Hvad er en årsopgørelse

Copyright (c) 123RF Stock Photos

Hvad er en Årsopgørelse
Årsopgørelsen er en del af danskernes private skatteregnskab, og er sammen med forskudsopgørelsen, to af de vigtigste grundsten i en privatøkonomi. Hvor forskudsopgørelsen, kan sammenlignes med et budget, altså en oversigt over anslåede indtægter og udgifter, kan årsopgørelsen, sammenlignes med et regnskab, der fortæller hvordan det er gået i det forløbne år. Årsopgørelsen dækker dog kun de ting der vedrører skat, og kan derfor ikke stå alene i din privatøkonomi. Den fortæller dog hvor meget du har tilbage af din løn når skattefar har været der. Hertil bør du også lave et budget over dine/jeres faste udgifter, så du ved, hvad rådighedsbeløbet er i din/jeres privatøkonomi.
-->
Hvilke tal er med på årsopgørelsen
På årsopgørelsen er angivet din skattepligtige indtægter, dine forskellige fradrag samt den skat du har betalt, i forhold til det du burde have betalt. Det betyder at du, når årsopgørelsen foreligger, kan risikerer at skulle betale et beløb til skat, fordi din årsopgørelse ikke har været korrekt. Du kan dog også opleve at få penge tilbage. Dette sker hvis du fx ikke har oplyst alle dine fradrag i forskudsopgørelsen, og dermed har betalt for meget i skat.

For at give dig et overblik over de forskellige tal der er typiske i en årsopgørelse, har jeg listet dem op her.

Indtægter

• Løn, pension, SU
• Overskud fra personlig ejet virksomhed samt udlejningsejendom
• Renteindtægter
• Gevinst ved salg af værdipapirer
• Udbytter fra værdipapirer

Fradrag

• Renteudgifter
• Befordringsfradrag
• Beskæftigelsesfradrag
• Håndværkerfradrag
• Betaling til A-Kasse og fagforening

Ejer man et hus eller sommerhus, skal man endvidere betale ejendomsskat. Beregningen af ejendomsskatten vil også fremgå af årsopgørelsen.

Tjek altid årsopgørelsen

De fleste tal bliver automatisk indberettet til skat, som indsætter dem i årsopgørelsen, men der kan også være fejl, eller tal der ikke er med i årsopgørelsen. Der ses ofte fejl i fradragene, herunder befordringsfradrag og håndværkerfradrag som de mest fremtrædende. Men også oplysninger om indkomst, der ikke er fra arbejdsgiver, har du selv pligt til at indberette til skat.

Hvad er en forskudsopgørelse

Alle danskere over 18, vil i forhold til deres personlige skatteberegning, støde på to begreber. Forskudsopgørelse og Årsopgørelse. De to ting hænger sammen, og man skal vide have begge er, for at have styr på skatten, og på den måde sikrer sig, at man ikke får en stor skatteregning, eller andet mellemværende med skat. Dette indlæg vil fokuserer på Forskudsopgørelsen. 

Hvad er forskudsopgørelsen

Forskudsopgørelsen kan sammenlignes med et budget, hvor man angiver nogle forskellige tal for sin økonomi, sådan som man tror de vil komme til at være det kommende år. Ud fra dette, beregnes det en anslået skat, som man betaler i løbet af året, sådan at det ca. passer, når året er gået. Det er vigtigt at tallene er så præcise som muligt, da det hurtigt bliver dyrt at skylde skat penge. Dels skal der betales en rente af pengene, endvidere kan din skal blive justeret op efterfølgende år, hvilket betyder at dit rådighedsbeløb vil falde.

Hvad forskudsregistrerer man

Der er en lang række økonomiske tal man registrerer, for at kunne udregne den skat man skal betale i løbet af et år. Nogle giver fradrag, og reducerer derfor skatten. Andre skal der betales skat af. Jeg har her listet de mest almindelige tal op, som forskudsregistreres.

• Indtægt - Herunder løn som kan være fra arbejdsgiver eller en social ydelse som folkepension, dagpenge eller førtidspension. Endvidere overskud af selvstændig virksomhed samt andre skattepligtige indtægter
• Renter - Både renteindtægter og renteudgifter skal forskudsregistreres. Renteindtægter tæller som en indtægt, og skal beskattes. En renteudgift giver til gengæld et fradrag i den skat man skal betale.
• Betaling til fagforening og A-Kasse - Betaling til fagforening giver fradrag i skatten med op til 3.000 kr. Betaler man mere til fagforening, er det ikke fradragsberettiget. A-Kasse er der ingen begrænsning på.
• Befordring - Har man mere end 24 km. frem og tilbage på arbejde, er man berettiget til et befordringsfradrag. For km ml. 24-120 får man i 2013, 2,13 kr. pr km. Over 120 km, får man 1,07 i 2013, dog ikke hvis man bor i en udkantskommune. På skat.dk findes en mere præcis beregner, der passer til dig, i forhold til kommune og bopæl.

Man har selv ansvaret for at forskudsregistrere

Det er vores eget personlige ansvar at sørge for at de tal der er forskudsregistrerede, er rigtige og retvisende. Det er derfor vigtigt at du sørger for at tjekke forskudsopgørelsen i november når den bliver frigivet, og rette den til, hvis oplysningerne der er forudfyldt ikke er korrekte. Endvidere skal du også tilrette såfremt der sker ændringer i løbet af året, fx nyt job, skift af bopæl mv.

Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos

Differencerenter

I forbindelse med optagelse og omlægning af realkreditlån, køb og salg af bolig, med indfrielse af lån, frister for opsigelser og samlede omkostninger, er differencerenter, et af de begreber, færreste ved hvad indebærer. Jeg møder derfor ofte spørgsmålet, hvad er differencerente. Derfor har jeg her en oversigt over hvad differencerenter er.


Hvornår betaler man differencerente
Differencerenter fremkommer som en del af omkostningen, når man opsiger, og indfrier sit realkreditlån før en terminsdato eller refinansieringsdato. Det betyder, at har du et realkreditlån du opsiger pr. 1/4, som er opsagt senest d. 31/1 jf. reglerne om opsigelse af realkreditlån, og du indfrier lånet d. 1/2, skal du betale renten til obligationsejeren fra d. 1/2 til 1/4. Dog fratrukket den rente, realkreditinstituttet kan give dig, for at have pengene stående i perioden, da du har indbetalt pengene for indfrielsen til dem. Den rente kaldes godtgørelsesrenten.

Læs også: Låneomlægning omkostninger

Hvorfor skal man betale differencerenter
Man betaler det, fordi man i realkreditsystemet, ønsker at sikre obligationsejeren, mod pludselige indfrielser. Dvs. at man som obligationsejer, altid har mindst to måneder til at finde en ny investering, hvis de obligationer man har købt, bliver indfriet før tid. Dette sikrer en stabilitet for investorer, og gør det danske realkreditmarked attraktiv.

Differencerenter er skattefrie
Differencerenter, er som flere andre udgifter som garantiprovision og bevillingsprovision, fradragsberettigede, på lige fod med en renteudgift. Udgifterne bliver automatisk indberettet af realkreditinstitutterne, så du skal ikke selv finde de forskellige beløb, og indberette dem til skat.

Læs også: Opsigelse af realkreditlån

To lags belåning

Her kan du læse om to lags belåning.

Jeg har desværre set at mange søger på ordet på denne måde, og henviser derfor til mit indlæg, tolags belåning, som omhandler tolagsbelåning, hvad det er for en lånetype, og hvordan man kan udnytte fordele, og undgå ulemperne.

Klik på linket herunder, for at komme til indlægget her på bloggen:

Indlæg om tolagsbelåning

Tolags Belåning

Tolags Belåning er et princip der er indført af NyKredit samt Totalkredit (ejet af NyKredit) som et middel til at imødegå krav om reguleringer af risiko og indtjening i realkreditbranchen. Det er en ny måde at belåne ejendommen på i Danmark, hvor man gør op med den traditionelle 80 % grænse. Men hvad er en tolagsbelåning, og hvilket fordele og ulemper der er ved denne realkredit belåningsform.


Hvad er tolags belåning
En tolagsbelåning, er en belåningsform, hvor man op til 60 % af boligens værdi får et lån, kaldet et grundlån, og fra de 60 til de 80 % får et andet lån, kaldet et toplån. Dvs. at der skal etableres to lån, hvis man skal belåne 80 % som realkreditlån i NyKredit eller Totalkredit.

Grundlånet er valgfrit. Det betyder at man kan vælge mellem, fast rente, variabel rente, afdrag eller afdragsfrihed. Det efterfølgende toplån skal være lån med afdrag, og ønsker du variabel rente, skal du vælge et lån, hvor renten er fast i 5 år ad gangen. Specielt Totalkredit, har lavet nogle "pakker" med lånetyper, de mener matcher hinanden, og disse vil du blive foreslået i din bank.

Fordele
Mindsker risikoen, ved at have to lånetyper. Hvis du på grundlånet har valgt variabel rente, og på toplånet vælger fast rente, er det en mindre del af din gæld, der vil være rentefølsom, end hvis du vælger et rentetilpasningslån i et realkreditinstitut, der tilbyder 80% belåning med denne lånetype.

NyKredit og Totalkredit har ikke ændret på bidragssatsen på grundlånene, hvilket i enkelte tilfælde kan betyde at de er billigere, end konkurrenternes.

At der er afdrag på toplånet, sikrer at man få afdrages gæl, og derved sikrer sin økonomi, mod fald i huspriser, arbejdsløshed mv. Jo mindre man skylder, jo mindre skal man betale i rente, og jo bedre muligheder har man fremadrettet.

Ulemper  
Lånene kan være mindre konverteringsmodne. Det betyder, at hvis du har to fastrentelån, et med afdragsfrihed som grundlån, og et med afdrag som toplån, vil lånestørrelserne være lavere, end hvis der er et samlet lån. Det betyder at renten skal stige eller falde mere ved tolags belåning, for at det er attraktivt at konverterer lånet. Enten til en lavere rente, eller til en lav kurs, hvor man får nedskrevet hovedstolen på lånet. Jo mindre lånet er, jo større ændring skal der altså være, for omkostningen ved omlægning, er retfærdiggjort af gevinsten.

At der skal afdrages på toplånet, betyder at ydelsen på den samlede finansiering bliver højere. Har man samtidig et boliglån, udover de 80 %, i banken, som ofte har en højere rente end realkreditlånet, kan man ikke vælge fuld afdragsfrihed på realkreditlånet, og bruge den til afdrag på den dyrere gæld.

Omkostningerne til etablering af to lån, er større end ved et. Der skal tinglyses 2 pantebreve af 1.400 kr. stykket. Om der er flere omkostninger der er gange to, kan man se af lånetilbuddene.

Få et tilbud på et samlet lån
Mit råd er helt klart at få et tilbud fra et realkreditinstitut, enten via en bank eller dikrete, som tilbyder fuld 80 % belåning. På den måde er du/I sikre på at I får den lånesammensætning der matcher jeres ønsker og behov.

Hvad er en hensættelse

I forbindelse med finanskrisen, bankkrak og finanstilsynets stramninger overfor banker, sparekasser og andelskasser, hører man ofte om at en del af årsagen til at pengeinstituttet ikke kunne fortsætte sit virke, skyldes en ekstraordinær hensættelse. Jeg oplever dog at mange ikke ved hvad en hensættelse er, og hvorfor der bliver hensat. Derfor vil jeg her give dig en kort oversigt over dette, set ud fra et pengeinstituts synspunkt, da hensættelser kan ske i alle typer virksomheder.

Hensættelse

En hensættelse er, indenfor regnskabsvæsen, en forpligtigelse som virksomheden højst sandsynligt har, men ikke er 100% sikker på at skulle efterleve. En hensættelse skal fremgå af virksomhedens balance under passiver, og er således en belastning for virksomheden, da egenkapitalen reduceres.

Det betyder at, hvis en virksomhed, her et pengeinstitut, har en sandsynlig risiko for at tabe nogle penge, skal man tage dem ud af den beholdning af penge man har (egenkapital) og sætte dem til side, så snart man blive opmærksom på risikoen for at pengene kan tabes. Et eksempel på det kan være:

En kunde i et pengeinstitut har i 2006 købt en ejendom til 2 mio. kr. Ejendommen er finansieret med et realkreditlån, 4% fast rente, på 1,6 mio. kr., med 10 års afdragsfrihed. Endvidere med et boliglån på 400.000 kr. Løbetiden på lånet er 20 år, og renten er variabel. Kunden er ved købet blevet kreditgodkend, begge ægtefæller har fast arbejde, og et godt rådighedsbeløb. Manden tjener 60 % af familiens samlede indkomst.

I 2011 mister manden arbejdet, og familien har pludselig svært ved at overholde betalingsforpligtigelserne, over for bank og realkreditinstitut. Man forsøger derfor at få en vurdering af ejendommen, for at finde ud af, om man kan få mere lån i realkreditinstituttet, som er billigere, og kan laves afdragsfrit. Vurderingen viser at ejendommen nu kun er 1,65 mio. kr. værd. Familien har kun afdraget 75.000 kr. på boliglånet, mens realkreditlånet jo har været afdragsfrit.

Familien står nu i en vanskelig situation. Hvis de sælger huset mister de 275.000 kr. + ejendomsmæglersalær, nedslag ved forhandling mv. i alt 400.000 kr. Disse penge kan efterfølgende belånes som forbrugslån, til en meget høj rente. Hvis de bliver i ejendommen, går der ikke mange måneder, før de penge de har sparet op er brugt, og de kan risikerer at huset skal sælges på tvangsauktion, til en endnu dårligere pris.

Ved denne familie, er det pludselig sandsynligt at banken kan miste nogle af de penge den har lånt familien, og skal derfor foretage en nedskrivning af aktivet, som er huset, samt hensætte det potentielle tab, som her er ca. 400.000 kr.

Hensættelse koster penge

Når der foretages en hensættelse, skal det gøres fra pengeinstituttes egne midler (egenkapitalen) Det betyder, at penge man kunne have lånt ud og tjent rente på, nu pludselig er låst fast, og ikke kan medvirke til at skabe indtjening til banken. Derfor skal banken nu ud og låne penge et sted, for at kunne finansierer kundernes ønsker om boliglån, billån, kassekreditter , overtræk mv.

Hensættelser kan koste banken livet

En anden ulempe, er at der er krav til at pengeinstitutter skal have en bestemt mængde egenkapital, for at kunne fungerer som finansiel virksomhed. Størrelsen på egenkapitalen, afgøres ud fra flere faktorer, og bestemmes af finanstilsynet.

Oplever en bank pludselig store nedskrivninger, eller kræver finanstilsynets større nedskrivninger, i forhold til hvad banken har vurderet, er der en risiko for at der ikke er egenkapital nok til at drive virksomheden videre, og man må derfor indgive konkursbegæring. Og det er lige præcis det der sker i øjeblikket i den danske banksektor.

Bankerne opbygger likviditet / egenkapital

For at kunne modstå disse skrappe krav, samt tab pga. konjunkturudsving, er bankerne og realkreditinstitutterne, blevet nød til at skrue på rente- og gebyrskruen, for at tjene flere penge, så man har egenkapital, til at modstå hensættelser og tab. Det er også årsagen til, at man de seneste år har set, at bankerne har hævet renterne, og taget flere og større gebyrer, selvom de ledende renter fra Nationalbanken i Danmark samt ECB har nedsat renten.

Største bank i Danmark 2013

2012 har været et turbulent år for bankerne. Flere banker har valgt at fusionerer, og enkelte er gået konkurs, senest Sparekassen Lolland, som ikke kunne leve op til finanstilsynets krav. Ved regnskabsaflæggelsen i februar 2013 kom det også frem at Vestjysk Bank, har et underskud på 1,5 mia. kr. og får svært ved at drive forretningen videre. Danske Bank har i 2012 valgt at lave om på deres struktur, både i forhold til hvordan man betjener kunderne, hvilke priser man tager og hvilken profil man ønsker fremadrettet. Dette har betydet en massiv kundeflugt og masser af dårlig omtale i diverse medier. Men hvilken konsekvens har det haft, for Danske Bank, og resten af banksektoren?

Danmarks største bank.

Man kan måle det på flere parametre, hvilken bank der er den største. Ser man på koncern regnskab, er den største bank, der befinder sig i Danmark, Nordea, med et resultat på 30,7 mia. kr. Til sammenligning tjente Danske Bank som koncern 8,6 mia. kr.

For at finde den største bank i Danmark i 2013, bør man dog kun se på de danske bankaktiviteter, hvilket også giver et andet resultat. Ud fra en vurdering af indtægter i Danmark, ses det at Danske Bank er den største bank i Danmark i 2013. Her er både samlet udlån, samlet indlån og det ordinære resultat, større end Nordea, som dog de seneste år har hentet ind på Danske Bank. Se nøgletal herunder.

mio. kr.)	Nordea	Danske Bank
Indtægter	11.235	16.997
Omkostninger	6.244	9.246
Nedskrivninger	3.305	3.918
Ordinært resultat	1.686	3.833
Samlet udlån	493.852	981.400
Samlet indlån	229.768	324.900

Banksektoren i Danmark 2013

Banksektoren i Danmark vil i 2013 stadig blive påvirket af sammenlægninger og evt. konkurser. Man kan dog håbe på, at bankerne kan finde ud af at indgå samarbejder, inden flere kunder i mindre banker, mister deres indskudte kapital, og værdi af aktierne, for ikke at snakke om den tillidssvækkelse der vil være til den danske banksektor, hvis flere banker og sparekasser må dreje nøglen om, og gå konkurs.

Læs også: Godt at banken tjener penge

Indlån er sikret op til 750.000 kr

Er du alm. Privatkunde i en bank, har du en garanti for indlån op til 750.000 kr. pr. person. Dvs. at hvis du har fælles midler, er de sikret op til 1.500.000 kr. Hvilket dækker lang de fleste alm. Kunders behov. Penge placeret i depot og/eller på pension er udover garantien. Så du behøver ikke at flygte med det samme. Men er du kunde i en mindre bank, bør du tjekke dine vilkår, specielt på dagligdags gebyrer samt udlånsrenter, da der her kan være stor forskel fra pengeinstitut til pengeinstitut.