tirsdag den 27. august 2013

Personligt fradrag - Personfradrag

Alle danskere over 18 år, har et fast fradrag, der ikke skal betales skat af. Dette fradrag kaldes ofte i daglig tale et personligt fradrag. Dette er dog ikke den korrekte betegnelse, da den korrekte betegnelse for dette fradrag er personfradrag. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at afklare misforståelsen af personligt fradrag / personfradrag, samt give dig et indblik i hvad dette fradrag indebærer.

-->


Personligt fradrag = personfradrag
Jeg møder ofte udtrykket personligt fradrag, og lad mig nu starte med at slå fast, at der ikke findes et personligt fradrag, men et personfradrag. Jeg vil derfor i resten af dette indlæg, omtale skattefradraget som personfradrag.

Hvad er personfradrag
Et personfradrag, er et fradrag som alle danskere over 18 har. Fradraget udgør i år 2013 42.000 kr. hvilket betyder at alle danskere over 18 år, kan tjene op til 42.000 kr. uden at skulle svare skat af denne indtægt. Unge under 18 kan også få et personfradrag, dette er dog mindre, og udgør i 2013 31.500 kr.

Kan man ikke udnytte sit eget personfradrag, kan dette overføres til sin ægtefælle, der derved kan have en større del af indkomsten, der ikke skal betales skat af. Dette er det eneste fradrag der kan overføres ægtefæller imellem. Da langt de fleste personer har en indkomst fra arbejde eller sociale ydelser, i form af dagpenge, SU, pension mv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...