mandag den 8. marts 2010

Pensionstillæg 2010

Satserne for pensionstillæg 2010 er som følger:

Enlige/reelt enlige 67.896 kr. pr. år maksimalt pr. person

Gifte/samlevende 32.820 kr. pr. år maksimalt pr. person

Definitionen på en reelt enlig er: Pensionist, der lever alene eller sammen med en anden person i et ikke ægteskabslignende forhold, fx logerende eller slægtninge


Vær opmærksom på at der modregnes i pensionstillæg for indtægt fra ægtefælle/samlever samt egne løbende pensionsudbetalinger. Endvidere modregnes positiv kapitalindkomst, altså renteindtægter samt udbytte og overskud på salg af aktier fra placering i friemidler. Renter og udbytter fra pensionsordninger modregnes ikke i pensionstillæg 2010.03.08


Du kan få hjælp i din bank, til at optimere din økonomi, sådan at du får højest muligt pensionstillæg.

torsdag den 25. februar 2010

Ledighed i Danmark 2009

Ledighed i Danmark 2009 steg. Der blev flere ledige, pga. den globale finanskrise, som har bevirket at mange virksomheder har måtte skære ned, pga. faldende efterspørgsel. Oveni den økonomiske afmatning har den længste vinter ramt Danmark i 2009/2010 hvilket har bevirket at byggefagene er hårdt ramt af vinterfyringer.

Nedgangen i produktionen igennem 2009 og byggeriets stilstand gør at Økonomien i Danmark har meget svært ved at få fodfæste igen. Da lønmodtagerne ikke i øjeblikket har den samme mængde penge til forbrug, og fordi at købelysten generelt er faldet. Det betyder at der bliver sparet op og betalt af på gæld, i stedet for at forbruge. Selv den lave rente og skattelettelser ser ikke ud til at hav den store effekt endnu.

Man kan håbe på at vinteren snart er slut så den ledighed der var i Danmark fra 2009 kan begynde at falde, så økonomien igen kan komme i sving. OECD venter dog, at arbejdsløsheden herhjemme kommer helt op på 7,9 procent af arbejdsstyrken i år 2010. Det er betydeligt mere end de fem procent, som de fleste danske økonomer har vurderet som realistisk, men en del af forskellen skyldes, at OECD bruger internationale metoder til at opgøre ledigheden med. Korrigeres der for det, venter de en ledighed omkring syv procent, eller godt og vel 200.000 personer, eftersom arbejdsstyrken herhjemme er tæt på 2,9 millioner personer.

onsdag den 27. januar 2010

Forsikring ved død


Det er meget vigtigt, at have en forsikring ved død, der kan sikre ens efterladte samlever/ægtefælle samt børn. For enlige er det ikke helt så vigtigt, medmindre man vil efterlade penge til den nære familie ved dødsfald.

Når en forsørger i en familie falder væk, er det ikke kun en stor følelsesmæssig udfordring i familien, men også en økonomisk udfordring. Mange familier bor i en ejendom, som er tilpasset to faste lønninger, og har et forbrug efter to faste indkomster. Når den ene part pludselig dør, og der dermed er meget mindre at gøre godt med, risikerer familien at skulle flytte og ændre livsstil. Oveni savnet af den afdøde, skal familien altså gennem store ændringer i livet, som kan tære fysisk og psykisk, specielt på børn.

For at modvirke dette skal man have en forsikring ved død, der give en udbetaling til de efterladte, således at de kan leve videre i de kendte rammer. Det er meget forskelligt fra familie til familie hvor stor dækning de har brug for, og hvordan den skal komme til udbetaling.

Mange har en form for dækning via. pensionsordning gennem arbejde. Det er dog i 9 ud af ti tilfælde for lidt, til at sikre familien efterfølgende. Spørg derfor din bankrådgiver om hjælp til at vurdere din families behov for dækning ved død. Din bankrådgiver kan hjælpe dig med den rigtige forsikring ved død, så du og din familie kan være trygge omkring denne situation.

tirsdag den 26. januar 2010

Jyske Bank Finanskrise













Jyske Bank har under denne finanskrise oplevet den største nedtur i bankens historie. Der er flere årsager til dette. Men sammenlagt kan det konstateres, at Jyske Bank på 1½ år er gået fra at være den bank med det bedste image blandt de fire største i Danmark (Nordea, Danske Bnak, Jyske Bnak og Sydbank), til at være den med det dårligste image blandt de fire banker.

For det første er Jyske Bank under denne finanskrise blevet kraftigt kritiseret vedr. investeringer i hedgefonde. En sikker investering til lav risiko, endte med et tab på over 800 mio. kr. af en investeret sum på 1 mia, for en række investorer i Jyske Bank. På trods af en kendelse fra pengeinstitutankenævnet, der fastslår at Jyske Bnak har ydet forkert rådgivning, og dermed skal erstatte tabet, nægter Jyske Bank at betale pengene tilbage.

Under denne finanskrise har Jyske Bank også strammet grebet om sine kunder, både privat og erhverv. Kreditter er bleve nedskrevet, og renter på udlån er sat op i perioden. Flere Jyske Bank kunder har i medierne udtalt at de føler sig svigtet af banken, som ikke har behandlet dem pænt. På epn.dk kan man bl.a. læse om en formuende kunde, som havde lavet et rente swop i schweizer franc. Da Jyske Bank pludselig satte en maks kurs ind på lånet, skulle kunden pludselig indfri, og tabte mange penge, hvilket gjorde at kunden gik konkurs.

Sidst men ikke mindst er Jyske Bank blevet kendt som en "gebyr grib" og en meget lidt konkurrencedygtig bank. Se evt. www.pengepriser.dk for at se hvordan Jyske Bank klarer sig prismæssigt i forhold til andre banker i dit område.

Er du kunde i Jyske Bank, så skriv gerne hvad du har oplevet under finanskrisen.

tirsdag den 19. januar 2010

Finansøkonom praktik


Som finansøkonom skal man i praktik i en 3 mdr. periode. Denne praktik styrker dig som finansøkonom, og giver dig en indsigt i hvordan det er at arbejde i en bank, ejendomsmæglerbutik mv. Praktikopholdet kan du desuden bruge til at finde ud af, hvad du skal skrive om i din hovedopgave, samt få hjælp af dine midlertidige kolleger.

Når man som finansøkonom kommer i praktik, vil man ofte også have en god mulighed for at blive fastansat, når uddannelsen er afsluttet. Dette skyldes at du i de 3 måneder praktikken varer, bliver oplært i bankens systemer, politikker og produkter. Dvs. at du ved fastansættelse efter bestået uddannelse, ikke skal starte med at lære alt fra bunden, og derfor kan virksomheden spare ressourcer til oplæring. Du skal selvfølgelig have gjort et godt indtryk, og arbejdet flittigt i praktikperioden.

I øjeblikket er det dog en udfordring at finde en praktikplads som finansøkonom. Det betyder at virksomhederne ofte tager flere praktikanter ind, end deres behov for fastansatte. Grunden til dette er at virksomhederne vil have de bedste, og de har på denne måde mulighed for at vælge. Da du ikke får løn, men SU i praktikperioden, kan virksomhederne omkostningsfrit prøve dig af. Betragt det dog som en gylden mulighed for at sælge dig selv, og dikre dig et job fremadrettet.

Det er vigtigt at gøre et godt indtryk når du søger en praktikplads. Skriv en ansøgning som er rettet til den specifikke virksomhed. Undersøg virksomheden, og skriv i ansøgningen at du finder personale politikken vældig interessant fordi... Eller at du synes det er en spændende virksomhed, da du kan se potientialet i fremtiden fordi... osv. Mød endvidere personligt op og aflever din ansøgning, og spørg gerne efter den ansvarlige for ansættelser.

Rigtig god fornøjelse med praktikken og søgningen.

mandag den 18. januar 2010

Regler for kapitalpension - Indtil 01.01.2012

Regler for kapitalpension
Der er mange der bliver forvirrede når man snakker pension, da der er mange muligheder for at placere sine penge. I dette indlæg vil jeg opridse regler for kapitalpension, indtil 31.12.2012 for at skabe mere klarhed over netop denne type pensionsopsparing. Ønsker du at læse om reglerne fra 2013, klik her.

Hvordan fungerer kapitalpension
En kapital pension kommer til udbetaling som en sum, og tidligst ved det 62. år. Dog kan i forvejen oprettede kapitalpensioner udbetales ved 60 år. Når man indsætter penge på en kapitalpension, får man et skattefradrag på 37,5 % svarende til bundskatten. Dvs. at når man sætter 100 kr. ind på kapitalpensionen, koster det dig reelt kun 62,5 kr. Der kan i år (2010) maks indsættes 46.000 på kapitalpension pr. år, dette kalder man opfyldningsfradraget.

Men kapitalpensionen løber, skal man betale PAL skat (Pensions Afkast Skat) på 15 % af afkastet, som består af renter, udbytter og kursgevinster. Modsat skulle man, hvis man havde pengene til at stå fri, betale bundskat af denne indtægt, så man får herved en skattefordel, da man sparer en del i skat.
-->

Placering af kapitalpension
En kapitalpension kan placeres som kontante midler på en højrentekonto, i puljer hvor banken investerer pengene for dig eller i depot, hvor man selv køber aktier og obligationer for pengene. Har man et depot, må man maks. placerer 20 % af den samlede opsparing i en enkeltaktie eller obligation, dog må der altid købes op til opfyldningsfradraget som i år 2010 er 46.000, selvom dette måtte udgøre mere end 20 % af opsparingen.

Ved udbetaling, betaler man en afgift på 40 % til staten, og resten kommer til udbetaling. Dette er alt sammen reglerne for kapitalpension. Nedenstående eksempel viser fordelen ved at indsætte på pension, frem for at spare op i frie midler:

Kapitalpension vs. frie midler
Indsættes svarende til 10.000 kr. Rente 2,5 % pa. Da man på kapitalpension får fradrag i skatten, vil et indskud der koster dig 10.000 kr.svarer det til et indskud på 16.000 kr. da 16.000 fratrukket 37,5 % er 10.000 kr. Derfor forrentes der 16.000 på kapitalpension, mens der kun forrentes 10.000 på kontant frie midler.

                                    Pension                                 Frie Midler

Renteafkast:              2,5 % af 16.000 = 400 kr.       2,5 % af 10.000 = 250 kr


Skat af rente:             15 % af 400 = 60 kr                37,5 % af 250 kr. = 93,75


Engangsafgift ved 
udbetaling:                 40 % af (400-60) = 136       


Tilbage                        400 - 60 - 136 = 204               250 - 93,75 = 156,25


Af dette regnestykke ses det, at et indskud svarende til 10.000 kr, på kapitalpension giver et afkast på 204 kr efter skat, og et afkast af frie midler giver at afkast på 156,25 kr. altså en forskel på 47,75 kr. eller 23,4 % hvilket må siges at være betydeligt mere.

Jeg håber dette har givet dig et bedre overblik omkring regler for kapitalpension.

mandag den 30. november 2009

Købsaftale ejendom - Gode råd


Købsaftalen er uden tvivl det vigtigste dokument, som du har med at gøre i bolighandel. Det er nemlig den, som danner grundlaget for skødet og er dokumentation for de aftaler, som sælger og du indgår ved handlen.

Få alt med
Når nu købsaftalen er så vigtig for handlen og I alligevel skal have den lavet (det er jo typisk sælgers ejendomsmægler, der har bøvlet), så kan I jo lige så godt få den lavet så detaljeret, som muligt. Jo flere detaljer I husker at få med - jo klarere bliver de vilkår, som I handler på.

Detaljer er vigtige, hvis sælger og du skulle blive uenige om noget senere.

Så husk alt, hvad I aftaler om:
- pris
- overtagelsesdag
- finansiering og overtagelse af ejerpantebrev
- hårde hvidevare og andet tilbehør, der er med i handlen
- tilstandsrapport og ejerskifteforsikring
- løsøre, hvis der er handlet om sådan nogle
- refusionsopgørelse

Listen er ikke udtømmende, men den giver et nogenlunde billede af de mange ting, du skal huske at komme omkring, som køber.

Husk en nødbremse!
Hvis du skulle skrive under på en købsaftale og så senere fortryde det af en eller anden årsag, så kan det blive en dyr affære, hvis du ikke har tænkt dig om og fået indføjet det rette forbehold.

Forbeholdet går ud på, at den aftale, som sælger og du vil indgå skal godkendes af din advokat, inden den en er endelig. Det er altid en god ting at have en rådgiver med så tidligt, som muligt, så du helt kan undgå at skulle springe fra en aftale.

Formuleringen af forbeholdet er ret vigtig. Hvis forbeholdet kun omhandler godkendelse af handlens juridiske omstændigheder, så skal der være noget i vejen med de juridiske forudsætninger for, at du kan springe uden omkostninger.

Derfor skal du sikre dig at forbeholdet betinger, at din advokat kan godkende HANDLEN I SIN HELHED. Det er den rigtige formulering at bruge.
Og sørg for at holde på, at din rådgiver skal have min. 3 arbejdsdage til at kigge sagen igennem og tage stilling, hvis der bliver snak om en frist, som du har til at melde tilbage indenfor.

Hvis ikke du har sådan et forbehold med i købsaftalen og ønsker at springe fra aftalen indenfor den almindelige fortrydelsesfrist på 6 hverdage, så koster det 1% af den aftalte kontantpris. Altså koster det kr. 20.000,- at springe fra en handel til kr. 2.000.000,-.

Det var et par gode råd til ting, som jeg synes, at du skal være opmærksom på, inden du skriver under på en købsaftale - også selvom, der er flere om buddet og du føler dig presset. Der kan jo være mange ting, som du ikke har nået at undersøge endnu og det er jo typisk en handel til et par millioner, som du er ved at begive dig ud i.
Forfatter resurse box:- Læs mere om det at eje hus, lejlighed, sommerhus, andelsbolig osv. samt få en masse gode råd til, hvad du skal være opmærksom på i forskellige situationer, som du møder, hvis du ejer din bolig - uanset om det er den første, anden eller 10. bolig, som du er igang med på:
www.boligblogger.dk
- der er min blog om bolig. God fornøjelse, Thomas Silberg

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...