Investering i aktier

Investering i aktier er bestemt en god mulighed for at få sin formue til at vokse. Der er gode indtjeningsmuligheder i aktier, og mange er blevet rige på at købe den rigtige aktie på det rigtige tidspunkt. Der er desværre også en risiko forbundet med at investere i aktier, og derfor vil jeg kort liste de ting op som jeg vil anbefale dig, når du påtænker investering i aktier.

For det første skal det slås fast, at det kun er få mennesker der er sat så godt ind i aktiemarkedet, at de kan vurderer enkeltaktier, dvs. fx Vestas, Nordea, Carlsberg mv. Derfor vil det som udgangspunkt være fornuftigt for en alm. privat investor at investere 90 % af aktieinvesteringen i en eller flere investeringforeninger, da man på denne måde nemt spreder sin risiko på 100 - 300 aktier, fordelt bredt. Fordelen er at risikoen nedsættes, og man taber ikke alle sine penge såfremt man vælger at investere i 2-3 enkeltaktier, såfremt en af dem taber meget i værdi. Til gengæld scorer man ikke kassen hvis en enkeltaktie stiger, da det ikke er sikkert at de andre aktier i investeringsforeningen stiger sammen med den.

De sidste 10 % kan man "lege" med og købe op i et par enkeltaktier man tror på, eller måske har en forkærlighed for.

Få gerne professionel hjælp i din bank, til at vælge de rigtige investeringsforeninger, som passer til det du gerne vil med din aktieinvestering. udover at hjælpe dig med at vælge nogle investeringsforeninger i aktier, kan banken hjælpe dig med at finde nogle obligationer til din investeringsportefølje. Jeg vil nemlig anbefale at man maksimalt placerer 50 % af den samlede formue i aktier, og gerne mindre, da aktierne er risikobetonede. Obligationerne vil lægge en sikker bud, og levere et stabilt afkast til din portefølje.

Husk at de penge du bruger til at investere i aktier, specielt de 10 % du leger med, at du skal kunne tåle at tabe pengene. Under alle omstændigheder så rådfør dig med en bankrådgiver eller investeringsrådgiver, for at sikre at du får den bedste investeringssammensætning.

Mediernes udlægning af omlægning af lån

Mediernes udlægning af omlægning af lån er desværre ofte behæftede med fejl, samt vinklede så det giver den bedste historie, som er den hvor bankerne udstilles som gribbe, der kun er ude på at tjene penge eller giver dårlig rådgivning.

Det sidste dårlige indslag er på jptv omkring omlægning af et fastforrentet 5 % lån til et fastforrentet 4 % lån. Det er en kvindelig journalist der ikke virker som om hun er specielt meget inde i privatøkonomi. Hun har modtaget et brev fra sin bank vedr. omlægning af lån. De konklusioner hun drager, ved hjælp fra en privatøkonomisk rådgiver er ganske rigtige, men problemet at det er alle ulemperne, og selvfølgelig kan der også være fordele.

Hun mangler bl.a. at nævne muligheden for at skære af restgælden ved rentestigning, og at kurstabe jo ikke er en omkostning før man realiserer den. Se indslaget her og giv din mening til kende

Se den her!

Billigste boliglån

Hvor finder man det billigste boliglån? Og hvordan sikrer jeg mig at det er det billigste? To meget gode og relevante spørgsmål, som mange boligejere stiller sig selv.

Først skal det slås fast at et boliglån her, er den finansiering som man har brug for, udover de 80 % som man kan låne i realkreditinstituttet. Dvs. de sidste 20 % af boligens værdi + handelsomkostninger bl.a. advokat, forsikring, tinglysning mv.

For at finde det billigste banklån, har jeg gået ud fra følgende: Husets værdi 2.500.000, gæld i huset 2.200.000 kr. nyt lån 300.000 kr. Disse kriterier har jeg søgt efter på MyBanker.dk. og nedenstående resultat er fremkommet:

NyKredit som ummiddelbart har den laveste rente, har desværre en række gebyrer på deres boliglån. For det første betaler man provision af lånet på 0,5% af hele det lånte beløb. Det betyder at selvom man har betalt 200.000 tilbage på lånet, skal man stadig betale 0,5 % af de 300.000 kr. Endvidere tager nykredit et posteringsgebyr på 75 øre. Dvs at hver gang der sker en postering på kontoen, koster det 75 øre. Det er derfor svært at gennemskue den reelle pris på lånet, da den ekstra rente ikke blot kan lægges oveni. fx der betales 0,5 % i provision af 300.000 kr, men man skylder kun 100.000 kr. 0,5% af 300.000 er 1.500 kr. Men 1.500 kr. er 1,5 % af 100.000, og stiger ens rente rent faktisk, jo mere man betaler af. Endvidere er oprettelsesomkostningerne op til 8.000 kr. + tinglysning

Lån og Spar bank, skriver i deres betingelser at renten fastsættes ud fra lånets størrelse, belåningsprocent i ejendommen og foranstående lå. Det er derfor mere sandsynligt at tage det midterste rentespænd som er ((7,71-3,55)/2) + 3,55 = 5,63 %

Da det er meget usandsynligt at bankerne giver dig deres laveste rente på rentespændet, er det derfor Nordea der har den laveste rente på et boliglån. Nordea kører med faste priser, og derfor er der her ingen slinger i valsen. oprettelsesgebyret er på 3.800 + tinglysning. Da Nordea i Penge & Privatøkonomi i september er blevet kåret til den bedste og billigste bank, hænger dette godt sammen med den gennemsnitsbetragtning der gør at Nordea tilbyder den billigste boligfinansiering i Danmark.

 Har du spørgsmål til mine betragtninger omkring det billigste boliglån, er du meget velkommen til at smide en kommentar.

Tinglysning fast ejendom

Tinglysning og fast ejendom hører unægteligt sammen. Tinglysning er nødvendigt når man optager lån i fast ejendom. Banken, realkreditinstituttet eller finansieringsselskabet ønsker ofte sikkerhed for deres penge. Den sikkerhed de kan få, er ved at få pant i ejendommen. For at dette pant er gældende, skal der ske en tinglysning af pantebrevet i tingbogen.

Det er staten der sørger for tinglysning, og administrerer tingbogen. Tingbogen er en betegnelse for det sted hvor alle panteretter i fast ejendom er opført. Man har oprettet tingbogen for at have et samlet system for registrering af panterettigheder, så man undgår at flere banker tror at de har den samme panteret i en ejendom.

Omkostningen til foretagelse af tinglysning bæres oftest af kunden. Der er et fast gebyr på 1.400 kr. samt et stempelgebyr på 1,5 % af pantebrevets pålydende. Dvs. at skal du have tinglyst et pantebrev på 300.000 kr. koster det 1.400 kr. + (300.000*1,5%)  4.500 kr. = 5.900 kr. som går lige i statskassen. Dvs. at de finansielle institutter ikke tjener penge på tinglysning af pantebreve.

Billigste bank

At finde den billigste bank er ikke helt så ligetil, som man skulle tro. Der er utrolig mange ydelser man skal tage højde for, og vurdere priser på. Her er tre gode råd til at finde ud af om du har den billigste bank.

Spørg dine venner og familie hvad de betaler for de ydelser dom du gerne vil sammenligne, fx MasterCard, kassekredit, billån mv. Finde du ud af at de ofte betaler mindre end dig, så er du ikke kunde i den billigste bank, og måske endda i en af de dyre banker.

Søg information på nettet om din bank. Hvad siger andre kunder om den bank du bruger, og hvilken historik har banken. Er den kendt for at være billig, eller slår de på at være lokale, gode til indlån eller noget helt tredie. En bank som aldrig nævner pris i deres reklamer, er en bank som tager sig godt betalt, og derfor ænsker at kunderne fokuserer på noget andet.

Brug www.pengepriser.dk hvor du kan sammenligne alle banker i Danmark, eller i dir postnummer, ud fra 7 standard familier. Siden er lavet af forbrugerrådet og finansrådet, og er derfor uafhængig. Den er rigtig god og giver dig hurtigt overblik over prisen for de mest brugte ydelser, og derudaf kan du selv finde ud af hvilken bank der passer til dig. Finder du den billigste bank for dig, kan det betyde en besparelse på mange tusinde kroner, så spild ikke tiden, og kom i gang!!!

Hvilken bank er den bedste

Hvilken bank er den bedste? Det kommer jo an på så meget...  Nå man siger bedste, så er det vigtigt at poientere hvad der menes. Mener man med bedst, billigst, eller er det bedst til rådgivning, bolig, pension osv. Skal man tage den generelle betragtning bedst, er det hvilken bank der gennemsnitlig er bedst til det hele som en bank skal kunne.

Penge & Privatækonomi har i deres blad fra september 2010 sammenlignet alle banker i Danmark. Dette har de gjort ud fra en prissammenligning, samt en vurdering af bankernes koncepter. Her er Nordea en klar vinder, som både den billigste samt bedste bank i Danmark. Testen fokuserer dog mest på udlån, i form af boliglån, realkredit, forbrugslån og kassekredit.

Nordea er en billig bank at være kunde i. Man bruger ikke rentespænd i Nordea, men har faste priser ud fra deres fordelsprogram. Til gengæld får alle kunder de samme priser, hvilket sikrer dig at din nabo ikke får det billigere, fordi han er god til at "krejle"

På indlånssiden er Nordea dog ikke den bedste bank, målt i indlånsrente. Til gengæld har du sikkerhed for dine penge, som også kan være vigtig i denne krise tid. Man har desværre ikke vurderet bankerne på den rådgivning de giver i forbindelse med placering af store indlån, hvilket er ærvoligt, da dette kunne give et billede af bankernes komoetencer.

Men når man skal finde den bedste bank, så kan man ikke vurdere parametre som kemi med rådgiveren, den personlige relation, lokalt engagement mv. Derfor er det ikke endegyldigt at denne test er retvisende for alle bankkunder i Danmark, da vi alle lægger vægt på forskellige ting, men det kan give os en god rettesnor. Så hvis du overvejer at skifte bank, så vil jeg da klart besøge Nordea og finde ud af hvad de kan.

Hjælp til husholdningsbudget

Har du svært ved at gennemskue hvad du bruger af penge, og hvad du bruger dem på, så kan et husholdningsbudget være et rigtig godt værktøj til dig.

Ved et husholdningsbudget tager man aktivt stilling til hvor mange penge man vil bruge på mad, husholdning, ferie mv. På den måde kan man strukturere sit forbrug, så man hele tiden har styr på hvor mange penge der går til de forskellige poster.

Der er to faser i at løgge et husholdningsbudget. Den første fase er den hvor man skal finde ud af hvad man reelt bruger på mad, husholdning (dvs. sæbe, toiletpapir, tandpasta mv.) Måden til at finde ud af det er benhård arbejde. Man kan enten tjekke sit kontoudtog samt bonner for de sidste 2 måneder, for at se hvad pengene er gået til. En anden metode er at man fremover i en periode på 1-2 måneder gemmer alle bonner, og fører regnskab over sit forbrug. Det kræved diciplin, og kan føles kedelig for nogle, men det er nødvendigt for at opnå det bedste resultat.

Når du har gennemført fase 1, er du klar til at lave dit husholdningsbudget som er fase 2. En god ide kan være at du udover din løn-, opsparing-, og budgetkonto opretter en madkonto til mad og husholdning generelt, samt en feriekonto. På den måde kan du overføre det beløb til de to konti, som du mener skal bruges her, og på den måde kan du nemt holde øje med om pengene rækker, eller du bruger dem inden d. 20 i måneden.

Et lille tip til at spare penge i hverdagen er: Handl gerne i discountforretninger, da de generelt er billigere. Endvidere er der mange penge at hente ved at købe fx kød og brød på tilbud, og fryse det ned til senere. Man kan ofte spare ml. 30 - 40 % hvilket kan blive til rigtig mange penge over et år.