SU lån rente

Det kan være svært at finde SU lån rente, men her har du direkte link til opstillingen over renten fra økonomistyrelsen, som administrere alle SU lån. SU lån er en meget billig låneform, men husk, at det ikke er et tagselv bord, pengene skal betales tilbage igen. Herunder finder du lidt forskelligt om SU lån.


Lånetype & rente
De fleste lån er de lån der kaldes lån 6, som er lån der er påbegyndt optaget efter år 1991. Her er reglerne således:

Dit lån forrentes med en fast rente mens du studerer. Renten er i skrivende stund 4 %. Når du starter tilbagebetaling af dit SU lån, forrentes dit lån med nationalbankens diskonto rente + et tillæg på 1 % - i skrivende stund er renten således 1,00 %
Ud fra dette kan det ses at det er meget svært at finde lignende finansieringsmuligheder, og det vil derfor, rent rentemæssigt, være en fordel at beholde og afbetale studiegælden hos økonomistyrelsen.

Hvor meget SU lån kan jeg få?
Du kan ikke selv bestemme det beløb du får i lån, der er en fastsat grænse. I 2013 er satserne således:

SU lån - 2.943 kr.
Supplerende til forsørgere - 1.473 kr.

For at få det fulde over su lån rente klik HER

Fradrag for renter
Når du er færdig med din uddannelse, skal du betale lånet tilbage. Du starter med at betale de påløbende renter tilbage, og får først her, får du fradrag for renterne, der er påløber gennem optagelsen af lånet. Du skal ikke selv indberette noget, renten indberettes direkte til skat.

Køb på afbetaling

Køb på afbetaling kan være en mulighed, såfremt du ikke har pengene til at købe en vaskemaskine eller en ny computer. Og ja det er nemt, men der er dog også nogla faktorer du skal være opmærksom på.

For det første, så er Leasy, DER, elgiganten, Expert osv interesseret i at tjene penge, og det gør de når du siger ja til køb på afbetaling. Der er ofte både gebyrer og renter, og regner man det samlede beløb om til en rente, det man kalder ÅOP(årlige omkostninger i procent) er denne ofte over 25 %.

Derfor vil du over de 3-6 år du betaler, ofte betale det der svarer til mellem 2 og 3 stk. af den ting du køber. Derfor kan det være værd at overveje om du ikke skulle spare pengene op i et år, og så købe. Ellers vil jeg kraftig anbefale dig af afsøge muligheden for lån/kredit hos dit pengeinstitut, eller andre billigere långivere.

Hvis du alligevel er tvunget til at skulle købe på afbetaling, hvis vaskemaskinen går i stykker, så sørg for at få indlagt den nye ydelse i dit budget, og hvis du kan, så betal lånet ud før tid. Jeg vil dog også opfordre alle der har brug for at låne 4.000 kr. til at planlægge privatøkonomien anderledes, sådan at der spares op hver måned. Det burde ikke være nødvendigt for nogle at låne så små beløb, med de store omkstninger der er til følge.

Hjælp til dårlig økonomi

Har du brug for hjælp til dårlig økonomi, så vil jeg her give dig et par gode råd, til hvordan du kan får styr på din privatøkonomi, og komme oven vande igen. Det vigtigste parameter, når man skal have hjælp til dårlig økonomi, er at man er indstillet på at ændre de gamle vaner man har haft. Dvs. at pengeforbruget bliver sat mere i bås, og man skal holde sig inden for bestemte rammer.




1.
Det vigtigste for at få styr på økonomien, er at man har lavet et realistisks budget. Budgettet skal man bruge til at få overblik over de faste udgifter, så man sikrer at der altid er penge hertil. Når man kender sine udgifter, ved man også hvad der er tilbage, også kaldet rådighedsbeløb. Det er dette beløb som man skal have fordelt på mad, opsparing og andet forbrug.

2.
Ryd op i dine konti, så du/I har en lønkonto hver, en fælles budget og en opsparingskonto. Jo færre konti man har, jo nemmere er det at bevare overblikket. Husk at du ikke må flytte penge rundt, fra fx budget til lønkonto, fordi der mangler penge. Pengene skal bruges til det formål de har. Dvs. fra budget til faste udgifter, fra løn til mad og fornøjelser og fra opsparing til ferie og uforudsete udgifter til fx bil, tandlæge mv.

3.
Betal de små lån ud først. Har du klatgæld flere steder, kan det bedst betale sig at betale de små lån ud først, sådan at du frigør penge til at betale af på andre lån senere, eller deler besparelsen, så du også får lidt mere til dig selv. Lad for alt i verden være med at lånefinansiere yderligere forbrug eller faste betalinger. Det briner dig bare længere ned i det sorte hul. Led efter andre muligheder for betaling, eller forsøg at lave en afdragsordning med din kreditor.

4.
Gør altid hvad du kan for at overholde dine betalingsforpligtigelser, dog uden at låne yderligere. Det viser god vilje overfor kreditor, og giver dig bedre mulighed for at få udskydelse på betalinger, eller ændret afdragsordning, såfremt du har brug for penge i det daglige.

Har du prøvet dette, eller kan du ikke overskue selv at skulle i gang, så kan jeg også give dig yderligere hjælp til dårlig økonomi. Skriv en kommentar i bunden af dette indlæg, og skriv din e-mail adresse, så kontakter jeg dig. Alternativt kan du skrive til mig på tjendk@gmail.com

Konvertering af lån

For mange boligejere er konvertering af lån, en del af boligøkonomien som man bør være ekstra opmærksom på. Dette skyldes at der er mange penge at hente på at konvertere sit lån på "det rigtige tidspunkt".

hvornåe er det rigtige tidspunkt så? Der er faktisk flere rigtige tidspunkter for konvertering af lån. Det kommer bl.a. an på hvilket lån du har nu. Som udgangspunkt vil jeg gennemgå konverteringer fra eksisterende fastforrentede obligationslån.

1.
Når renten er i bund, dvs. at man ikke tror på at renten vil stige yderligere, skal man lægge sit lån om til den faste rente der er til rådighed - I skrivende stund er det 4% obligationslån. Dog skal man tage højde for flere ting. Kursen på lånet skal som minimum være over 95, men jeg vil sige at man skal op i kurs 97 for at en omlægning bliver attraktiv, i forhold til det kurstab man påtager sig. Endvidere skal man helst lægge om med 2 rentepoint til forskel, dvs. fra fx 6 % til 4 % - Igen for at opnå en besparelse i forhold til omkostninger ved omlægning.
Hvad er så fordelen ved at lægge om på denne måde, også kaldet nedkonvertering? Jo, du opnår en mindre rente på dit lån, hvilket giver en lavere ydelse og derved dig flere penge til rådighed. Endvidere vil det lavest mulige fastforrentede lån, falde mere under kurs 100 ved rentestigning end fastrentelån med højere rente. Det betyder at du ved en senere opkonvertering vil kunne skære yderligere af restgælden.

2.
Når renten er i top, skal man lægge sit lån om til enten den højeste faste rente, eller et rentetilpasningslån. Fx. til 6 % fast rente, alternativt til den angivne rente på rentetilpasningslånet. Igen skal man ikke lægge sit lån om medmindre der er mindst en kurs på den faste rente på 2 procent point (gælder dog ikke ved omlægning til rentetilpasningslån)
Fordelen er at man ved en rentestigning har opnået en lavere kurs på sit fastforrentet lån, og man kan derved opnå en besparelse, se eksempel:

Lån optaget 1.000.000 ved 4 % fast rente til kurs 98(der tages ikke hensyn til omkostninger ved optagelse, konvertering mv)

Hovedstol - 1.000.000 / 0,98 = 1.020.400 kr

Indfries til kurs 86  -  Indfrielsesbeløb = 1.020.400 x 0,86 = 877.544

Derved har man i forhold til optagelsen med et provenue på 1.000.000 kr skåret ca. 222.000 kr. af sin gæld. Dog skal der tages højde for omkostninger ved optagelse og omlægning ca. 30.000. Det giver en gevinst på ca 190.000 kr.


Ved omlægning til rentetilpasning sker der der samme, og det har derfor ingen betydning for den kursgevinst man kan opnå. Fordelen ved at omlægge til rentetilpasningslån, er at man får en lavere rente i forhold til den faste rente, og samtidig vil renten følge med ned når renten falder, når man nu tror på at renten har nået sit topniveau.
 
Konvertering af lån kan derfor være en rigtig god forretning, som man som boligejer ikke må gå glip af. Så har du ikke overvågning af dit realkreditlån, så tag hurtigt en snak med din bank eller realkreditinstitut.

Økonomi for dummies

Her kan du finde alt om økonomi for dummies. Ideen er at du kan gå herind, og hurtig få hjælp til at strukturere din økonomi, således at du hurtigt får det fulde overblik. Jeg har opstillet en række begreber, og forsøget at give dig forklaringen på disse, samt opstiller en model for en simpel, men effektiv økonomi.

En basisøkonomi har brug for 3 konti. En lønkonto, en budgetkonto og en opsparingskonto.

Lønkonto: Her indgår din løn + andre indtægter. Lønkontoen skal også være nem-konto. Fra din lønkonto overfører du hver måned et fast beløb til dine to andre konti - Budgetkontoen og opsparingskontoen. Forklaring til beløb kommer ved de enkelte konti.

Budgetkonto: Herfra betales ALLE dine FASTE udgifter som husleje, el, vand, varme, forsikringe, telefon, internet, licens, abonnementer mv. Der overføres et fast månedlig beløb fra din lønkonto til din budgetkonto, til at dække alle dine faste udgifter. På den måde skal du ikke spekulerer over om der er penge nok til at betale denne måneds faste udgifter. Det faste beløb finder du ved at lægge alle dine udgifter sammen. Det skal være de årlige tal. Når du har fundet det samlede beløb, lægger du 3 % oveni ved at gange med 1,03 og derefter dividerer du tallet med 12. Så har du din faste månedlige overførsel.

Opsparingskonto: På denne konto kan du spare op til ferie, bilreperationer, uforudsete udgifter eller blot skabe dig en kontant beholdning som du kan bruge senere hen. Det er altid en god ide at have en opsparing, da der ofte vil komme udgifter man ikke kunne forudse. fx hvis vaskemaskinen går i stykker, man taber og ødelægger sin telefon eller en udgift man havde glemt opstår. Beløbet vælger du selv, men jeg vil sige at man som minimum bør lægge 500 - 1.000 kr til side hver måned.

Udover dette skal du have et hævemedie. Her kan du vælge Dankort eller Visa electron. Vælger du dankort kan du bruge det i næsten alle butikker, men du har desværre også mulighed for at overtrække din konto. Med et Visa Electron kan du ikke overtrække, men kortet er ikke så udbredt som dankortet, og du kan derfor risikerer at du ikke vil kunne betale med det i enkelte forretninger.

For at sikre overblikket i din økonomi, så vil jeg anbefale dig at få netbank, og logge ind på denne jævnligt, for at du på den måde altid ved hvad saldoen på din konti er.

Opslag.

Nem-konto - En konto som det offentlige bruger til at betale dig ydelser. Det kan fx være skat eller børnepenge. Alle danskere skal have en nem-konto, og man kan kun have en nem konto pr. person

Saldo -Det beløb der er på din konto


Har du forslag til andre økonomiske begreber du gerne vil have forklaret, så læg en kommentar i bunden af artiklen, og jeg skal finde en forklaring til dig.

Unges økonomi

Unges økonomi er i dag en noget mere kompliceret størrelse end for bare 10 år siden. Langt de fleste unge der bliver 13 år, finder sig hurtigt et arbejder, og påbegynder derved at skabe sig en indtægt og derved et forbrug.

Netop forbruget er i øjeblikket en meget vigtig del af det at være ung. Der er prestige i at gå med dieselbukser, have en iPhone og købe Smirnoff og Carlsberg. Ved at benytte sig af mærkevarer viser man omverdene at man er cool og udstråler at man har penge nok. Desværre er denne hang til forbrug den største sygdom i dansk økonomi, og specielt for de unges økonomi.

Det er blevet meget nemt at låne penge til forbrug. I langt de fleste butikker kan man på 15 min låne 5 - 40.000 til køb af fjernsyn, tøj og endda dagligvarer. Selvom man godtnok skal være 18 for at låne, er der mange der som 18 årige starter med at få kassekreditter i banken, og forbrugslån i forskellige butikker. Det ses jævnligt at unge mennesker på 20 år, har oparbejdet en gæld på 150- 200.000 kr. blot til forbrug. En sådan gæld står senere i vejen for at man kan få den bil man gerne vil have, eller et hus.

Som ung er det derfor vigtigt at tænke over hvad man låner penge til, og hvor nødvendigt det er. Kunne man ikke få nogle ekstra vagter eller tage job nr. 2 hvis man mener man har brug for penge. Endvidere er det vigtigt relativt hurtigt at få lavet sig et budget og opsparing. På den måde får man delt pengene op, så man ved hvad der skal går til mobilregninger, bil, husleje mv. og hvad der er at forbruge hver måned.

Dankort selvrisiko

Har man ved dankort selvrisiko? Svaret er ja, men det er forskelligt hvor meget du kan komme til at dække selv.

Som udgangspunkt hæfter du selv for de første 1.100 kr. af et evt. misbrug af dit tabte eller stjålne kort. Der er dog undtagelser fra dette:

1. Såfremt du undlader at få spærret dit kort via PBS eller dit eget pengeinstitut ummidelbart efter det kommer dig til kendskab at kortet er mistet eller stjålet, eller har oplyst PIN-koden til misbrugeren og burde have indset at der var risiko for misbrug, eller du har overladt kortet til 3. mand som ved grov uforsvarlighed har handlet på sådan en måde at kortet ville kunne misbruges skal du dække 8.000 kr.

2. Angiver du pinkode sammen med kortet til 3. mand eller i øvrigt forsøget at svindle dækker du hele beløbet.

Så snart du har givet meddelelse til dit pengeinstitut dækker du ikke længere for evt, misbrug af dit dankort, og derfor er der kun selvrisiko i den periode fra du mister kortet, til du kontakter pbs eller pengeinstituttet.

Har du brug for at spærre dit kort, kan du uden for bankens normale åbningstid ringe på disse numre:

Spærring af Visa/Dankort tlf.44 89 29 29.

Spærring af MasterCard tlf. 44 89 27 50