fredag den 17. juli 2009

Jesperhus priser - Dyrt og billigt

Efter min ferie i Resort Jesperhus Blomsterpark, vil jeg da lige give en kommentar på prisniveauet.

Vi gav 3800 kr. i uge 29 for et ophold fra mandag til fredag, 4 personer i villatelt på 25 m2. inkl fri adgang til badeland, både inde og ude, fri entre til blomsterparken, adgang til stort legeland, legepladser mv. hvilket er en meget konkurrencedygtig pris, når man sammenligner med andre steder, som DanParcs, Lalandia mv.

Vi valgte et telt, da der var mere plads end i hytterne, og samtidig var det billigere. Det skal dog siges at der i hytterne er toilet samt køkken, hvilket man må undvære i teltet.

Ikke alt var dog gratis, bl.a. skulle man betale 40 kr. pr. person for at prøve tranpoliner, hvor man bliver spændt fast, og derved kan hoppe højere. Man skal betale for bowling, hvilket var et okay prisleje, og børen kan bowle for 25 kr. ml. kl. 11 og kl. 14, hvilket er ekstremt billigt. Man kan dog godt undvære de ekstra aktiviteter, da de aktiviteter der er inkluderet i prisen, dækker de flestes behov, og derfor behøver man ikke at skulle bruge ekstra på flere aktiviteter.

Maden i Resort Jesperhus er dog i den høje ende. Pizza og Pasta buffeten er super lækker og variret og koster 110 pr. voksen, hvilket er okay. Men i bowlingcenteret er maden dyr, og ikke særlig god. 110 kr. for en burger med peberfrugt og en lille håndfuld pommesfrites. Burgeren er uden smag, hvilket resten af maden deroppe også er. Grill buffeten hver anden aften er okay lækker, men koster 150 kr. pr. person, og det er den ikke værd. Man står i lang kø for at få sin mad, og det hele virker lidt kaotisk. Skal man gøre større indkøb, kan det bedst svare sig at køre til Nykøbing og handle, da priserne i butikken er rimelig høje.

Med lidt snilde kan man sagtens fåe en fantastisks ferie til billige peneg i Resort jesperhus, uden at man føler at der skal spares.

Men husk altid at lave en ramme for hvor meget der må bruges på mad og ekstra aktiviteter, inden i tager hjemmefra, så i ikke kommer til at "springe budgettet"

Rigtig god ferie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...