Omkostninger ved huskøb

Billed: www.sxc.hu Fotograf amaze646

Omkostninger ved huskøb
Når man køber hus er det selvfølgelig indlysende at man skal betale den pris, man er blevet enig med sælger om. Men der er dog en lang række andre omkostninger ved at købe bolig, som mange ikke er klar over, De samlede omkostninger kan derfor godt løbe op i 50 - 100.000 kr. mere end man først havde regnet med at man skulle betale for ejendommen. Jeg vil derfor belyse de omkostninger ved huskøb, som man skal være opmærksom på.

Advokat
Advokaten er den part der sikrer dig som køber, at købsaftale og andre dokumenter i handlen er udført korrekt, og med bedst mulige aftalevikår for dig. Endvidere er det din advokat der skal skrive og tinglyse skødet på ejendommen. Skødeomkostningen er altid 0,6 % af købsprisen. Der er dog den tvist, at man i Jylland deler denne omkostning mellem køber og sælger, hvor man på Sjælland lægger omkostningen over på køber Endvidere er der en betaling for udfærdigelse af skødet, samt gennemgang af købsaftalen, som koster mellem 5- og 10.000 kr.
Med en advokat er du sikret at der er taget højde for alt i købsaftalen. Skulle der mod forventning opstå en juridisk tvist, kan advokaten gøres ansvarlig, og han skal dække omkostningerne.




Forsikring
Når man køber hus, anbefales det meget kraftigt at tegne en ejerskifteforsikring, der dækker eventuelle skjulte fejl og mangler, som tilstandsrapporten og el-rapporten ikke har kunnet belyse. Denne forsikring koster mellem 10 - 40.000 kr. afhængig af husets alder, størrelse, om der er kælder osv. Sælger er forpligtiget til at tilbyde at betale ½ præmie af en ejerskifteforsikring. Dog er det ½ præmie af den billigste forsikring sælger kan finde. Så ønsker du en bedre dækning, skal du selv betale for den yderligere præmie.

Omkostninger til lån i bank og realkreditinstitut
Når du skal optage lån til køb af ejendom, er der også en række omkostninger til oprettelse af lån, herunder det banken og realkreditinstituttet skal have, men også det staten tager sig betalt, for at tinglyse pantebreve på ejendommen.
Omkostningerne til bank og realkreditinstitut kan svinge meget, og nogle gange kan man være god at presse prisen ned her, så vær vågen og sæt dig ind i den forskellige gebyrer og renter.

Få overblik over omkostninger ved huskøb
Et generelt godt råd er at bruge nogle timer på at sætte dig ind i de forskellige ting. Spørg grene din advokat, da han repræsenterer dig, uden at skulle sælge dig noget. AT læse dette indlæg er en god start. Tiden brugt på at sætte sig ind i de ting jeg nævner, kan meget nemt være hurtigt tjent hjem.

Låneomlægning omkostninger

Låneomlægning omkostninger

Der er i øjeblikket mange dansker der foretager låneomlægning af deres realkreditlån, da der er god muligheder for at spare penge, samt få fastforrentede lån med god mulighed for restgældskonvertering ved rentestigning. Det er ingen hemmelighed at låneomlægning, også kaldet konvertering, er forbundet med omkostninger, men hvad består omkostningerne af og er der mulighed for at minimerer omkostningerne ved en låneomlægning.

Flere aktører ved låneomlægning / konvertering af realkreditlån

Som udgangspunkt skulle man tro at det var realkreditforeningen og banken der får alle de penge man betaler. Men sådan er det ikke. Udover realkreditinstituttet og banken, er staten og obligationsejeren involveret.

Man skal derfor huske at en omkostning på 20.000 kan virke voldsom, men delt på 4 aktører er det egentlig ikke voldsomt

Omkostninger til Realkreditinstitut

Kreditforeningen vil ofte tage et fast gebyr på ml. 2.500 kr. og 4.000 kr. for at ekspederer lånesagen. Så skal man betale for indfrielsen af eksisterende lån, ofte ml. 750 kr. og 950 kr. For udbetaling af nyt lån skal der betales kurtage 0,15 % af hovedstolen, endvidere en garantiprovision på 0,1667 % pr. måned indtil pantebrevet på det nye lån er tinglyst, samt gebyr for oprettelsen af garantien på 600 kr. til 1.000 kr. Der beregnes ofte en ekspeditionstid på 2 måneder til tinglysning. Endelig kan du komme til at betale for en kurssikring. Se under omkostninger til obligationsejer.

Omkostninger til Banken

Banken tager et gebyr på ml. 2.000 kr. og 4.000 kr. for at ekspederer sagen. Dette dækker korrespondance med kunde og kreditforening, bevilling, modtagelse af underskrift mv.

Omkostninger til staten

Staten skal have et fast gebyr på 1.400 kr. for at tinglyse det nye pantebrev. Øges hovedstolen ved låneomlægning skal der endvidere betales 1,5 % af forskellen mellem det gamle låns hovedstol, og det nye låns hovedstol.

Omkostninger til obligationsejer

Det lån du indfrier, kan indfris på 3 måder.

1.      Indfrielse på termin. Et obligationslån skal opsiges med mindst to måneders varsel til næste termin. Fx er fristen for opsigelse til termin d. 1/10 d. 31/7. Indfries lånet til termin kan det opsiges til kurs 100.
For at sikre udbetalingen af dit nye lån bør du lave en kurssikring, da du ellers kan risikerer at kursen falder fra i dag, og frem til næste termin, hvor konverteringen af realkreditlånet finder sted. Ved kurssikring låses udbetalingskursen altså fast nu, frem til den dato hvor låneomlægningen finder sted. Omkostningen er afhængig af lånets størrelse, og hvor lang tid du kurssikrer. Omkostningen trækkes som et kursfradrag. Dvs. at hvis kursen i dag er 98,5 og omkostningen til kurssikringen er 0,5 % point i kursfradrag, får du derved lånet til kurs 98

  .      Pari straks opsigelse. Lånet opsiges med mindst 2 måneders frist, fx d 26/7 til termin d. 1/10. låneomlægningen finder dog sted hurtigst muligt, dvs. 10 hverdage frem, hvilket vil sige d. 10/8. For at få lov til dette, skal man betale differencerente frem til 1/10, da obligationsejeren har krav på min. 2 måneders rente fra opsigelsestidspunktet. Dvs. at har du et 5 % fast rente lån, skal du betale 50 dages rente, for at indfri dit lån. Til gengæld skal du ikke kurssikre dit lån frem til 1/10 og renterne er fradragsberettigede. Det er kursfradraget ved kurssikring ikke.

3.      Opkøb af obligationer. Er din obligationskurs under 100 kan du opkøbe obligationerne, og slippe for opsigelse, kurssikring og differencerente. Til gengæld skal du betale kurtage på 0,15 % af det gamle låns hovedstol. Dette er dog kun muligt når du konverterer fra en lav rente til en højere, fx fra 4% til 6 %

      Kan det svare sig at konverterer realkreditlånet

      Det kan godt virke som en voldsom omgang omkostninger, til mange forskellige aktører. Men det kan ofte svare sig at konverterer sit lån, når der er 2 % points forskel. Dels fordi man få en lavere rente, og dermed en lavere ydelse. Endvidere fordi gevinsten ved en opkonvertering er større når man konverterer til lån med lavere rente.

     

      Eksempel på omkostninger ved låneomlægning

Lån: 1.500.000 kr.

Rente: 5 %

Kurs: 104

Konverterring til 3,5 % fast rente, kurs 99,5

Lånes skal indfries pari straks med 40 dage til næste termin. Lånet er opsagt 2 måneder før næste termin.

Realkreditinstitut:

Lånesagsgebyr – 2.500 kr

Indfrielse af eksisterende lån – 950 kr.

Kurtage nyt lån –

Garantiprovision –

Garanti oprettelse – 600 kr.

Bank

Lånesagsgebyr – 2.500 kr.

Stat

Fast tinglysningsgebyr – 1.400 kr.

Variabelt tinglysningsgebyr

Rentens Udvikling

Rentens udvikling
Rentens udvikling har i flere år været historisk, på den måde at man aldrig har haft en lavere rente, både på den lange rente og den korte rente. I øjeblikket er renten på et historisk lavpunkt, og der er ikke udsigt til at den kommer til at stige ret meget på en 1-2 års horisont, som man ser på ovenstående graf over Nordeas forventning til renten. For at give en forklaring på den historiske udvikling i renten, skal man dele den op i to begreber, den lange rente og den korte rente. Den lange rente er den rente man betaler for et 30 årigt fastforrentet obligationslån med afdrag. Den korte rente er renten på 1 årige rentetilpasningslån.

Udviklingen i den korte rente
Efter finanskrisen udbrød i efteråret 2008, faldt den korte rente voldsomt. Dette skete som led i en plan fra den Europæiske Centralbank (ECB), om at understøtte virksomheder og privatøkonomier i en tid med stigende arbejdsløshed og faldende produktion og investeringer. Da krisen har bidt sig fast lige siden 2008 har man ikke kunnet hæve renten igen, og da krisen kun er blevet værre i Europa, er renten nu nede i et historisk lavt niveau.




Udviklingen i den lange rente
Den lange rente er faldet, men ikke helt så meget som den korte. Dette skyldes bl.a. at det ikke er de samme mekanismer der fastsætter den lange, som den korte rente. Den lange rente fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel på obligationer i det pågældende lan, i vores tilfælde Danmark. I forbindelse med krisen, har Danmark klaret sig rigtig godt, og derfor er mange udenlandske investorer interesseret i at købe danske obligationer. Når efterspørgslen er stor stiger prisen, som er kursen på obligationen. Når obligationskurserne stiger falder renten, og derfor har vi i Danmark en rente på 30 årige obligationer på 3 %

Skal jeg vælge fast eller variabel rente
Det er et rigtig svært spørgsmål. Hvis du tror på at renten skal være lav de næste 2-3 år, kan der være mange penge at spare, specielt hvis du har et realkreditlån på over 1,4 mio. kr. Men en fast rente på 3 % er lavt, og sikkert 30 år frem, hvilket set over et gennemsnit, er meget lavt. Endvidere er der mulighed for kursgevinst ved rentestigning. Jeg vil anbefale dig at tage en snak med din bank eller realkreditinstitut om dine muligheder.

Rådighedsbeløb ved huskøb

Rådighedsbeløb ved huskøb
Når man ønsker at købe et hus, er en af de vigtigste parametre, om det rådighedsbeløb man har ved købet, er godt nok, vurderet ud fra bankens synspunkt. Men hvor stort rådighedsbeløb ved huskøb skal man så have, og hvad dækker rådighedsbeløbet over?

Hvad dækker rådighedsbeløb over?
Rådighedsbeløbet er det beløb som familien skal have tilbage efter de faste udgifter er betalt, der skal dække mad, generelt forbrug som tøj, frisør, byturer, reparation af bil mv samt evt. opsparing til ferie eller anden opsparing. Det er dog meget forskelligt fra bank til bank, hvad der er med i rådighedsbeløb, og hvad der tages ud af rådighedsbeløbet, og anses som en fast udgift. Det kunne fx. være vedligehold/reparation af hus/bil, børneopsparing, personlig pleje, altså frisør og tandlæge mv. Det er derfor ikke altid den samme beregning man kommer frem til, hvis man forhører sig i forskellige banker. Så et godt råd er at få klarlagt, hvordan din bank beregner sig frem til dit/jeres rådighedsbeløb.

-->


Hvor stort et rådighedsbeløb skal man have
At svare på hvor meget man skal have i rådighedsbeløb er rigtig svært. Det skyldes at hver enkelt familie har sine forbrugsmønstre og prioriteringer, og deraf hver et behov for penge. Forskellen på to familier med 2 voksne og 2 børn kan strække sig fra et rådighedsbeløb på 8.000 kr. til 25.000 kr. Derfor vil banken altid medtage det tidligere forbrug, for ikke at sætte jer i en situation, hvor I slet ikke kan leve med den sum penge I har til rådighed, når de faste udgifter er betalt. Er I ikke i forvejen kunde i den bank, der skal give et tilbud på finansiering af huskøb, kan I blive mødt med dokumentationskrav for jeres tidligere forbrug. Dette oftest som indlevering af et privatbudget og lønsedler, samt evt. udskrift af kontoudskrifter for de seneste 3-6 mdr.
Selvom der er stor forskel fra familie til familie i forhold til rådighedsbeløb, kan banken have nogle minimumskrav til rådighedsbeløb, der gør at lån til den bolig I gerne vil købe, ikke kan bevilges af banken, selvom iÍ måske mener at I kan leve for mindre.

Tommelfingerregler ved huskøb
Omkring rådighedsbeløb, er en god tommelfingerregel, at man skal have 8.500 kr. for 2 voksne samt ekstra 1.500 kr. for hvert barn under 7 år, og 2.000 kr. for hvert barn over 7 år.
Endvidere er der ikke mange banker der tillader en samlet gæld, på over 3,5 gange af jeres samlede årsindkomst. Dvs. at hvis I tilsammen, før skat, tjener 700.000 kr. kan i maksimalt have gæld for 2.450.000 kr. Dette inkluderer SU gæld, gæld i bil, kassekreditter og forbrugslån.

Fælles økonomi

Fælles økonomi

Fælles økonomi er et udtryk der er brugt i mange år, og er betegnelsen for at to eller evt. flere separate privatøkonomier, lægges sammen til en fælles. Fx når man flytter sammen, og skal deles om de faste udgifter, eller når man bliver gift, og vælger at få fælles lønkonto. Men er fælles økonomi en god ide, hvad er fordelene og hvad er ulemperne. Det vil jeg forsøge at belyse her.

Fordele ved fælles økonomi

Fordelen er helt klart overblik. Det giver langt bedre overblik kun at have en budgetkonto samt fælles opsparingskonti. Mange mister overblikket med en fælles budgetkonto til de udgifter der deles, en budgetkonto til hver for egne udgifter, egen lønkonto, egen opsparing, fælles opsparing, fælles madkonto og overførsler frem og tilbage mellem alle disse konti. Har man fællesøkonomi, deler man lige over på budgettet, eller den der tjener mest, betaler også mest ind. Har man også samtidig fælles lønkonto, skal der kun laves en overførsel til budget, hvilket igen gør det hele nemmere.

Fælles økonomi hvordan

Når man for første gang skal starte med at have fællesøkonomi, vil jeg anbefale, at man starter med at have en fælles budgetkonto til langt de fleste faste udgifter. Enkelte ting som fx bladabonnementer og lign kan stadig køre fra jeres egen lønkonto. Tjener i ca. lige meget, så del budgetoverførslen i 2 lige dele, så I har ca. lige meget tilbage på jeres lønkonti. Ellers prøv at fordel overførslen, så I har lige meget tilbage på jeres lønkonti. På den måde er der ikke en der har mange penge, og en der har få. Lav også gerne en fælles madkonto, som I betaler lige meget ind på. Så er der til det månedlige forbrug af mad. På den måde sikrer i husfred, og der er samtidig overblik over økonomien.

Ulemper ved fællesøkonomi

Hvis en af jer tjener mere end den anden, kan man godt føle at det er "snyd" at man bidrager mere end den anden. Det er dog vigtigt at huske at man som par er en enhed eller et hold, og man skal spille sammen. Man skal dog have gjort op med sig selv, at det er ok at man bidrager til hans tv pakke, eller hendes lidt store telefonregning, eller kan der hurtigt opstå uenigheder. Når dagen er omme, går det nok lige op, og lang de fleste, 90 % af den samlede sum, er alligevel fællesudgifter (husleje, forsikringer, varme, el osv.)

Seneste søgninger:
Fælles økonomi
fællesøkonomi
Fælles økonomi hvordan

Hvad er rente

Hvad er rente
Rente fremkommer i to tilfælde. Enten hvis man skal låne penge tilæ køb af bil, bolig, forbrug mv. Andet tilfælde, er hvis man har penge (overskudslikviditet) man ønsker, at placere i en bank, pensionskasse el. investerer i obligationer eller lign. Rente er altså prisen på penge. Som næsten alle andre objekter/produkter, har penge altså også en pris. Der er dog forskel på hvad prisen på penge er, i forhold til, om man skal låne pengene, eller har penge der kan sættes ind på en opsparing. Renten på opsparing er ofte lavere, end det man skal betale for at låne penge. Hvorfor, vil jeg komme ind på senere i dette indlæg.

Rente ved udlån
Når man skal låne penge (oftest i en bank) vil banken tage sig betalt (rente) for at stille pengene til rådighed for dig. Renten er det banken bl.a tjener penge på, udover gebyrer for oprettelse af lån. Renter på udlån, fastsættes ud fra, hvilken type gæld der et tale om. Låner du til bolig, er renten oftest lavere, end ved lån til forbrug. Det skyldes, at bankens risiko for at tabe pengene, er større på forbrugslån, end ved lån med sikkerhed i bolig eller bil. Endvidere at der kan tages sikkerhed i en bil eller bolig, hvorimod et fjernsyn, kun repræsenterer en værdi i meget kort tid.




Rente på indlån
Har du penge, kan du tilbyde banken at indsætte dem i banken, mod at de betaler dig en pris (rente) for dine penge. Banken kan bruge pengene, til at låne videre til andre kunder, der har brug for lån. Derfor vil banken også give en lavere rente på indlån, i forhold til hvad man skal betale for udlån. Der skal jo være en forskel, for at der er overskud, samt en risikopræmie, der skal dække risikoen, for at banken ikke får alle pengene ind igen. Oftest fastsættes renten, ud fra hvor lang tid du vil binde pengene. Grunden til dette, er at banken ved hvor lang tid de kan arbejde med dine penge.
Det skal lige bemærkes at dine penge ikke er i risiko fordi banken låner dem ud til andre. Pengene vil stå på din konto hele tiden, og blive frigivet på det aftalte tidspunkt.
Andet alternativ til opsparing i banken, er køb af obligationer, men her tager man sig også en risiko, omend den er begrænset.


Garanti op til 750.000 kr
I kølvandet på finanskrisen, har regeringen vedtaget en bankpakke, hvilket betyder, at staten garanterer kontante indlån i en bank, med op til 750.000 kr. pr. person. Dvs. at har man penge på en fællesejet konto, er beløbet 1.500.000 kr. Derfor bør man, hvis man har indlån over 750.000/1.500.000 kr. i en bank, vurderer om banken kunne være i en risiko for at gå konkurs, og derved risiko for, at du mister en del af dine penge i banken. information kan du bl.a. finde på www.finanstilsynet.dk 

Hvad er betalingsservice

Hvad er betalingsservice
Hver måned, bliver hundretusindevis af betalinger foretaget automatisk vi PBS's system betalingsservice. Mange af os tænker ikke på at det er er der, og tager det for givet, at girokort afløses af automatiske betalinger. Der er dog også stadig unge mennesker der skal starte med faste batalinger, og andre som aldrig har brugt betalingsservice, og til jer har jeg her lige lavet en lille guidet til spørgsmålet, Hvad er betalingsservice.


Grundlæggende funktioner ved betalingsservice
Betalingsservice, er en service, hvor du kan tilmelde de faste regninger / girokort til en automatisk betaling, på en given forfaldsdato. Det kan være en gang om måneden, hver anden måned, hvert kvartal osv. Når betalingen er tilmeldt, fortsætter den med at betales via betalingsservice, indtil dit kundeforhold stopper hos den udbyder du køber et produkt af, eller indtil du afmelder aftalen. På den måde slipper du for at skulle huske at betale girokortet, og sparer evt. gebyr for dette. Endvidere er du sikker på ikke at få rykkere, da alle regninger betales.




Forudsætning for betalingsservice
En forudsætning er dog at der altid er penge på din konto, til at betale regningerne fra din konto. Hertil kan det klart anbefales at oprette en budgetkonto.
Ca. 3 hverdage før den sidste i hver måned, modtager du en oversigt over næste måneds betalinger, så du kan se hvad der bliver betalt, til hvem og for hvad. Oversigten kan modtages pr. post eller elektronisk.

Hvordan kommer jeg i gang
På de girokort du modtager, er oplyst de numre du skal bruge til at tilmelde regninger til betalingsservice. Se nedenstående billede af girokort. Du kan via din netbank tilmelde regningen til betalingsservice. Proceduren kan afvige fra netbank til netbank. Hvis du ikke er tryg ved dette, kan du kontakte din bank, som vil hjælpe dig i gang.