Et huskøb finansieres ofte med et realkreditlån og et banklån. Man kan også låne til boligkøb via pantebreve, men denne finansieringsmodel bruges sjældent, og er meget dyrere end den mest brugte metode med realkreditlån og banklån, jeg vil derfor udelukkende fokuserer på denne metode.
Fordelingen af de to lån ser oftest sådan ud:
Fordelingen kan også se anderledes ud, fx hvis kreditforeningen vurderer at husets stand ikke er god, og man derfor kun vil belåne 60-70 % af handelsværdien. I sådanne tilfælde bliver bankgælden bare større.
Realkreditlånet er den billigste finansieringsform. Man kan vælge mange lånetyper, men de mest populære er et fastforrentet lån, og et variabeltforrentet lån også kaldet flex lån.
Det fastforrentede lån er et lån med fast rente i hele lånets løbetid. Dette giver en sikkerhed, da man kender sin husleje, og ikke risikerer at renten stiger. Ulempen er at det er dyrere end flex lånet på optagelsestidspunktet.
Flexlånet er billigere end det fastforrentede lån på optagelsestidspunktet og man kan derfor få en billigere husleje. Ulempen er at huslejen kan svinge fra år til år, da renten refinansieres en gang om året. Derfor skal økonomien kunne bære udsving fra år til år.
Banklånet er en dyrere finansieringsform. Renten er variabel. Grunden til at banklånet er dyrere, er at banken tager en større risiko end kreditforeningen på den måde, at hvis huset fx skal på tvangsauktion, vil huset med al sandsynlighed blive solgt til en lavere pris end det oprindeligt blev handlet for. Det betyder at banken kan risikere ikke at få dækket den gæld der er, og derved risikerer et tab.
Jeg håber at disse råd til boligkøb har givet dig et lille overblik over finansiering af boligkøb. Dette var en meget overordnet beskrivelse af hvordan man finansierer et boligkøb, jeg vil senere komme med flere specifikke indlæg omkring Råd til boligkøb - Finansiering.
hej
SvarSletvi er i dillema om hvordan vi skal finansiere vores nye lejlighed. Lejligheden koster 1,8 mill. og vi har tænkt os en udbetaling på 500.000 kr. . Vi vil gerne afvikle lånet på 10 år.
Når det er en forholdsvis en kort tidshorisont er vi blevet rådet en en fleks lån (F5 eller F3). Men vi overvejer også en 10-årig 1,5% kontant lån i stedet for. Den vil give os mere sikkerhed og har p.t en kurs over 100.
Hej
SletJeg kan godt forstå jeres dilemma, da der er mange muligheder.
Som udgangspunkt vil jeg ikke anbefale kontantlån til "almindelige" privatkunder, da det er et kompliceret lån. Det er det af følgende årsager:
1 - Lånet er inkonvertibelt. Det betyder at I ikke kan vide til hvilket beløb lånet kan indfries til. Det betyder fx at hvis kursen på indfrielsestidspunktet, om fx 5 år er 105, så skal I betale 50.000 kr. pr. million i indfrier i kurstab. Så hvis huset skal sælges om fx 5 år, fordi i bliver skilt, en af jer mister jeres arbejde eller i bare ikke kan bor der mere, er der en omkostning af betydelig størrelse.
2 - På optagelsestidspunktet omregnes forskellen fra kurs 100 op til optagelseskursen til en rente, som lægges til den pålydende rente, så I "slipper" ikke kun med 1,5 %
3 - Jeg vil anbefale et obligationslån på 2 % med 10-15 års løbetid. Lånet er nemmere at gennemskue, og giver jer sikkerhed for renten.
Jeg vil også anbefale jer at overveje hvorvidt det er nødvendig at afvikle gælden så hurtigt. Det er en stor ydelse I får til realkreditlånet, og I skal være sikker på at der er plads til opsparing, udskiftning af bil, uforudsete udgifter mv. så I ikke binder alle jeres penge i ydelse på huset, og ikke har råd til andet herefter,