lørdag den 30. april 2011

Få styr på din økonomi


Få styr på din økonomi
Økonomi er en meget central del af vores liv. Vi skal tjene penge for at kunne få dagligdagen til at hænge sammen. Det er for nogle svært at få det optimale ud af den privatøkonomi man har, enten fordi man ikke interesserer sig for det, eller finder det meget svært at overskue økonomi. Men det er faktisk nemt at skabe overblik og forståelse for hvordan man får styr på sin økonomi.

Skab overblik
For at skabe overblik, så du kan få styr på din økonomi, skal du gøre det så simpelt som muligt. Hav en budgetkonto hvor alle regninger bliver betalt fra, have en lønkonto og en opsparing og så ikke mere. Lav et budget, eller få hjælp i banken til det, så du ved hvad dine faste udgifter er, og hvad du har tilbage til forbrug, ferie og uforudsete udgifter. Brug netbank ofte, så du ved hvor mange penge du har på kontoen, for at sikre at du ikke bruger mere end du har.




Pas på hurtige lån
Hurtige lån i butikken til briller, tv og andre forbrugsgoder kan være meget tillokkende. Men pas på, disse lån er dyre og du skaber en forbrugskultur hos dig selv, hvor du vænner dig til at købe før du har penge. Hvis du mister overblikket kan det blive en skrue uden ende, hvor du kan risikere at ende med en meget høj gæld. Så pas på. Spar pengene op først, og vurder om du virkelig har brug for en ny telefon til 5.000 kr. eller det nye fjernsyn, når nu det du har er fint og virker.

Fordele ved at have styr på privatøkonomien
Der er mange fordele ved at have styr på sin økonomi. For det første sikre du at der ikke bruges flere penge end du har, og dermed sparer du renter og rykkergebyrer. At have overblik over økonomien giver også mere ro, og man undgår mange bekymringer og skænderier, hvis økonomien kører. Hvis du aldrig har set luksusfælden på tv3, så vil jeg anbefale dig at se et par afsnit. Her er det tydeligt hvilke fordele familierne der får hjælp til økonomien får ud af det, og samtidig kan du se hvad man ikke skal gøre, i forhold til økonomi.

Jeg har i min blok skrevet om hvordan du laver et budget, samt omkring de hurtige lån. Du kan i menuen til højre finde dem, hvis du har lyst til at vide mere om emnet.

lørdag den 2. april 2011

Hvad er ÅOP - ÅOP forklaring


Hvad er ÅOP
ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, og er en betegnelse for hvor dyrt, eller billigt, et lån er, når omkostninger regnes om til en rente.

Forklaring ÅOP
ÅOP bruget til at kunne sammenligne lån med hinanden, sådan at forbrugeren kan se hvilket lån der er dyrest/billigst. Dette gøres ved at omkostninger, dvs oprettelsesgebyr, stiftelsesprovision, bevillingsprovision, kontogebyr, betalingsgebyr mv. omregnes til en rente, og tillægges renten på lånet. De to sammenlagt giver ÅOP

ÅOP før skat er imidlertid ikke den reelle pris der betales, idet beregningen f.eks. ikke tager højde for skattefradrag. ÅOP efter skat er den eneste reelle måleenhed, der giver kunderne reel information, når denne skal orientere sig på lånemarkedet. Grunden til dette er at rente og bidrag kan trækkes fra i skat, hvorimod gebyrer ikke kan. Derfor er ÅOP efter skat den bedst sammenlignelige, da den angiver nettobeløbet. Vær opmærksom på at ÅOP normalt angives som bruttobeløb, dvs. før skat.




Beregning af ÅOP
En god tommelfingerregel er først at finde ud af hvad den reelle rente på lånet er. Lad os sige at renten er 3 %, men ÅOP er 10 %. Det betyder at ÅOP efter skat er 9 %. Dette beløb fremkommer på den måde, ved at ca. 1/3 er fradragsberettiget, og man derfor får et skattefradrag, svarende til 1/3 af renteudgiften. Gebyrerne er ikke fradragsberettiget. Sammenligner du så med et lån hvor renten er 8 %, og ÅOP er 11 %, er ÅOP efter skat 8,33 %. Det Betyder at lånet med en høj rente, i sidste ende er det billigste, pga. skatte fradraget.
Følgende opstilling kunne sagtens finde sted, mellem en bilforhandler og en bank. Banken med den højeste rente, men laveste gebyrer.

Hvilket lån skal jeg vælge
Hvilket lån skal jeg vælge, tænker du så nu. Du skal gå efter de lån med laveste ÅOP. Dem finder man oftest i bankerne, så forsøg at samle din gæld her. Forsøg at skille ÅOP i rente og andre omkostninger, og træk så 1/3 fra renten, så får du ÅOP efter skat, og kan ud fra det vælge det billigste lån.


Hvis du vil have fuldt overblik over alle de omkostninger der regnes med i ÅOP, så klik her

tirsdag den 29. marts 2011

Hvordan undgår man kortsvindel


Hvordan undgår man kortsvindel?
Der er mange muligheder/risici for kortsvindel. Det kan ske ved aflæsning/kopiering af kortet, tyveri af kortet eller ved såkaldte phishing mails, hvis formål er at stjæle oplysninger ved at skræmme dig, eller lokke dig med pengepræmier. Men uanset hvilken måde, svindlere forsøger at få fat i dit kort eller kortoplysninger, kan man ved rettidig omhu, gøre det meget svært for svindlerne.

Daglig brug af kortet
Til hverdag er det vigtigt at du, når du bruger kortet, beskytter din kode, så den er svær for en potientel tyv at aflure. Ved pengeautomater skal du være opmærksom på, at der hvor du indfører kortet, ikke sidder en indføring, et stykke ud af automaten, i forhold til normalt. Tyve sætter nemlig ofte en aflæser udenpå den normale kortindføring, for at kopiere kortet. Endvidere bør du opbevare dit kort forsvarligt i en lukket taske eller inderlomme, for at undgå at tyve nemt kan stjæle kortet




Phishing mail
Phishing mail har det formål at lokke kortoplysninger ud af dig, enten ved at udgive sig for at være sendt fra din bank, MasterCard eller Visa, eller fra et lotteri. kommer det fra en finansiel udbyder, er det ofte med en tekst om at dit kort er blevet misbrugt og spærret, og du skal give oplysninger om  kortnummer, udløbsdate, sikkerhedskode, kortudsteder mv. Alternativt får du en mail om at du har vundet nogle penge og du lige skal give dine oplysninger, så pengene kan indsættes på din konto.
GIV ALDRIG DINE OPLYSNINGER PÅ DENNE MÅDE!!!
Legitime selskaber vil aldrig bede om dine kortoplysninger. Hvis de har noget med dit kort at gøre, har de allerede de oplysninger de skal bruge, for at kunne foretage sig det de skal.

Din risiko ved kortsvindel
Alle der har et betalingskort, har en selvrisiko på 1.200 kr. såfremt kortet bliver misbrugt. Resten dækker banken. Har du dog udvist grov uagtsomhed, ved at fx udlevere koden til kortet, eller bevist udleveret oplysninger, med den viden at de vil blive misbrugt, skal du selv dække det hele. Det kan derfor være en god ide at passe på svindel og tyveri, da det vil koste dig 1.200 kr.

mandag den 7. marts 2011

Hvad er PAL skat


Hvad er PAL skat
PAL skat er en forkortelse af pensions afkasts skat. Med andre ord er PAL skat den skat man betaler af det afkast man kan generere på sin pensionsordning. Afkastet består af renteindtægt og afkast på aktier og obligationer i form af udbytte og kursgevinst. Når man opnår afkast på en pensionsordning, hvad enten det er en kapitalpension, ratepension eller en livrente, og om afkastet kommer fra rente eller udbytte/kursgevinst, beskattes afkastet med 15,3 %.




Hvad er negativ PAL skat
Negativ PAL skat opnår man i år, hvor ens aktien og obligationsinvestering har givet et tab. Her beregner man en PAL skat af det beløb man har tabt, og kan så fremføre det til fremtidige år med gevinst. Dvs. at hvis du i år 2008 har et tab på 50.000 på din pensionsopsparing, får du en negativ PAL skat på 7.500 kr. Har du så i 2009 en gevinst på 100.000 kr. skulle du have betalt 15.000 kr. i PAL skat, men fordi du i 2008 havde et tab på 7.500 kr. modregnes dette og du skal kun betale 7.500 kr. i PAL skat.

Pensionsordninger placeret kontant kan ikke give negativ PAL skat, da renten aldrig vil blive lavere end 0 %

Læs også: Regler for ratepension

Hvordan opkræves skatten
PAL skatten opkræves af banken, som så sender pengene videre til skat. Du kan derfor ikke kontakte skat for at få oplyst hvor meget du har betalt. For en specifikation af din PAL skat, skal du kontakte banken eller pensionsselskabet, som så kan udlevere en beskrivelse af udregningen til dig.

Overtræk på pensionskonti
Mange oplever at der opstår overtræk på deres pensionskonto, når der trækkes PAL skat. Overtrækket skyldes, at skatten opkræves fra kontantkontoen, tilhørende et depot. Har der ikke været kontanter til betalingen, går den i overtræk. Du kan ikke tvinges til at betale overtrækket, men du vil nok blive opfordret til det. Gør du det ikke , bliver overtrækket modregnet i fremtidige indskud, eller ved salg af værdipapirer. Endvidere skal du betale en overtræksrente, da banken eller pensionskassen har lagt pengene ud til skat.

onsdag den 2. marts 2011

Hvornår skal man omlægge sit realkreditlån - Fastforrentet obligationslån


Hvornår skal man omlægge sit realkreditlån - Fastforrentet obligationslån

Der er to scenarier hvor det kan betale sig at omlægge sit realkreditlån. Enten ved opkonvertering (når man omlægger til en højere rente), eller nedkonvertering (når man omlægger til et lån med lavere rente). Der er forskellige fordele ved begge konverteringsmuligheder for fastforrentede obligationslån.

Generelt ved konvertering
Man bør ikke omlægge/konvertere lån med en restgæld på  mindre end 250.000 kr. da omkostningerne hertil er for store.
Der bør være et udsving på mindst 2 % point i forhold til din nuværende rente, for at sikre at gevinsten ved konvertering er fornuftig.
Har du under 10 år tilbage på dit lån skal du også tænke dig godt om før du omlægger, og sørge for at din strategi omkring omlægninger en godt gennemtænkt. Overvej konvertering til rentetilpasningslån hvis din horisont med lånet er kort.




Opkonvertering
Opkonvertering foretages, for at konvertere til en højere rente, mod at indfri til en lav kurs, og derved opnå en reduktion i restgælden. Man kan opkonvertere lånet ved at konvertere til et nyt lån med fast rente fx fra 4% til 6%. Man skal dog her tro på at renten igen falder, da den højere ydelse, pga. af renteforhøjelsen, helst ikke skulle spise restgældsbesparelsen op. Hvis du tror at renten har nået sit højeste og snart vil falde, bør du overveje konvertering til rentetilpasningslån.

Nedkonvertering.
En nedkonvertering foretages, når man konverterer sit lån til en lavere rente. Man opnår her ikke en kursgevinst, men oftest en restgældsforøgelse, da omkostninger + kurstab lægges til hovedstolen. Fordelen her er at du sikrer dig en lavere ydelse, og gerne skulle tjene omkostningerne hjem, i form af en lavere rentebetaling.

onsdag den 16. februar 2011

Renteforventning 2011


Renteforventning 2011
I de seneste år har vi set en meget lav rente, i kølvandet på finanskrisen, som har lagt verden ned, og presset mange lande økonomisk. For at stimulere væksten, og sørge for at folk har penge til forbrug, har man derfor sænket renten til et rekord lav niveau.

Men hvordan skal renten udvikle sig i 2011?




Kort og lang rente
Før man kan beskrive renteforventning for 2011, skal man lige have rentebegreberne på plads. Når man snakker rente er der grundlæggende 2 renter. Den korte rente og den lange rente. Den korte rente er den rente som bestemmer prisen på variabelt forrentede banklån og kreditter, samt realkreditlån med variabel rente som rentetilpasningslån (flexlån) samt rentegarantilån (lån med renteloft). Den lange rente er den rente der beskriver obligationsrenten på 30 årige obligationer.
Den rente man hører mest om er den korte, da den kan ændres fra centralbankerne. Den lange rente er markedsbestemt ud fra makroøkonomiske tal som olieprisen, ledighed i USA og Kina, arbejdsløshed i de store økonomier i verden mv.

Hvordan udvikler renten sig i 2011
Den korte rente forventes at blive på det lave niveau, den er på, frem til slutningen af 2011, hvor man forventer at den i sidste kvartal af 2011 bliver sat op med 0,25 fra ECB. Endvidere forventes det at rentespændet til eurozonen skal forhøjes med 0,05 % point. Dvs. at den korte rente forventes at stige med 0,3 % point i 2011.
Den lange rente forventes at stige langsomt i takt med at verdensøkonomien lige så stille forbedres. Dog vil det ikke ændre på at fastforrentede 30 årige obligationslån stadig vil have en rente på 5 %, dog med en lidt forringet kurs, i forhold til den nuværende.

Se denne video hvor tre eksperter fra hhv. BRF kredit, Realkredit Danmark samt MyBanker udtaler sig om udviklingen i renten i 2011

tirsdag den 15. februar 2011

Hvad er rådighedsbeløb


Hvad er rådighedsbeløb
Hvad er rådighedsbeløb, og hvad dækker det over. Det spørgsmål møder jeg ofte, og vil derfor her kort forsøge at ridse det op. Rådighedsbeløb er de penge man har til rådighed, når alle faste udgifter, samt benzin og opsparing er betalt/overført. Rådighedsbeløbet er altså de penge som man har til at købe mad, tøj, gaver, rejser, tivoli besøg mv. for. Det er vigtigt at kende rådighedsbeløbet, så man kan tilpasse sit løbende forbrug i forhold til de penge man har til rådighed. På den måde undgår man overforbrug.




Hvad er et normalt rådighedsbeløb.
Det er faktisk ikke nemt at sige, hvad et normalt rådighedsbeløb er. Der er stor forskel på familier og hvor meget de bruger af penge. En familie spiser meget økologisk mad, som er noget dyrere end hvis man fint kan leve med at købe discount og tilbudsvarer. Nogle vil have mærketøj, og andre laver selv tøjet. Derfor er rådighedsbeløbet noget som man skal finde ud af individuelt, i forhold til den måde man vil leve på.

Hvad siger banken
I bankerne har man nogle tommelfingerregler. 2 voksne skal have omkring 8.000 + 1.500 pr. barn. Men banken vurderer også historikken, og hvis man kan dokumenterer at man fint har kunnet klare sig med et rådighedsbeløb på 6.000 kr. så accepterer banken også dette. Banken blander sig dog kun i dit/jeres rådighedsbeløb, nå i fx laver en låneforespørgsel, eller ønsker en detaljeret gennemgang af jeres økonomi. Vær her opmærksom på at banken ikke kan se rådighedsbeløbet, da man regner det ud ved hver forespørgsel, ud fra lønsedler, budget og årsopgørelse.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...