renten.