tirsdag den 29. juni 2010

Økonomi for dummies


Her kan du finde alt om økonomi for dummies. Ideen er at du kan gå herind, og hurtig få hjælp til at strukturere din økonomi, således at du hurtigt får det fulde overblik. Jeg har opstillet en række begreber, og forsøget at give dig forklaringen på disse, samt opstiller en model for en simpel, men effektiv økonomi.

En basisøkonomi har brug for 3 konti. En lønkonto, en budgetkonto og en opsparingskonto.

Lønkonto: Her indgår din løn + andre indtægter. Lønkontoen skal også være nem-konto. Fra din lønkonto overfører du hver måned et fast beløb til dine to andre konti - Budgetkontoen og opsparingskontoen. Forklaring til beløb kommer ved de enkelte konti.

Budgetkonto: Herfra betales ALLE dine FASTE udgifter som husleje, el, vand, varme, forsikringe, telefon, internet, licens, abonnementer mv. Der overføres et fast månedlig beløb fra din lønkonto til din budgetkonto, til at dække alle dine faste udgifter. På den måde skal du ikke spekulerer over om der er penge nok til at betale denne måneds faste udgifter. Det faste beløb finder du ved at lægge alle dine udgifter sammen. Det skal være de årlige tal. Når du har fundet det samlede beløb, lægger du 3 % oveni ved at gange med 1,03 og derefter dividerer du tallet med 12. Så har du din faste månedlige overførsel.

Opsparingskonto: På denne konto kan du spare op til ferie, bilreperationer, uforudsete udgifter eller blot skabe dig en kontant beholdning som du kan bruge senere hen. Det er altid en god ide at have en opsparing, da der ofte vil komme udgifter man ikke kunne forudse. fx hvis vaskemaskinen går i stykker, man taber og ødelægger sin telefon eller en udgift man havde glemt opstår. Beløbet vælger du selv, men jeg vil sige at man som minimum bør lægge 500 - 1.000 kr til side hver måned.

Udover dette skal du have et hævemedie. Her kan du vælge Dankort eller Visa electron. Vælger du dankort kan du bruge det i næsten alle butikker, men du har desværre også mulighed for at overtrække din konto. Med et Visa Electron kan du ikke overtrække, men kortet er ikke så udbredt som dankortet, og du kan derfor risikerer at du ikke vil kunne betale med det i enkelte forretninger.

For at sikre overblikket i din økonomi, så vil jeg anbefale dig at få netbank, og logge ind på denne jævnligt, for at du på den måde altid ved hvad saldoen på din konti er.

Opslag.

Nem-konto - En konto som det offentlige bruger til at betale dig ydelser. Det kan fx være skat eller børnepenge. Alle danskere skal have en nem-konto, og man kan kun have en nem konto pr. person

Saldo -Det beløb der er på din konto


Har du forslag til andre økonomiske begreber du gerne vil have forklaret, så læg en kommentar i bunden af artiklen, og jeg skal finde en forklaring til dig.

5 kommentarer:

  1. Tak for det her - Fik lige styr på det mest basale, inden jeg skal ned i banken.

    Fortsæt endelig din gode økonomi blog.

    SvarSlet
  2. Denne blog har hjulpet mig ret meget omkring min forvirring angående min økonomi, jeg har dog et spørgsmål som jeg ikke rigtig selv kan finde en løsning på, uanset hvor meget jeg søger på det.
    Hvordan sætter jeg min skatteprocent op på min arbejdsløn? Den er pt. på 36%, men vil gerne have den op på 40% for at undgå at betale skat omkring nytår.
    Et andet spørgsmål lyder: Hvor i skat.dk kan jeg se om min arbejdsplads trækker min løn ved hjælp af bikort eller hovedkort/frikort?
    På forhånd tak, kunne være en super dejlig hjælp hvis du kunne besvare de to spørgsmål :)
    Hilsner, Økonomi Dummy

    SvarSlet
  3. Hejsa Økonomi dummy

    Trækprocenten kan du få din arbejdsgiver til at rette. Det er virksomheden der indbetaler din skat, og lønningskontoret vil kunne ændre din indbetaling.
    Du kan ikke se om det er hovedkort eller bikort de trækker fra. Som udgangspunkt er det din arbejdsgiver der udbetaler med hovedkort, medmindre du har udleveret dette til en anden arbejdsgiver.

    SvarSlet
  4. Anbefaler du at lægge 3% til de samlede udgifter for at tage højde for inflationen?

    SvarSlet
  5. Hej Mathias. Jeg lægger 3 % til, for at budgettet hele tiden vil køre med et lille overskud, endvidere for at tage højde for prisstigninger og inflation. Ofte sker der det at priserne på de faste udgifter som forsikringer, el, varme, telefon mv. stiger i løbet af året. Mange mennesker lave dog kun budgetgennemgang en gang årligt, eller sjældnere. Derfor er det godt at have en lille buffer, der kan stå imod disse stigninger, så man ikke kommer i overtræk på budgetkontoen.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...