Personligt fradrag - Personfradrag

Alle danskere over 18 år, har et fast fradrag, der ikke skal betales skat af. Dette fradrag kaldes ofte i daglig tale et personligt fradrag. Dette er dog ikke den korrekte betegnelse, da den korrekte betegnelse for dette fradrag er personfradrag. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at afklare misforståelsen af personligt fradrag / personfradrag, samt give dig et indblik i hvad dette fradrag indebærer.

-->


Personligt fradrag = personfradrag
Jeg møder ofte udtrykket personligt fradrag, og lad mig nu starte med at slå fast, at der ikke findes et personligt fradrag, men et personfradrag. Jeg vil derfor i resten af dette indlæg, omtale skattefradraget som personfradrag.

Hvad er personfradrag
Et personfradrag, er et fradrag som alle danskere over 18 har. Fradraget udgør i år 2013 42.000 kr. hvilket betyder at alle danskere over 18 år, kan tjene op til 42.000 kr. uden at skulle svare skat af denne indtægt. Unge under 18 kan også få et personfradrag, dette er dog mindre, og udgør i 2013 31.500 kr.

Kan man ikke udnytte sit eget personfradrag, kan dette overføres til sin ægtefælle, der derved kan have en større del af indkomsten, der ikke skal betales skat af. Dette er det eneste fradrag der kan overføres ægtefæller imellem. Da langt de fleste personer har en indkomst fra arbejde eller sociale ydelser, i form af dagpenge, SU, pension mv.

Hvad er kursskæring

Kursskæring er et begreb som rigtig mange danskere, efterhånden vil stifte bekendtskab med, da ca. halvdelen af alle lån er med variabel rente. Kursskæring er endnu en metode, hvorpå realkreditinstitutterne kan påvirke vores adfærd i forhold til hvilke lån vi ønsker at optage, da prisen via fx. bidrag, kursskæring og gebyrer forhøjes på rentetilpasningslån, specielt med rentetilpasning hvert, eller hver andet år.


Hvad er kursskæring
En kursskæring er et fradrag i auktionskursen, der betyder at renten på dit lån bliver højere, op til 0,2 %, afhængig af lånetypen samt hvilket realkreditinstitut du har dit relakreditlån i. Det går værst udover lån med mange rentetilpasninger, dvs. F1 og F2 lån, hvor lån med færre rentetilpasninger slipper billigere, da kursfradraget deles ud over en længere periode.
Årsagen til at kursskæring er indført, hænger sammen med de krav der stilles til realkreditinstitutterne vedr. deres likviditetsreserver. Dvs. hvor mange penge virksomhederne skal have på kistebunden, til at modstå eventuelle tab. Her har man differentieret de forskellige lånetyper, sådan at der skal tilsidesættes mere kapital pr. million der er lånt ud som rentetilpasningslån, i forhold til pr. udlånt million i fastforrentet lån.

Spar penge på dit realkreditlån
Efter reguleringer af bidragssatser, kursskæring samt gebyrer for etablering, er det ikke nogen dårlig ide at gennemse markedet for realkreditlån, inden du bare tager det første og bedste tilbud. Der kan dog også være afledte effekter af at optage dit realkreditlån gennem din bank, fx. billigere renter og gebyrer på dine bankforretninger, helhedsrådgivning om din samlede økonomi, samt mulighed for at foretage en hurtig konvertering, uden at flere parter skal indblandes i sagen.

Konklusion på kursskæring
Sammen med en forhøjet bidragssats på rentetilpasningslån, skal man nu virkelig overveje hvilken lånetype der passer bedst ind i ens økonomi, og om der er andre alternativer, der enten er billigere eller bedre i form af øget sikkerhed, eller muligheder for fx kursgevinster eller andet. Der er ingen tvivl om, at markedet for realkredit, er blevet mere uoverskueligt for almindelige forbrugere. Derfor skal du stille krav om rådgivning når du optager et realkreditlån, og brug evt. en ekstern rådgiver, som altid vil

Lagerbeskatning aktier

Copyright (c) 123RF Stock Photos

Lagerbeskatning af aktier, er en beskatningsform, som giver anledning til mange spørgsmål og kommentarer, da lang de færreste ved, hvad lagerskat er. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at give dig et indblik i, hvordan lagerskat beregnes og hvad det er for en størrelse.


Hvad er lagerbeskatning.
Lagerbeskatning, er en beskatningsform, hvor man hvert år beskattes af kursgevinster, eller får fradrag af kurstab, uanset om man har realiseret sine værdipapirer, dvs. at man i løbet af året, har solgt en andel af værdipapirbeholdningen. Lagerbeskatning ses oftest på investeringsforeninger, både på aktier og obligationer.

For at gøre det lidt overskueligt, har jeg her lavet en lille oversigt, så du kan se hvordan lagerbeskatningen fungerer:

En investeringsforening er købt til kurs 100. I løbet af år 1 stiger kursen til 110. Der skal altså betales skat af 10 kr. pr. investeringsbevis. I år 2, falder kursen til 106, og du får derfor et fradrag i skatten på 4 kr. pr. investeringsdel, som der kan bruges til at modregne i andet afkast. I år 3 stiger kursen til 115, og du vælger at sælge investeringsforeningen. Det betyder at du skal betale skat af  (115-106) 9 kr. pr. investeringsdel. (der er i denne beskrivelse, ikke taget højde for udbytte, som også skal beskattes)

Fordele og ulemper ved lagerbeskatning
Ulempen ved lagerskat, er at du skal betale skat af et afkast, du endnu ikke har realiseret. Dvs. at du betale skatten på forhold, uden at have pengene i hånden. Det kan betyde en stor skattebetaling med andre midler, hvis man har mange penge investeret i lagerbeskattede investeringsforeninger.
Fordelen er til gengæld, at man i løbet af årene har betalt skatten, og derfor ikke skal svare en kæmpe afkastskat af værdipapirer, man fx har haft i en længere periode på 7-10 år.

SU lån tilbagebetaling

Når man har optaget et su lån, skal man jo også, på et tidspunkt, betale lånet tilbage. Denne tilbagebetaling, er der fastlagt klare regler for, men det er desværre ikke ret mange der kender dem. Jeg har derfor skrevet denne artikel, for at give dig indblik i reglerne om tilbagebetaling af SU lån. På den måde kan du forberede dig på din tilbagebetaling, og samtidig forudse konsekvensen af optagelse af gælden.


--


Hvornår starter tilbagebetaling af SU lån
Har man SU gæld, starter tilbagebetalingen altid, i januar måned året efter at man har afslutte sin uddannelse. Man får besked et par måneder før tilbagebetalingen starter, med information om ydelse og løbetid. Ydelse og løbetid er bestemt ud fra hvor stor en gæld du har, da det er størrelsen på SU lånet, det afgør, hvor lang tid du maksimalt har til at betale lånet tilbage. Herunder kan du se hvordan gældens størrelse har indflydelse på tilbagebetalingstiden.

Her kan du se, at man altså kan opnå op til 15 års tilbagebetalingstid.

Hvor meget skal man betale
Det mest normale, er at man betale hver 2. måned. Ydelsen bestemmes af tre ting. Størrelsen på din gæld, den tid du har til at betale lånet tilbage i, samt renten på lånet. Det betyder at ydelsen, kan ændre sig fra år til år, hvis renten ændrer sig, da du, som udgangspunkt, ikke får forlænget løbetiden på lånet. På www.borger.dk kan du beregne din ydelse.

Læs også: SU lån Rente

Man kan dog med fordel indbetale med et længere interval end 2 måneder, da indbetalingerne altid er forud. Dvs. at hvis du indbetaler hver 4. måned eller hvert halve år, sparer du renter, for den periode du har indbetalt for. Perioden kan ændres løbende.

Henstand på SU lån
Det kan dog lade sig gøre at få udskudt en eller flere ydelser på sit SU lån. Dette kræver en skriftlig tilladelse fra Statens administration. Hver henvendelse vil blive vurderet individuelt, og kan afslås. Endvidere skal man huske, at løbetiden ikke bliver forlænget, og det betyder, at man skal betale mere i ydelse efterfølgende, da lånet skal være afviklet indenfor det angivne antal år. Evner man ikke dette, bliver gælden overdraget til SKAT, som vil lave løntilbageholdelse. Det kan derfor være at du skal tænke over det to gange, inden du søger om ydelsesudskydelse på dit SU lån.

Billeder: www.borger.dk og Copyright (c) 123RF Stock Photos

Hvad er en årsopgørelse

Copyright (c) 123RF Stock Photos

Hvad er en Årsopgørelse
Årsopgørelsen er en del af danskernes private skatteregnskab, og er sammen med forskudsopgørelsen, to af de vigtigste grundsten i en privatøkonomi. Hvor forskudsopgørelsen, kan sammenlignes med et budget, altså en oversigt over anslåede indtægter og udgifter, kan årsopgørelsen, sammenlignes med et regnskab, der fortæller hvordan det er gået i det forløbne år. Årsopgørelsen dækker dog kun de ting der vedrører skat, og kan derfor ikke stå alene i din privatøkonomi. Den fortæller dog hvor meget du har tilbage af din løn når skattefar har været der. Hertil bør du også lave et budget over dine/jeres faste udgifter, så du ved, hvad rådighedsbeløbet er i din/jeres privatøkonomi.
-->
Hvilke tal er med på årsopgørelsen
På årsopgørelsen er angivet din skattepligtige indtægter, dine forskellige fradrag samt den skat du har betalt, i forhold til det du burde have betalt. Det betyder at du, når årsopgørelsen foreligger, kan risikerer at skulle betale et beløb til skat, fordi din årsopgørelse ikke har været korrekt. Du kan dog også opleve at få penge tilbage. Dette sker hvis du fx ikke har oplyst alle dine fradrag i forskudsopgørelsen, og dermed har betalt for meget i skat.

For at give dig et overblik over de forskellige tal der er typiske i en årsopgørelse, har jeg listet dem op her.

Indtægter

• Løn, pension, SU
• Overskud fra personlig ejet virksomhed samt udlejningsejendom
• Renteindtægter
• Gevinst ved salg af værdipapirer
• Udbytter fra værdipapirer

Fradrag

• Renteudgifter
• Befordringsfradrag
• Beskæftigelsesfradrag
• Håndværkerfradrag
• Betaling til A-Kasse og fagforening

Ejer man et hus eller sommerhus, skal man endvidere betale ejendomsskat. Beregningen af ejendomsskatten vil også fremgå af årsopgørelsen.

Tjek altid årsopgørelsen

De fleste tal bliver automatisk indberettet til skat, som indsætter dem i årsopgørelsen, men der kan også være fejl, eller tal der ikke er med i årsopgørelsen. Der ses ofte fejl i fradragene, herunder befordringsfradrag og håndværkerfradrag som de mest fremtrædende. Men også oplysninger om indkomst, der ikke er fra arbejdsgiver, har du selv pligt til at indberette til skat.

Hvad er en forskudsopgørelse

Alle danskere over 18, vil i forhold til deres personlige skatteberegning, støde på to begreber. Forskudsopgørelse og Årsopgørelse. De to ting hænger sammen, og man skal vide have begge er, for at have styr på skatten, og på den måde sikrer sig, at man ikke får en stor skatteregning, eller andet mellemværende med skat. Dette indlæg vil fokuserer på Forskudsopgørelsen. 

Hvad er forskudsopgørelsen

Forskudsopgørelsen kan sammenlignes med et budget, hvor man angiver nogle forskellige tal for sin økonomi, sådan som man tror de vil komme til at være det kommende år. Ud fra dette, beregnes det en anslået skat, som man betaler i løbet af året, sådan at det ca. passer, når året er gået. Det er vigtigt at tallene er så præcise som muligt, da det hurtigt bliver dyrt at skylde skat penge. Dels skal der betales en rente af pengene, endvidere kan din skal blive justeret op efterfølgende år, hvilket betyder at dit rådighedsbeløb vil falde.

Hvad forskudsregistrerer man

Der er en lang række økonomiske tal man registrerer, for at kunne udregne den skat man skal betale i løbet af et år. Nogle giver fradrag, og reducerer derfor skatten. Andre skal der betales skat af. Jeg har her listet de mest almindelige tal op, som forskudsregistreres.

• Indtægt - Herunder løn som kan være fra arbejdsgiver eller en social ydelse som folkepension, dagpenge eller førtidspension. Endvidere overskud af selvstændig virksomhed samt andre skattepligtige indtægter
• Renter - Både renteindtægter og renteudgifter skal forskudsregistreres. Renteindtægter tæller som en indtægt, og skal beskattes. En renteudgift giver til gengæld et fradrag i den skat man skal betale.
• Betaling til fagforening og A-Kasse - Betaling til fagforening giver fradrag i skatten med op til 3.000 kr. Betaler man mere til fagforening, er det ikke fradragsberettiget. A-Kasse er der ingen begrænsning på.
• Befordring - Har man mere end 24 km. frem og tilbage på arbejde, er man berettiget til et befordringsfradrag. For km ml. 24-120 får man i 2013, 2,13 kr. pr km. Over 120 km, får man 1,07 i 2013, dog ikke hvis man bor i en udkantskommune. På skat.dk findes en mere præcis beregner, der passer til dig, i forhold til kommune og bopæl.

Man har selv ansvaret for at forskudsregistrere

Det er vores eget personlige ansvar at sørge for at de tal der er forskudsregistrerede, er rigtige og retvisende. Det er derfor vigtigt at du sørger for at tjekke forskudsopgørelsen i november når den bliver frigivet, og rette den til, hvis oplysningerne der er forudfyldt ikke er korrekte. Endvidere skal du også tilrette såfremt der sker ændringer i løbet af året, fx nyt job, skift af bopæl mv.

Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos

Differencerenter

I forbindelse med optagelse og omlægning af realkreditlån, køb og salg af bolig, med indfrielse af lån, frister for opsigelser og samlede omkostninger, er differencerenter, et af de begreber, færreste ved hvad indebærer. Jeg møder derfor ofte spørgsmålet, hvad er differencerente. Derfor har jeg her en oversigt over hvad differencerenter er.


Hvornår betaler man differencerente
Differencerenter fremkommer som en del af omkostningen, når man opsiger, og indfrier sit realkreditlån før en terminsdato eller refinansieringsdato. Det betyder, at har du et realkreditlån du opsiger pr. 1/4, som er opsagt senest d. 31/1 jf. reglerne om opsigelse af realkreditlån, og du indfrier lånet d. 1/2, skal du betale renten til obligationsejeren fra d. 1/2 til 1/4. Dog fratrukket den rente, realkreditinstituttet kan give dig, for at have pengene stående i perioden, da du har indbetalt pengene for indfrielsen til dem. Den rente kaldes godtgørelsesrenten.

Læs også: Låneomlægning omkostninger

Hvorfor skal man betale differencerenter
Man betaler det, fordi man i realkreditsystemet, ønsker at sikre obligationsejeren, mod pludselige indfrielser. Dvs. at man som obligationsejer, altid har mindst to måneder til at finde en ny investering, hvis de obligationer man har købt, bliver indfriet før tid. Dette sikrer en stabilitet for investorer, og gør det danske realkreditmarked attraktiv.

Differencerenter er skattefrie
Differencerenter, er som flere andre udgifter som garantiprovision og bevillingsprovision, fradragsberettigede, på lige fod med en renteudgift. Udgifterne bliver automatisk indberettet af realkreditinstitutterne, så du skal ikke selv finde de forskellige beløb, og indberette dem til skat.

Læs også: Opsigelse af realkreditlån