torsdag den 13. august 2009

Råd til boligkøb

Har jeg råd til boligkøb. Dette er der mange danskere der hvert år spørger sig selv om. Det er oftest kun banken der har det endelige svar, men jeg kan her giver dig en rettesnor til hvordan du kan se hvad du nogenlunde kan købe for:

For det første er det vigtig at rådighedsbeløbet er stort nok, for at banken vil hjælpe med boligkøb. For at have råd til boligkøb skal man gerne have disse rådighedsbeløb:

ca. 5.500 kr. for en enlig
ca. 8.000 kr. for to voksne
ca. 2.000 kr. for det første barn
ca 1.500 kr. pr efterfølgende barn.

Dette er kun en ca. betragtning. Har i fx kunnet leve for mindre i en længere periode, kan banken godt gå med til at finansiere et boligkøb på et mindre rådighedsbeløb, da i har bevist at i kan klare at leve for dette.

Når rådighedsbeløbet er på plads, og de øvrige faste udgifter som licens, telefon, børnepasning, bil osv. er på plads, vil der være nogle penge tilovers som man kan bruge på afdrag på lån til køb af hus. For hver ca. 900 i har, kan i låne ca. 100.000 kr. til køb af bolig. Dette er igen en generel betragtning, men kan hjælpe med at skabe overblik over om det er helt umuligt at købe drømmehuset, eller om man skal finde noget andet inden man kommer i banken.

Banken regner på om i har råd til boligkøb, og siger de nej er der ofte en god grund til det. Banken lever af at låne penge ud, og vil derfor gerne hjælpe jer. Hvis der kommer et afslag fra bankens siden, kan det tyde på at de ikke mener at jeres økonomi kan bære et boligkøb på nuværende tidspunkt. Tænk jer derfor godt om hvis i indhenter tilbud fra andre banker, og her får accept på huskøb. Hvor er forskellene i de to bankers tilbud, og hvad er jeres egen fornemmelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...