lørdag den 15. december 2012

Billig jul - Jul på lavbudget



Billig jul - Jul på lavbudget

Julen er en dyr tid. Og i forbindelse med den aktuelle krise, er besparelser på julebudgettet tiltrængt for mange privatøkonomier. Her er nogle tips til at gøre juleindkøbene billigere, for det er ikke nødvendigt at julen skal ruinere økonomien i december og et par måneder frem.

Julegaver:

  • Til børnene kan der købes noget praktisk, noget som de alligevel skulle have haft eller skal have senere på året. Det kan være tøj, skoletasker, cykelhjelm, årskort til det sted man alligevel plejer at købe årskort til mv.
  • Til de ældre, som egentlig ikke behøver flere matriele ting, og som ellers selv køber det de mangler, kan man give 10-turskort med besøg, køreture og meget andet. De vil oftest helst bare gerne være sammen med os, så gaverne behøver ikke koste noget ud over tid. Hvis der er børn vil de også bare gerne have noget fra dem, for det er virkelig tanken der tæller.
  • Til dem som bor ude og evt. har børn, og har søskende som evt. også har børn. Så enten kun give børnene gave eller slet ingen gave – det er jo kun bytte bytte købmand. Eller lav en aftale med ens søskende, at der kun gives gaver til hinanden i år, hvor der fejres jul sammen.
  • Hvis der er et år eller flere, hvor økonomien ikke er for god, så sig det til jeres forældre – de vil jeres bedste, og de ønsker ikke gave fra jer, hvis de presser jeres situation mere. Dialog er vigtig, så er der mange der er forstående.


Julemad og julegodter:

  • Julemad bestående af and, kartofler, rødkål mm. er jo ikke i sig selv dyr. Sørg for at handle i discount butikkerne hvor alle tingene kan fåes idag. I tiderne op til jul, er der også tit gode tilbud, så i stedet for at handle det hele ind en dag, så handl i god tid når tilbuddene er der – rødkål, chips, glaskartofler, grødris kan du ofte få til en god pris en af ugerne på til jul, og det kan sagtens holde sig
  • Snebolde, romtoppe og andet populært juleslik koster rigtig mange penge, så det er med at se anderledes på juleslikket/julegodterne. Lav havregrynskugler, klejner, karamel eller anden form hjemmelavede lækkerier. Ofte er der også en i familien som har fået en pakke chokolade, gem den og tag stykkerne ud på et fad og server der sammen med de andre hjemmelavede ting. Hvis du bor ude, kan du evt. spørge din mor om I skal lave en konfektdag – så køber hun materialerne ind :-)

Juletøj

  • Der er julefrokoster, og så er det rart med noget nyt tøj. Men ofte er det nok med et sæt tøj, da det ikke er de samme man er sammen med. Eller køb noget der nemt kan sættes sammen med noget andet, så der kun skal en enkelt tøjdel mere til. Køb ikke noget for fint, så heller pift, op med accessories, for så kan tøjet også bruges bagefter og ikke kun til fest.
  • Hvis børnene skal have juletøj, så køb juletøj som kan bruges bagefter for på den måde er det bare et sæt tøj. Der er mange butikker som starter med juleudsalg i starter af december, så hvis det kan vente så køb på tilbud.
Juleøkonomi

  • Generelt er det godt at lave budgetter, og det bør du også gøre over din jul. Hvor mange penge skal der bruges på julefrokoster, juleaften, gaver mv. Dette gør at du kan prioriterer hvis budgettet viser en for stor udgift, i forhold hvad der er til rådighed.
  • Spar op til jul. Julen kommer hvert år, det er ufravigeligt. Derfor har man også en gylden mulighed for at spare op til den. Et lille månedlig beløb på fx. 400 kr. Bliver til et tilskud på 4.800 kr. til julen. Det kan dække en del ind, i forhold til den dyre måned i december.


Dette var min inspiration til en billigere og mere økonomisk fornuftig jul. Rigtig glædelig jul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...