torsdag den 9. juli 2009

Er din bank den billigste?



Er din bank den billigste i dit lokalområde? Det tror du måske, men kan du gennemskue alle dine priser i banken, lige fra gebyr på betalingskort, netbank og kontoudskrifter, til renter på boliglån, kassekreditter og forbrugslån?

Der er rigtig mange forskellige priser man som bankkunde skal forholde sig til. Oftest ser man på renter og gebyr på visa/dankort. men der en lang række af serviceydelser som banken tager sig betalt for via gebyrer. Det er fx veksling af valuta, hævning i andre banker, udsendelse af girokort, løbende provision på kreditter og lån og mange mange flere.

www.pengepriser.dk kan man få et overblik over de banker der er i ens lokalområde. Man sammenligner simpelthen alle bankerne i de postnumre du vælger, med hinanden. Der findes 7 standardfamilier man kan vælge. Der er både singler, familier med børn og familier uden børn, med forskellige indkomster og boliger. Nåsten alle banker er repræsenteret på pengepriser.dk. Siden er oprettet af finansrådet og forbrugerrådet, og derved er der garanti for en uvildig gennemgang af bankernes priser.

Når du så har valgt din standardfamilie samt postnumre du vil se sammenligning i, Får du en liste. Som du ser i toppen af dette indlæg, er der i disse postnumre ca. 10.000 kr i forskel pr. år på den billigste bank, Som er Nordea Bank, og den dyreste som er Spar Nord Bank. Ønsker man yderligere detaljer kan man klikke på banken på listen, og se hvordan de forskellige priser er specificeret ud. Her kan man også ændre på sit forbrug, af fx. giro betalinger, antal kort, udbetalte checks mv.

Rigtig god fornøjelse med at cheche dine priser online. Forhåbentlig kan dette give dig noget at tænke over, og spare dig for nogle penge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...