tirsdag den 2. november 2010

Fordeling af arv

Fordeling af arv kan være en kompliceret ting, og derfor vil jeg her prøve at give dig en hurtig forståelse af hvordan arv fordeles, med og uden testamente.

For lige at slå fast hvad arv er, så er det det overskud der er i boet, når gæld og udenståender er betalt. Denne sum skal deles ud til ægtefælle/samlever, børn(inkl. adoptivbørn), børnebørn mv.

Dette billede illustrerer hvordan en arv fordeles mellem ægtefæller der ikke har oprettet testamente. Lad os antage at der er en samlet kontant samlet sum mellem de to ægtefæller på 1.000.000 kr. Den fordeles sådan at halvdelen automatisk tilfalder længstlevende ægtefælle. Den anden halvdel, som er afdødes halvdel, fordeles med 50 % til længstlevende ægtefælle, og 50 % til afdødes børn.
Det betyder at længstlevende ægtefælle SKAL give børnene 250.000 kr. Pengene skal falde, og hvis børnene er under 18, bliver de sat i forvaltning. Det betyder at man enten skal tage pengene af de kontante midler der er, eller optage lån, såfremt størstedelen af værdien kommer fra friværdi i boligen.

Dette billede viser hvordan arven kan fordeles med testamente. Nu er tvangsarven nede på 1/8 af den afdødes del, og det betyder at tvangsarven til børn nu er 62.500 kr. ud af den samlede formue på 1.000.000. Dette kan betyde at man kan blive boende i huset, og bevare den levestandard man har haft indtil dødsfaldet. Det er også langt nemmere at udbetale de 62.500 kr, da langt de fleste danskere har en forsikring der giver en udbetaling ved dødsfald.

Nogle vil nok mene at man snyder børnene for nogle penge, men man skal overveje følgende. Er det i børnenes interesse at man tvinges til at sælge bil eller hus, samt får en forringet levestandard, samtidig med at man mister en forældre? Hvad skal børnene bruge pengene til, og har de brug for dem, i forhold til hvad den efterladte har brug for?

Jeg håber at du har fået et overblik over fordeling af arv.

1 kommentar:

  1. Burde du ikke nævne reglerne for uskiftet bo.

    Men god lille illustration.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...