Rådighedsbeløb ved huskøb
Når man ønsker at købe et hus, er en af de vigtigste parametre, om det rådighedsbeløb man har ved købet, er godt nok, vurderet ud fra bankens synspunkt. Men hvor stort rådighedsbeløb ved huskøb skal man så have, og hvad dækker rådighedsbeløbet over?
Hvad dækker rådighedsbeløb over?
Rådighedsbeløbet er det beløb som familien skal have tilbage efter de faste udgifter er betalt, der skal dække mad, generelt forbrug som tøj, frisør, byturer, reparation af bil mv samt evt. opsparing til ferie eller anden opsparing. Det er dog meget forskelligt fra bank til bank, hvad der er med i rådighedsbeløb, og hvad der tages ud af rådighedsbeløbet, og anses som en fast udgift. Det kunne fx. være vedligehold/reparation af hus/bil, børneopsparing, personlig pleje, altså frisør og tandlæge mv. Det er derfor ikke altid den samme beregning man kommer frem til, hvis man forhører sig i forskellige banker. Så et godt råd er at få klarlagt, hvordan din bank beregner sig frem til dit/jeres rådighedsbeløb.
-->
Hvor stort et rådighedsbeløb skal man have
At svare på hvor meget man skal have i rådighedsbeløb er rigtig svært. Det skyldes at hver enkelt familie har sine forbrugsmønstre og prioriteringer, og deraf hver et behov for penge. Forskellen på to familier med 2 voksne og 2 børn kan strække sig fra et rådighedsbeløb på 8.000 kr. til 25.000 kr. Derfor vil banken altid medtage det tidligere forbrug, for ikke at sætte jer i en situation, hvor I slet ikke kan leve med den sum penge I har til rådighed, når de faste udgifter er betalt. Er I ikke i forvejen kunde i den bank, der skal give et tilbud på finansiering af huskøb, kan I blive mødt med dokumentationskrav for jeres tidligere forbrug. Dette oftest som indlevering af et privatbudget og lønsedler, samt evt. udskrift af kontoudskrifter for de seneste 3-6 mdr.
Selvom der er stor forskel fra familie til familie i forhold til rådighedsbeløb, kan banken have nogle minimumskrav til rådighedsbeløb, der gør at lån til den bolig I gerne vil købe, ikke kan bevilges af banken, selvom iÍ måske mener at I kan leve for mindre.
Tommelfingerregler ved huskøb
Omkring rådighedsbeløb, er en god tommelfingerregel, at man skal have 8.500 kr. for 2 voksne samt ekstra 1.500 kr. for hvert barn under 7 år, og 2.000 kr. for hvert barn over 7 år.
Endvidere er der ikke mange banker der tillader en samlet gæld, på over 3,5 gange af jeres samlede årsindkomst. Dvs. at hvis I tilsammen, før skat, tjener 700.000 kr. kan i maksimalt have gæld for 2.450.000 kr. Dette inkluderer SU gæld, gæld i bil, kassekreditter og forbrugslån.
Henset til, at kravet til rådighedsbeløbet ved en offentlig gældssanering udgør 15.520 kr. pr. måned til 2 voksne og 2 børn mellem 7-17 år, er det oplyste rådighedsbeløb på 12.500 kr. ikke for stort, også selv om man tager hensyn til, at de faste udgifter ved gældssanering kun udgør boligudgifterne inkl. el, gas, varme m.m. således at den gældssaneringssøgende af råpdighedsbeløbet selv skal afholde alle andre udgifter som f.eks. licens, telefon, internet, indbo- og ulykkesforsikringer m.m.
SvarSletAccepterer banken et rådighedsbeløb på 12.500 kr. når alle faste udgifter er fratrukket, ligger dette reelt på linie med eller under det rådighedsbeløb som accepteres i en offentlig gældssanering - og det kan ikke passe, at et pengeinstitut lader dets kunder købe fast ejendom med et rådighedsbeløb der er mindre end i en offentlig gældssanering.
Tak for din kommentar vedr. rådighedsbeløb ved huskøb. Dog er et rådighedsbeløb på 12.500 kr. for 2 voksne og 2 børn ikke urealistisks.
SletDet rådighedsbeløb du nævner ved gældssanering, er jo uden en lang række faste udgifter, som jeg i min angivelse af rådighedsbeløb, ikke skal dække fra rådighedsbeløbet. Licens, telefoni, internet, forsikringer mv kan nemt udgøre 2.000 kr. pr måned, og derfor er de to beløb ikke så forskellige. Da det rådighedsbeløb du angiver reelt er 13.520 kr. Heraf er der så også omkostninger til bil, vedligeholdelse af hus, bil mv, opsparing til pension mv.
Man kan ikke sammenligne æbler og bananer, og det synes jeg lidt du gør her, da definitionen af rådighedsbeløbet skal være ens ved sammenligning. Endvidere skal der ses på hvad familien betaler til, og evt. opsparer til, før de kommer frem til deres rådighedsbeløb.
Du har desværre ikke læst hvad jeg skriver. Når det rådighedsbe-løb som accepteres ved gældssanering reduceres med udgifterne til dækning af faste udgifter udover bolig m.m., f.eks. tele-fon, licens, internet, forsikringer m.m. i alt skønnet 1-2.000 kr. pr. mdr. havner man på 13.500 - 14.500 kr. som kan sammen-lignes med bankens krav til rådighedsbeløb. Bil har man normalt ikke når man får gældssanering.
SletAt det af dig oplyste beløb er i underkanten bekræftes yder-ligere af Finanstilsynets nylige besøg hos BRF, hvor man har udtalt, at BRF´s rådighedsbeløb er i underkanten af hvad sammenlignelige institutter benytter. Mig bekendt har BRF´s krav til rådghedsbeløb hidtil været på minimum 14.000 kr.
Bolius oplyser minimum 15.000 kr. til en familie på 2 voksne og 2 børn.
Så hvis et pengeinstitut mener, at 12.500 kr. er tilstrækkeligt til 2 voksne og 2 børn, er det efter min mening å grænsen af det ansvarspådragende - medmindre familiens hidtidige adfærd bekræfter, at man gennem længere tid har kunnet klare sig for de 12.500 kr.
Og ja, jeg har mere end 25 års erfaring i den finansielle branche, både som bankrådgiver og i en kreditafdeling, så min holdning er ikke grebet ud af luften.
Jeg er glad for at du nævner adfærd, som en del af vurderingen af rådighedsbeløb, da det netop er en vigtig parameter. Nogle kan leve for mindre, andre mere.
SletSom jeg også skriver kan rådighedsbeløb være en svær størrelse, da det er forskelligt om poster som vedligeholdelse, brændstof, opsparing indgår i rådighedsbeløbet eller ej, og derfor kan de forskellig banker have forskellige tilgange til rådighedsbeløb. Det er dog en vurdering af den enkelte familie, i forhold til adfærd, hvor meget de skal låne, hvad de ellers har af opsparing osv. Derfor kan BFR have en rettesnor, og Jyske Bank en anden.
At der kan være en vis usikkerhed omkring størrelsen på rådighedsbeløbet fritager ikke for, at det beløb der meldes ud skal være realistisk, og det er dit med sikkerhed ikke. Da jeg var ansat i Nordea, tog jeg initiativ til at rådighedsbeløbet blev ændret, idet det hidtidige da havde været anvendt uændret i mere end 10 år. I det pågældende Område blev rådighedsbeløbet fastsat til 12.500 - og det er nu mere end 10 år siden. Hvis du undersøger hvad der ligger på nettet, bl.a. Forbrugerstyrelsens Familebudget 1995 eller CASA´s standardbudget for familier, vil du nå frem til. at kravet til rådighedsbeløb i 1995 lå omkring 10 tkr. og i 2005 på ca. 14.5 tkr. - i begge tilfælde uden hensyn til uforudseete udgifter/opsparing. Begge tal skal naturligvis fremskrives til 2013 priser.
SletDet er efter min mening useriøst at tro, at familer i 2013 i gennem længere tid kan klare sig for de tal som du oplyser.
Som tidligere skrevet, er rådighedsbeløb en svær og individuel størrelse. Se fx. dette debatforum, til holdninger til hvor stort et rådighedsbeløb man har brug for, samt diskussion omkring hvad rådighedsbeløbet dækker.
Slethttp://dindebat.dk/penge-privatoekonomi-forsikring/791733-huskoeb-og-raadighedsbeloeb.html
Se endvidere denne artikel vedr. bankernes krav til rådighedsbeløb.
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1582134/banker-oeger-krav-til-laaneres-raadighedsbeloeb/
Min opfordring er derfor at man kontakter sin bank, og får vurderet rådighedsbeløbet ved huskøb, ved at få et boligkøberbevis.