mandag den 12. december 2011

Tjen penge på at låne penge


Tjen penge på at låne penge
Renten er lav - MEGET lav, og det har betydet et paradoksalt skift i den måde man kan placere penge på og låne penge på. Man kan kalde det den omvendte verden. For selvom renten på flekslån baseret på korte obligationer med variabel rente, er historisk lav, så er inflationen stadig "høj". I november lå inflationen for 2011 på 2,6 %, hvilket er væsentligt højere end renten, der er på ca. 1 %. Realkredit Danmark har lavet nogle beregninger på hvor meget man få ud af sine penge på indlån og udlån.

Rente på indlån
Inflationen er højere end den gennemsnitlige indlånsrente. Hvis du har haft 100.000 kr. stående på en konto, til 1,75 % i rente, vil kontoen efter et år lyde på 101.750 kr. Men fratrækker vi efterfølgende inflationen på 2,6 %, så har du kun købekraft for 99.104,50 kr. sammenlignet med da du satte pengene ind for et år siden. Så du taber faktisk penge på indlån under 2,6 %


Rente på udlån
På udlånssiden ser det dog anderledes ud. Fleksrenten er på 1 %, og det vil sige at: Låner man 1.000.000 kr. til 1 %, skal du efter 1 år betale 1.010.000 kr. tilbage. Inflationen gør dog at de 1.010.000 reelt kun er 983.740 kr. værd i købekraft. Og dvs. at du reelt har tjent 16.260 kr. ved at låne penge til den lave rente.

Hvad er faldgruberne
Man bør dog placere pengene man låner på en højrentekonto, der giver et afkast der svarer til låneomkostningerne, for at få disse dækket. Giver det mere, er det kun en fordel for dig. Risikoen er selvfølgelig også at inflationen pludselig falder, og derved vil din fortjeneste falde. man har du mulighed for at belåne din ejendom, er det en mulighed for at tjene på den lave rente.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...