torsdag den 26. maj 2011

Køb hus på tvangsauktion



Køb hus på tvangsauktion
I kølvandet på finanskrisen, og med det fastfrosne boligmarked, hvor mange ejendomme ikke kan sælges, er mange husejere blevet tvunget til at begære deres hus på tvangsauktion. Det er ulykkeligt for de boligejere, men godt for dig som potentiel boligkøber. Der kan være rigtig gode rabatter at få på ejendomme der købes på tvangsauktion, men der er også faldgruber, som man som køber skal være opmærksom på.


Manglende sikkerhed ved tvangsauktion
Ved køb af ejendom på tvangsauktion, er der en række sikkerheden man ikke har, som ved en normal handel. Man har ingen ejerskifteforsikring, og der udarbejdes ikke tilstandsrapport. Det betyder at man som køber ikke kan gøre krav mod sælger, ved evt. fejl og mangler, opdaget efter handlen er effektueret. Det betyder at det også kan være sværer at låne alle pengene til køb af ejendommen, og banken vil derfor oftere kræve en for for egenfinansiering.
Endvidere er det begrænset hvilke informationer man kan få om huset og omgivelserne huset ligger i. Mange gange er det en ansat på advokatkontoret eller en repræsentant fra realkreditinstituttet, der viser huset frem. De har ikke nogen specifik viden om ejendommen, og kan kun svare på meget overordnede spørgsmål. Derfor kan det være en rigtig god ide, at have en byggesagkyndig eller håndværker, med ud at besigtige ejendommen.




Omkostninger
Du skal være opmærksom på at du udover den budte pris, skal betale for omkostningerne der er forbundet med tvangsauktionen. Dette beløb kan ligge mellem 50.000 - 150.000 kr. Endvidere kan der være gæld som man hæfter for, hvilket man skal være meget opmærksom på, og afmåle sit bud efter, eller få aftalt at lånene i ejendommen indfries ved den aftalte pris.


Få hjælp hos professionelle
Tag en snak med din bank, og få evt. hjælp hos en advokat, inden du byder på en ejendom. Det kan godt svare sig at betale lidt for at få den nødvendige hjælp og gennemgang. Det kan sikre at du får lavet den rigtige handel, ender med den rigtige finansieringsmodel, og ikke kommer til at stå med en ejendom af dårlig kvalitet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...