onsdag den 30. september 2009

danskebank reklame - Relancering


Med den nye danskebank reklame, vil Danske Bank vise at de er klar til at relancerer sig sel, og rette op på de fejl banken tidliger har begået. Dette må siges at være en kæmpe erkændelse fra bankens side.


Man har nu lagt op til at man vil høre mere efter hvad kunderne mener og har ud fra en kæmpe kundeundersøgelse lanceret 23 handlinger som man vil foretage for at skabe en bedre bank. Dvs. at man fra Danske Bank erkender at man ikke har været gode nok, og at banken nok har hvilet på en sovepude, da banken i de seneste år under opgangstiden, klarede sig rigtig godt, og var danmarks største bank. Der har dog været en massiv kundeafgang fra banken, og man bliver derfor nød til at sætte en prop i bunden, inden yderligere kunder skifter til andre pengeinstitutter


Det er dog efter min mening et tydeligt bevis på at Danske Bank har kørt sin arrogante stil i flere år, uden at høre på hvad kunderne har efterspurgt. Mange af de handlinger der skal foretages er ting som man imange andre danske pengeinstitutter allerede tager for givet, og bare gør. Fx at give den bedste rådgivning hurtigere, at vende tilbage på tlf. beskeder og mails samt at man får en opsamling med fra mødet, det man også vil kalde for et referart. Som kunde i danske bank ville jeg føle mig snydt af Danske Bank, der tidligere havde sloganet "gør det du er bedst til, det gør vi" hvilket tydeligt ikke var rigtigt. Man kan håbe at Danske Bank bliver en bedre bank for deres kunder, ellers er bankens fremtid meget usikker.

mandag den 28. september 2009

Forårspakke beregning

Fra 2010 træder den nye skattereform, Forårspakken, i kraft. Selvom den vil påvirke mange danskere, er der forbavsende lidt der ved hvilke konsekvenser den præcis vil have for netop deres privatøkonomi.

Derfor er der heldigvis flere pengeinstitutter der har lavet en forårspakke beregning, man nemt kan komme til på deres hjemmeside. Denne giver hurtigt et overblik over hvilke muligheder den nye forårspakke giver, samt hvilke konsekvender den har for den enkeltes privatøkonomi.

Man skal dog huske at det kun er en generel betragtning, og man bør, efter min mening, kontakte sin bank, og bede om en gennemgang fa økonomien i forhold til forårspakken, hvis banken ikke allerede har gjort det. Det er meget vigtigt at man kontakter banken inden udgangen af året, da der pr. 01.01.2010 lukkes for de muligheder der er mht. indskud på pension mv.

Nedenstående finder du link til Nordeas beregner som er ganske effektiv og nem at finde ud af.

Forårspakke beregning

fredag den 11. september 2009

f2 lån


Et f2 lån er et realkreditlån man optager i boligen. Renten er variabel og bliver refinansieret(ændret) hver andet år. F2 lånet er en udviddelse af f1 lånet som bliver refinansieret hvert år. f lånene kaldes også flex lån, eller mere korrekt rentetilpasningslån.

Fordelen ved et rentetilpasningslån, er at renten er billigere på optagelsestidspunktet, end en fastforrentet lån, hvilket betyder at man får en lavere ydelse. Man har endvidere mulighed for at få en lavere rente, hvis renteniveauet falder, hvilket giver en lavere ydelse. Ulempen er at renten kan ændre sig, og man risikerer derved at ydelsen stiger, og huslejen derfor forøges. Endvidere kan man ikke skære af restgælden, ved en evt. konvertering.

Fordelen ved et f2 lån er at man låser renter fast i 2 år i stedet for 1, som ved et f1 lån. Renten er dog lidt højere på et f2 lån ved optagelsen, end på et f1 lån. Dette skyldes at man betaler for den sikkerhed man får ved en kendt rente i en længere periode. Et f2 lån bør kun optages hvis man forventer at renten stiger indenfor det næste år, da man ellers taber penge i forhold til at vælge et f1 lån, som vil være billigere over de 2 år hvis renten forbliver uændret eller endda falder. Forventer man at renten vil stige, vil jeg dog anbefale at man minimum vælger et f3 lån, da renten ikke vil svinge op og ned over blot 2 år.

Jeg anbefaler dig at tage en dialog med din bank eller dit realkreditinstitut, som vil kunne rådgive dig i forhold til din økonomi og markedssituationen.

mandag den 31. august 2009

Nordea køber Fionia Bank


Nordea Bank har i dag offentliggjort at de overtager Fionia Bank. 75.000 privatkunder og 9.500 erhvervskunder i 29 filialer på Fyn, bliver nu Nordea kunder. Prisen for dette er 900 millioner kr. som Finansiel Stabilitet modtager.

Nordea overtager en stor del af Fionia Bank, men de mere kritiske og nødlidende engagementer forbliver i Finansiel Stabilitet, ligesom det var da Roskilde Bank blev overtaget af bl.a. af Nordea. Det er klart at man ikke ønsker at overtage kunder der er stor risiko for at tabe penge på.

Med denne aftale har man sikret er fortsat god drift af den renteble del af det tidligere Fionia Bank.

Kunderne vil ikke opleve nogen forandring i deres dagligdag endnu. De vil stadig kunne bruge deres netbank, kort og de filialer de er van til at komme i. De næste måneder vil strategien for overdragelsen blive lagt, og kunderne vil lige så stille blive integreret i Nordeas Struktur.

tirsdag den 25. august 2009

Gratis juridisk hjælp


Man kan nemt komme i en situation hvor man har brug for gratis juridisk hjælp. Det er svært at holde på sin ret som den lille forbruger, når de store selskaber truer med inkasso og registreringer i RKI. Selvom det virker åbenlyst at man har ret, vil mange ofte følge den erhvervsdrivendes anbefaling, for at undgå inkasso, retssag eller registrering i RKI.

Med gratis juridisk hjælp, kan man få bekræftet sin ret, og få overblik over den sagsgang man vil kunne komme ud i, såfremt man vælger at holde på sin ret. Ringer man til forbrugerstyrelsens hotline, kan man få gratis juridisk og faglig hjælp til en sag mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Forbrugerstyrelsen er på din side som forbruger, og der sidder uddannede jurister der vil kunne hjælpe dig. Link til forbrugerstyrelsen nedenfor. Telefonnummeret er 70 13 13 30

Har du brug for andet en forbrugerrådgivning, kan du kontakte advokatvagten. De yder gratis juridisk hjælp, oftest til skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold og erstatning, men der er ingen grænser for, hvilke juridiske problemer du kan spørge Advokatvagten til råds om. Advokatvagten er repræsenteret i over 100 byer, med ugentlig kontortid. Se nedenstående link for at finde det nærmeste kontor.

mandag den 17. august 2009

Få hjælp til privatøkonomi - Forsikringer

Det er utrolig vigtigt at man har de rigtige forsikringer. Er man ikke tilstrækkeligt forsikret, er ens privatøkonomi truet. Hvis man kommer ud for en ulykke der giver varige mén, eller boligen bliver udsat for tyveri eller brand, kan det blive en utrolig kritisk situation.

Jeg vil derfor i dette indlæg, Få hjælp til privatøkonomi - Forsikringer, beskrive de mest basale forsikringer man bør have.

Familiens basisforsikring / Indboforsikring:
En indboforsikring dækker som regel 3 ting. Dit indbo, såfremt du bliver udsat for tyveri, hærværk, brand eller vandskade. Det ansvar du kan pådrages ved at ødelægge andres ting eller volde personskade. Retshjælpdækning hvis du fx skulle blive sagsøgt. Indbodækningen siger sig selv. Løse genstande som tøj, elektronik, møbler osv. er dækket. Ansvarsdækningen er god at have hvis du kan gøres erstatningsansvarlig for at forvolde skade på andre personer eller deres ting. Fx hvis du, med din handling, forsætligt volder skade på en person der mister arbejdsevnen. Du kan blive gjort erstatningsansvarlig, for flere millioner kroner. Retshjælp giver dig et beløb til advokatbistand, såfremt du skulle blive sagsøgt, fx i forbindelse med det ovenstående eksempel.

Ulykkesforsikring:
Dækker dig hvis du kommer ud for en skade der giver dig et varigt mén. Mister du en arm, bliver du lam eller mister du synet, kan du have brug for at gøre dit hjem egnet til dit handicap, såvel som du skal bruge diverse udstyr og hjælpemidler. Får du et varig men, får du udbetalt en engangssum som kan hjælpe med dette.

Dækning for nedsat erhvervsevne:
Mister man erhvervsevnen, kan man få førtidspension fra staten. Denne er dog kun ca 180.000 kr om året før skat. Dette betyder at de fleste vil opleve en væsentlig reduktion i lønnen. For at undgå en sådan reduktion, kan man tegne en forsikring, der dækker op til 70 % af den nuværende løn, som vil komme til udbetaling hvis man mister arbejdsevnen med mere end 2/3. Pengene vil komme indtil man skal på folkepension. Derved sikrer man familien, da man ikke skal flytte, sælge hus og bil med evt. tab og rykke børnene op fra vante rammer.

Ejer man hus, bil, mc osv, skal man selvfølgelig også tegne forsikring på dette.

Jeg håber dette kan give dig hjælp til din privatøkonomi og forsikringer

søndag den 16. august 2009

Få hjælp til privatøkonomi

Her på bloggen kan du få hjælp til privatøkonomi. Jeg har skrevet flere indlæg omkring privatøkonomi. Her vil jeg kort ridse op hvad der er vigtigt. Jeg vil efterfølgende komme ind på de forskellige emner kaldet "få hjælp til privatøkonomi - budget/forsikring/bank osv.

Først og fremmest er det vigtigt at have et budget. Budgettet er hjertet i privatøkonomien. Med et budget skaber man overblik over hvad der skal sættes af til faste udgifter, og hvor mange penge man har til forbrug og opsparing. Uden et budget vil økonomien hurtigt kunne løbe løbsk og man risikerer overtræk og lån kan blive nødvendige.

For det andet er det vigtigt at man har de rigtige forsikringer, både på sine ting, men også på dig selv. Du er dit vigtigste aktiv, og mister du arbejdsevnen eller kommer ud for en ulykke der giver dig et varig mén, er det vigtigt at få en økonomisk kompensation.

Vælg den rigtige bank. Har du den rigtige bank. Har du prøvet andre. Har man den rigtige bank, der giver en god rådgivning, og samtidig har gode priser, er du sikker på at din økonomiske samarbejdspartner varetager dine interesser, uden at du betaler for meget for det.

Er din pension tilstrækkelig. Sørg for at finde ud af hvad du forventer af din pensionsopsparing, og dernæst om du sparer nok op. Jo før du starter, jo mindre skal du indbetale.

Brug netbank, og få overblik. Når du selv klarer dine bankforretninger, skal du sætte dig mere ind i tingene, hvilket automatisk gør dig mere fokuseret på din privatøkonomi.

Læs mere om disse emner i de næste dele af "få hjælp til privatøkonomi"
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...