onsdag den 20. november 2013

Ændringer og udfordringer for en privatøkonomi i år 2014

Det kan ikke være en overraskelse, at år 2013 er ved at være slut, og et nyt år banker på døren. Ofte er det sådan, at et årsskifte, betyder ændringer, reguleringer og nye tiltag der implementeres. Sådan er det også i år 2014, og jeg vil her, give dig et overblik over, hvad du kan forvente i forhold til din økonomi i dette år. På den måde er du godt klædt på, når du skal lægge dit budget, snakke med din bank samt planlægge dine investeringer og forbrug i det næste år.




Banken hæver gebyrerne
I de seneste år, har vi set en ændring i den finansielle sektor. Mange banker har tabt store penge på bl.a. udlån, og flere er enten gået konkurs, eller er fusioneret. Der er nu ved at være ryddet godt op i bankerne. Der er ikke mange flere omkostninger der kan skæres væk, og derfor er bankerne begyndt at se på hvilke indtægter de kan generere. Det vil derfor betyde, at en lang rækker serviceydelser, vil blive pålagt et gebyr. Et godt eksempel er den abonnements ordning, man ser i flere pengeinstitutter, hvor man skal betale, for at kunne være kunde. Transaktioner ved kasserne, såvel ind- som udbetaliger er også blevet pålagt gebyrer, og der vil komme flere til i 2014.

Fokus på udlån og afvikling af gæld
Reguleringer og krav til kapitalbinding, i banker, finansieringsselskaber og realkreditinstitutter, har og vil medføre, at man som privatkunde, vil føle at de bliver sværere eller mere besværligt, at få lov at låne penge. Der skal dokumenteres en sund privatøkonomi, med stabil indtægt og mulighed for afdrag. Afdragsfrihed bliver mindre og mindre udbredt, og du vil oftere blive mødt med at pengene skal betales hurtigere tilbage. Et eksempel her er billån. For få år siden, var det ikke noget problem, at strække et billån, til en helt ny bil, over 10 år, og kun komme med 5-10 % i udbetaling. Nu skal man ikke forvente at et billån kan løbe mere end 6-8 år, og udbetalingen er 20 %. Er udbetalingen mindre end 20 % vil renten på lånet være markant højere, på hele det lånte beløb

Læs også: Sådan sikrer du din privatøkonomi

Dyrere at være boligejer
I 2014 er forventningen også, at det bliver dyrere at være boligejer. Priserne på EL, vand og varme er stigende. Ikke mindst pga. et øget afgiftsniveau. Endvidere kan grundskylden hæves, og forventes at blive det i flere kommuner i Danmark. Har du et lån i et realkreditselskab, vil du pr. 01.01.2014 opleve, hos de fleste realkreditselskaber, at bidraget stiger.

Rentefradraget og kørselsfradraget reduceres
Frem mod 2019 reduceres rentefradraget 1 % pr. år. Dette sker også i 2014. Der er dog kun for renteudgifter for over 50.000 kr. for enlige og samlevere, samt 100.000 for et gift par. Der er dog over 300.000 danskere, der har renteudgifter for mere end 50.000 kr. pr. år. Så det er en del der vil blive ramt af reduktionen i fradraget.
Kørselsfradraget reduceres også i 2014 fra 2,13 kr. pr. km til 2,10 kr. pr. km. fra 25 til 120 km pr. dag. kører man over 120 km. pr. dag, reduceres fradraget fra 1,07 kr. pr. km. til 1,05 kr. pr. km. Dvs. at ændringen ikke er voldsom for dem som ikke kører så meget. Men har man langt til og fra arbejde, kan det godt betyde noget.

Læs også: Spar penge i din daglige økonomi

Revirder dit budget
Ved årsskifte reguleres en masse almindelige udgifter også, fx daginstitution, forsikringer, kontingenter mv. Det er derfor en rigtig god ide at tilrette dit privatbudget og kontrollere din forskudsopgørelse fra skat, så du er sikker på at din økonomi er "indstillet rigtigt" når 2013 bliver til 2014.

2 kommentarer:

  1. Hej Thomas
    jeg vil lige høre om jeg evt kan snakke med dig om finansøkonom uddannelse som jeg er i gang med
    jeg vil også høre mere om bankrådgiver osv.
    kan man skrive en mail til eller noget lignede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa
      Det er ikke sådan at du decideret kan snakke med mig over mail og lign. Du kan dog stille specifikke spørgsmål på bloggen, og jeg vil besvare dem bedst muligt.
      I forhold til finansøkonom, kan du evt. stille dine spørgsmål ved dette indlæg:

      http://gratis-hjaelp.blogspot.dk/2010/01/finanskonom-praktik.html

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...