torsdag den 15. april 2010

20 % regel pension

Pensionsordninger, er for rigtig mange mennesker, penge som skal stå i mange år, og gerne generere gode afkast, så der er så mange penge som muligt at leve af, når man når d. 3 alder. Derfor investerer mange deres pensionsmidler i aktier og obligationer. Dette indebærer naturligvis en risiko, og derfor er der et loft på, hvor meget man må investerer i et enkelt værdipapir, for at sikre os mod at tabe hele formuen på en gang. Denne regel hedder "20 % reglen", og den vil jeg forklare lidt nærmere om her.





Hvad er 20 % regelen
Nå man har en pensionsordning, er der en regel " 20 % regel pension " som gælder for placering af pengene i aktier og visse former for obligationer.

Når man har en pensionsordning der er placeret i aktier, må man ikke placerer mere end 20 % af den samlede opsparing i en enkelt aktie, dog må man altid købe op i en enkelt aktie op til opfyldningsfradraget, som i år 2014 er 46.900 kr. Det betyder, at hvis man har en ordning på 100.000 kan man fx købe for 46.000 kr. Novo Nordisk, 46.000 kr. Nordea og 8.000 kr. Carlsberg.

Reglen er lavet for at sikre at man ikke smider hele sin formue væk, hvis et selskab går konkurs. Et eksempel kunne være hvis man havde investeret sine penge i IT Factory, så ville der ikke være en øre tilbage.

De fleste online børsmæglere samt pengeinstitutter har systemer, der stopper dig, når man kan måle at du bryder reglen. Dog er det i sidste ende dit ansvar at reglen bliver overholdt. Vær her opmærksom på, at reglen gælder for de enkelte depoter/opsparinger, og altså ikke den totale masse af pensionsmidler.

Har 20 % regel nogen undtagelser
Ja, det har den. Hvis man gerne vil investerer i investeringsforeninger, erhvervsobligationer, statsobligationer eller fonde, kan man købe for lige så mange penge som man ønsker.

Copyright: photostocker / 123RF Stock Photo

7 kommentarer:

  1. Hej
    Betyder det at hvis man har en opsparing på 1000000, så må man investere 200000 i en enkelt aktie, og desuden hvert år tilkøbe opfyldningsfradraget(omkring 50000)?
    mvh
    Anders

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anders

      Det betyder at hvis du har 1.000.000 i depotværdi, må du kun have for 200.000 i fx. Vestas. Da de 200.000 kr. er mere end opfyldningsfradraget, som på ratepension i dag udgør 50.900 og på aldersopsparing 28.300 kr. Du kan derfor ikke længere bruge reglen om opfyldningsfradraget. Denne er kun gældende når den samlede pensionsværdi, er under 5 x opfyldningsfradraget.

      Slet
  2. Hvis man har 1.000.000 i depot i ratepension og 1.000.000 i depot i kapitalpension lægger man så disse to sammen til 2.000.000 og så man kan investere f.eks for 400.000 i Vestas i ratepension eller skal de deles op med 200.000 i hver ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener at det er 20 % pr. depot, men op til opfyldningsfradraget. Så i dit eksempel, må du altså købe for 200.000 kr. på din kapitalpension, og 200.000 kr. på din ratepension.
      Har du en kapitalpension med en saldo på 1.000.000 kr. vil jeg dog anbefale dig at konverterer denne til en aldersopsparing, da der er gunstige konverteringsvilkår i 2014

      Slet
    2. Der kan investeres 400.000 i et enkelt depot. Man kigger på de samlede ordningers værdi i instituttet, og der kan investeres op til 20% af de samlede ordningers værdi i et enkelt papir. Det kan godt lade sig gøre at gøre det på f.eks. ratepensionen frem for at dele det op.

      Slet
  3. Hej. Jeg har 215298kr stående på en ratepension, får et månedlig beløb. Kan det lade sig gøre at få pengene udbetalt, jeg er 70 år.
    Mvh jfr

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej John.

      Pengene kan godt udbetales, men du vil blive beskattet med 60 %, så det er ikke en speciel god ide at gøre det. Det er kun i tilfælde af at du bliver alvorligt syg (livstruende sygdom) eller bliver tilkendt førtidspension, at du ville kunne undgå denne beskatning.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...