Godt at banken tjener penge

I de seneste uger er der kommet regnskab fra flere af de store banker, der opererer i Danmark, og det er positiv læsning, for de flestes vedkommende. Danske Bank er i dag, kommet med et regnskab der viser at Danske Bank koncernen tjener 8,6 mia. kr. i 2012 hvilket er positivt, set i lyset af de seneste års krise. Nordea står i 2012 som den store vinder, med en koncern resultat i 2012 på 30,7 mia. kr. Disse regnskaber er meget positive for Danmark og den danske banksektor. Men hvorfor lige det. Bør bankerne ikke sætte renter og gebyrer ned, når de nu tjener så mange penge?



Tillid er et nøgleord i dag
For at have en fungerende banksektor der er tillid til, er det vigtigt at bankerne tjener penge på de forretninger de laver med deres kunder. Efter de mange bankkrak der har været i Danmark, med bl.a. Roskilde Bank, Fionia Bank, og senest Spar Lolland som ikke havde styr på deres forretninger og risiko på den udlånsportefølje de har haft. Det har skabt usikkerhed for hele den danske banksektor, for udenlandske investorer og banker, er nervøse om de mister penge på endnu flere banker. Så ved at bankerne i Danmark tjener penge, skaber de tillid til at man kan købe aktier i virksomhederne, og låne penge til dem, så der er likviditet i det danske marked.

Indtjening til banken, giver lave renter
Selvom det lyder absurd, så er det rigtigt. Når en bank tjener penge, er risikoen ved at låne penge ud til banken. Banken har brug for at kunne låne penge fra udenlandske banker og finansieringsinstitutter, for at sikre udlån til kunderne, da indlån fra kunderne ikke er nok til at dække dette behov. Hvis en bank ikke virker som en sikker placering af penge, vil risikopræmien (renten for at låne) stige. Hver enkelt bank bliver vurderet, og jo mere risikabel den er jo større fundingomkostning (rente) skal den betale for at låne. Men hvis en bank går ned, påvirker det prisen for hele sektoren, og prisen for at låne vil stige for alle bankerne. Den stigning er der kun en til at betale, og det er kunden. Se bl.a. denne artikel fra tv2 finans - Klik her

Så husk at det at din bank tjener penge ikke behøver at være skidt. Og selvom du synes at Nordeas 30 mia. kr. er mange penge, så tænk på hvad Novo Nordisk, Maersk, Microsoft, Coca-Cola mv. tjener. Brokker du dig over det, eller er du glad for at virksomhederne tjener penge, så de kan udvikle og producerer produkter, skabe arbejdspladser og udlodde udbytte til de aktionærer, der ønsker at tage en risiko, og være en del af virksomheden.


Billed: www.sxc.hu fotograf gravityx9 

Hvad er et budget

Hvad er et budget? Det et er spørgsmål jeg ofte støder på, og ikke kun fra unge mennesker, men folk i alle aldre er i tvivl om dette. Det kan skyldes flere ting. Man har ikke sat sig ind i det, og ens partner har styret økonomien. Man er ung, og har aldrig haft brug for at vide det, da privatøkonomien har været relativ beskeden i omfang. Man har aldrig benyttet sig af et budget, men er nu blevet tvunget til det, i forbindelse med fx en låneforespørgsel, eller gennemgang af pension. Uanset baggrunden, mener jeg at et budget, er så vigtigt for at have en sund økonomi, så jeg vil her give et overblik over budget.


Hvad er et budget
Et budget er en oversigt over de faste udgifter der er i en økonomi, angivet som beløb pr. år. Dvs. en årsoversigt over alle de udgifter, som man, mere eller mindre, kan forudsige. Faste udgifter er bl.a. ydelse på realkreditlån, boliglån, billån mv, forsikringer, vægtafgift, internet abonnementer, telefon mv. Udgifter til mad, tøj, rejser mv. er som udgangspunkt ikke en del af et budget.

Når man har overblik over alle de faste udgifter, kan man finde ud af, hvad man betaler til og hvor meget. På den måde ved man også hvad man i gennemsnit skal lægge til side hver måned, for at have nok penge til de faste udgifter, og derved finder man ud af hvad der er tilbage, til mad, tøj, fornøjelser mv, også kaldet rådighedsbeløb.

Fordele ved budget

• Man har mulighed for løbende at spare op til de udgifter der skal betales. Nogle ting betaler man kun en gang årligt, andre kvartalsvis, hver anden måned eller hver måned. Derfor kan det svinge fra måned til måned hvad der skal trækkes på kontoen i faste udgifter. Det betyder også at man i nogle måneder, risikerer at der bliver trukket mere end man har udbetalt. For at imødegå dette, opretter man en budgetkonto, hvorpå man indsætter det samlede budgets omkostninger på et år, i 12 rater. Fx hvis man har en samlet udgift på 150.000 kr. på et år, så indsætter man 12.500 kr. på budgetkontoen pr. måned. På den måde sikrer man at der spares penge op i de måneder hvor der er få betalinger, til de måneder hvor der er mange eller store betalinger.
  
• Man kan med et budget få overblik over hvad der er til forbrug, når de faste udgifter er betalt. Det hjælper til at man undgår overtræk eller forbrugslån, med gebyrer og dyr rente til følge
  
• Hvis man sørger for at opdaterer sit budget hvert år, ved man hvad omkostningen til en given ydelse er, fx telefon. På den måde kan man også blive bevist om hvad man betaler, og om der er andre muligheder. Fx ved at skifte teleselskab til en billigere udbyder, eller til en, hvor man får mere for de samme penge.

Hvordan laver man et budget
Ideen er at man skriver alle sine faste udgifter i en lodret linie, ned af et stykke papir, eller i et excel ark. Så lister man månederne op på en vandret linie, og forestil dig så et koordinatsystem, hvor man indsætter beløbet ud for den udgift der er, i den måned den betales. For at gøre det nemt at forstå, har jeg her et link til et gratis budgetskema til din privatøkonomi, som du kan bruge frit. Skemaet er lavet i excel. Klik på den røde tekst herunder, for at hente skemaet. Skemaet er fra Sparekassen Faaborg.

Hent her gratis budgetskema

Spar penge i din daglige økonomi

I en tid med arbejdsløshed, fald i reallønnen og stigende fødevarepriser, afgifter og skatter, er besparelser en god måde at imødegå denne negative udvikling. Jeg har derfor samlet nogle brugbare råd, til hvordan du og din familie kan spare penge i den daglige økonomi, uden at skulle undvære noget, og i nogle tilfælde blive stillet bedre end i dag.




Planlæg dine indkøb
Dagligvarer er en stor del af en privatøkonomi, og derfor er det også et sted man bør stoppe op, og se på, hvordan man bruger sine penge. Når vi går ind i et supermarked, er varerne strategisk godt placeret, sådan at vi kommer forbi flest mulige varer, på vores tur i butikken. På den måde bliver vi fristet og køber ting som vi ikke har brug for, eller umiddelbart får lyst til, fordi vi ser dem, eller måske er sultne. For at undgå dette, kan man sørge for at have planlagt indkøbene nu. En god måde at gøre dette på, er at lave en madplan, så man kun skal afsted til daglivarebutikker 1-2 gange pr. uge. Et andet tip, er at du ikke skal handle på tom mave. PÅ den måde bliver du ikke så nem fristet, og bruger penge på unødige ting.

Ny billig bil
I dag kan man få en lille bil til mellem 80.000 kr. og 130.000 kr. som har lang bedre brændstoføkonomi, lav vægtafgift og billig forsikring. Derfor vil mange, med fordel, kunne skifte en ældre bil ud, med en af disse mindre biler, og på den måde spare penge. Bilerne er ganske fornuftige til ture på 20-30 km. Endvidere kan der godt være poser til indkøb, eller tasker til sport i bilen. Finansieringen er billig, og de første 2 år har man garanti, hvilket sikrer mod uforudsete udgifter til bil.

Køb nye hvidevarer
Nye hvidevarer er utrolig energieffektive, og har du hvidevarer der er over 8 år gamle, bør du udskifte dem til nye og meget mere energieffektive af slagsen. Pengene er hurtigt tjent hjem igen, og derefter er det penge ned i din lomme. Køber du flere  hvidevarer på en gang, kan du desuden, ofte få en rigtig god pris.

Udskift toiletter og brusehoveder
Gamle toiletter og brusehoveder er store vandslugere, og kan med fordel udskiftes, hvorved vandforbruget let reduceres med mere end 50 %. Er man en stor familie, vil det hurtigt kunne mærkes, og udgiften til udskiftningen er relativ minimal.

Undgå rente
Lån ikke penge til forbrug, og forsøg at få en bedre rente på udlån, såvel som indlån. Når du ikke bruger flere penge end du har, sparer du mange penge på etablering af lån, samt betaling i form af rente og evt. gebyrer.

Dette var mine gode råd, til at spare penge, i den daglige økonomi. Har du flere gode ideer, så kom endelig med dem som en kommentar.

Billed: www.sxc.hu fotograf: SheCat

Aldersopsparing 2013

Fra år 2013 udgår kapitalpension, og til gengæld får vi aldersopsparing. Det betyder at vi fremover ikke kan tænke så meget i skattefordele ved opsparing til pension, men reel behov for hvordan man gerne vi have sine penge udbetalt.

Aldersopsparing i grove træk
På en aldersopsparing kan man indsætter 27.600 (2013 index) pr. år, hvilket er ca. halvdelen, i forhold til de 46.000 kr. man kunne indsætte på kapitalpension. Pengene giver ikke fradrag, som man kender det fra den gamle kapitalpension, til gengæld bliver pengene ikke beskattet ved udbetaling, og man ved derfor hvad man få ud ved pensionering. Der skal, som ved andre former af pensionsopsparing, betales PAL skat af det afkast, der genereres på kontoen.

--


Aldersopsparing er attraktiv
At spare op på alderspension kan sagtens været et godt alternativ. Og i 2013 har regeringen lavet en ordning, så man får en skatterabat på 2,7 % for at konverterer eksisterende kapitalpensioner, til en aldersopsparing. Rabatten kommer af, at man normal skal betale en afgift på 40 % af den udbetalte saldo, ved pensionering. Konverterer du kapitalpensionen i år 2013 skal du kun betale 37,3 % i afgift.  Jeg har her listet en række fordele op for den nye pensionsordning:

• Ingen modregning i folkepension og pensionstillæg
  Da en sumudbetaling ikke påvirker de løbende ydelser man få ud som folkepensionist, som folkepension samt pensionstillæg, kan det godt være en god ide at have sparet penge op på denne måde. Så har man også mulighed for at spise lige så stille af kontoen, eller bruge større klumper. Vær dog opmærksom på, at når alderspensionen er udbetalt, vil det tælle med som formue, og påvirke muligheden for at få udbetalt ældrecheck. Endvidere medtages opsparingens værdi i modregning i efterlønnen, når denne beregnes.
• Topskat
  Hvis du ikke betaler topskat, er det skattemæssigt stadig en god ide at starte med at spare op på alderspension, for derefter at spare op på ratepension, og til sidst livrente.
• Deludbetalinger
  Fra en alderspension, er det muligt at foretage deludbetalinger. Det betyder at du ikke er tvunget til at få hele din opsparing udbetalt i frie midler, og kan beholde den sum du ikke skal bruge i pensionsmiljø, og derfor slippe med en beskatning af afkast på 15,3 % (PAL skat) hvor du på fri midler betaler fra 28 % til 52,5 % i skat.

Der er dog også nogle ting man skal være opmærksom på, når man ønsker at spare op på aldersopsparing:.

• Beskattede midler
  Opsparing på aldersopsparing kan kun foregå af beskattede midler. det betyder at du ikke kan indbetale på en alderspension gennem din arbejdsgiver, og flere pensionsselskaber kan heller ikke oprette ordningen.
• Konvertering til ratepension eller livrente
  Hvis du tidligere har indbetalt på en kapitalpension, har du haft mulighed for at ændre denne til en ratepension eller livrente, hvis du ønskede dette. Det er ikke en mulighed med aldersopsparing, så ønsker du at have denne fleksibilitet med din opsparing på kapitalpension, skal du ikke konverterer den til en alderspension, på trods af skatterabatten på 2,7 % i 2013

Det er under alle omstændigheder vigtigt at du får taget stilling til dine pensioner, og hvordan du bør spare op fremadrettet. Kontakt gerne din bank eller pensionsselskab for at få rådgivning, i forhold til din situation. Du er også velkommen til at stille spørgsmål her på bloggen.

Billed: www.sxc.hu fotograf: theswedish

Overtræk på dankort

Overtræk på dankort
Jeg får ofte spørgsmål om overtræk, og specielt overtræk på kontoen efter brug af dankort, samt hvilke regler der er for spærring af kort ved overtræk. Min opfattelse er også at mange ikke ved hvad overtræk er, og hvorfor bankerne ikke bryder sig om at man har det.




Hvad er overtræk
Overtræk, er et begreb for at man hæver flere penge på kontoen end man har lov til. Dvs. at man ikke har en aftale med banke, om at man kan hæve beløbet fra kontoen. Overtræk er altså ikke det samme som at man trækker penge på sin kassekredit, eller at man får et bevilget overtræk på sin konto, i en periode.
Man kan overtrække ved at bruge sit dankort eller MasterCard i en butik eller på nettet, samt at have tilmeldt regninger til betalingsservice, som bliver betalt, selvom der ikke er dækning på kontoen. Dvs. at det ikke er kortene man trækker over på, men derimod sin konto. Er der ikke penge eller trækningsret på din konto, vil du ikke kunne trække over, ved en kontanthævning i en pengeautomat eller i banken.

Regler for overtræk på dankort
Et dankort eller visa/dankort, er bygget sådan op, at der ikke er saldospærring, ligesom på visa electron og MasterCard Debit. Men det betyder ikke at man har ret til overtræk. Trækker man over på sin konto, vil banken kontakte dig, enten pr. telefon eller pr. brev. Du kan også opleve at du bliver opkrævet et gebyr for denne rykker, hvilket banken er i sin gode ret til. Inddækker du ikke overtrækket, eller øger du det, kan dit kort blive lukket. Det er dog ikke lovligt at lukke kortet, uden at du er blevet kontaktet af banken, i forhold til at inddække det overtræk, du har lavet på din konto.

Hvorfor ønsker banken ikke overtræk
Bare fordi du kan, betyder det ikke du har ret til det. Sådan kan man beskrive bankens holdning til overtræk. Når du trækker flere penge end du har, bruger du reelt bankens penge, uden du har lov til dette. Det svarer til at du ikke selv har penge, og tager penge i en andens pung, uden at spørge. Endvidere er det et tegn på, at din økonomi ikke hænger sammen, da du ikke bør bruge flere penge end du har tjent.
Selvom man betaler en høj rente af overtræk, så betyder det heller ikke at banken er interesseret i dette. det er nemlig sådan, at hvis en kunde er i overtræk, så skal banken hensætte hele kundens engagement som tab. Dvs. reserverer hele beløbet som kunden har i lån på en låst konto, indtil overtrækket er inddækket. Denne regel er et udspring af de nye Basel regler, der er vedtaget omkring bankdrift, i forbindelse med finanskrisen.
Når banken skal reservere store beløb, kan den ikke få lov at bruge denne kapital til nye udlån, eller som sikkerhed for andre aktiviteter, og dette koster bankerne rigtig mange penge.

Undgå overtræk - det er dyrt
Overtræk er dyre for banken, og derfor også for dig. Overtræksrenten er ofte over 20 % og rykkergebyrer kan nemt koste fra 100 kr. og op pr. rykker. Så har du brug for penge i en periode, så kontakt banken, og få en kassekredit eller et bevilget overtræk. Det er bedre for dig, og for din bank.

billed www.sxc.hu fotograf: LotusHead

Lommepenge teenager

Lommepenge teenager

Økonomisk forståelse starter meget tidligt, og derfor er det vigtigt at de unge starter med at få gode redskaber fra starten. Lommepenge kan være med til at give de unge et indblik i hvordan økonomi kan hænge sammen, og ikke mindst hvordan den ikke hænger sammen.

Hvorfor lommepenge

Gør det klart hvorfor der gives lommepenge, I vil gerne forsøde barnets tilværelse.  Det vil være en fordel med en modydelse for lommepengene, hvor barnet gør noget/giver noget – det behøver ikke være noget særligt, bare at der er en aftale om noget der skal gøres. På den måde lære de at pengene ikke bare kommer af sig selv.

Skal der spares op af lommepengene??

Når beløbet er aftalt, så er det fast – skal der bruges flere penge til en større ting, så må der spares op. Tanken om at låne pengene til barnet er god, men det bedste er at lære at man først kan få det man gerne vil have når man har pengene til det. På denne måde læres det ikke at leve på kredit , samt det er en rigtig dejlig fornemmelse at have sparet op til noget som man kan købe.

Virkeliggør drømme

Snak om de ting der drømmes om, hvis det er en ting indenfor rimelighedens grænser, så beregn sammen hvordan og hvornår der bliver råd til det. Hvis alle pengene bliver brugt hver måned, så tag endnu en snak om det der kan opnåes ved en opsparing. Vil de fx gerne give en lækker gave, så er der behov for at spare op.

Ønsker de mærkevaretøj, så er det jo også helt ok, måske køber du det allerede i forvejen – men måske er der bare et par bukser som de ikke kan ’leve uden’, på trods af der i princippet er nok. Søg efter iveren, er det nogle bukser de bare lige har set eller er det nogle bukser som de inderligt gerne vil have – gør dette ved at dele udgifterne til bukserne. Nogle gange kan man så betale bukserne alligevel (bare man ikke gør det hver gang), men ved at de har sagt ja til at bruge af deres egne penge er det vigtigste.

Frihed under ansvar er rigtig vigtig, for de skal have plads til at træffe deres egne beslutninger , I er bare på sidelinien og er behjælpelig med at få den økonomiske forståelse. Du skal ikke overvåge, men du vil med fordel kunne for fuldmagt til kontoen og derved se den på din netbank – lær dem netbank, og brug af kort, så føler de sig også mere voksne.

Den videre fremtid med afsæt i lommepengene som teenager

Når der gives de rigtig værktøjer i forbindelse med forvaltningen af lommepenge, og forståelse for at der skal gøres noget for at få penge, så er det økonomiske fundament på plads. Fremadrettet kan det godt være det skal tilpasses, men det gør livet nemmere for de unge at de allerede fra starten kender til den virkelige verden og det ikke kommer som et chok for det, og de senere kommer i økonomisk uføre.

 Billed: www.sxc.hu fotograf v_hujer 

Hvad er en ejendomsmægler

I mit daglige arbejde møder jeg ofte kunder, der ikke er så kendt med køb og salg af ejendom, spørge om "hvad er en ejendomsmægler" og "hvad er formålet med en ejendomsmægler" For at give et godt billede af dette, har jeg derfor valgt at skrive dette indlæg, for at klæde dig godt på inden møde i banken, eller salg/køb af bolig.



Ejendomsmæglerens funktion
En ejendomsmægler er en person/virksomhed som kan formidle boliger. Dvs. hjælpe både sælgere og købere af fast ejendom, igennem processen med dette. Ejendomsmæglere er hovedsageligt sælgers mand. Det er sælger der betaler for at få boligen solgt, og der betales sjældent salær til mægleren, før der er underskrevet en købsaftale på ejendommen. Udover salg af ejendomme, kan man bruge en ejendomsmægler til at vurdere huset i forhold til belåning i et realkreditinstitut. Man kan hyre vedkommende til at være købermægler. Dvs. at du får rådgivning i forbindelse med køb af en ejendom, i form af gennemgang af boligen, sagens dokumenter mv.
Flere ejendomsmæglere tilbyder også skødeskrivning, som man normalt skal have en advokat til.

Fordele ved ejendomsmægler
Når du sælger er du sikker på at alt foregår efter den relevante lovgivning, at kontrakter er udarbejdet i overensstemmelse med Dansk Ejendomsmæglerforenings standarder, samt en person der varetager dine interesser, og hjælper med at sælge boligen, i form af fremvisninger, præsentation på hjemmeside samt placering i boligaviser og på fx boligsiden.dk. Det betyder altså at du ikke selv skal tænke på noget i salgsprocessen, hvilket kan være betryggende.
Mange mæglere arbejder med "solgt eller gratis" princippet. Det betyder at de ikke får salær, før boligen er solgt. Dette er din sikkerhed for at motivationen for at få solgt din bolig, altid er i top.

Ulemper ved ejendomsmægler
Salæret er klart en ulempe. Man betaler ofte ml. 45.000 kr. og 65.000 kr. for at få solgt en ejendom. Penge man kan spare, ved selv at sælge.
Som køber skal man være lidt påpasselig, da det er sælgers mand som ofte præsenterer og ønsker at sælge boligen. Man bør derfor, inden man køber en ejendom, have en fagperson, enten en byggesagkyndig eller en købermægler med ude at se på boligen. Endvidere skal du ikke underskrive en købsaftale, uden at du har en advokat til at gennemse kontrakten.

Har vi brug for dem
Ja bestemt. At sælge en bolig er et meget kompliceret projekt, og uden ejendomsmæglernes hjælp, vil mange hurtigt komme i problemer, i forhold til at kunne sikre både køber og sælger, til gavn for hele det danske boligmarked.