mandag den 9. november 2009

Tysk økonomi oktober 2009


Tysk økonomi i oktober 2009 er en pose blandede bolsjer. Det er meget svært at finde ud af om der er positive tendenser eller negative tendenser, og hvor den tyske økonomi er på vej hen.


På positivsiden skal det siges at de tidligere negative forudsigelser ikke holder stik. Det var forudsagt at der ville komme ca. 5 millioner arbejdsløse, og at væksten i Tyskland ville ende på -6 %. Det er nu ændret til ca. 4,1 millioner arbejdsløse samt -5 % i vækst. Det er selvfølgelig en forbedring, men stadig ikke specielt positivt.


IFO-tallene for oktober måned nåede ned på 81,4, hvilket er det laveste nogensinde. IFO tallene beskriver forventningerne i 20.000 virksomheder, som skal svare på om det kommer til at gå bedre eller værre de næste 6 måneder. Specielt industrien og engros sektoren er meget negative omkring den nærmeste fremtid. Den tyske industri er storproducenter af store forbrugsgoder som maskiner til produktion mm. Industrien i Tyskland er meget eksporttunge, og er derfor meget afhængige af hvordan den amerikanske og britiske økonomi har det. Og da disse økonomier også er ramt, ser det svært ud for den tyske økonomi.


Dette påvirker selvfølgelig også Danmak, da Tyskland er den største aftager af danske ekportvarer. Derfor kan det også blive en længere nedgangsperiode end ventet, da USA d. 8. november fremlagde tal for arbejdsløsheden, som nu er over 10 % og forventes at ramme 11 % inden det vender. Derfor vil der gå et godt stykke tid før verdens største økonomi igen vil kunne trække verden frem igen.

1 kommentar:

  1. Hej Thomas!
    Tusind tak for et inspirerende indlæg
    (jeg er pt igang med en opgave om tysklands økonomiske udvikling fra 1990 og op efter)

    Det siges jo at Tyskland er en økonomisk bærende del indenfor EU regi. Vil du hjælpe mig med at forstå på hvilken måde?

    Mange venlige hilsner
    Maria Rasmussen
    mariabillr@gmail.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...