Hvad vil du gerne vide om økonomi

Denne blog er efterhånden fyldt med mange forskelligartede artikler om økonomi. Alt fra privat budget og realkreditlån, til pension og su lån behandles. Jeg har fået mange rigtig gode spørgsmål fra jer der kommer forbi og læser mine indlæg, og jeg vil også fremadrettet skrive et indlæg, når jeg finder noget interessant at skrive om. Men jeg vil også meget gerne have noget inspiration til, hvad du/I som læser, gerne vil vide om økonomi og økonomiske forhold.

Har du et ønske til et emne du gerne vil have behandlet, så er du meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet herunder, og så vil jeg forsøge at lave en artikel om det, såfremt det er et emne jeg kan behandle, og at det ikke findes i forvejen.

Blot til inspiration, kan jeg skrive om alt indenfor privatøkonomi, herunder bl.a. daglig økonomi, typiske finansielle produkter og holdninger til branchen. Endvidere kan jeg også behandle emner indenfor drift og økonomi i virksomheder. Men skyd endelig løs...


Tak fordi du følger bloggen.



Copyright: fkdkondmi / 123RF Stock Photo

Regler for ratepension

Ratepension er den pensionsordning, som langt de fleste danskere kender, efter at kapitalpensionen blev lagt i graven. Der er ingen tvivl om at opsparing til pension er blevet utrolig vigtig, og set i lyset af dette, vil jeg her give dig et overskueligt overblik over de regler, som kendetegner en ratepension.

Regler for ratepension
Der er mange der bliver forvirrede, når man snakker pension, da der er mange muligheder for at spare op til pensionstilværelsen, og endnu flere regler, forbehold og lovparagraffer der skal involveres. I dette indlæg vil jeg opridse regler for ratepension, for at skabe mere klarhed over netop denne type, ratepension, som mulighed for pensionsopsparing.



Overordnet om ratepension
En ratepension kommer til udbetaling, som månedlige rater over min 10 år og maks. 25 år. Indskud på ratepension kan give fradrag op til topskat, og derved kan indskud gøres med op til 52,5 % fradrag. Ratepensioner skal starte udbetaling, senest ved det 75/79 år, afhængig af din alder, da den afgør hvornår du kan gå på pension/efterløn. Man kan maks. indskyde 52.400 kr. på en ratepension pr. år (2016), også kaldet opfyldningsfradraget. 


Placering af ratepension
En ratepension kan placeres, som kontante midler på en højrentekonto, i investeringspuljer hvor banken investerer pengene for dig eller i et depot, hvor man selv køber aktier og obligationer for pengene. Har man et depot, må man maks. placerer 20 % af den samlede opsparing i en enkeltaktie eller obligation. Dog må man altid have en beholdning af et værdipapir, op til værdien af opfyldningsfradraget, som nævnt ovenfor.

Ved udbetaling, beskattes udbetaling som personlig indkomst, og man betaler derfor bund- eller topskat af udbetalingen. Man vil ofte forsøge at tilrettelægge udbetalingerne således, at man kun betaler bundskat af pengene, dvs. 37,5 %. I nedenstående eksempel kan du se hvad forskellen er på at spare op på en ratepension, mod at spare pengene op "normalt" altså på en bankkonto, når man betaler topskat.

Skattefordelen ved ratepension
Det forudsættes, at der indsættes et beløb, svarende til 10.000 kr. Renten er 2,5 % p.a. Da man på ratepension får fradrag i skatten, op til topskat, vil et indskud der koster dig 10.000 kr. svare til et indskud på 21.052 kr. da 21.052 kr. fratrukket 52,5 % er 10.000 kr. Derfor forrentes der 21.052 på ratepension, mens der kun forrentes 10.000 på kontant frie midler.

                                    Pension                                                   Frie Midler

Renteafkast:               2,5 % af 21.052 = 526,30 kr.                   2,5 % af 10.000 = 250 kr


Skat af rente:             15,, % af 526,30 = 80,52 kr.                     52,5 % af 250 kr. = 131,25


Bundskat ved 
udbetaling:                 37,5 % af (526,30 - 78,95) = 167,76      


Tilbage                      526,30 - 80,52 -167,76 = 278,02              250 - 93,75 = 118,75


Af dette regnestykke ses det, at et indskud svarende til 10.000 kr, på ratepension giver et afkast på 278,02 kr. efter skat, og et afkast af frie midler giver at afkast på 118,75 kr. altså en forskel på 159,27 kr. hvilket må siges at være et betydeligt bedre afkast. Dette selvfølgelig i et scenarie, hvor man indsætter penge på ratepension svarende til topskattegrænsen, og får dem udbetalt til bundskat.

Indskyder man til bundskat, og får udbetalt til bundskat, ser sammenligningen sådan ud:
Det forudsættes at der er en bundskat på 37,5 %.

                                    Pension                                                   Frie Midler

Renteafkast:               2,5 % af 16.000 = 400 kr.                     2,5 % af 10.000 = 250 kr


Skat af rente:             15,3 % af 400 = 61,20 kr.                      37,5 % af 250 kr. = 93,75


Bundskat ved 
udbetaling:                 37,5 % af (400 - 61,20) = 127,05      


Tilbage                      400 - 61,2 -127,02 =  211,78                  250 - 93,75 =156,24

Heraf ses det at formuen vil ende med at være 55,54 kr. højere, selv hvis det hele foregår ved bundskat. Indskud på ratepension, i forhold til formueoptimering, er derfor i mange tilfælde, en rigtig god ide.

Modregning i førtidspension

At beregne modregning i førtidspension, kan være ret kompliceret, da der er flere ting der kan modregnes. Der findes online beregnere som kan give dig et indblik i, hvad du ca. kan forvente i udbetaling af førtidspension. Dog skal du vide en masse om indtægter og formue for din ægtefælle samt dig selv. Jeg vil derfor her, give dig et hurtigt indblik i reglerne for modregning, så du er bedre rustet til udregningsmodellerne, eller en snak med kommunen / Udbetaling Danmark

Kort om - Hvad er førtidspension
Førtidspension gives til personer som har mistet arbejdsevnen, i sådan en grad, at de vurderes ikke at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. I 2003 blev reglerne for førtidspension ændret radikalt. Før 2003 var der 4 typer førtidspension, og reglerne for udbetaling og modregning var meget komplicerede. Endvidere vil nogle, argumenterer for at det var for "nemt" at få førtidspension. Reglerne blev derfor simplificeret sådan at der kun er en førtidspension. Samtidig blev reglerne for hvem der må få førtidspension strammet væsentligt.

Fradrag i indtægt hos ægtefæller eller samlever:
Er ægtefællen ikke-pensionist, foretages et fradrag i ægtefællens indtægt svarende til pensionssatsen for gifte/samlevende, dvs. 185.388 kr. Efter dette fradrag kan ægtefællens indtægt højst indgå i pensionsberegningen med 241.400 kr. Er også ægtefælle eller samlever pensionist, er indtægtsgrænsen 365.100 kr. Disse beløb indgår i beregningsgrundlaget for fradragsbeløbet.


Bundfradrag ved førtidspension

Man har dog et bundfradrag, som ikke modregnes i førtidspensionen:

                                                   Fradrag:

Enlig                                             74.300 kr.
Gift med ikke-pensionist            117.700 kr.
Gift med pensionist                    117.700 kr.

Førtidspensionen nedsættes med 30 % af beregningsgrundlaget efter fradrag, dog kun 15 % hvis begge er pensionister.

Indtægtsgrundlaget udgør alt indtægt, på når sociale pensioner som sygedagpenge, folkepension mv. Dog med maks. grænser på 216.400 kr. og 365.100 kr. som beskrevet ovenfor.

Jeg håber dette har givet dig et hurtigt indblik i modregning i førtidspension. Du er meget velkommen til at sende en kommentar hvis du har kommentarer eller spørgsmål. Ønsker du at få en nærmere beregning, kan du følge linker herunder.

Beregning Førtidspension

Hvad er negativ pal skat

I forbindelse med mit indlæg - Hvad er PAL Skat - Har jeg fået flere spørgsmål vedr, hvad er negativ PAL skat. Jeg vi derfor i dette indlæg, forklare hvad det betyder når PAL skatten er negativ, og hvordan det påvirker pensionsopsparingen på kontoen.




Hvad er PAL skat.
PAL står for PensionsAfkastLoven, som beskriver noget om aftast på pensionsordninger. Dette gælder for Aldersopsparing, Ratepension, Kapitalpension, Livrente og selvpension. Dvs. alle typer pensionsordning der findes i Danmark. PAL skat er den skat men betaler på afkastet af pensionsordninger, hvad enten de står i kontanter eller er investeret. PAL skatten udgør i øjeblikket 15,3 % af afkastet. Skatten bliver afregnet via banken eller pensionskassen, og den fremgår derfor ikke af din årsopgørelse.

Læs også: Hvad er PAL skat

Hvornår bliver PAL skat negativ
PAL skat blive negativ, når man har tabt penge på sine investerede midler på pensionsordning. Et eksempel på dette er at man i 2015 taber 100.000 kr. på sine pensionsordning. Dette tab beregnes der en PAL skat af, men da det jo er et tab, er PAL Skatten negativ. I dette tilfælde med 15.300 kr.

Hvis man så næste i år 2016 får et afkast på 200.000 kr. vil PALskatten blive beregnet til 30.600 kr. Men det er her den negative PAL skat kommer ind og giver os en hjælpende hånd. Man må nemlig modregne den negative PAL skat fra sidste år, og i denne beregning, så i år 2016 vil man kun skulle betale 15.300 kr. i PAL skat. Negativ PAL skat kan tilbageføres op til 5 år tilbage i tiden.

Rentesatser banker

Man kan ikke sige bank, uden straks at tænke rente. De fleste af os kender begrebet rente, og at det er vigtigt at være opmærksom på rentesatsen, på de lån vi optager. Men der er mange forskellige rentesatser i danske banker og realkreditinstitutter, og hvordan få man lige et overblik. Hvad er det endvidere man skal være ekstra opmærksom på i forhold il rentesatser i banker, og hvordan sikrer du dig at du kan få den bedste rente i en bank. Dette vil jeg i dette indlæg give dig et indblik i.




Hvilke rentesatser kan man møde i banker
Der findes flere rentebegreber, bl.a. pålydende rente, nominel rente, effektiv rente mv. Jeg vil i dette indlæg bruge den pålydende rente, som er det mest kendte begreb. Pålydende rente er den rentesats du bliver præsenteret ofr , fx når et billån koster 5,5 %, så er det den pålydende rente.

På hvert eneste låneprodukt og indlånsprodukt du kan få i banken, er der en rentesats. Rentesatsen beskriver hvad du skal betale i omkostninger pr. år af det lånte beløb, for at låne pengene, eller hvad banken vil betale for at låne pengene af dig. I en almindelig husholdning, kan der være mange forskellige rentesatser at forholde sig til, bl.a. rente på opsparing, billån, boliglån, realkreditlån, kassekredit, børneopsparing mv. Det er derfor vigtigt at man en gang årligt, gennemgår alle sine produkter i banken, og får et overblik over de forskellige rentesatser, i forhold til at følge udviklingen, og have mulighed for at forhandle med banken.

Hvad er en god rentesats
Det er et meget vanskeligt spørgsmål, da bankerne ofte har forskellige rentesatser og rentespænd på de forskellige produkter. Et godt tip, er dog at se på hele pakken, og ikke kun på det enkelte produkt. Fx kan det godt være at renten på din kassekredit er 10 % og du ville have kunnet få den til 7 % et andet sted. Men hvis kassekreditten kun er med et gennemsnitligt træk på 20.000 kr. er forskellen kun 600 kr. før skat pr. år. Og hvis dit boliglån på 300.000 kr. samtidig er 1 % billigere end hvad du ville kunne få hos den bank, der tilbyder 7 % på kassekreditten, vil du komme til at betale 3.000 kr. mere for dette produkt. Så samlet set vil du tabe på at flytte dine bankforretninger.

Hvad er vigtigt udover renten
Udover rentesatsen i bankerne, er gebyrerne også vigtige. Hvad betaler du i løbende gebyrer for at have dine bankforretninger samlet i din nuværende bank, og hvad er prisniveauet generelt. Du kan sammenligne banker i dit nærområde, ved at følge nedenstående link, og derved få et overblik over hvad det koster for dig at være kunde i din bank, og om der er et billigere alternativ.

Sammenlign banker

Hvordan får man en lav rentesats
For at få en lav rentesats på udlån, er det vigtigt at man i bankens øjne er en god kunde. En god kunde overholder aftaler om tilbagebetaling af lån, benytter bankes produkter som helkunde, og har gerne samlet både pension, forsikring og bank, samt benytter bankens samarbejdspartner på realkreditlån. Det er en fordel at have noget friværdi i en evt. ejendom samt at have en opsparing. Endvidere må man ikke have overtræk.

Opfylder man disse kriterier, har man et godt grundlag for at kunne forhandle med sin bank om bedre rentesatser, eller finde en anden bank, som gerne vil have dig/jer som kunde.

Billed - Copyright: / 123RF Stock Photo

Hvad er en rente

Når man stifter bekendskab med privatøkonomi og finansielle produkter, vil man skulle forholde sig til begrebet rente. Men hvad er en rente? Det er et meget relevant økonomisk spørgsmål, og meget vigtig at man er klar over, inden man tage stilling til, hvor man skal placerer sine penge, eller hvor man skal vælge at låne penge.

Da jeg i et tidligere indlæg, har beskrevet netop hvad en rente er, vil jeg her henvise dig til dette indlæg. Rigtig god fornøjelse.

Læs artiklen ved at klikke her: Hvad er rente

Hvad er en arbejdsmarkedspension

Pension er efterhånden blevet en jungle for mange, og med alle de forskellige muligheder der er for pensionsopsparing, samt alle de regelændringer der har været de sidste 5 år, giver pension, ofte anledning til mange spørgsmål. Et af dem er "hvad er en arbejdsmarkedspension" hvilket jeg i dette indlæg, vil give dig et indblik i.



Forklaring af arbejdsmarkedspension 
En arbejdsmarkedspension, er en pensionsordning som er oprettet som et led i et ansættelsesforhold. Det betyder at man er tvunget til at indbetale en del af sin løn på ordningen, mod at virksomheden, også indsætter et beløb, udover lønnen, på pensionsordningen.Oftest er det sådan at man indsætter 1/3 og virksomheden 2/3 af det samlede beløb. hvis du fx skal indsætte 4 % af din løn, indsætter virksomheden 8 % af din løn. Udover opsparing til pension, indeholder ordningen også ofte personforsikringer i form at dødsdækninger samt dækning, hvis man bliver kritisk syg, eller mister evnen til at arbejde i en kortere eller længere periode.
Vilkårene for arbejdsmarkedspensionen aftales i overenskomstforhandlingerne, og de er derfor ikke ens for alle brancher. Det er dog ens for alle ordningerne at man ikke kan undgå at være med i ordningen hvis man ønsker at få fordele af overenskomsten, og samtidig er man tvunget ind i den pensionskasse, den virksomhed man er ansat i, benytter.

Gode ting ved arbejdsmarkedspension
Der er en række gode ting ved at man har arbejdsmarkedspension.

• Man sikrer at alle får en opsparing som supplement til folkepension og ATP, som i dag ikke er ret mange penge, i forhold til det generelle udgiftsniveau.
• Man sikrer at en stor gruppe mennesker bliver forsikret ved sygdom og død, og endda til en rigtig god pris. Dette skyldes at man komme under en gruppeordning i den virksomhed man er ansat i, og derfor ikke skal opgive heldbredsoplysninger for at indtræde i forsikringen. Endvidere giver pensionsselskaberne store rabatter på forsikringsdækningerne, da de kan få en stor mængde kunder på en gang, ved at indgå en aftale med den virksomhed.

Vigtigt at vide omkring arbejdsmarkedspensioner
Selvom fordelene er mange og klare, er der dog også et par ting man skal være klar over ved en arbejdsmarkedspension:

• Dækningerne er ofte forudbestemte, og man kan derfor ikke tilvælge eller fravælge dækninger. Fx hvis man er enlig, er en dødsfaldsdækning ikke så relevant, eller hvis man ingen børn har, er en børnerente ikke relevant. Men dette kan man komme til at betale til.
• Pengene på en arbejdsmarkedspension, kan ikke udbetales før tid, ved at svare en højere skat, som man kan på privat tegnede pensionsordninger. Så står man og akut skal bruge nogle penge, kan man ikke hente dem på denne type pensionsordning.
• Nyt arbejde = ny ordning. Hvis man skifter arbejde, risikerer man at skulle indgå i en ny opsparing i et andet pensionsselskab. Derfor kan man risikerer at have flere mindre ordninger i forskellige pensionskasser, hvilket ikke er en fordel, set i forhold til omkostninger til administration af ordningerne. Husk derfor at få lagt de gamle arbejdsmarkedspensioner, sammen med den nye ordning. 

Jeg håber at du nu har fået lidt indblik i hvad en arbejdsmarkedspension er. Skulle du have yderligere spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

Billed: Copyright: designsoliman / 123RF Stock Photo

Hvad er afdragsfrihed

Afdragsfrihed er et meget brugt ord nu til dags. Siden afdragsfrie lån blev indført for ca. 10 år siden revolutionerede de lånemarkedet i Danmark, og blev hurtigt meget populærer. I dag er der stor debat om afdragsfrie lån, og om de vil være til rådighed i fremtiden er usikkert. Men mange jeg møder spørger "Hvad er afdragsfrihed" og blander begreber som rentefrit og betalingsfrit, sammen med afdragsfrihed. Jeg vil derfor i dette indlæg beskrive hvad afdragsfrihed er, samt fordele og ulemper ved et afdragsfrit lån.





Hvad er afdragsfrihed
Afdragsfrihed er en tilvalgsmulighed, der primært findes på realkreditlån, men også nogle typer banklån kan man få afdragsfrie. Afdragsfrihed betyder at man ikke afdrager på sit lån. Dvs. at hvis man låner 1.000.000 kr. i et realkreditinstitut, skal man ikke betale af på lånet. Dog skal man stadig betale rente, bidrag og andre omkostninger relateret til lånet. Man vil aldrig slippe for at betale rente, da det er indtægtskilden for den långiver, hvor du optager lånet.

Fordele ved afdragsfrihed

Den mest tydelige fordel vad et afdragsfrit lån, er selvfølgelig at det ikke belaster den daglige økonomi, da der ikke skal betales afdrag. Man vil derfor opleve det som "billigere" end et lån med afdrag. 

En anden fordel, hænger sammen med realkreditlån. Her kan man kan komme til nogle billige penge i sin ejerbolig, som man kan bruge til andre ting. Det kan fx være indskud på pension eller afvikling af anden dyrere gæld, som fx kassekredit, billån eller boliglån. På den måde kan man flytte penge fra et billigt lån til et dyrt, eller bruge den sparede ydelse til at forstørre den samlede formue.

Ulemper ved afdragsfrihed

Den mest klare ulempe ved afdragsfrie lån, er at man ikke får nedbragt sin gæld. Dvs. at man skal betale hele lånet tilbage når låneperioden udløber, eller har væsentlig kortere tid til at afvikle lånet, når den afdragsfrie periode udløber. Det betyder at økonomien vil blive påvirket negativt af den pludselige stigning til ydelsen på lånet.

En anden ting der er en ulempe, er hvis man bruger den sparede ydelse, på forbrug. Hvis man fx har et 30 årigt realkreditlån med 10 års afdragsfrihed, risikerer man at man vænner sig til at have pengene til rådighed til forbrug, og pludselig er de penge ikke længere til rådighed. 

Kan alle få afdragsfrihed

Det er ikke alle der kan få afdragsfrihed. Man har ikke ret til et afdragsfrit lån. Det er långiver som vil kreditvurderer låntager, og tager stilling til om man kan få afdragsfrihed, og evt. hvor meget af ens samlede lånemasse der kan være afdragsfrie. I et hus, er det i dag sådan at man typisk kan få mellem 60 - 80 % afdragsfrihed. Den resterende gæld skal afvikles, og gerne over 10-15 år.

Man skal som låntager også overveje havd man skal bruge afdragsfriheden til, inden man vælger sådan en type lån. Hvis pengene man spare på afdraget, bruges til at afvikle anden gæld, eller som supplement til økonomien, over en begrænset periode fx hvis man starter uddannelse, eller mister sit arbejde, er det ok. Men hvis det bare er for at kunne forbruge flere penge, er det en rigtig dårlig ide.

Jeg håber dette har givet dig et indblik i, og svar på spørgsmåler - "Hvad er afdragsfrihed" Tøv endelig ikke med st stille spørgsmål eller kom men kommentarer til dette indlæg.

Billed: Copyright: kasahasa / 123RF Stock Photo

Hvad koster det at have bil

Rigtig mange danskere har i dag bil, og en bil er en stor post i budgettet. Det kan være svært at gennemskue alle de omkostninger, der er forbundet med at eje en bil, og derfor møder jeg ofte folk der spørger mig: Hvad koster det at have bil ? Jeg vil derfor i dette indlæg hjælpe dig med at få overblik over de omkostninger der er forbundet med en bil. Jeg kan desværre ikke give et beløb, da der er store forskelle på en Peugeot 107 og en Ford S-Max, men jeg vil give dig et værktøj, så du er godt klædt på, til selv at foretage regnestykket.




Faste omkostninger til bilen
Der er en lang række omkostninger ved at have bil, som er faste, og som man derfor nemt kan få et overblik over, når man ved hvad disse omkostninger er:

• Låneydelse - Ydelsen på et evt. lån til køb af bilen, er en fast omkostning, som man kender i hele lånets løbetid. Dette er dog alligevel ikke helt sandt, da renten på lånet kan svinge, hvis man har valgt variabel rente. Man skal derfor være opmærksom på, hvorvidt renten bliver ændret på lånet, og deraf også ydelsen.
• Vægtafgift - Vægtafgiften er en fast størrelse. Vægtafgift udregnes ud fra hvor mange kilometer din bil kan køre pr. liter brændstof. Hvor meget dan kan køre, fremgår af bilens registreringsattest. Beløbet for vægtafgift finder du på Skats hjemmeside, eller ved at klikke her
• Forsikring - Forsikringen på bilen kender man også, og denne er fast for et år af gangen. Forsikringen stiger typisk 2-3 % hvert år. 

De faste omkostninger kan man nemt medtage i sit budget, da man ved hvad der skal betales, og omkostningerne kan derfor fordeles udover 12 mdr.

Variable omkostninger til bilen
Udover de faste omkostninger, er der er række omkostninger, der varierer meget hen over året, specielt i forhold til hvor meget man bruger bilen:

• Brændstof - Omkostningen til brændstof, er direkte sammenhængende med hvor meget man bruger bilen. Dog vil mange små korte ture på under 10 km. hvad enten du kører i en benzin- eller dieselbil, være dyre, da der bruges mere brændstof når bilen startes og indtil den er varmet op.
• Vedligeholdelse - Omkostningerne til at vedligeholde bilen er også meget varierende. Der er nogle omkostninger til faste service intervaller, samt udskiftning af dæk, som ikke er så svære at forudsige. Men biler går desværre også i stykker, og omkostningerne til dette kan være meget forskellige. Jeg anbefaler at man regner med at der gennemsnitligt skal sættes 6.000 kr. til side pr. år pr. bil, til faste services og udskiftning af dæk. hertil bør man sætte et beløb til side til ufroudsete udgifter på bil. Jo ældre den er, desto mere bør det være. Min anbefaling er mindst 4.000 kr. pr. år for en bil der er 4 år, og mindst 8.000 kr. pr. år, for en bil der er 7 år.

De variable omkostninger svinger meget, og man bør, inden man køber en bil, finde ud af hvor langt bilen kan køre på en liter brændstof, hvor ofte den skal til service, og om reservedelene er dyre eller billige til netop den model man gerne vil anskaffe.

En bil er ikke en investering
Når jeg snakker bilfinansiering med mine kunden, hører jeg også ofte folk sige, at en bil er en dyr investering. Jeg vil dog ikke bruge dette udtryk. Køb af bil er køb af forbrugsgode, på højde med at man køber et køleskab eller en mobiltelefon. Man forbruger ringen, og smider den ud, når levetiden er opbrugt. Det er meget få biler der bliver mere end 15 år. Så husk at selve købesummen af bilen, også er en omkostning, da man, hvis man beholder bilen i ca. 10 år, ikke vil få ret meget for den i et salg. Denne omkostning er selvfølgelig under ydelsen, men hvis man selv har betalt 20 % i udbetaling eller mere, er disse penge også brugt.

Jeg håber dette har givet dig et overblik over hvad det koster at have bil. Har du spørgsmål eller kommentarer, må du endelig give dem gerunder.

Hvad er et annuitetslån

Når man låner penge, skal pengene, inklusive renter, gebyrer og evt. bidrag betales tilbage. I forbindelse med tilbagebetalingen, vil mange møde udtrykket "Annuitetsprincippet" Heraf kommer spørgsmålet: Hvad er et annuitetslån. Det vil jeg i dette indlæg, give dig et indblik i.




Hvad er et annuitetslån
Et annuitetslån, kan være et realkreditlån, billån, forbrugslån osv. Annuitet beskriver den måde, hvorpå man betaler pengene tilbage til banken eller finansieringsselskabet, og er derfor ikke en decideret lånetype. Når man betaler tilbage ved brug af annuitetsprincippet, betyder det, at ydelsen er den samme i hele lånet løbetid. Ydelsen består af rente, afdrag og evt. betalingsgebyr. Efterhånden som man afdrager på lånet, bliver afdraget en større og større del af ydelsen, og rentedelen falder tilsvarende. Jeg har herunder forsøgt at illustrerer dette.

På dette lån er ydelsen 15.000 kr. pr. gang der betales. Afdraget på første ydelse er ca. 6.000 kr. På ydelse nr. 5 er den samlede betaling stadig 15.000 kr. men afdraget er nu 9.000 kr. Dette skyldes at den samlede gæld der skal betales rente af er blevet mindre, ved afdrag på ydelserne 1 - 4 og derfor er der en mindre renteudgift.

Brutto- og nettoydelsen på et annuitetslån
Når man snakker om ydelsen på et lån, er der bruttoydelse og nettoydelse. Bruttoydelsen, er den ydelse man rent faktisk betaler til banken eller finansieringsselskabet, og denne er ved annuitetslån, konstant. Nettoydelsen beskriver, hvor meget man rent faktisk betaler, når skattefradraget for rente og bidrag er trukket fra. Nettoydelsen vil stige lidt for hver ydelse man betaler, da rente delen af ydelsen bliver mindre, og dermed også skattefradraget.

Hvad er en investeringsforening

Efter nogle år, hvor frygten for investering har været stor, pga. finanskrisen, er flere og flere danskere igen begyndt at investerer deres penge i aktier og obligationer. Der åbner sig derfor en helt ny verden for mange, og der er mange nye investeringsmuligheder man skal kende. Man kan bl.a. investere i aktier, virk-somhedsobligationer, fonde, statsobli-gationer, strukturerede produkter, investeringsforeninger mv. Jeg vil i dette indlæg, fortælle, hvad en investeringsforening er.




Det grundlæggende i investeringsforeningen
En investeringsforening, er en måde hvorpå, man som investor, kan få adgang til en række investeringer, samlet i et enkelt værdipapir. En investeringsforening har en investeringsstrategi, det kan være danske aktier, IT, stabile aktier osv. Under den enkelte investeringsforening, finder man ofte 50 - 200 aktier eller obligationer, afhængig af hvilken type investeringsforening man køber. Skulle man selv købe, fx. 50 forskellige aktier, vil omkostningerne til disse handler blive store. Endvidere er det for mange, svært at holde øje med 50 forskellige virksomheder, i forhold til at vurdere om investeringen skal fortsætte, eller om man skal sælge og købe en anden aktie. Endvidere bliver risikoen også spredt ud, da det ikke betyder så meget for investeringsforeningen, hvis en af virksomhederne klare sig dårligt, eller helt går konkurs.
Så kort sagt hjælper en investeringsforening dig med at minimerer din risiko, samt at få adgang til en lang række forskellige virksomheder, uden store handelsomkostninger.

Omkostninger
Det er selvfølgelig ikke gratis at købe en investeringsforening. Udover selve omkostningen til at købe værdipapiret til sit depot, har investeringsforeningen en omkostning for at administrerer selve foreningen, samt køb og salg af aktier i investeringsforeningen. Omkostningen er meget forskellig, og ligger fra 1 % til 2,5%. Man bør derfor undersøge omkostningen, inden man vælger at købe investeringsbeviset. Omkostningerne kan man altid få udleveret, eller finde på foreningens hjemmeside.

Passer til mange
Investering via en investeringsforening, bør være noget som alle alm. investorer bør se på. Der er ikke mange af os der har indblik i aktie og obligationsmarkedet, og der får man hjælp i investeringsforeningen, da de sørger for at optimerer investeringen, ved at købe og sælge de værdipapirer, der umiddelbart har det bedste afkastpotientiale. Søg også gerne hjælp i din bank, eller direkte hos foreningen, som gerne vil hjælpe dig med at vælge de investeringsforeninger, som passer til din risikovillighed.

Hvad er forældrekøb

Hvad er forældrekøb
Et forældrekøb, er når forældre køber en ejendom, og udlejer den til deres børn. Man ser det oftest når de unge mennesker skal finde et sted at bo, mens de studerer. Typisk købes en ejerlejlighed i en af de store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, men som sagt gælder det alle ejendomme, køb af forældre, der udlejes til deres børn.
Der findes også begrebet omvendt forældrekøb, som er når børn køber en ejendom, og lejer den ud til forældre. Fordelen er her, at forældrene kan sælge deres lejlighed til deres børn, for 85 % af den offentlige værdi, som ofte vil være et stykke under markedsprisen. På den måde overdrager man en del af formue skattefrit til børnene.




Fordele ved forældrekøb
Der er nogle klare fordele ved at lave et forældrekøb, i forhold til at købe en bolig til udlejningsformål. Jeg vil her i punktform gennegå fordelene:

1. Når man køber en bolig som forældrekøb, har man mulighed for at opnå op til 80 % belåning i kreditforeningen, i ejerlejligheder og huse. Hvis man køber den som alm. udlejningsejendom skal der foretages en rentabilitetsberegning, der meget sjældent giver mulighed for belåning for mere end 50 - 60 %
2. Betaler forældrene topskat, kan det være en skattemæssig fordel at udleje en bolig, frem for at give et tilskud til huslejen. Det skyldes at man kan få fradrag for renteudgifter og evt. andre udgifter i ejendommen, afhængig af hvilken model man bruger til føre og indberette regnskabet for udlejningsejendommen.
3. Når den unge har afsluttet sin uddannelse, kan forældrene sælge lejligheden billigt til vedkommende. Med billigt mener jeg, at reglen om at sælge til 85 % af den offentlige værdi, også gælder i dette tilfælde.
4. Ved et forældrekøb, kan man bedre tilpasse lejen, så det passer til den situation, hhv. forældre og barn er i. Derved får begge parten en fleksibilitet i økonomien, samt den hjælp som man ønsker at give. Det skal dog siges, at man ikke bare må fastsætte lejen mange tusinde kroner, under det generelle niveau for prisen på en sammenlignelig lejlighed i området.

Faldgruber når man laver forældrekøb.

Når man foretager en så stor og økonomisk disposition, er der også ting man skal være opmærksom på. Der er i forbindelse nogle regler og scenarier man bør være klar over og forberedt på:

1. Belåningen op til 80 %, kommer med et krav om, at ejendommen i mindst to år, skal være beboet af et familiemedlem, værende børn samt forældre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil kreditforeningen foretage en ny beregning af belåningsprocenten, ud fra rentabilitetsberegning, som vil føre til tvangsnedbringelse af lånet.
   Risikoen ligger ved at den unge ikke ønsker at fuldføre sit studie, eller finder en anden uddannelse/job i en anden by, og derfor skal flytte. Endvidere hvis man har købt en ejendom til sine forældre, og de dør indenfor den 2 årige periode.
2. Man bør altid gå til en revisor for at få beregnet den skattetekniske/regnskabsmæssige metode, der er mest optimal for jer. Bankrådgiveren er ikke uddannet til at håndterer denne del af opgaven.
3. Man skal sørge for at have en ide om hvad der skal ske med lejligheden, når familiemedlemmet ikke længere kan/vil bo i ejendommen. Vedkommende kan risikerer ikke at have råd til at købe ejendommen, eller blot ikke ønske at overtage den. Derfor skal man gøre sig klart, at man kan komme til at stå med en ejendom, der enten skal lejes ud igen til en fremmed lejer, eller sælges. Skal den sælges, kan man risikerer at tabe penge, hvis prisen er faldet, samt omkostninger til salget

Jeg håber dette har givet dig et kort indblik i hvad forældrekøb er, samt hvad det er du skal tænke over, så du er klædt på til at træffe en god beslutning, for dig og din familie, samt klar til samtalen med din bank. 

Hvad er bidragssats

Det er ikke en overraskelse, at når man låner penge i en bank eller hos et realkreditinstitut, så kræves det, at man betaler pengene tilbage, tillagt en rente og evt. gebyrer. De senere år er  begreber som provision og bidragssats blevet kendt af de fleste, som endnu en omkostning for at låne penge. I dette indlæg vil jeg tage fat på det realkreditinstitutterne kalder bidragssats, og beskrive hvad det præcist er for en størrelse.




Hvad er bidragssats
Bidragssatsen er kort fortalt, det som en kreditforening tjener på at formidle lån, mellem låntager og långiver. Det er misforstået, at renten på lånet hos et realkreditinstitut, er det der tjenes på lånet hos relakreditinstituttet. Renten på et realkreditlån, er faktisk realkreditinstituttet uvedkommende. Renten på obligationen, betales til den person, långiver, som køber obligationerne, af den person der skal låne penge i sin ejendom, låntager. Det betyder at kreditforeningen, formidler lån mellem 2 parter, og dermed ikke selv er den direkte långiver. Denne formidling vil de selvfølgelig have en betaling for, hvilket vel også er rimeligt.

Betalingen opkræves i form af bidragssatsen. Prisen afspejler de omkostninger der er i forbindelse med formidlingen af lånene, samt den risiko der er, for at låntager ikke kan betale tilbage. Det er nemlig realkreditinstituttet der har risikoen for tab på lån formidlet gennem realkreditinstituttet, og de skal sørge for inddrivelse via inkasso og evt. tvangsauktioner. Selvom det lyder mærkeligt, er dette en nødvendig del af omkostningen for realkreditinstituttet, for at långiverne finder det attraktivt at investerer (låne sine penge ud) i danske realkreditobligationer.

Læs også: Hvad er kursskæring

Hvordan beregnes bidragssats
Bidragssats beregnes ud fra flere parametre. For det første, hvor stor en andel, mellem 0 - 80 % af din bolig der er belånt. Jo højere belåningsprocent, desto højere bidragssats. De fleste steder er belåningen delt op i intervaller. Se herunder et eksempel på hvordan bidragssatsen på et fastforrentet lån med afdrag, i Nordea Kredit opgøres:

Belåning fra     0-40 %        0,375 %
Belåning fra 40 - 60 %        0,825 %
Belåning fra 60 - 80 %        1,125 %

Samlet bidragssats ved en belåning på 80 % af boligens værdi:   0,675 %
Samlet bidragssats ved en belåning på 60 % af boligens værdi:   0,525 %

Endvidere bestemmer lånetypen hvad man skal betale. Vælger du et fastforrentet lån, er bidragssatsen lavere end ved et lån med variabel rente. Det samme gør sig gældende i forhold til om man afdrager eller vælger afdragsfrihed. Prisen varierer fra realkreditinstitut til realkreditinstitut for de forskellige lån og låneintervaller.

Billigste bidragssats
For at få en lav bidragssats, kan du selv gøre et stykke arbejde, der kan spare dig for flere tusinde kroner om året. Først kan du undersøge de forskellige bidragssatser i de forskellige realkreditinstitutter, i forhold til det lån du gerne vil have. Der kan være en forskel, der kan give en besparelse. Endvidere kan det være, at et lån, der giver mere sikkerhed, enten med fast rente, eller længere mellem at renten kan ændre sig, har den samme omkostning til rente og bidrag, som et lån med en rente der er lav, men skifter ofte, pga. bidragssatsen. Så du kan få flere produkter til næsten den samme pris, selvom det ikke ser helt sådan ud.

Generelt er det dog de lån med afdrag og fast rente, der har de billige bidragssats. SÅ har du råd til afdrag, og ikke skal bruge afdragsfriheden til at afvikle anden dyrere gæld, kan det godt svare sig at søge mod denne låntype.

Bidragssats kan ikke stå alene

Prisen på bidragssatsen er dog ikke den eneste udgift. Der er også forskellige gebyrer i forbindelse med etablering eller omlægning / konvertering af realkreditlån. Endvidere er der på lån med variabel rente, tilknyttet en kursskæring, som betales når renten skal fastsættes, også kaldet refinansiering. SÅ husk at tage alle parametre med når du vælger realkreditinstitut. Husk udover pris, også at det kan være en fordel at vælge det realkreditinstitut du får anbefalet af din bankrådgiver, da du så får den økonomiske rådgivning med, som er vigtig, og også på den lange bane, kan være mange penge værd.

Hvad koster en skilsmisse

Hvad koster en skilsmisse? Dette spørgsmål møder jeg, desværre, flere gange om året, og lige så let det er at svare på, lige så svært er det også. Der er nemlig en række forskellige parametre man skal tage højde for når man bliver skilt. En ting er selve skilsmissen, en anden er den deling af aktiver og passiver, samt betaling af fx hustrubidrag samt børnepenge. Sidst men ikke mindst er der også en række menneskelige omkostninger, man skal tage højde for. Ud fra min erfaring med økonomi og skilsmisser, vil jeg her give dig et overblik over hvad du kan forvente af omkostninger.




Den juridiske del af skilsmissen
Det er ikke den juridiske del af skilsmissen der koster penge. Selve den juridiske "akt" er ret ukompliceret og koster næsten ingenting, afhængig af hvor meget juridisk bistand man får, i denne forbindelse. Man bliver skilt ved at ansøge om separation, og derefter skilsmisse. Er man enige om ønsket om skilsmisse, skal man være separeret i 6 måneder, før skilsmissen kan bevilges hos statsforvaltningen. Er man ikke enige skal separationen være et år. Der er dog visse undtagelse for dette. Du kan læse mere om hvordan man bliver skilt, ved at klikke her

Hvad koster en skilsmisse
En ansøgning om separation og derefter skilsmisse koster 500 kr. Hertil kan lægges evt. juridisk bistand i forbindelse med dette. Udover denne beskedne omkostning, er der en række ting man skal tage stilling til, som kan medføre omkostninger:

Børn - Er der fælles børn, skal der tages stilling til en række ting. Hvor skal børnene bo og hvem skal have forældremyndigheden. Dette er afgørende for hvem der kan modtage børnefamilieydelse, samt hvem der skal betale børnepenge. Betaling af børnepenge afhænger af antal af børn, samt indkomsten, hos den forældre der skal betale børnepengene.
Ejendom - Ejer I en ejendom sammen, skal der også ske en afklaring af, om en af jer kan overtage ejendommen, eller om den skal sælges. Skal den overtages, skal der, såfremt der er friværdi, betales et beløb til den part der flytte ud, svarende til ca. halvdelen af friværdien, fratrukket omkostninger til udfærdigelse af nyt skøde. Såfremt ejendommen skal sælges, kan det hurtigt blive en omkostning omkring 80.000 kr. - 100.000 kr. Dette dækker bl.a. ejendomsmægler, advokat, omkostninger til ejerskifteforsikring, eventuelle reparationer der skal udføres, inden huset skal sælges osv.
Deling af indbo - Selvom man er relativt enig om deling af indboet, kan man hurtigt miste nogle af sine ting, da man ofte kun vil have en sofa, et spisebord, en seng osv. Derfor skal man ud og erstatte en del af de ting man ikke får med sig, med nye ting, hvilket medfører en omkostning.

Vil du vide præcist hvad en skilsmisse koster, skal du lave et regnestykke på din egen økonomi, i forhold til hvilken formue og gæld I har, samt hvordan du forestiller dig deling af børn skal blive. At lave en tommelfingerregel, er næsten umuligt, da hvert tilfælde, er forskelligt.

Uenigheden koster dyrt
Selvom de ovennævnte ting, kan udgøre en omkostning, er det i de tilfælde hvor parterne er uenige, at de rigtig store omkostninger opstår. Er man ikke enige om hvad der skal ske med aktiverne, børnene og evt. fælles gæld, kan det godt blive en bekostelig affære. Det skyldes at der skal hyres en eller flere advokater, til at hjælpe med at dele tingene lige. Indboet skal værdiansættes, og dette kan være besværligt og bekosteligt. Endvidere vil retssager om hvor børnene skal bo, hvem der har ret til pensioner og formue, samt hvor meget osv.

Det kan derfor være en god ide, at søge hjælp hos din bank, revisor og advokat, samt sætte dig godt ind i regler, tage stilling til et fuldt udkast til hvordan jeres aktiver og passiver skal deles, inden I skal have denne dialog. På den måde kan man bedst muligt snakke sammen, og finde løninger der tilgodeser begge involverede parter.

Kapitalpension til aldersopsparing

Med skattereform 2012, blev kapitalpensionen, som vi længe har kendt den, sendt i graven. Årsagen, er at regeringen ønsker nogle af de mange afgiftskroner udbetalt, og til gengæld gives der en rabat på afgiften. Man har med et nyt produkt kaldet aldersopsparing, gjort det muligt, at konverterer kapitalpension til aldersopsparing, og opnå nogle fordele. Men som med så mange andre ting, er der også faldgruber.




Hvad er aldersopsparing
En aldersopsparing minder meget om kapitalpension, men dog også med en del ændringer.

Opsparingen på en aldersopsparing, kommer ud som en stor sum, når man vælger at få den udbetalt. Der kan dog godt foretages deludbetalinger, såfremt at opsparingen er stor nok.
Indbetalinger på en aldersopsparing giver ikke fradrag i skatten, som man gjorde ved indskud på en kapitalpension. Til gengæld, skal man ikke betale afgift af pengene når den skal udbetales. Dvs. at det der står på kontoen, er det der udbetales. Der kan i 2013 indskydes 27.600 kr. på en aldersopsparing.

Hvorfor ændre kapitalpension til aldersopsparing
Regeringen vedtog i 2012 en skattereform, der åbnede op for denne mulighed. For at folk skal vælge at ændre deres pensionsopsparing, og allerede betale afgiften af kapitalpensionerne nu, er der givet en afgiftsbesparelse på 2,7 %. Dvs. at man kun skal betale 37,3 % i afgift, hvis man i 2013 eller 2014 ændrer sin kapitalpension til en aldersopsparing, eller udbetaler kepitalpensionen i de nævnte år. Afgiften vil efter 2014 være på 40 %, som er den "normale" afgift på kapitalpensioner.
Det betyder altså en skattefri afgiftsbesparelse på 2.700 kr. pr. 100.000 kr. der står på kapitalpension, hvilket kan blive et betragteligt beløb. For lang størstedelen af danskere med kapitalpensioner, på mere en 25.000 kr. vil der være en fordel at konverterer.

Mindre at lave afkast af
Jeg hører ofte folk sige, at de jo ikke har afgiftsbeløbet, at lave afkast med, og det derfor må være bedre at beholde pengene på kontoen. Dette er desværre en udbredt misforståelse, og jeg vil forsøge, at forklare på et enkelt sprog, hvorfor.

På en aldersopsparing skal man kun betale skat af afkastet, kaldet PAL skat. Denne skal er 15,3 %. Når man har betalt det, er resten af pengene dine, da der ikke er afgift ved udbetaling af aldersopsparing. På en kapitalpension, skal man også betale PAL skat af afkastet, men derudover skal man også betale 40 % i afgift, når ordningen skal udbetales.
Tager vi derfor udgangspunkt i en kapitalpension på 100.000 kr. hvor der skal tages stilling til om den skal fortsætte som kapitalpension, eller konverteres til aldersopsparing, vil beregningen se sådan ud. Vær her opmærksom på, at saldoen på aldersopsparingen er fratrukket 37,3 % samt et gebyr på 400 kr. Afkastet på ordningerne er sat til 5 %

Kapitalpension:                                 Aldersopsparing:
100.000 x 5 % = 5.000                         62.300 x 5 % = 3.115
5.000 - 15,3 % = 4.235                         3.115 - 15,3 % =  2.638
4.235 - 40 % = 2.541

Heraf kan man konstaterer at forskellen i afkastet er 97 kr. pr. 100.000 kr. opsparet på kapitalpension, hvis afkastet gennemsnitligt er 5 %. Beløbet er ikke stort, men det er faktisk en forskel på 3,67 % Så man få faktisk mere ud af at have ordningen som aldersopsparing.

Hvad skal man være opmærksom på
For det første vil der være en omkostning, til banken eller pensionskassen, for at ændre ordningen. Man skal derfor sætte sig ind i hvad det koster, så man kan vurdere denne omkostning i forhold til besparelsen.
Har du i dag en forsikringsordning på din kapitalpension, fx en dækning ved død, eller tab af erhvervsevne, skal du også være opmærksom på, hvad konsekvensen er for denne forsikring. Den kan nemlig ikke køre videre fra alderspension, og derfor skal den ændres eller opsiges. Tag en snak med din bank eller pensionskasse, for at få overblikket og dette.
For at kunne betale afgiften, skal pengene være der kontant. Har du hele din ordning placeret i depot, med individuelle aktier og obligationer, skal du sælge en del af din beholdning. Der er ikke noget galt med at skulle sælge, jf. beskrivelse i forhold til afkast ovenfor. Men har du mange forskellige investeringsbeviser der skal sælges, kan der være en relativ stor omkostning til dette, som du også skal tage stilling til, i forhold til besparelsen på afgiften.

Ændringer og udfordringer for en privatøkonomi i år 2014

Det kan ikke være en overraskelse, at år 2013 er ved at være slut, og et nyt år banker på døren. Ofte er det sådan, at et årsskifte, betyder ændringer, reguleringer og nye tiltag der implementeres. Sådan er det også i år 2014, og jeg vil her, give dig et overblik over, hvad du kan forvente i forhold til din økonomi i dette år. På den måde er du godt klædt på, når du skal lægge dit budget, snakke med din bank samt planlægge dine investeringer og forbrug i det næste år.




Banken hæver gebyrerne
I de seneste år, har vi set en ændring i den finansielle sektor. Mange banker har tabt store penge på bl.a. udlån, og flere er enten gået konkurs, eller er fusioneret. Der er nu ved at være ryddet godt op i bankerne. Der er ikke mange flere omkostninger der kan skæres væk, og derfor er bankerne begyndt at se på hvilke indtægter de kan generere. Det vil derfor betyde, at en lang rækker serviceydelser, vil blive pålagt et gebyr. Et godt eksempel er den abonnements ordning, man ser i flere pengeinstitutter, hvor man skal betale, for at kunne være kunde. Transaktioner ved kasserne, såvel ind- som udbetaliger er også blevet pålagt gebyrer, og der vil komme flere til i 2014.

Fokus på udlån og afvikling af gæld
Reguleringer og krav til kapitalbinding, i banker, finansieringsselskaber og realkreditinstitutter, har og vil medføre, at man som privatkunde, vil føle at de bliver sværere eller mere besværligt, at få lov at låne penge. Der skal dokumenteres en sund privatøkonomi, med stabil indtægt og mulighed for afdrag. Afdragsfrihed bliver mindre og mindre udbredt, og du vil oftere blive mødt med at pengene skal betales hurtigere tilbage. Et eksempel her er billån. For få år siden, var det ikke noget problem, at strække et billån, til en helt ny bil, over 10 år, og kun komme med 5-10 % i udbetaling. Nu skal man ikke forvente at et billån kan løbe mere end 6-8 år, og udbetalingen er 20 %. Er udbetalingen mindre end 20 % vil renten på lånet være markant højere, på hele det lånte beløb

Læs også: Sådan sikrer du din privatøkonomi

Dyrere at være boligejer
I 2014 er forventningen også, at det bliver dyrere at være boligejer. Priserne på EL, vand og varme er stigende. Ikke mindst pga. et øget afgiftsniveau. Endvidere kan grundskylden hæves, og forventes at blive det i flere kommuner i Danmark. Har du et lån i et realkreditselskab, vil du pr. 01.01.2014 opleve, hos de fleste realkreditselskaber, at bidraget stiger.

Rentefradraget og kørselsfradraget reduceres
Frem mod 2019 reduceres rentefradraget 1 % pr. år. Dette sker også i 2014. Der er dog kun for renteudgifter for over 50.000 kr. for enlige og samlevere, samt 100.000 for et gift par. Der er dog over 300.000 danskere, der har renteudgifter for mere end 50.000 kr. pr. år. Så det er en del der vil blive ramt af reduktionen i fradraget.
Kørselsfradraget reduceres også i 2014 fra 2,13 kr. pr. km til 2,10 kr. pr. km. fra 25 til 120 km pr. dag. kører man over 120 km. pr. dag, reduceres fradraget fra 1,07 kr. pr. km. til 1,05 kr. pr. km. Dvs. at ændringen ikke er voldsom for dem som ikke kører så meget. Men har man langt til og fra arbejde, kan det godt betyde noget.

Læs også: Spar penge i din daglige økonomi

Revirder dit budget
Ved årsskifte reguleres en masse almindelige udgifter også, fx daginstitution, forsikringer, kontingenter mv. Det er derfor en rigtig god ide at tilrette dit privatbudget og kontrollere din forskudsopgørelse fra skat, så du er sikker på at din økonomi er "indstillet rigtigt" når 2013 bliver til 2014.

Kan man hæve sin pension

Penge opsparet på en pensionsordning, er som regel penge der ikke skal bruges, før man bliver pensionist, som et supplement til folkepension, atp mv. Dog kan man komme i en situation, hvor de penge der står opsparet som pension, kunne være rare at få adgang til, og så er spørgsmålet, om man kan hæve sin pension før tid. Det vil jeg her forsøge at give et indblik i.

Pensionsordninger
Når vi fokuserer på penge der er sparet op til pension, er der i dag 4 typiske ordninger: Aldersopsparing, Kapitalpension, Ratepension og livrente. I forhold til at hæve sin pension før tid, gælder dette indlæg, alene for Aldersopsparing, kapitalpension og ratepension, samt nogle typer af livrenter. Dog skal du være opmærksom på at alle typer livrente ikke er omfattet af denne beskrivelse. Der kan til din pensionsordning, være specielle regler tilknyttet. Derfor skal du altid søge rådgivning hos din bank eller pensionskasser, hvor du har din pensionsopsparing.




Reglerne for pension
Pengene sparet op på en pensionsordning, kan med undtagelse af visse ordninger, hæves før tid. Før tid, er det i pensionskontrakten nævnte pensionstidspunkt, som kan varierer i forhold til din alder, og hvornår ordningen er oprettet. På ordninger i bank er pengene placeret på en konto eller i et tilhørende depot, såfremt ordningen er investeret. Proceduren ved at hæve sin pension i forhold til udbetaling af pengene, er derfor relativ nem. Når vi snakker pensionskasser og forsikringsselskaber, skal man være opmærksom på, at opsparingen, fungerer som en forsikring. For at man kan hæve sin pension her, skal det være muligt at lave et tilbagekøb.

For at man kan få lov at få udbetalt pensionen, før man når til det fastsatte udbetalingstidspunkt, skal man betale en afgift til skat. Denne afgift er 60 % for kapitalpension, ratepension og livrente. For aldersopsparing udgør strafafgiften 20 %. Er pensionen placeret i en pensionskasse eller hos et forsikringsselskab, kan et tilbagekøb, ligeledes være forbundet med et gebyr, som ofte er noget højere, end hvad det koster at få førtidsudbetalt pengene fra en pension i din bank.

Læs også: Hvad er PAL skat

Overvej dine muligheder
Selvom det i de fleste tilfælde vil være muligt at få udbetalt pengene, kan det hurtigt koste rigtig mange penge her og nu. Endvidere har du ikke pengene til din 3. alder, og skal nok revurdere dine forventninger til din økonomiske formåen på dette tidspunkt.

Pr. 100.000 kr, du hæver er omkostningen ml. 20.000 kr. og 25.000 kr. blot i straf afgift. Hertil kommer gebyr for håndtering af udbetalingen, og evt. handelsomkostninger, hvis der skal sælges værdipapirer. Beløbet er ikke fradragsberettiget, og du kan ikke fortryde ophævelsen af pensionsordningen. Skal du derfor kun bruge pengene du får ud midlertidigt, bør du undersøge om du kan låne dem, enten i en bank eller hos familie, eller om du på nogen måde kan udskyde din betaling. Jeg vil anbefale dig at afsøge alle muligheder, da det er en meget dyr løsning, at hæve pensionsmidlerne i utide.

Automatisk ophævelse
Får du en kritisk sygdom, eller mister du din arbejdsevne og bliver tilkendt førtidspension, vil du i de fleste tilfælde, kunne få dine pensionsmidler udbetalt, til den "normale" skat, som man ellers ville have betalt, når man var berettiget til udbetalingen. Spørg i din bank eller pensionsselskab, hvilke regler der gælder for dig.

Hvor meget skal man spare op til pension

Pension kan være kompliceret. Der er mange forskellige måder at spare op til pension, og en masse skattetekniske regler man skal sætte sig ind i. Et spørgsmål jeg ofte møder er "Hvor meget skal man spare op til pension" Årsagen til dette er, at det kan næsten alle forholde sig til, og spørgsmålet er faktisk ret relevant. Desværre er svaret ikke bare et tal, da vi alle er forskellige, og har forskellige ønsker til vores pensionstilværelse. Jeg vil her hjælpe dig til at komme frem til hvor meget man skal spare op til pension, ved at gennemgå nogle af de ting man skal have på plads, før man kan komme frem til et bestemt beløb.




Hvad vil du gerne når du skal på pension
Når man skal finde ud af, hvor meget man skal have sparet op til pensionstilværelsen, er det godt at spørge sig selv, hvad ens planer og drømme er. Vil du gerne rejse rundt i hele verden, spille golf, købe den Mercedes du altid har drømt om, købe en båd eller sommehus osv. Man har en masse tid, og hvordan skal den bruges. Mange drømme koster penge, og det kan være en god øvelse, at sætte sig ned, og lave et overslag over hvad de forskellige ting koster, og over hvor lang en periode man forventer at man skal bruge penge på at udleve disse drømme.

Dagligdagen som pensionist
Udover at udleve en masse drømme, er der også en dagligdag der skal fungerer. Her tænker jeg på at der skal mad på bordet hver dag, de faste udgifter skal betales, og man skal fylde tiden med fritidsaktiviteter, familie mv. For at finde ud af hvad der skal være til rådighed i dagligdagen, kan man sammenligne økonomien som pensionist, med den daglige økonomi du har i dag. Vil du leve på samme måde, billigere eller endda dyrere?

I denne proces er det vigtig også at tage stilling til ens udgifter til bolig, fagforening/a-kasse, transport mv. Langt de fleste vil opleve at de faste udgifter er færre som pensionist, da man har nedbragt den samlede gæld i bolig, bil mv. Endvidere skal man ikke længere transporterer sig til arbejde hver dag, ikke længere betale til A-Kasse og fagforening, og nogle ting bliver endda billigere, fordi man får pensionistrabat.

Læs også: Spar penge i din daglige økonomi

Brug din bank eller pensionsselskab
For at få et overblik over din nuværende pensionsopsparing, samt et overblik over hvad det bliver til, når du går på pension, kan jeg anbefale at du snakker med din bank eller pensionsselskab. Her kan du få hjælp til at lave en indkomsttrappe, som den du ser på billedet. Det kan hjælpe dig til at forstå, hvilken ændring der kommer i din indtægt ved pensionering, samt hvad den fremtidige indkomst vil bestå af. En illustration som denne, er ofte nemmere at forhold sig til, i forhold til en opstilling af en masse tal.

Viser denne oversigt, at du bør spare mere op, skal du også være forberedt på at lave en prioritering, mellem din nuværende økonomi og din fremtidige økonomi. Kan du undværer noget nu, for at få en bedre situation som pensionist. Her vil en professionel rådgiver, også hjælpe dig med at se de muligheder der er i din økonomi.

Pensionsinfo
Hvis du selv vil gå på opdagelse i dine pensionsforhold, kan du benytte www.pensionsinfo.dk  hvor du kan få overblik over alle dine pensionsordninger og forsikringer der dækker ved død og tab af erhvervsevne. Det er en rigtig god hjemmeside, hvor man kan få rigtig mange gode informationer. Der kan dog være pensionsselskaber og banker der ikke indberetter, og derfor kan du ikke gå ud fra at det overblik du får, er 100 % retvisende.

Udbetaling af ratepension

Efter kapitalpensionen efter skattereform 2012 blev nedlagt, har mange af os vendt os mod ratepension. Dette skyldes at der stadig er mulighed for at få fradrag for indbetalinger foretaget på en ratepension, samt at det er et gennemskueligt pensionsprodukt. Men ved du hvordan udbetaling af ratepension foregår, og hvad reglerne er i forhold til raterne, udbetalingslængde, placering af pengene samt skat ved udbetaling. Hvis ikke, så læs videre her, hvor jeg vil give dig overblikket over disse ting.




Udbetalinger i rater
En ratepension udbetales i rater over 10 - 25 år. Du skal ikke starte udbetalingen med det samme du bliver folkepensionist, men senest når du har været folkepensionist i 15 år, skal udbetalingen starte, og her kan du kun vælge udbetaling over 10 år, da sidste rate skal være udbetalt 25 år efter at pensionsudbetalingsalderen er nået. Raterne udbetales i 12 månedlige rater, over den valgte periode.
Størrelserne på raterne, beregnes hvert år, ud fra hvad der er tilbage på ratepensionen, og kan derfor ændre sig. Årsagen hertil er at der kan tilskrives et afkast, eller fratrækkes et tab, hvis ordningen er investeret.

Skat af udbetalinger fra ratepension
Udbetalingerne fra en ratepension, beskattes som indkomstskat. Det betyder at du enten betaler bundskat eller topskat af pengene, afhængig af, hvor stor din samlede indtægt er. Det kan derfor anbefales at raterne udbetales over en periode, ser sikrer dig at du ikke kommer til at betale topskat af udbetalingen. På den måde får du mest mulig ud af pensionsopsparingen.
Det beløb der står på pensionsordningen, vil i løbet af årene genererer et afkast, da det kun er 1/10 af ordningen der udbetales hver år. Afkastet beskattes med PAL skat, der automatisk afregnes af banken eller pensionsselskabet.

Placering af ratepension under udbetaling
En ratepension under udbetaling, kan placeres som kontant indestående, placeret i puljer eller i depot. Dvs. at den kan placeres præcis som før den udbetales. Jeg vil dog anbefale at man vælger en investering med lav risiko, for at sikrer summen bedst muligt, da man jo kan risikerer at tabe en del af ordningen, såfremt aktie- og/eller obligationsmarkedet er negativt over en periode.

Bilfinansiering uden udbetaling

Når man køber en ny bil, er det de færreste der kan betale hele, eller noget af bilen selv. Man skal derfor optage et billån, enten hos forhandleren eller i banken, til brug for betaling. Det er dog sådan at man kun kan belåne 80 % af bilens købspris, og det betyder, at man skal finde de sidste 20 % selv. Enten ved at tage af opsparing, eller at låne pengene som forbrugslån. Det er dog muligt at lave en bilfinansiering uden udbetaling. Der er fordele og ulemper ved denne måde at finansierer den nye bil på. Læs mere herunder.



Renten på bilfinansiering uden udbetaling
Et lån der gives til køb af bil, hvor der ikke skal lægges en udbetaling, er oftest dyrere, end hvis man har udbetalingen. Årsagen hertil er, at finansieringsselskabet eller banken, påtager sig en yderligere risiko ved finansieringen, da værdien af bilen, i de første 3-6 år, vil være under lånets hovedstol. Det betyder at långiver kan risikerer at tabe penge, såfremt låntageren ikke længere kan overholde sin forpligtelse i forhold til at betale rente og afdrag på bilen. Tabet kommer af, at værdien af bilen, er mindre end det lån der er givet, og det giver en negativ difference.
Forskellen er typisk mellem 3 og 5 % hvilket derfor kan blive til en del penge, over lånets løbetid. Pr. 100.000 kr. man skylder, er det en ekstraudgift på 3.000 - 5.000 kr. pr. år. brutto.

Læs også: Hvad koster et billån

Mindre udvalg af biler og finansiering
Hvis man ønsker at låne hele beløbet til køb af bilen, bliver udvalget af biler mindre, og det samme med mulige finansieringsløsninger. Langt de fleste banker, låner ikke ud til biler, uden udbetaling, så denne finansieringskilde har man udelukket sig fra. Endvidere er der flere finansieringsselskaber, der heller ikke tilbyder dette, og da bilforhandlerne, skal bruge et finansieringsselskab til at udbyde lån, er nogle forhandlere afskåret fra denne mulighed. Endvider vil de fortrinsvis, være små og mellemstore biler, der er mulighed for at finansierer 100 %. Det skyldes at den udbetaling der skal medfinansieres, bliver større jo dyrere bilen er, fx:

100.000 kr. x 20 %  =  20.000 kr.
400.000 kr. x 20 %  =  80.000 kr.

Dvs. at risikoen er større jo dyrere bilen er.

Del finansieringen op
En løsning, til at få en bilfinansiering uden udbetaling, er at dele finansieringen op i to lån. Det ene lån, er et alm. billån på 80 % af købsprisen. De resterende 20 % låner man som et forbrugslån. Denne løsning er nemmest og billigst i banken, da et forbrugslån er langt billigere i en bank, end hos et finansieringsselskab, som fx ekspress bank eller ikano finans. På denne måde får du de første 80 % til en rente på 4-6 % og de sidste 20 % til en rente på 10-12 % I stedet for at skulle betale 8-10 % for hele lånet.