Hvad er en investeringsforening

Efter nogle år, hvor frygten for investering har været stor, pga. finanskrisen, er flere og flere danskere igen begyndt at investerer deres penge i aktier og obligationer. Der åbner sig derfor en helt ny verden for mange, og der er mange nye investeringsmuligheder man skal kende. Man kan bl.a. investere i aktier, virk-somhedsobligationer, fonde, statsobli-gationer, strukturerede produkter, investeringsforeninger mv. Jeg vil i dette indlæg, fortælle, hvad en investeringsforening er.




Det grundlæggende i investeringsforeningen
En investeringsforening, er en måde hvorpå, man som investor, kan få adgang til en række investeringer, samlet i et enkelt værdipapir. En investeringsforening har en investeringsstrategi, det kan være danske aktier, IT, stabile aktier osv. Under den enkelte investeringsforening, finder man ofte 50 - 200 aktier eller obligationer, afhængig af hvilken type investeringsforening man køber. Skulle man selv købe, fx. 50 forskellige aktier, vil omkostningerne til disse handler blive store. Endvidere er det for mange, svært at holde øje med 50 forskellige virksomheder, i forhold til at vurdere om investeringen skal fortsætte, eller om man skal sælge og købe en anden aktie. Endvidere bliver risikoen også spredt ud, da det ikke betyder så meget for investeringsforeningen, hvis en af virksomhederne klare sig dårligt, eller helt går konkurs.
Så kort sagt hjælper en investeringsforening dig med at minimerer din risiko, samt at få adgang til en lang række forskellige virksomheder, uden store handelsomkostninger.

Omkostninger
Det er selvfølgelig ikke gratis at købe en investeringsforening. Udover selve omkostningen til at købe værdipapiret til sit depot, har investeringsforeningen en omkostning for at administrerer selve foreningen, samt køb og salg af aktier i investeringsforeningen. Omkostningen er meget forskellig, og ligger fra 1 % til 2,5%. Man bør derfor undersøge omkostningen, inden man vælger at købe investeringsbeviset. Omkostningerne kan man altid få udleveret, eller finde på foreningens hjemmeside.

Passer til mange
Investering via en investeringsforening, bør være noget som alle alm. investorer bør se på. Der er ikke mange af os der har indblik i aktie og obligationsmarkedet, og der får man hjælp i investeringsforeningen, da de sørger for at optimerer investeringen, ved at købe og sælge de værdipapirer, der umiddelbart har det bedste afkastpotientiale. Søg også gerne hjælp i din bank, eller direkte hos foreningen, som gerne vil hjælpe dig med at vælge de investeringsforeninger, som passer til din risikovillighed.

Hvad er forældrekøb

Hvad er forældrekøb
Et forældrekøb, er når forældre køber en ejendom, og udlejer den til deres børn. Man ser det oftest når de unge mennesker skal finde et sted at bo, mens de studerer. Typisk købes en ejerlejlighed i en af de store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, men som sagt gælder det alle ejendomme, køb af forældre, der udlejes til deres børn.
Der findes også begrebet omvendt forældrekøb, som er når børn køber en ejendom, og lejer den ud til forældre. Fordelen er her, at forældrene kan sælge deres lejlighed til deres børn, for 85 % af den offentlige værdi, som ofte vil være et stykke under markedsprisen. På den måde overdrager man en del af formue skattefrit til børnene.




Fordele ved forældrekøb
Der er nogle klare fordele ved at lave et forældrekøb, i forhold til at købe en bolig til udlejningsformål. Jeg vil her i punktform gennegå fordelene:

1. Når man køber en bolig som forældrekøb, har man mulighed for at opnå op til 80 % belåning i kreditforeningen, i ejerlejligheder og huse. Hvis man køber den som alm. udlejningsejendom skal der foretages en rentabilitetsberegning, der meget sjældent giver mulighed for belåning for mere end 50 - 60 %
2. Betaler forældrene topskat, kan det være en skattemæssig fordel at udleje en bolig, frem for at give et tilskud til huslejen. Det skyldes at man kan få fradrag for renteudgifter og evt. andre udgifter i ejendommen, afhængig af hvilken model man bruger til føre og indberette regnskabet for udlejningsejendommen.
3. Når den unge har afsluttet sin uddannelse, kan forældrene sælge lejligheden billigt til vedkommende. Med billigt mener jeg, at reglen om at sælge til 85 % af den offentlige værdi, også gælder i dette tilfælde.
4. Ved et forældrekøb, kan man bedre tilpasse lejen, så det passer til den situation, hhv. forældre og barn er i. Derved får begge parten en fleksibilitet i økonomien, samt den hjælp som man ønsker at give. Det skal dog siges, at man ikke bare må fastsætte lejen mange tusinde kroner, under det generelle niveau for prisen på en sammenlignelig lejlighed i området.

Faldgruber når man laver forældrekøb.

Når man foretager en så stor og økonomisk disposition, er der også ting man skal være opmærksom på. Der er i forbindelse nogle regler og scenarier man bør være klar over og forberedt på:

1. Belåningen op til 80 %, kommer med et krav om, at ejendommen i mindst to år, skal være beboet af et familiemedlem, værende børn samt forældre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil kreditforeningen foretage en ny beregning af belåningsprocenten, ud fra rentabilitetsberegning, som vil føre til tvangsnedbringelse af lånet.
   Risikoen ligger ved at den unge ikke ønsker at fuldføre sit studie, eller finder en anden uddannelse/job i en anden by, og derfor skal flytte. Endvidere hvis man har købt en ejendom til sine forældre, og de dør indenfor den 2 årige periode.
2. Man bør altid gå til en revisor for at få beregnet den skattetekniske/regnskabsmæssige metode, der er mest optimal for jer. Bankrådgiveren er ikke uddannet til at håndterer denne del af opgaven.
3. Man skal sørge for at have en ide om hvad der skal ske med lejligheden, når familiemedlemmet ikke længere kan/vil bo i ejendommen. Vedkommende kan risikerer ikke at have råd til at købe ejendommen, eller blot ikke ønske at overtage den. Derfor skal man gøre sig klart, at man kan komme til at stå med en ejendom, der enten skal lejes ud igen til en fremmed lejer, eller sælges. Skal den sælges, kan man risikerer at tabe penge, hvis prisen er faldet, samt omkostninger til salget

Jeg håber dette har givet dig et kort indblik i hvad forældrekøb er, samt hvad det er du skal tænke over, så du er klædt på til at træffe en god beslutning, for dig og din familie, samt klar til samtalen med din bank. 

Hvad er bidragssats

Det er ikke en overraskelse, at når man låner penge i en bank eller hos et realkreditinstitut, så kræves det, at man betaler pengene tilbage, tillagt en rente og evt. gebyrer. De senere år er  begreber som provision og bidragssats blevet kendt af de fleste, som endnu en omkostning for at låne penge. I dette indlæg vil jeg tage fat på det realkreditinstitutterne kalder bidragssats, og beskrive hvad det præcist er for en størrelse.




Hvad er bidragssats
Bidragssatsen er kort fortalt, det som en kreditforening tjener på at formidle lån, mellem låntager og långiver. Det er misforstået, at renten på lånet hos et realkreditinstitut, er det der tjenes på lånet hos relakreditinstituttet. Renten på et realkreditlån, er faktisk realkreditinstituttet uvedkommende. Renten på obligationen, betales til den person, långiver, som køber obligationerne, af den person der skal låne penge i sin ejendom, låntager. Det betyder at kreditforeningen, formidler lån mellem 2 parter, og dermed ikke selv er den direkte långiver. Denne formidling vil de selvfølgelig have en betaling for, hvilket vel også er rimeligt.

Betalingen opkræves i form af bidragssatsen. Prisen afspejler de omkostninger der er i forbindelse med formidlingen af lånene, samt den risiko der er, for at låntager ikke kan betale tilbage. Det er nemlig realkreditinstituttet der har risikoen for tab på lån formidlet gennem realkreditinstituttet, og de skal sørge for inddrivelse via inkasso og evt. tvangsauktioner. Selvom det lyder mærkeligt, er dette en nødvendig del af omkostningen for realkreditinstituttet, for at långiverne finder det attraktivt at investerer (låne sine penge ud) i danske realkreditobligationer.

Læs også: Hvad er kursskæring

Hvordan beregnes bidragssats
Bidragssats beregnes ud fra flere parametre. For det første, hvor stor en andel, mellem 0 - 80 % af din bolig der er belånt. Jo højere belåningsprocent, desto højere bidragssats. De fleste steder er belåningen delt op i intervaller. Se herunder et eksempel på hvordan bidragssatsen på et fastforrentet lån med afdrag, i Nordea Kredit opgøres:

Belåning fra     0-40 %        0,375 %
Belåning fra 40 - 60 %        0,825 %
Belåning fra 60 - 80 %        1,125 %

Samlet bidragssats ved en belåning på 80 % af boligens værdi:   0,675 %
Samlet bidragssats ved en belåning på 60 % af boligens værdi:   0,525 %

Endvidere bestemmer lånetypen hvad man skal betale. Vælger du et fastforrentet lån, er bidragssatsen lavere end ved et lån med variabel rente. Det samme gør sig gældende i forhold til om man afdrager eller vælger afdragsfrihed. Prisen varierer fra realkreditinstitut til realkreditinstitut for de forskellige lån og låneintervaller.

Billigste bidragssats
For at få en lav bidragssats, kan du selv gøre et stykke arbejde, der kan spare dig for flere tusinde kroner om året. Først kan du undersøge de forskellige bidragssatser i de forskellige realkreditinstitutter, i forhold til det lån du gerne vil have. Der kan være en forskel, der kan give en besparelse. Endvidere kan det være, at et lån, der giver mere sikkerhed, enten med fast rente, eller længere mellem at renten kan ændre sig, har den samme omkostning til rente og bidrag, som et lån med en rente der er lav, men skifter ofte, pga. bidragssatsen. Så du kan få flere produkter til næsten den samme pris, selvom det ikke ser helt sådan ud.

Generelt er det dog de lån med afdrag og fast rente, der har de billige bidragssats. SÅ har du råd til afdrag, og ikke skal bruge afdragsfriheden til at afvikle anden dyrere gæld, kan det godt svare sig at søge mod denne låntype.

Bidragssats kan ikke stå alene

Prisen på bidragssatsen er dog ikke den eneste udgift. Der er også forskellige gebyrer i forbindelse med etablering eller omlægning / konvertering af realkreditlån. Endvidere er der på lån med variabel rente, tilknyttet en kursskæring, som betales når renten skal fastsættes, også kaldet refinansiering. SÅ husk at tage alle parametre med når du vælger realkreditinstitut. Husk udover pris, også at det kan være en fordel at vælge det realkreditinstitut du får anbefalet af din bankrådgiver, da du så får den økonomiske rådgivning med, som er vigtig, og også på den lange bane, kan være mange penge værd.

Hvad koster en skilsmisse

Hvad koster en skilsmisse? Dette spørgsmål møder jeg, desværre, flere gange om året, og lige så let det er at svare på, lige så svært er det også. Der er nemlig en række forskellige parametre man skal tage højde for når man bliver skilt. En ting er selve skilsmissen, en anden er den deling af aktiver og passiver, samt betaling af fx hustrubidrag samt børnepenge. Sidst men ikke mindst er der også en række menneskelige omkostninger, man skal tage højde for. Ud fra min erfaring med økonomi og skilsmisser, vil jeg her give dig et overblik over hvad du kan forvente af omkostninger.




Den juridiske del af skilsmissen
Det er ikke den juridiske del af skilsmissen der koster penge. Selve den juridiske "akt" er ret ukompliceret og koster næsten ingenting, afhængig af hvor meget juridisk bistand man får, i denne forbindelse. Man bliver skilt ved at ansøge om separation, og derefter skilsmisse. Er man enige om ønsket om skilsmisse, skal man være separeret i 6 måneder, før skilsmissen kan bevilges hos statsforvaltningen. Er man ikke enige skal separationen være et år. Der er dog visse undtagelse for dette. Du kan læse mere om hvordan man bliver skilt, ved at klikke her

Hvad koster en skilsmisse
En ansøgning om separation og derefter skilsmisse koster 500 kr. Hertil kan lægges evt. juridisk bistand i forbindelse med dette. Udover denne beskedne omkostning, er der en række ting man skal tage stilling til, som kan medføre omkostninger:

Børn - Er der fælles børn, skal der tages stilling til en række ting. Hvor skal børnene bo og hvem skal have forældremyndigheden. Dette er afgørende for hvem der kan modtage børnefamilieydelse, samt hvem der skal betale børnepenge. Betaling af børnepenge afhænger af antal af børn, samt indkomsten, hos den forældre der skal betale børnepengene.
Ejendom - Ejer I en ejendom sammen, skal der også ske en afklaring af, om en af jer kan overtage ejendommen, eller om den skal sælges. Skal den overtages, skal der, såfremt der er friværdi, betales et beløb til den part der flytte ud, svarende til ca. halvdelen af friværdien, fratrukket omkostninger til udfærdigelse af nyt skøde. Såfremt ejendommen skal sælges, kan det hurtigt blive en omkostning omkring 80.000 kr. - 100.000 kr. Dette dækker bl.a. ejendomsmægler, advokat, omkostninger til ejerskifteforsikring, eventuelle reparationer der skal udføres, inden huset skal sælges osv.
Deling af indbo - Selvom man er relativt enig om deling af indboet, kan man hurtigt miste nogle af sine ting, da man ofte kun vil have en sofa, et spisebord, en seng osv. Derfor skal man ud og erstatte en del af de ting man ikke får med sig, med nye ting, hvilket medfører en omkostning.

Vil du vide præcist hvad en skilsmisse koster, skal du lave et regnestykke på din egen økonomi, i forhold til hvilken formue og gæld I har, samt hvordan du forestiller dig deling af børn skal blive. At lave en tommelfingerregel, er næsten umuligt, da hvert tilfælde, er forskelligt.

Uenigheden koster dyrt
Selvom de ovennævnte ting, kan udgøre en omkostning, er det i de tilfælde hvor parterne er uenige, at de rigtig store omkostninger opstår. Er man ikke enige om hvad der skal ske med aktiverne, børnene og evt. fælles gæld, kan det godt blive en bekostelig affære. Det skyldes at der skal hyres en eller flere advokater, til at hjælpe med at dele tingene lige. Indboet skal værdiansættes, og dette kan være besværligt og bekosteligt. Endvidere vil retssager om hvor børnene skal bo, hvem der har ret til pensioner og formue, samt hvor meget osv.

Det kan derfor være en god ide, at søge hjælp hos din bank, revisor og advokat, samt sætte dig godt ind i regler, tage stilling til et fuldt udkast til hvordan jeres aktiver og passiver skal deles, inden I skal have denne dialog. På den måde kan man bedst muligt snakke sammen, og finde løninger der tilgodeser begge involverede parter.

Kapitalpension til aldersopsparing

Med skattereform 2012, blev kapitalpensionen, som vi længe har kendt den, sendt i graven. Årsagen, er at regeringen ønsker nogle af de mange afgiftskroner udbetalt, og til gengæld gives der en rabat på afgiften. Man har med et nyt produkt kaldet aldersopsparing, gjort det muligt, at konverterer kapitalpension til aldersopsparing, og opnå nogle fordele. Men som med så mange andre ting, er der også faldgruber.




Hvad er aldersopsparing
En aldersopsparing minder meget om kapitalpension, men dog også med en del ændringer.

Opsparingen på en aldersopsparing, kommer ud som en stor sum, når man vælger at få den udbetalt. Der kan dog godt foretages deludbetalinger, såfremt at opsparingen er stor nok.
Indbetalinger på en aldersopsparing giver ikke fradrag i skatten, som man gjorde ved indskud på en kapitalpension. Til gengæld, skal man ikke betale afgift af pengene når den skal udbetales. Dvs. at det der står på kontoen, er det der udbetales. Der kan i 2013 indskydes 27.600 kr. på en aldersopsparing.

Hvorfor ændre kapitalpension til aldersopsparing
Regeringen vedtog i 2012 en skattereform, der åbnede op for denne mulighed. For at folk skal vælge at ændre deres pensionsopsparing, og allerede betale afgiften af kapitalpensionerne nu, er der givet en afgiftsbesparelse på 2,7 %. Dvs. at man kun skal betale 37,3 % i afgift, hvis man i 2013 eller 2014 ændrer sin kapitalpension til en aldersopsparing, eller udbetaler kepitalpensionen i de nævnte år. Afgiften vil efter 2014 være på 40 %, som er den "normale" afgift på kapitalpensioner.
Det betyder altså en skattefri afgiftsbesparelse på 2.700 kr. pr. 100.000 kr. der står på kapitalpension, hvilket kan blive et betragteligt beløb. For lang størstedelen af danskere med kapitalpensioner, på mere en 25.000 kr. vil der være en fordel at konverterer.

Mindre at lave afkast af
Jeg hører ofte folk sige, at de jo ikke har afgiftsbeløbet, at lave afkast med, og det derfor må være bedre at beholde pengene på kontoen. Dette er desværre en udbredt misforståelse, og jeg vil forsøge, at forklare på et enkelt sprog, hvorfor.

På en aldersopsparing skal man kun betale skat af afkastet, kaldet PAL skat. Denne skal er 15,3 %. Når man har betalt det, er resten af pengene dine, da der ikke er afgift ved udbetaling af aldersopsparing. På en kapitalpension, skal man også betale PAL skat af afkastet, men derudover skal man også betale 40 % i afgift, når ordningen skal udbetales.
Tager vi derfor udgangspunkt i en kapitalpension på 100.000 kr. hvor der skal tages stilling til om den skal fortsætte som kapitalpension, eller konverteres til aldersopsparing, vil beregningen se sådan ud. Vær her opmærksom på, at saldoen på aldersopsparingen er fratrukket 37,3 % samt et gebyr på 400 kr. Afkastet på ordningerne er sat til 5 %

Kapitalpension:                                 Aldersopsparing:
100.000 x 5 % = 5.000                         62.300 x 5 % = 3.115
5.000 - 15,3 % = 4.235                         3.115 - 15,3 % =  2.638
4.235 - 40 % = 2.541

Heraf kan man konstaterer at forskellen i afkastet er 97 kr. pr. 100.000 kr. opsparet på kapitalpension, hvis afkastet gennemsnitligt er 5 %. Beløbet er ikke stort, men det er faktisk en forskel på 3,67 % Så man få faktisk mere ud af at have ordningen som aldersopsparing.

Hvad skal man være opmærksom på
For det første vil der være en omkostning, til banken eller pensionskassen, for at ændre ordningen. Man skal derfor sætte sig ind i hvad det koster, så man kan vurdere denne omkostning i forhold til besparelsen.
Har du i dag en forsikringsordning på din kapitalpension, fx en dækning ved død, eller tab af erhvervsevne, skal du også være opmærksom på, hvad konsekvensen er for denne forsikring. Den kan nemlig ikke køre videre fra alderspension, og derfor skal den ændres eller opsiges. Tag en snak med din bank eller pensionskasse, for at få overblikket og dette.
For at kunne betale afgiften, skal pengene være der kontant. Har du hele din ordning placeret i depot, med individuelle aktier og obligationer, skal du sælge en del af din beholdning. Der er ikke noget galt med at skulle sælge, jf. beskrivelse i forhold til afkast ovenfor. Men har du mange forskellige investeringsbeviser der skal sælges, kan der være en relativ stor omkostning til dette, som du også skal tage stilling til, i forhold til besparelsen på afgiften.

Ændringer og udfordringer for en privatøkonomi i år 2014

Det kan ikke være en overraskelse, at år 2013 er ved at være slut, og et nyt år banker på døren. Ofte er det sådan, at et årsskifte, betyder ændringer, reguleringer og nye tiltag der implementeres. Sådan er det også i år 2014, og jeg vil her, give dig et overblik over, hvad du kan forvente i forhold til din økonomi i dette år. På den måde er du godt klædt på, når du skal lægge dit budget, snakke med din bank samt planlægge dine investeringer og forbrug i det næste år.




Banken hæver gebyrerne
I de seneste år, har vi set en ændring i den finansielle sektor. Mange banker har tabt store penge på bl.a. udlån, og flere er enten gået konkurs, eller er fusioneret. Der er nu ved at være ryddet godt op i bankerne. Der er ikke mange flere omkostninger der kan skæres væk, og derfor er bankerne begyndt at se på hvilke indtægter de kan generere. Det vil derfor betyde, at en lang rækker serviceydelser, vil blive pålagt et gebyr. Et godt eksempel er den abonnements ordning, man ser i flere pengeinstitutter, hvor man skal betale, for at kunne være kunde. Transaktioner ved kasserne, såvel ind- som udbetaliger er også blevet pålagt gebyrer, og der vil komme flere til i 2014.

Fokus på udlån og afvikling af gæld
Reguleringer og krav til kapitalbinding, i banker, finansieringsselskaber og realkreditinstitutter, har og vil medføre, at man som privatkunde, vil føle at de bliver sværere eller mere besværligt, at få lov at låne penge. Der skal dokumenteres en sund privatøkonomi, med stabil indtægt og mulighed for afdrag. Afdragsfrihed bliver mindre og mindre udbredt, og du vil oftere blive mødt med at pengene skal betales hurtigere tilbage. Et eksempel her er billån. For få år siden, var det ikke noget problem, at strække et billån, til en helt ny bil, over 10 år, og kun komme med 5-10 % i udbetaling. Nu skal man ikke forvente at et billån kan løbe mere end 6-8 år, og udbetalingen er 20 %. Er udbetalingen mindre end 20 % vil renten på lånet være markant højere, på hele det lånte beløb

Læs også: Sådan sikrer du din privatøkonomi

Dyrere at være boligejer
I 2014 er forventningen også, at det bliver dyrere at være boligejer. Priserne på EL, vand og varme er stigende. Ikke mindst pga. et øget afgiftsniveau. Endvidere kan grundskylden hæves, og forventes at blive det i flere kommuner i Danmark. Har du et lån i et realkreditselskab, vil du pr. 01.01.2014 opleve, hos de fleste realkreditselskaber, at bidraget stiger.

Rentefradraget og kørselsfradraget reduceres
Frem mod 2019 reduceres rentefradraget 1 % pr. år. Dette sker også i 2014. Der er dog kun for renteudgifter for over 50.000 kr. for enlige og samlevere, samt 100.000 for et gift par. Der er dog over 300.000 danskere, der har renteudgifter for mere end 50.000 kr. pr. år. Så det er en del der vil blive ramt af reduktionen i fradraget.
Kørselsfradraget reduceres også i 2014 fra 2,13 kr. pr. km til 2,10 kr. pr. km. fra 25 til 120 km pr. dag. kører man over 120 km. pr. dag, reduceres fradraget fra 1,07 kr. pr. km. til 1,05 kr. pr. km. Dvs. at ændringen ikke er voldsom for dem som ikke kører så meget. Men har man langt til og fra arbejde, kan det godt betyde noget.

Læs også: Spar penge i din daglige økonomi

Revirder dit budget
Ved årsskifte reguleres en masse almindelige udgifter også, fx daginstitution, forsikringer, kontingenter mv. Det er derfor en rigtig god ide at tilrette dit privatbudget og kontrollere din forskudsopgørelse fra skat, så du er sikker på at din økonomi er "indstillet rigtigt" når 2013 bliver til 2014.

Kan man hæve sin pension

Penge opsparet på en pensionsordning, er som regel penge der ikke skal bruges, før man bliver pensionist, som et supplement til folkepension, atp mv. Dog kan man komme i en situation, hvor de penge der står opsparet som pension, kunne være rare at få adgang til, og så er spørgsmålet, om man kan hæve sin pension før tid. Det vil jeg her forsøge at give et indblik i.

Pensionsordninger
Når vi fokuserer på penge der er sparet op til pension, er der i dag 4 typiske ordninger: Aldersopsparing, Kapitalpension, Ratepension og livrente. I forhold til at hæve sin pension før tid, gælder dette indlæg, alene for Aldersopsparing, kapitalpension og ratepension, samt nogle typer af livrenter. Dog skal du være opmærksom på at alle typer livrente ikke er omfattet af denne beskrivelse. Der kan til din pensionsordning, være specielle regler tilknyttet. Derfor skal du altid søge rådgivning hos din bank eller pensionskasser, hvor du har din pensionsopsparing.




Reglerne for pension
Pengene sparet op på en pensionsordning, kan med undtagelse af visse ordninger, hæves før tid. Før tid, er det i pensionskontrakten nævnte pensionstidspunkt, som kan varierer i forhold til din alder, og hvornår ordningen er oprettet. På ordninger i bank er pengene placeret på en konto eller i et tilhørende depot, såfremt ordningen er investeret. Proceduren ved at hæve sin pension i forhold til udbetaling af pengene, er derfor relativ nem. Når vi snakker pensionskasser og forsikringsselskaber, skal man være opmærksom på, at opsparingen, fungerer som en forsikring. For at man kan hæve sin pension her, skal det være muligt at lave et tilbagekøb.

For at man kan få lov at få udbetalt pensionen, før man når til det fastsatte udbetalingstidspunkt, skal man betale en afgift til skat. Denne afgift er 60 % for kapitalpension, ratepension og livrente. For aldersopsparing udgør strafafgiften 20 %. Er pensionen placeret i en pensionskasse eller hos et forsikringsselskab, kan et tilbagekøb, ligeledes være forbundet med et gebyr, som ofte er noget højere, end hvad det koster at få førtidsudbetalt pengene fra en pension i din bank.

Læs også: Hvad er PAL skat

Overvej dine muligheder
Selvom det i de fleste tilfælde vil være muligt at få udbetalt pengene, kan det hurtigt koste rigtig mange penge her og nu. Endvidere har du ikke pengene til din 3. alder, og skal nok revurdere dine forventninger til din økonomiske formåen på dette tidspunkt.

Pr. 100.000 kr, du hæver er omkostningen ml. 20.000 kr. og 25.000 kr. blot i straf afgift. Hertil kommer gebyr for håndtering af udbetalingen, og evt. handelsomkostninger, hvis der skal sælges værdipapirer. Beløbet er ikke fradragsberettiget, og du kan ikke fortryde ophævelsen af pensionsordningen. Skal du derfor kun bruge pengene du får ud midlertidigt, bør du undersøge om du kan låne dem, enten i en bank eller hos familie, eller om du på nogen måde kan udskyde din betaling. Jeg vil anbefale dig at afsøge alle muligheder, da det er en meget dyr løsning, at hæve pensionsmidlerne i utide.

Automatisk ophævelse
Får du en kritisk sygdom, eller mister du din arbejdsevne og bliver tilkendt førtidspension, vil du i de fleste tilfælde, kunne få dine pensionsmidler udbetalt, til den "normale" skat, som man ellers ville have betalt, når man var berettiget til udbetalingen. Spørg i din bank eller pensionsselskab, hvilke regler der gælder for dig.