fredag den 21. december 2012

Få en god privatøkonomi i 2013



Få en god privatøkonomi i 2013
År 2013 står for døren, og for mange, er et årsskifte, en mulighed for at starte på en frisk, gøre nogle ting anderledes, og få indkørt nye vaner. Det gælder også privatøkonomien. Her kan du ændre nogle vaner, eller sætte dig ind i nye emner som skat, eller dine renteomkostninger, og på den måde få en bedre og stærkere økonomi. Jeg giver dig her et par tips til din økonomi.




Lav et privatbudget
Det grundlæggende for at skabe overblik over sin økonomi, er et budget. Et budget er en årsoversigt over alle de faste udgifter man har som fx. husleje, el, telefon, forsikring, låneydelser mv. Har man overblik over sine faste udgifter, ved man også hvad der er tilbage til øvrigt forbrug som mad, tøj og fornøjelser. Dvs. at på den måde kan sikrer sig, at man ikke bruge flere penge end man har, og evt. kan prioriterer opsparing eller ferie.

Få en lavere rente
Gennemgå dine lån, og undersøg om det er muligt at lægge lån sammen, eller få en billigere rente. De sparede rente kan du bruge til at afdrage yderligere, så du hurtigere kommer af med klatgæld. Gæld til forbrug er langt den dyreste, og bør undgås. der kan være mange penge at spare på renten, ved at lægge dine lån sammen, og tage et forbrugslån i din bank.

Få balance mellem aktier og obligationer i din investeringsportefølje
Det kan være en rigtig god ide at få styr på dine investeringer. Har du depot tilknyttet dine pensionsopsparinger, eller frie midler, er det en rigtig god ide at få dem gennemgået. Afkast potentiale skifter, og investeringsforeninger eller aktier der var gode for et år siden, behøver ikke at være det i dag. Et generelt råd er at du mindst en gang om året får gennemgået dine investeringer.

Spar op
Lav en opsparing. For det første er det dyrt at låne til forbrug, endvidere vil du med en opsparing opleve økonomisk frihed. Du skal ikke spørge om lov i banken, eller finde finansiering andetsteds. Du lærer at holde dig tilbage inden du køber, og undgår derved impulskøb, hvis du ikke har penge til at købe for.

Få styr på din skat
Lær hvordan man sørger for at lave en retvisende forskudsopgørelse, så du undgår store skattesmæk, når årsopgørelsen foreligger. Det er ikke billigt at skylde skat penge, og der beregnes en høj rente af en evt. restskat.

søndag den 16. december 2012

Gode økonomiske hjemmesider


Gode økonomiske hjemmesider
Det kan ofte være svært at finde ud af hvor man finder gode økonomiske hjemmesider omhandlende privatøkonomi, forsikring og pension, som samtidig er relevante og informationsgivende. Jeg har derfor lavet et lille link katalog, over de hjemmesider, jeg mener er mest relevante for private. Hjemmesiderne er stillet op i vilkårlig rækkefølge, og har derfor ingen betydning i forhold til indhold eller økonomisk relevans.

--

Økonomi

www.pengepriser.dk
En hjemmeside udviklet af finansrådet og forbrugerrådet. Her kan du få overblik ov hvad det koster at være kunde i de banker der ligge i dit nærområde, ud fra 7 standardfamilier med forskellige økonomiske forudsætninger og behov.

www.realkreditraadet.dk
En hjemmeside ved realkredit. Her kan du bl.a. sammenligne priser på de forskellige kreditforeninger, samt finde spændende statistikker.

www.skat.dk
Mulighed for at tilrette forskudsopgørelse, se tidl. årsopgørelse mv. Meget relevant for alle danskere

www.borsen.dk
Økonomiske nyheder indenfor alt fra banker og realkredit, til udvikling i renten, olieprisen, politik samt virksomhedsfokus og lederinterview


Forsikring

www.forsikringsguiden.dk
Her har du mulighed for at se priser og dækninger, på almindelige typer af skadeforsikringer, fra op til forsikringsselskaber. Rigtig godt værktøj at bruge, inden du indgår i dialog med et forsikringsselskab om et kundeforhold


Pension

www.pensionsinfo.dk
En hjemmeside, hvor du kan få overblik over, og styr på dine pensionsordninger, forsikringer ved død og tab af erhvervsevne samt ATP

Jeg håber du kan bruge disse links. Jeg bruger dem meget i min hverdag, til at få information, og danne mig et  overblik over den økonomiske del af verden.

lørdag den 15. december 2012

Billig jul - Jul på lavbudget



Billig jul - Jul på lavbudget

Julen er en dyr tid. Og i forbindelse med den aktuelle krise, er besparelser på julebudgettet tiltrængt for mange privatøkonomier. Her er nogle tips til at gøre juleindkøbene billigere, for det er ikke nødvendigt at julen skal ruinere økonomien i december og et par måneder frem.

Julegaver:

  • Til børnene kan der købes noget praktisk, noget som de alligevel skulle have haft eller skal have senere på året. Det kan være tøj, skoletasker, cykelhjelm, årskort til det sted man alligevel plejer at købe årskort til mv.
  • Til de ældre, som egentlig ikke behøver flere matriele ting, og som ellers selv køber det de mangler, kan man give 10-turskort med besøg, køreture og meget andet. De vil oftest helst bare gerne være sammen med os, så gaverne behøver ikke koste noget ud over tid. Hvis der er børn vil de også bare gerne have noget fra dem, for det er virkelig tanken der tæller.
  • Til dem som bor ude og evt. har børn, og har søskende som evt. også har børn. Så enten kun give børnene gave eller slet ingen gave – det er jo kun bytte bytte købmand. Eller lav en aftale med ens søskende, at der kun gives gaver til hinanden i år, hvor der fejres jul sammen.
  • Hvis der er et år eller flere, hvor økonomien ikke er for god, så sig det til jeres forældre – de vil jeres bedste, og de ønsker ikke gave fra jer, hvis de presser jeres situation mere. Dialog er vigtig, så er der mange der er forstående.


Julemad og julegodter:

  • Julemad bestående af and, kartofler, rødkål mm. er jo ikke i sig selv dyr. Sørg for at handle i discount butikkerne hvor alle tingene kan fåes idag. I tiderne op til jul, er der også tit gode tilbud, så i stedet for at handle det hele ind en dag, så handl i god tid når tilbuddene er der – rødkål, chips, glaskartofler, grødris kan du ofte få til en god pris en af ugerne på til jul, og det kan sagtens holde sig
  • Snebolde, romtoppe og andet populært juleslik koster rigtig mange penge, så det er med at se anderledes på juleslikket/julegodterne. Lav havregrynskugler, klejner, karamel eller anden form hjemmelavede lækkerier. Ofte er der også en i familien som har fået en pakke chokolade, gem den og tag stykkerne ud på et fad og server der sammen med de andre hjemmelavede ting. Hvis du bor ude, kan du evt. spørge din mor om I skal lave en konfektdag – så køber hun materialerne ind :-)

Juletøj

  • Der er julefrokoster, og så er det rart med noget nyt tøj. Men ofte er det nok med et sæt tøj, da det ikke er de samme man er sammen med. Eller køb noget der nemt kan sættes sammen med noget andet, så der kun skal en enkelt tøjdel mere til. Køb ikke noget for fint, så heller pift, op med accessories, for så kan tøjet også bruges bagefter og ikke kun til fest.
  • Hvis børnene skal have juletøj, så køb juletøj som kan bruges bagefter for på den måde er det bare et sæt tøj. Der er mange butikker som starter med juleudsalg i starter af december, så hvis det kan vente så køb på tilbud.
Juleøkonomi

  • Generelt er det godt at lave budgetter, og det bør du også gøre over din jul. Hvor mange penge skal der bruges på julefrokoster, juleaften, gaver mv. Dette gør at du kan prioriterer hvis budgettet viser en for stor udgift, i forhold hvad der er til rådighed.
  • Spar op til jul. Julen kommer hvert år, det er ufravigeligt. Derfor har man også en gylden mulighed for at spare op til den. Et lille månedlig beløb på fx. 400 kr. Bliver til et tilskud på 4.800 kr. til julen. Det kan dække en del ind, i forhold til den dyre måned i december.


Dette var min inspiration til en billigere og mere økonomisk fornuftig jul. Rigtig glædelig jul.

torsdag den 13. december 2012

Hvad er en andelsbolig



Hvad er en andelsbolig
En andelsbolig er en speciel form for bolig, hvor du ikke køber selve boligen, men nærmere retten til at bo i en del, af det samlede boligkompleks, og samtidig kan have mulighed for at benytte fællesfaciliteter som haver, gildesal, hobbyrum mv. Før du tænker på at købe en andelsbolig er der flere forhold du skal være opmærksom på, som jeg vil formidle til dig her.

Finansiering af andelsbolig
Finansiering af en andelsbolig er ikke sammenlignelig med almindelig fast ejendom. Da en andelsbolig ikke er en ejendom, på lige fod med ejerlejligheder, huse osv. er det ikke muligt for en kreditforening at udstede lån i andelsboliger. Finansiering skal derfor foregå i banken, og derfor er finansierings mulighederne også begrænsede, i forhold til fast ejendom.
Ofte vil finansieringen foretages med et banklån til dækning af de første 80 % af andelens værdi, ud fra en vurdering fastsat af banken. Resten finansieres med et dyrere lån. Begge lån er med variabel rente. Der vil dog i de fleste banker være mulighed for at få afdragsfrihed, på lån op til 80 % af andelens værdi.



Medlem af andelsforening.
Når du køber en andelsbolig, bliver du også en del af andelsboligforeningen. Andelsboligforeningen driver komplekset, hvor boligenhederne ligger. Som ejer af en andel har du stemmeret i forhold til en række forhold i andelsboligforeningen, fx:

  • Beslutninger om renoveringer, forbedringer og yderligere tilbygninger i foreningen
  • Beslutninger vedr. opsparing i foreningen til uforudsete udgifter, vedligeholdelsesarbejder mv.
  • Godkende generelle regler om fx brug af fællesfaciliteter, godkendelse af nye tilflyttere, ordensreglement mv
Man kan ikke komme ud af foreningen, men man er dog ikke tvunget til at give sin stemme til kende. Dog skal man være opmærksom på at det er beboerne med flertal der bestemmer i andelsboligforeningen.

Hæfter for gæld
Når du indtræder i en andelsbolig, skal du også være opmærksom på, at du hæfter solidarisk med de andre andelshavere, for andelsboligforeningens gæld. Så før du køber en sndelsbolig, bør du få udleveret regnskaber, vedtægter, seneste referat fra generalforsamling, samt evt. specifikation af gælden i andelsboligforeningen. Få evt. hjælp af en revisor eller bank, for at få gennemgået gælden, og få en vurdering af andelsboligforeningens økonomi

mandag den 3. december 2012

Husleje forældrekøb

Billed: www.sxc.hu fotograf: mrsmith81

Husleje forældrekøb
Når man har købt en lejlighed som forældrekøb, er en af de vigtige faktorer efter købet, hvilken husleje man kan sætte. For nogle handler det om hvor meget man kan tage, og for andre, hvor lidt man kan nøjes med at tage i husleje. Det skal dog understreges, at hvis man foretager et forældrekøb, er det svært at gøre det til en overskudsforretning, specielt hvis man skal låne mere end 70 % af købesummen.

Fastsættelse af lejen
Mange tror at man kan fastsætte lejen ud fra de udgifter der er forbundet med lejligheden, som fx ydelsen på realkreditlån, fællesudgifter mv. Dette er desværre ikke korrekt. Ligeledes tror mange at man kan fastsætte lejen som man vil, dvs. at man kan tage så lidt eller så meget som man ønsker, hvilket heller ikke er korrekt.
Huslejen ved et forældrekøb, fastsættes af SKAT til det man kalder markedslejen. Markedslejen kan være forskellig fra bydel til bydel. En god ide er derfor at kontakte SKAT inden købet, for at få af vide hvilken husleje man kan/skal tage. På den måde kender man også den minimumsleje ens barn skal betale, og om barnet har råd til det.



Fordele ved forældrekøb
Der er stadig mange fordele ved forældrekøb. Ofte kan du få en lidt lavere leje ved at tilbyde dit barn en lejlighed som forældrekøb. Barnet behøver ikke at lægge depositum og forudbetalt husleje, og for dig som forældre kan det være en god investering over 4-6 år, da lejligheden kan være steget i værdi, og du derved kan tjene på evt. salg.

onsdag den 21. november 2012

Opsigelse af realkreditlån


Billed: www.sxc.hu Fotograf: rigor789

Opsigelse af realkreditlån
Opsigelse af realkreditlån er nødvendigt, når man vil indfri eller konverterer / omlægge sit fastforrentede kreditforeningslån. Det skyldes at lånet er baseret på obligationer, og at der derfor en obligationsejer / Investor som er beskyttet mod dag til dag opsigelse. For at gøre dette mere overskueligt vil jeg her beskrive processen omkring opsigelse af realkreditlån

Obligationsejer / Investor
Når man låner penge i et realkreditinstitut sker der det, at realkreditinstituttet udsteder obligationer på vegne af jer. Disse sælges på fondsbørsen til en investor, som kunne være en privat person, der ønsker at placerer en del af formuen i obligationer, eller fx en pensionskasse som skal have forrentet deres kunders indestående. Investoren ved at når han køber en realkreditobligation, så er han sikret et bestemt afkast, da der en fast rente, over en fast løbetid. Det er dog sådan at obligationsejeren risikerer at udstederen vil indfri obligationen, for at indfri gælden. Dog vil der altid være en frist på opsigelsen. Fristen er 2 måneder før næste termin. Jeg vil illustrere nedenfor.
Man kan godt indfri obligationslånet før den termin der ligger 2 måneder før opsigelsesvarslet, men er blot forpligtet til at betale renten på obligationen frem til den næste termin. Dette er også kaldet differencerenter.

For yderligere uddybning, se dette indlæg: http://gratis-hjaelp.blogspot.com/2012/07/laneomlgning-omkostninger-der-er-i.html




Opsigelsesfrist
Opsigelse af realkreditlån skal ske senest 2 måneder før næste termin. Dvs. at skal lånet opsiges til indfrielse mellem d. 01.11 og d. 31.12 skal opsigelsen af lånet ske senest den sidste hverdag i oktober, for at betale mindst mulig differencerente til obligationsejeren.

Skal du opsige dit lån, skal du kontakte din bank eller kreditforening, som kan hjælpe dig med at opsige lånet, samt rådgive dig til, hvilken indfrielsesmetode du skal benytte dig af, og evt. til hvilket lån du skal/kan konverterer, hvis det er formålet med opsigelsen.

tirsdag den 20. november 2012

Hvad er alderspension


Hvad er alderspension
Med den nye skattereform forsvinder kapitalpension som opsparingsprodukt, og bliver erstattet af en ny alderspension. Dette har konsekvenser for rigtig mange danskere, og derfor stiller mange sig selv det spørgsmål Hvad er alderspension, og hvilken betydning har de nye regler for mig. Det vil jeg her give dig et kort overblik over.




Alderspension fra 01.01.2013
Den nye alderspension træder i kraft fra 01.01.2013, og afløser herved kapitalpension, som der ikke kan indskydes penge på fremadrettet. Alderspensionen er et opsparingsprodukt som bliver udbetalt som en sum ved pensionering, dvs. at hele opsparingen kan udbetales på en gang. Der kan indskydes 27.600 kr. på en alderspension (2013 tal) Du får ikke fradrag for dine indbetalinger, men skal heller ikke betale skat når pengene skal udbetales. Afkastet på kontoen beskattes med PAL skat, som er 15,3 % (2013) hvilket er noget lempeligere end opsparing af frie midler, som beskattes som personlig indkomst, helt op i topskatten.

Skatterabat i 2013
I hele 2013 får du en skatterabet på at få udbetalt din kapitalpension, og lave den om til en alderspension. Er du pensionist kan du også få ordningen udbetalt som frie midler, med en skatterabat på 2,7 %, da du kun skal betale 37,3 % i skat af udbetalingen, mod de normale 40 %.

Andre muligheder for kapitalpension
Du kan vælge at lade din kapitalpension stå. Det kan være en fordel hvis du har mange værdipapirer stående, som der er store omkostninger ved at få solgt, eller hvis du har nogle obligationsafdelinger som er skattefrie ved salg, som du ikke ønsker at komme af med nu. Ulempen er selvfølgelig at du ved udbetaling af kapitalpensionen efter år 2013, skal svare 40 % i afgift, og derved går glip af skatte rabatten.
Du kan også vælge at konverterer din ordning til en ratepension eller livrente, og på den måde ændre din opsparing.

Tag stilling til din pension - Husk forskudsopgørelsen
Under alle omstændigheder, skal du tage stilling til din/dine kapitalpensioner i løbet af 2013. Du skal være opmærksom på at der ikke kan indbetales på kapitalpension fra d. 31.12.2012 og du derfor skal ændre din forskudsopgørelse, hvis du indskyder frie midler, for ikke at få et skattesmæk i 2014.

Billed: www.sxc.hu  fotograf: algiamil
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...