søndag den 3. februar 2013

Hvad er et budget


Hvad er et budget? Det et er spørgsmål jeg ofte støder på, og ikke kun fra unge mennesker, men folk i alle aldre er i tvivl om dette. Det kan skyldes flere ting. Man har ikke sat sig ind i det, og ens partner har styret økonomien. Man er ung, og har aldrig haft brug for at vide det, da privatøkonomien har været relativ beskeden i omfang. Man har aldrig benyttet sig af et budget, men er nu blevet tvunget til det, i forbindelse med fx en låneforespørgsel, eller gennemgang af pension. Uanset baggrunden, mener jeg at et budget, er så vigtigt for at have en sund økonomi, så jeg vil her give et overblik over budget.


Hvad er et budget
Et budget er en oversigt over de faste udgifter der er i en økonomi, angivet som beløb pr. år. Dvs. en årsoversigt over alle de udgifter, som man, mere eller mindre, kan forudsige. Faste udgifter er bl.a. ydelse på realkreditlån, boliglån, billån mv, forsikringer, vægtafgift, internet abonnementer, telefon mv. Udgifter til mad, tøj, rejser mv. er som udgangspunkt ikke en del af et budget.

Når man har overblik over alle de faste udgifter, kan man finde ud af, hvad man betaler til og hvor meget. På den måde ved man også hvad man i gennemsnit skal lægge til side hver måned, for at have nok penge til de faste udgifter, og derved finder man ud af hvad der er tilbage, til mad, tøj, fornøjelser mv, også kaldet rådighedsbeløb.

Fordele ved budget

  • Man har mulighed for løbende at spare op til de udgifter der skal betales. Nogle ting betaler man kun en gang årligt, andre kvartalsvis, hver anden måned eller hver måned. Derfor kan det svinge fra måned til måned hvad der skal trækkes på kontoen i faste udgifter. Det betyder også at man i nogle måneder, risikerer at der bliver trukket mere end man har udbetalt. For at imødegå dette, opretter man en budgetkonto, hvorpå man indsætter det samlede budgets omkostninger på et år, i 12 rater. Fx hvis man har en samlet udgift på 150.000 kr. på et år, så indsætter man 12.500 kr. på budgetkontoen pr. måned. På den måde sikrer man at der spares penge op i de måneder hvor der er få betalinger, til de måneder hvor der er mange eller store betalinger.
  • Man kan med et budget få overblik over hvad der er til forbrug, når de faste udgifter er betalt. Det hjælper til at man undgår overtræk eller forbrugslån, med gebyrer og dyr rente til følge
  • Hvis man sørger for at opdaterer sit budget hvert år, ved man hvad omkostningen til en given ydelse er, fx telefon. På den måde kan man også blive bevist om hvad man betaler, og om der er andre muligheder. Fx ved at skifte teleselskab til en billigere udbyder, eller til en, hvor man får mere for de samme penge.


Hvordan laver man et budget
Ideen er at man skriver alle sine faste udgifter i en lodret linie, ned af et stykke papir, eller i et excel ark. Så lister man månederne op på en vandret linie, og forestil dig så et koordinatsystem, hvor man indsætter beløbet ud for den udgift der er, i den måned den betales. For at gøre det nemt at forstå, har jeg her et link til et gratis budgetskema til din privatøkonomi, som du kan bruge frit. Skemaet er lavet i excel. Klik på den røde tekst herunder, for at hente skemaet. Skemaet er fra Sparekassen Faaborg.

Hent her gratis budgetskema

5 kommentarer:

  1. Hej Thomas

    Tak for linket til et budgetskema. Jeg har ikke rigtig lavet budget før, og vil høre hvor jeg nemmest finder mine udgifter, og hvad jeg betaler til de forskellige. Jeg orker nemlig ikke at ringe til alle de selskaber hvor jeg er kunde, og sidde i kø.

    Håber du kan hjælpe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Når du skal finde ud af hvor meget dine udgifter har været, kan du bruge dine PBS oversigter, hvis du har haft dine udgifter til at køre via betalingsservice. Her får du hurtigt overblik over hvilke udgifter du har, i hvilke måneder.
      Har du ikke brugt PBS, kan du evt. gennemgå dine kontoudskrifter, og ellers er der kun metoden du selv nævner.
      Måske kan du få din bank til at hjælpe dig, men forvent ikke at du kan få det gratis.

      Slet
  2. Hej Thomas.

    Rigtig god artikel - hjalp mig meget! Synes dog ikke budgetskemaet er så overskueligt, har selv benyttet mig af det på www.budgetskemaet.dk

    Kan i hvertfald anbefale det - kan være andre også kan bruge det :-)

    SvarSlet
  3. Hej Thomas

    Jeg kan godt se at det er en rigtig god ide, at lave et budget, men er det ikke noget banken bare kan klare for en, og skal de egenntlig ikke holde styr på det.
    De trækker jo pengene til de faste udgifter, så de må da have styr på et budget. ???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej

      Nej, banken har ikke ansvaret for dit budget, medmindre, du har betalt specifik for en budgetservice eller lign. Banken stille kun en konto til rådighed, aftale om betaling via betalingsservice, er udelukkende mellem dig og de virksomheder du er kunde ved. At holde styr på hvor meget der skal betales er også dit ansvar, og banken har ret til at afvise betalinger, såfremt der ikke er dækning på kontoen.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...