Rådighedsbeløb ved huskøb

Rådighedsbeløb ved huskøb
Når man ønsker at købe et hus, er en af de vigtigste parametre, om det rådighedsbeløb man har ved købet, er godt nok, vurderet ud fra bankens synspunkt. Men hvor stort rådighedsbeløb ved huskøb skal man så have, og hvad dækker rådighedsbeløbet over?

Hvad dækker rådighedsbeløb over?
Rådighedsbeløbet er det beløb som familien skal have tilbage efter de faste udgifter er betalt, der skal dække mad, generelt forbrug som tøj, frisør, byturer, reparation af bil mv samt evt. opsparing til ferie eller anden opsparing. Det er dog meget forskelligt fra bank til bank, hvad der er med i rådighedsbeløb, og hvad der tages ud af rådighedsbeløbet, og anses som en fast udgift. Det kunne fx. være vedligehold/reparation af hus/bil, børneopsparing, personlig pleje, altså frisør og tandlæge mv. Det er derfor ikke altid den samme beregning man kommer frem til, hvis man forhører sig i forskellige banker. Så et godt råd er at få klarlagt, hvordan din bank beregner sig frem til dit/jeres rådighedsbeløb.

-->


Hvor stort et rådighedsbeløb skal man have
At svare på hvor meget man skal have i rådighedsbeløb er rigtig svært. Det skyldes at hver enkelt familie har sine forbrugsmønstre og prioriteringer, og deraf hver et behov for penge. Forskellen på to familier med 2 voksne og 2 børn kan strække sig fra et rådighedsbeløb på 8.000 kr. til 25.000 kr. Derfor vil banken altid medtage det tidligere forbrug, for ikke at sætte jer i en situation, hvor I slet ikke kan leve med den sum penge I har til rådighed, når de faste udgifter er betalt. Er I ikke i forvejen kunde i den bank, der skal give et tilbud på finansiering af huskøb, kan I blive mødt med dokumentationskrav for jeres tidligere forbrug. Dette oftest som indlevering af et privatbudget og lønsedler, samt evt. udskrift af kontoudskrifter for de seneste 3-6 mdr.
Selvom der er stor forskel fra familie til familie i forhold til rådighedsbeløb, kan banken have nogle minimumskrav til rådighedsbeløb, der gør at lån til den bolig I gerne vil købe, ikke kan bevilges af banken, selvom iÍ måske mener at I kan leve for mindre.

Tommelfingerregler ved huskøb
Omkring rådighedsbeløb, er en god tommelfingerregel, at man skal have 8.500 kr. for 2 voksne samt ekstra 1.500 kr. for hvert barn under 7 år, og 2.000 kr. for hvert barn over 7 år.
Endvidere er der ikke mange banker der tillader en samlet gæld, på over 3,5 gange af jeres samlede årsindkomst. Dvs. at hvis I tilsammen, før skat, tjener 700.000 kr. kan i maksimalt have gæld for 2.450.000 kr. Dette inkluderer SU gæld, gæld i bil, kassekreditter og forbrugslån.

Fælles økonomi

Fælles økonomi

Fælles økonomi er et udtryk der er brugt i mange år, og er betegnelsen for at to eller evt. flere separate privatøkonomier, lægges sammen til en fælles. Fx når man flytter sammen, og skal deles om de faste udgifter, eller når man bliver gift, og vælger at få fælles lønkonto. Men er fælles økonomi en god ide, hvad er fordelene og hvad er ulemperne. Det vil jeg forsøge at belyse her.

Fordele ved fælles økonomi

Fordelen er helt klart overblik. Det giver langt bedre overblik kun at have en budgetkonto samt fælles opsparingskonti. Mange mister overblikket med en fælles budgetkonto til de udgifter der deles, en budgetkonto til hver for egne udgifter, egen lønkonto, egen opsparing, fælles opsparing, fælles madkonto og overførsler frem og tilbage mellem alle disse konti. Har man fællesøkonomi, deler man lige over på budgettet, eller den der tjener mest, betaler også mest ind. Har man også samtidig fælles lønkonto, skal der kun laves en overførsel til budget, hvilket igen gør det hele nemmere.

Fælles økonomi hvordan

Når man for første gang skal starte med at have fællesøkonomi, vil jeg anbefale, at man starter med at have en fælles budgetkonto til langt de fleste faste udgifter. Enkelte ting som fx bladabonnementer og lign kan stadig køre fra jeres egen lønkonto. Tjener i ca. lige meget, så del budgetoverførslen i 2 lige dele, så I har ca. lige meget tilbage på jeres lønkonti. Ellers prøv at fordel overførslen, så I har lige meget tilbage på jeres lønkonti. På den måde er der ikke en der har mange penge, og en der har få. Lav også gerne en fælles madkonto, som I betaler lige meget ind på. Så er der til det månedlige forbrug af mad. På den måde sikrer i husfred, og der er samtidig overblik over økonomien.

Ulemper ved fællesøkonomi

Hvis en af jer tjener mere end den anden, kan man godt føle at det er "snyd" at man bidrager mere end den anden. Det er dog vigtigt at huske at man som par er en enhed eller et hold, og man skal spille sammen. Man skal dog have gjort op med sig selv, at det er ok at man bidrager til hans tv pakke, eller hendes lidt store telefonregning, eller kan der hurtigt opstå uenigheder. Når dagen er omme, går det nok lige op, og lang de fleste, 90 % af den samlede sum, er alligevel fællesudgifter (husleje, forsikringer, varme, el osv.)

Seneste søgninger:
Fælles økonomi
fællesøkonomi
Fælles økonomi hvordan

Hvad er rente

Hvad er rente
Rente fremkommer i to tilfælde. Enten hvis man skal låne penge tilæ køb af bil, bolig, forbrug mv. Andet tilfælde, er hvis man har penge (overskudslikviditet) man ønsker, at placere i en bank, pensionskasse el. investerer i obligationer eller lign. Rente er altså prisen på penge. Som næsten alle andre objekter/produkter, har penge altså også en pris. Der er dog forskel på hvad prisen på penge er, i forhold til, om man skal låne pengene, eller har penge der kan sættes ind på en opsparing. Renten på opsparing er ofte lavere, end det man skal betale for at låne penge. Hvorfor, vil jeg komme ind på senere i dette indlæg.

Rente ved udlån
Når man skal låne penge (oftest i en bank) vil banken tage sig betalt (rente) for at stille pengene til rådighed for dig. Renten er det banken bl.a tjener penge på, udover gebyrer for oprettelse af lån. Renter på udlån, fastsættes ud fra, hvilken type gæld der et tale om. Låner du til bolig, er renten oftest lavere, end ved lån til forbrug. Det skyldes, at bankens risiko for at tabe pengene, er større på forbrugslån, end ved lån med sikkerhed i bolig eller bil. Endvidere at der kan tages sikkerhed i en bil eller bolig, hvorimod et fjernsyn, kun repræsenterer en værdi i meget kort tid.




Rente på indlån
Har du penge, kan du tilbyde banken at indsætte dem i banken, mod at de betaler dig en pris (rente) for dine penge. Banken kan bruge pengene, til at låne videre til andre kunder, der har brug for lån. Derfor vil banken også give en lavere rente på indlån, i forhold til hvad man skal betale for udlån. Der skal jo være en forskel, for at der er overskud, samt en risikopræmie, der skal dække risikoen, for at banken ikke får alle pengene ind igen. Oftest fastsættes renten, ud fra hvor lang tid du vil binde pengene. Grunden til dette, er at banken ved hvor lang tid de kan arbejde med dine penge.
Det skal lige bemærkes at dine penge ikke er i risiko fordi banken låner dem ud til andre. Pengene vil stå på din konto hele tiden, og blive frigivet på det aftalte tidspunkt.
Andet alternativ til opsparing i banken, er køb af obligationer, men her tager man sig også en risiko, omend den er begrænset.


Garanti op til 750.000 kr
I kølvandet på finanskrisen, har regeringen vedtaget en bankpakke, hvilket betyder, at staten garanterer kontante indlån i en bank, med op til 750.000 kr. pr. person. Dvs. at har man penge på en fællesejet konto, er beløbet 1.500.000 kr. Derfor bør man, hvis man har indlån over 750.000/1.500.000 kr. i en bank, vurderer om banken kunne være i en risiko for at gå konkurs, og derved risiko for, at du mister en del af dine penge i banken. information kan du bl.a. finde på www.finanstilsynet.dk 

Hvad er betalingsservice

Hvad er betalingsservice
Hver måned, bliver hundretusindevis af betalinger foretaget automatisk vi PBS's system betalingsservice. Mange af os tænker ikke på at det er er der, og tager det for givet, at girokort afløses af automatiske betalinger. Der er dog også stadig unge mennesker der skal starte med faste batalinger, og andre som aldrig har brugt betalingsservice, og til jer har jeg her lige lavet en lille guidet til spørgsmålet, Hvad er betalingsservice.


Grundlæggende funktioner ved betalingsservice
Betalingsservice, er en service, hvor du kan tilmelde de faste regninger / girokort til en automatisk betaling, på en given forfaldsdato. Det kan være en gang om måneden, hver anden måned, hvert kvartal osv. Når betalingen er tilmeldt, fortsætter den med at betales via betalingsservice, indtil dit kundeforhold stopper hos den udbyder du køber et produkt af, eller indtil du afmelder aftalen. På den måde slipper du for at skulle huske at betale girokortet, og sparer evt. gebyr for dette. Endvidere er du sikker på ikke at få rykkere, da alle regninger betales.




Forudsætning for betalingsservice
En forudsætning er dog at der altid er penge på din konto, til at betale regningerne fra din konto. Hertil kan det klart anbefales at oprette en budgetkonto.
Ca. 3 hverdage før den sidste i hver måned, modtager du en oversigt over næste måneds betalinger, så du kan se hvad der bliver betalt, til hvem og for hvad. Oversigten kan modtages pr. post eller elektronisk.

Hvordan kommer jeg i gang
På de girokort du modtager, er oplyst de numre du skal bruge til at tilmelde regninger til betalingsservice. Se nedenstående billede af girokort. Du kan via din netbank tilmelde regningen til betalingsservice. Proceduren kan afvige fra netbank til netbank. Hvis du ikke er tryg ved dette, kan du kontakte din bank, som vil hjælpe dig i gang.

Få styr på budget - De uforudsete udgifter

Få styr på budget - De uforudsete udgifter
De uforudsete udgifter er oftest dem der kan vælte vores økonomi. Specielt økonomier der er pressede, eller hvor man er van til at bruge de penge der er. 2 ud af 3 danske familier havde i sidste halvår 2011 uforudsete udgifter, og i alt svarede de uforudsete udgifter til 11.400 kr. pr. familie. Dette kan være mange penge. Derfor er det en god ide at gøre uforudsete udgifter til en del af det budget, der dækker faste udgifter. Men hvor meget skal man sætte af, og hvilke områder kommer udgifterne typisk fra. Det vil jeg her give dig et overblik over, så du kan få styr på dit budget.


Hvor kommer de uforudsete udgifter fra?
De uforudsete udgifter kommer typisk fra tre områder. 1 - Bilen, 2 - Tandlæge, 3 Ødelagt PC og Telefon.
Bilen er den post der tynger mest. Enten ved nedbrud, ved fx skader i motor, glasskader eller skader grundet manglende vedligeholdelse. Endvidere glemmer mange at sætte penge til side, til udskiftning af sliddele som dæk, bremser og motordele.
Tandlægen kan også hurtigt blive dyr. Et eftersyn koster ml 250 kr. og 400 kr. Og 2 eftersyn pr. år, samt en mindre behandling en gang om året, løber hurtigt op.
Vi er blevet afhængige af vores PC og telefon, og derfor mener mange at det SKAL erstattes, såfremt det går i stykker. Derfor bruger vi de penge vi har, eller låner til dyre renter i butikken, for at kunne ringe og gå på nettet.




Hvor meget skal der sættes af i budgettet
En tommelfingerregel er, at der skal sættes min. 6.000 kr. af til vedligehold på bil. Har du en ældre bil, over 6 år, skal dette beløb være mellem 8.000 kr og 10.000 kr. pr. år.
Tandlægen skal afmåles, i forhold til dit behov. det kan være at du har behov for hyppige behandlinger, og det kender du selv prisen på. Jeg vil dog anbefale alle at få tjekket og renset tænderne hver 6 - 12 måned, for at undgå store og dyre skader.
PC og telefon, kan man hos mange forsikringsselskaber steder købe en tillægsforsikring i forbindelse med indboforsikringen, der dækker de første 4 år mod skader og nedbrud. I den periode kan man spare 250 kr. op pr. måned, til køb af nyt udstyr.

Jeg er godt klar over at 1.000 - 1.500 kr. pr. måned i opsparing kan være svær at finde hver måned, men det er lettere end at skulle 6.000 til bilreperation eller tandlægeregning. Jeg vil derfor opfordre dig til at tænke på, hvordan du kan sikre din privatøkonomi mod uforudsete udgifter.

Hvad er efterløn

Hvad er efterløn
Efterløn er en ordning man kan betale ind til via sin a-kasse/fagforening. Efterlønsordningen er en mulighed for at gå fra arbejdsmarkedet, op til 5 år før folkepensionsalderen. Ordningen var i sin tid tænkt til de mennesker som var slidte, fx håndværkere og fabriksarbejdere, sådan at de også kunne få en god pensionstilværelse. Regeringen vedtog i 2011 en efterlønsreform der gjorde efterlønnen mindre attraktiv, og forkortede perioden, man kan komme på efterløn, ned til 3 år. Samtidig blev modregningsreglerne for efterløn strammet. Efterlønnen er derfor ikke så attraktiv som tidligere, og derfor kan man i 2012 mellem 1. april og 1 oktober vælge at få sin efterlønspenge, som man har indbetalt, udbetalt skattefrit. Jeg vil i resten af dette indlæg, beskrive efterlønnen ud fra de nye regler.

Spørgsmål om efterløn
Hvad får man i efterløn
Efterlønnen er den samme sats som dagpenge. Det er i 2012 ca. 205.000 kr. pr. år.




Hvad koster efterløn
Man indbetaler et efterlønsbidrag på 460 kr. pr. måned. Der skal indbetales på ordningen i 30 år.

Har du andre spørgsmål, må du endelig lave dem som kommentarer!


Modregning i efterløn
Den formue man har sparet op som pensionsmidler bliver modregnet i efterlønnen. Uanset om den udbetales eller ej. Det betyder at efterlønnen reduceres fra de 205.000 kr. såfremt man har sparet op til pension, som rigtig mange har, via "tvungne" arbejdsmarkedspensioner som en del af overenskomster. Derfor vil langt de fleste opleve en reduceret efterløn. For at se mere om modregning, klik HER

Livsvarig Livrente - Livsvarig Pension

Livsvarig Livrente - Livsvarig Pension
Livsvarig pension, er blevet mere og mere aktuelt, i takt med at gennemsnitslevealderen i Danmark er steget, samt at folk er blevet mere bevidste om, at der skal være penge til hele livet, og ikke kun til 10-15 års pensionsalder. Endvidere har folketinget vedtaget en række regler, der begrænser indskud på kapital og ratepension, og i stedet tilskynder opsparing på livsvarig livrente.

Livsvarig livrente
En livsvarig livrente, er et produkt du kan tegne i pensionskasser og forsikringsselskaber. Det er dermed ikke en kontoopsparing, men en forsikringspolice man tegner. Man indskyder et bestemt beløb (kan ændres) i en årrække. Udbetalingen udregnes ud fra indskuddet på ordningen, samt gennemsnitslevealderen for hhv. kvinder og mænd. Du sikres udbetalingen hver måned, så længe du lever. Dør du før pengene er kommet ud, er pengene tabt. Lever du længere, så du får flere penge ud, end du har opsparet vinder du.

Dækninger på livsvarig livrente
Du kan købe tillægsforsikringer, så det opsparede beløb kommer ud ved din død, eller udbetalingerne foretages i en bestemt periode, fra opstart af udbetalinger fra ordningen. Dette koster tilgengæld et fradrag i den endelige udbetaling (forsikringspræmie) alt afhængig af hvor længe den skal gælde.




Spar op på kapital-, ratepension og livrente
En god ide er at spare op på flere forskellige ordninger, på den måde kan man strukturere sit udbetalingsforløb mere fleksibelt i forhold til ønsker og behov. Det kan jo være svært at vide hvad der er mest optimalt, når der er 20 - 30 år til pengene skal komme til udbetaling. Jeg vil opfordre dig at tage en god snak med din bank eller pensionsrådgiver, for at få et klart overblik over dine muligheder. Inden mødet, kan du tjekke pensionsinfo.dk, for at se hvordan din nuværende pension er sammensat.