Gratis økonomisk hjælp, til penge og økonomi, online gratis penge på nettet, forøg din indkomst med råd og vejledning fra en uddannet bankrådgiver, der online giver gode råd, tips og trikcs. Emner som bank, uddannelse, bolig, huskøb og salg, pension, investering.
fredag den 2. december 2011
Sådan sikrer du din privatøkonomi
Sådan sikrer du din privatøkonomi
Din økonomi er et vigtigt fundament i dit liv. Det er derfor vigtigt at du sikrer den i tilfælde af arbejdsløshed, død, sygdom, eller bare alm. sløseri. Derfor giver jeg dig her 44 overordnede råd, som du kan tage med til din bank, eller finansielle rådgiver, som kan hjælpe dig med yderligere detaljer.
Budget og rådighedsbeløb
Læg et budget for at få overblik over dine faste udgifter, og kend dit rådighedsbeløb. På den måde sikrer du at din økonomi er stabil, og at du ikke bruger flere penge end du har. Du undgår derved at betale dyre renter på kassekredit, forbrugslån eller overtræk.
Hvis du mister erhvervsevnen
Har du styr på hvordan du og din familie et stillet hvis du mister arbejdsevnen. Du får ganske rigtig førtidspension. Men denne er delvist bestemt af din ægtefælles løn, og er sjældent nok til at dække din tidligere løn. Du kan maksimalt få 170.000 kr. i førtidspension. Få derfor styr på dine forsikringer, og få, om nødvendigt, tegnet en tillægsforsikring på din løn, så du får op til 70 % af din nuværende løn udbetalt, inkl. førtidspension
Hvad hvis du dør?
Har du tænkt på om din ægtefælle kan leve videre i jeres nuværende hus, med den gæld som i har? Sørg for at have dækninger nok til at dække 50 % af jeres samlede gæld, og gerne mere.
Spar ikke på dine skadeforsikringer
Spar ikke penge ved at undlade at tegne ulykkesforsikring, kaskoforsikring på bil, villaforsikring eller indboforsikring. Forsikringer er et nødvendigt onde. Man bruger penge på dem, men håber i realiteten aldrig at man får brug for dem. Men hvis skaden sker, er det helt fantastisks at have dækket sig ordentligt.
Har du kommentarer eller spørgsmål, så smid endelig en kommentar. Ellers håber jeg at du kan bruge dette som inspiration til planlægning af din privatøkonomi fremadrettet.
onsdag den 30. november 2011
Hvad er renter
Hvad er renter
Renter fremkommer i to tilfælde. Enten hvis man skal låne penge, eller hvis man har nogle penge man vil placere i en bank eller pensionskasse. Rente er altså prisen på penge. Som alle andre ting/produkter, har penge også en pris. Der er dog forskel på om man skal låne penge, eller har penge der kan sættes ind på en opsparing. renten på opsparing er ofte lavere, end det man skal betale for at låne penge.
Rente ved udlån
Når man skal låne penge (oftest i en bank) vil banken tage sig betalt (rente) for at stille pengene til rådighed for dig.Renten er det banken tjener penge på. Renter på udlån, fastsættes ud fra hvilken type gæld det er. Låner du til bolig, er renten oftest laver, end ved lån til forbrug. Det skyldes at bankens risiko for at tabe penge, er større på forbrugslån, end ved lån med sikkerhed i bolig eller bil.
Rente på indlån
Har du penge, kan du tilbyde banken at indsætte dem i banken, mod at de betaler dig en pris (rente) for dine penge. Banken kan bruge pengene, til at låne videre til andre kunder, der har brug for lån. derfor vil banken også give en lavere rente på indlån, i forhold til hvad man skal betale for udlån. Oftest fastsættes renten, ud fra hvor lang tid du vil binde pengene. Grunden til dette, er at banken ved hvor lang tid de kan arbejde med dine penge.
Det skal lige bemærkes at dine penge ikke er i risiko fordi banken låner dem ud til andre. Pengene vil stå på din konto hele tiden, og blive frigivet på det aftalte tidspunkt.
Garanti op til 750.000 kr
I kølvandet på finanskrisen, har regeringen vedtaget en bankpakke, hvor staten garanterer kontante indlån i en bank, med op til 750.000 kr. Derfor bør man, hvis man har indlån over 750.000 kr. i en bank. Vurderer om banken kunne være i en risiko for at krakke, og derved risiko for at du mister dine penge.
tirsdag den 18. oktober 2011
Huse til salg i Danmark
Huse til salg i Danmark
Der er i øjeblikket mange huse til salg i Danmark, og siden februar 2007, er antallet af boliger til salg steget med ca. 30.000, til ca. 85.000 boliger, svarende til lidt mere end 50 %. I den periode, er store dele af den vestlige verden, inkl. Danmark, ramt af en finanskrise, med faldende boligpriser, arbejdsløshed, og lave lønstigninger til følge.
Hvilke type bolig, er til salg
51 % af alle boliger til salg i Danmark, er villaer/parcelhuse. Fritidshuse/sommerhuse udgør 14,5 % og ejerlejligheder udgør 12,6 % af de samlede boliger til salg. Det betyder at konkurrencen om at sælge er størst blandt alm. huse.
Prisen på boliger i Danmark
Priserne på huse er også faldet en del. Dels pga. at priserne i en periode var højere, end de burde være, og dels fordi udbuddet af boliger er blevet større, og derved presses prisen ned. Prisen pr. kvm. er nu på 11.400 kr. i gennemsnit for hele Danmark. I de store byer vil prisen være højere, og på landet vil det være lavere. Brug boligsiden.dk eller boliga.dk til at undersøge dit nærområde.
mandag den 3. oktober 2011
Danmarks bedste bank
Danmarks bedste bank
Hvilket bank er den bedste i Danmark. Ja, det burde jo være enkelt at komme med en liste på det, men det er ikke sådan virkeligheden er. For hvordan måler men det bedste pengeinstitut. Er det på de billigste priser, de fleste kunder, den bedste funding eller en kombination? Tja hvad synes du...???
Bankernes kompetence
Bankerne kan have forskellige kompetencer, og derfør bør du lede efter en bank, der er særlig god i forhold til dine behov. Det kan være rådgivning og priser i forbindelse med køb af fast ejendom, det kan være pensionsrådgivning, eller bare god tilgængelighed og følelsen af at have en lokal bank der tælle. Derfor skal man finde en bank, som er Danmarks bedste for dig og din familie.
Hvordan finder jeg en god bank.
Man kan altid starte med den bank man er kunde i, og forhøre sig om muligheden for at løse det problem du står med. Er du ikke helt tilfreds, kan du evt. indhente andre priser / muligheder for løsninger, for at finde ud af hvem der har givet dig den bedste samlede løsning. Du kan også bruge mybanker.dk og pengepriser.dk til at sammenligne de banker og pengeinstitutter nær dig.
torsdag den 29. september 2011
Basel 3 regler
Basel 3 regler
Basel 3 / III regler er et regelsæt der er kommet, i kølvandet på finanskrisen, for at sikre banksektoren internationalt, i forhold til at sikrer stabiliteten i den finansielle sektor, hvis en ny finanskrise skulle opstå.
Basel III stiller nye og strengere krav til bl.a. bankers kapitalisering og likviditetsberedskab og skal være fuldt indfaset ved udgangen af 2019. Det betyder at de finansielle virksomheder allerede nu, skal begynde at tilpasse sig de nye krav, så de er på plads i 2019.
Hvad indebærer basel 3 reglerne
Frem mod 2015 er solvenskravet fortsat på otte pct., men den rene egenkapital skal udgøre en stadig større del af solvensen. Fra to pct. i dag til 4,5 pct. i 2015, hvilket betyder, at bankerne i mindre grad kan bruge hybrid kernekapital og ansvarlige lån til at møde solvenskravet. Det betyder direkte oversat, at finansielle virksomheder, skal have flere kontanter til at stå på kistebunden - Altså skal der tjenes penge de næste par år, som kan sættes til side, som en slags opsparing til dårlige tider.
Hvordan påvirker Basel 3 regler i Danmark
Man har i efteråret 2011 set de første rigtige virkninger af basel reglerne i Danmark. Flere finansielle virksomheder har fyret medarbejdere, eller varsler medarbejderreduktioner, herunder bl.a. Nordea, Jyske Bank, Spar Nord mv. Grunden er at man ønsker at mindske omkostningerne, for at tjene flere penge, til at polstre virksomhederne. Endvidere satte Jyske Bank, Danske Bank og Nordea renten op med 0,5 %, hvilket rammer rigtig mange danskere.
En gennemgang fra finanstilsynet af danske pengeinstitutter, pupliceret maj 2011, viser at 17 danske banker ikke lever op til kravene i basel 3. Det betyder højst sandsynligt at vi vil se flere fusioner eller opkøb af banker, de næste par år, da flere banker ikke kan eksistere som selvstændig virksomhed.
Basel 3 / III regler er et regelsæt der er kommet, i kølvandet på finanskrisen, for at sikre banksektoren internationalt, i forhold til at sikrer stabiliteten i den finansielle sektor, hvis en ny finanskrise skulle opstå.
Basel III stiller nye og strengere krav til bl.a. bankers kapitalisering og likviditetsberedskab og skal være fuldt indfaset ved udgangen af 2019. Det betyder at de finansielle virksomheder allerede nu, skal begynde at tilpasse sig de nye krav, så de er på plads i 2019.
Hvad indebærer basel 3 reglerne
Frem mod 2015 er solvenskravet fortsat på otte pct., men den rene egenkapital skal udgøre en stadig større del af solvensen. Fra to pct. i dag til 4,5 pct. i 2015, hvilket betyder, at bankerne i mindre grad kan bruge hybrid kernekapital og ansvarlige lån til at møde solvenskravet. Det betyder direkte oversat, at finansielle virksomheder, skal have flere kontanter til at stå på kistebunden - Altså skal der tjenes penge de næste par år, som kan sættes til side, som en slags opsparing til dårlige tider.
Hvordan påvirker Basel 3 regler i Danmark
Man har i efteråret 2011 set de første rigtige virkninger af basel reglerne i Danmark. Flere finansielle virksomheder har fyret medarbejdere, eller varsler medarbejderreduktioner, herunder bl.a. Nordea, Jyske Bank, Spar Nord mv. Grunden er at man ønsker at mindske omkostningerne, for at tjene flere penge, til at polstre virksomhederne. Endvidere satte Jyske Bank, Danske Bank og Nordea renten op med 0,5 %, hvilket rammer rigtig mange danskere.
En gennemgang fra finanstilsynet af danske pengeinstitutter, pupliceret maj 2011, viser at 17 danske banker ikke lever op til kravene i basel 3. Det betyder højst sandsynligt at vi vil se flere fusioner eller opkøb af banker, de næste par år, da flere banker ikke kan eksistere som selvstændig virksomhed.
Største bank i Danmark
Største bank i Danmark
Hvem er den største bank i Danmark. Det spørgsmål er ret interessant for mange af os, specielt efter en årrække med konkurser, opkøb og sammenlægninger af banker og pengeinstitutter u Danmark. Der er forskellige metoder til opgørelse af hvilken bank der er den største. Mnak kan måle på Omsætning, resultat, kunder osv. Finansrådet og Finanstilsynet har dog valgt at bruge arbejdende kapital som målestok for bankernes størrelse.
Hvad er arbejdende kapital
Arbejdende kapital er defineret som summen af indlån, egenkapital, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud. Endvidere har Finansrådet og Finanstilsynet besluttet at vurderer bankerne, udelukkende på bankdriften, og medtager således ikke Realkredit- Forsikrings- eller andre brancheområder, der ikke er reel bankdrift. Grunden til dette er at der er stor forskel på de danske banker, i forhold til hvor meget af dette de selv udbyder, og hvor meget er samarbejdsaftaler med eksterne leverandører.
Danmarks største bank er???
Opgørelsen fra Finansrådet og Finanstilsynet, baseret på 2010 tal fra danske banker, pengeinstitutter og sparekasser. Og Danske Bank, er klart den største bank i Danmark, efterfulgt af Nordea Bank Danmark og Jyske Bank. Herunder kan du se en liste med banker, og den opgjorte arbejdende kapital, opgjort i mio. kr.:
Danske Bank 1.335.076
Nordea 348.118
Jyske Bank 173.312
Nykredit Bank 103.252
Sydbank 98.862
Spar Nord 51.558
Af listen ses det tydeligt at Danske Bank i denne måling er lang den største, med næsten 1.000.000 mio kr.
Det skal dog bemærkes at koncern tal kan være meget anderledes, da der her vil tages højde for udenlandske forretninger, samt forsikrings, realkredit. Leasing- finansieringsvirksomhed mv.
onsdag den 28. september 2011
Få billigere forsikring
Få billigere forsikring
Det er nemmere end du tror at få billigere forsikringer. Du skal blot forhandle med dit forsikringsselskab. Det lyder umiddelbart ret enkelt, og svært på en gang, og vil forsikringsselskabet overhovedet sænke prisen?
Kun 18 % forespørger på billigere forsikring
En undersøgelse lavet af Loyalty Group, der bl.a. er blevet bragt frem i Jyllandsposten d. 26. september 2011, viser at kun 18 % af forsikringskunderne, forsøger at forhandle om prisen med deres forsikringsselskab. Der er ikke noget tal på hvor mange der rent faktisk opnår rabat, men min erfaring siger mig at mellem 80 og 90 % uden større besvær får billigere forsikringer, ved blot at forespørge om det. Grunden til dette er at forsikringsselskaberne er i hård konkurrence, og vil gå langt for at holde på kunderne. Dog skal de selvfølgelig tjene penge på deres produkter, så der er også en grænse for hvor meget rabat man kan få.
Hvordan får jeg billigere forsikring
Før du indgår i en prisdialog med dit forsikringsselskab, kan du gøre nogle ting, for at opnå mest mulig rabat. Du kan gå på www.forsikringsguiden.dk, hvor du kan indtaste dine oplysninger om villa- bil- indboforsikging mv. og få en sammenligning fra forskellige forsikringsselskaber, på pris og dækning.
Du bør også gøre dig en overvejelse om dine dækninger er optimale, og om du i stedet for at få rabat på dine forsikringer, vil have en bedre dækning. Det kan være i form af en lavere selvrisiko, højere forsikringssum, tilvalgsdækning mv. Nogle gange er det nemmere at få mere for de samme penge, end rabat.
Du bør også gøre dig en overvejelse om dine dækninger er optimale, og om du i stedet for at få rabat på dine forsikringer, vil have en bedre dækning. Det kan være i form af en lavere selvrisiko, højere forsikringssum, tilvalgsdækning mv. Nogle gange er det nemmere at få mere for de samme penge, end rabat.
Vær ikke bange for at flytte forsikringsselskab, og gør dit nuværende forsikringsselskab opmærksom på dette. Alternativt kan du få et tilbud fra et andet forsikringsselskab, som du kan bruge til at presse prisen, eller forbedre dækningerne med. Kan dit nuværende forsikringsselskab ikke give et godt tilbud, kan du jo skifte til dem du har fået et tilbud af.
Pris kontra dækning
Husk altid at du skal have nogle dækninger, som sikrer dig og din familie i tilfæde af ulykke. Gå derfor aldrig efter det billigste tilbud hvor der er gået på kompromis med dækningerne, da dette kan koste dyrt i den sidste ende.
Etiketter:
Billig forsikring,
Billigere forsikring,
Forsikring
Abonner på:
Opslag (Atom)






