Modregning i førtidspension

At beregne modregning i førtidspension, kan være ret kompliceret, da der er flere ting der kan modregnes. Der findes online beregnere som kan give dig et indblik i, hvad du ca. kan forvente i udbetaling af førtidspension. Dog skal du vide en masse om indtægter og formue for din ægtefælle samt dig selv. Jeg vil derfor her, give dig et hurtigt indblik i reglerne for modregning, så du er bedre rustet til udregningsmodellerne, eller en snak med kommunen / Udbetaling Danmark

Kort om - Hvad er førtidspension
Førtidspension gives til personer som har mistet arbejdsevnen, i sådan en grad, at de vurderes ikke at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. I 2003 blev reglerne for førtidspension ændret radikalt. Før 2003 var der 4 typer førtidspension, og reglerne for udbetaling og modregning var meget komplicerede. Endvidere vil nogle, argumenterer for at det var for "nemt" at få førtidspension. Reglerne blev derfor simplificeret sådan at der kun er en førtidspension. Samtidig blev reglerne for hvem der må få førtidspension strammet væsentligt.

Fradrag i indtægt hos ægtefæller eller samlever:
Er ægtefællen ikke-pensionist, foretages et fradrag i ægtefællens indtægt svarende til pensionssatsen for gifte/samlevende, dvs. 185.388 kr. Efter dette fradrag kan ægtefællens indtægt højst indgå i pensionsberegningen med 241.400 kr. Er også ægtefælle eller samlever pensionist, er indtægtsgrænsen 365.100 kr. Disse beløb indgår i beregningsgrundlaget for fradragsbeløbet.


Bundfradrag ved førtidspension

Man har dog et bundfradrag, som ikke modregnes i førtidspensionen:

                                                   Fradrag:

Enlig                                             74.300 kr.
Gift med ikke-pensionist            117.700 kr.
Gift med pensionist                    117.700 kr.

Førtidspensionen nedsættes med 30 % af beregningsgrundlaget efter fradrag, dog kun 15 % hvis begge er pensionister.

Indtægtsgrundlaget udgør alt indtægt, på når sociale pensioner som sygedagpenge, folkepension mv. Dog med maks. grænser på 216.400 kr. og 365.100 kr. som beskrevet ovenfor.

Jeg håber dette har givet dig et hurtigt indblik i modregning i førtidspension. Du er meget velkommen til at sende en kommentar hvis du har kommentarer eller spørgsmål. Ønsker du at få en nærmere beregning, kan du følge linker herunder.

Beregning Førtidspension

Hvad er negativ pal skat

I forbindelse med mit indlæg - Hvad er PAL Skat - Har jeg fået flere spørgsmål vedr, hvad er negativ PAL skat. Jeg vi derfor i dette indlæg, forklare hvad det betyder når PAL skatten er negativ, og hvordan det påvirker pensionsopsparingen på kontoen.




Hvad er PAL skat.
PAL står for PensionsAfkastLoven, som beskriver noget om aftast på pensionsordninger. Dette gælder for Aldersopsparing, Ratepension, Kapitalpension, Livrente og selvpension. Dvs. alle typer pensionsordning der findes i Danmark. PAL skat er den skat men betaler på afkastet af pensionsordninger, hvad enten de står i kontanter eller er investeret. PAL skatten udgør i øjeblikket 15,3 % af afkastet. Skatten bliver afregnet via banken eller pensionskassen, og den fremgår derfor ikke af din årsopgørelse.

Læs også: Hvad er PAL skat

Hvornår bliver PAL skat negativ
PAL skat blive negativ, når man har tabt penge på sine investerede midler på pensionsordning. Et eksempel på dette er at man i 2015 taber 100.000 kr. på sine pensionsordning. Dette tab beregnes der en PAL skat af, men da det jo er et tab, er PAL Skatten negativ. I dette tilfælde med 15.300 kr.

Hvis man så næste i år 2016 får et afkast på 200.000 kr. vil PALskatten blive beregnet til 30.600 kr. Men det er her den negative PAL skat kommer ind og giver os en hjælpende hånd. Man må nemlig modregne den negative PAL skat fra sidste år, og i denne beregning, så i år 2016 vil man kun skulle betale 15.300 kr. i PAL skat. Negativ PAL skat kan tilbageføres op til 5 år tilbage i tiden.

Rentesatser banker

Man kan ikke sige bank, uden straks at tænke rente. De fleste af os kender begrebet rente, og at det er vigtigt at være opmærksom på rentesatsen, på de lån vi optager. Men der er mange forskellige rentesatser i danske banker og realkreditinstitutter, og hvordan få man lige et overblik. Hvad er det endvidere man skal være ekstra opmærksom på i forhold il rentesatser i banker, og hvordan sikrer du dig at du kan få den bedste rente i en bank. Dette vil jeg i dette indlæg give dig et indblik i.




Hvilke rentesatser kan man møde i banker
Der findes flere rentebegreber, bl.a. pålydende rente, nominel rente, effektiv rente mv. Jeg vil i dette indlæg bruge den pålydende rente, som er det mest kendte begreb. Pålydende rente er den rentesats du bliver præsenteret ofr , fx når et billån koster 5,5 %, så er det den pålydende rente.

På hvert eneste låneprodukt og indlånsprodukt du kan få i banken, er der en rentesats. Rentesatsen beskriver hvad du skal betale i omkostninger pr. år af det lånte beløb, for at låne pengene, eller hvad banken vil betale for at låne pengene af dig. I en almindelig husholdning, kan der være mange forskellige rentesatser at forholde sig til, bl.a. rente på opsparing, billån, boliglån, realkreditlån, kassekredit, børneopsparing mv. Det er derfor vigtigt at man en gang årligt, gennemgår alle sine produkter i banken, og får et overblik over de forskellige rentesatser, i forhold til at følge udviklingen, og have mulighed for at forhandle med banken.

Hvad er en god rentesats
Det er et meget vanskeligt spørgsmål, da bankerne ofte har forskellige rentesatser og rentespænd på de forskellige produkter. Et godt tip, er dog at se på hele pakken, og ikke kun på det enkelte produkt. Fx kan det godt være at renten på din kassekredit er 10 % og du ville have kunnet få den til 7 % et andet sted. Men hvis kassekreditten kun er med et gennemsnitligt træk på 20.000 kr. er forskellen kun 600 kr. før skat pr. år. Og hvis dit boliglån på 300.000 kr. samtidig er 1 % billigere end hvad du ville kunne få hos den bank, der tilbyder 7 % på kassekreditten, vil du komme til at betale 3.000 kr. mere for dette produkt. Så samlet set vil du tabe på at flytte dine bankforretninger.

Hvad er vigtigt udover renten
Udover rentesatsen i bankerne, er gebyrerne også vigtige. Hvad betaler du i løbende gebyrer for at have dine bankforretninger samlet i din nuværende bank, og hvad er prisniveauet generelt. Du kan sammenligne banker i dit nærområde, ved at følge nedenstående link, og derved få et overblik over hvad det koster for dig at være kunde i din bank, og om der er et billigere alternativ.

Sammenlign banker

Hvordan får man en lav rentesats
For at få en lav rentesats på udlån, er det vigtigt at man i bankens øjne er en god kunde. En god kunde overholder aftaler om tilbagebetaling af lån, benytter bankes produkter som helkunde, og har gerne samlet både pension, forsikring og bank, samt benytter bankens samarbejdspartner på realkreditlån. Det er en fordel at have noget friværdi i en evt. ejendom samt at have en opsparing. Endvidere må man ikke have overtræk.

Opfylder man disse kriterier, har man et godt grundlag for at kunne forhandle med sin bank om bedre rentesatser, eller finde en anden bank, som gerne vil have dig/jer som kunde.

Billed - Copyright: / 123RF Stock Photo

Hvad er en rente

Når man stifter bekendskab med privatøkonomi og finansielle produkter, vil man skulle forholde sig til begrebet rente. Men hvad er en rente? Det er et meget relevant økonomisk spørgsmål, og meget vigtig at man er klar over, inden man tage stilling til, hvor man skal placerer sine penge, eller hvor man skal vælge at låne penge.

Da jeg i et tidligere indlæg, har beskrevet netop hvad en rente er, vil jeg her henvise dig til dette indlæg. Rigtig god fornøjelse.

Læs artiklen ved at klikke her: Hvad er rente

Hvad er en arbejdsmarkedspension

Pension er efterhånden blevet en jungle for mange, og med alle de forskellige muligheder der er for pensionsopsparing, samt alle de regelændringer der har været de sidste 5 år, giver pension, ofte anledning til mange spørgsmål. Et af dem er "hvad er en arbejdsmarkedspension" hvilket jeg i dette indlæg, vil give dig et indblik i.



Forklaring af arbejdsmarkedspension 
En arbejdsmarkedspension, er en pensionsordning som er oprettet som et led i et ansættelsesforhold. Det betyder at man er tvunget til at indbetale en del af sin løn på ordningen, mod at virksomheden, også indsætter et beløb, udover lønnen, på pensionsordningen.Oftest er det sådan at man indsætter 1/3 og virksomheden 2/3 af det samlede beløb. hvis du fx skal indsætte 4 % af din løn, indsætter virksomheden 8 % af din løn. Udover opsparing til pension, indeholder ordningen også ofte personforsikringer i form at dødsdækninger samt dækning, hvis man bliver kritisk syg, eller mister evnen til at arbejde i en kortere eller længere periode.
Vilkårene for arbejdsmarkedspensionen aftales i overenskomstforhandlingerne, og de er derfor ikke ens for alle brancher. Det er dog ens for alle ordningerne at man ikke kan undgå at være med i ordningen hvis man ønsker at få fordele af overenskomsten, og samtidig er man tvunget ind i den pensionskasse, den virksomhed man er ansat i, benytter.

Gode ting ved arbejdsmarkedspension
Der er en række gode ting ved at man har arbejdsmarkedspension.

• Man sikrer at alle får en opsparing som supplement til folkepension og ATP, som i dag ikke er ret mange penge, i forhold til det generelle udgiftsniveau.
• Man sikrer at en stor gruppe mennesker bliver forsikret ved sygdom og død, og endda til en rigtig god pris. Dette skyldes at man komme under en gruppeordning i den virksomhed man er ansat i, og derfor ikke skal opgive heldbredsoplysninger for at indtræde i forsikringen. Endvidere giver pensionsselskaberne store rabatter på forsikringsdækningerne, da de kan få en stor mængde kunder på en gang, ved at indgå en aftale med den virksomhed.

Vigtigt at vide omkring arbejdsmarkedspensioner
Selvom fordelene er mange og klare, er der dog også et par ting man skal være klar over ved en arbejdsmarkedspension:

• Dækningerne er ofte forudbestemte, og man kan derfor ikke tilvælge eller fravælge dækninger. Fx hvis man er enlig, er en dødsfaldsdækning ikke så relevant, eller hvis man ingen børn har, er en børnerente ikke relevant. Men dette kan man komme til at betale til.
• Pengene på en arbejdsmarkedspension, kan ikke udbetales før tid, ved at svare en højere skat, som man kan på privat tegnede pensionsordninger. Så står man og akut skal bruge nogle penge, kan man ikke hente dem på denne type pensionsordning.
• Nyt arbejde = ny ordning. Hvis man skifter arbejde, risikerer man at skulle indgå i en ny opsparing i et andet pensionsselskab. Derfor kan man risikerer at have flere mindre ordninger i forskellige pensionskasser, hvilket ikke er en fordel, set i forhold til omkostninger til administration af ordningerne. Husk derfor at få lagt de gamle arbejdsmarkedspensioner, sammen med den nye ordning. 

Jeg håber at du nu har fået lidt indblik i hvad en arbejdsmarkedspension er. Skulle du have yderligere spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

Billed: Copyright: designsoliman / 123RF Stock Photo

Hvad er afdragsfrihed

Afdragsfrihed er et meget brugt ord nu til dags. Siden afdragsfrie lån blev indført for ca. 10 år siden revolutionerede de lånemarkedet i Danmark, og blev hurtigt meget populærer. I dag er der stor debat om afdragsfrie lån, og om de vil være til rådighed i fremtiden er usikkert. Men mange jeg møder spørger "Hvad er afdragsfrihed" og blander begreber som rentefrit og betalingsfrit, sammen med afdragsfrihed. Jeg vil derfor i dette indlæg beskrive hvad afdragsfrihed er, samt fordele og ulemper ved et afdragsfrit lån.





Hvad er afdragsfrihed
Afdragsfrihed er en tilvalgsmulighed, der primært findes på realkreditlån, men også nogle typer banklån kan man få afdragsfrie. Afdragsfrihed betyder at man ikke afdrager på sit lån. Dvs. at hvis man låner 1.000.000 kr. i et realkreditinstitut, skal man ikke betale af på lånet. Dog skal man stadig betale rente, bidrag og andre omkostninger relateret til lånet. Man vil aldrig slippe for at betale rente, da det er indtægtskilden for den långiver, hvor du optager lånet.

Fordele ved afdragsfrihed

Den mest tydelige fordel vad et afdragsfrit lån, er selvfølgelig at det ikke belaster den daglige økonomi, da der ikke skal betales afdrag. Man vil derfor opleve det som "billigere" end et lån med afdrag. 

En anden fordel, hænger sammen med realkreditlån. Her kan man kan komme til nogle billige penge i sin ejerbolig, som man kan bruge til andre ting. Det kan fx være indskud på pension eller afvikling af anden dyrere gæld, som fx kassekredit, billån eller boliglån. På den måde kan man flytte penge fra et billigt lån til et dyrt, eller bruge den sparede ydelse til at forstørre den samlede formue.

Ulemper ved afdragsfrihed

Den mest klare ulempe ved afdragsfrie lån, er at man ikke får nedbragt sin gæld. Dvs. at man skal betale hele lånet tilbage når låneperioden udløber, eller har væsentlig kortere tid til at afvikle lånet, når den afdragsfrie periode udløber. Det betyder at økonomien vil blive påvirket negativt af den pludselige stigning til ydelsen på lånet.

En anden ting der er en ulempe, er hvis man bruger den sparede ydelse, på forbrug. Hvis man fx har et 30 årigt realkreditlån med 10 års afdragsfrihed, risikerer man at man vænner sig til at have pengene til rådighed til forbrug, og pludselig er de penge ikke længere til rådighed. 

Kan alle få afdragsfrihed

Det er ikke alle der kan få afdragsfrihed. Man har ikke ret til et afdragsfrit lån. Det er långiver som vil kreditvurderer låntager, og tager stilling til om man kan få afdragsfrihed, og evt. hvor meget af ens samlede lånemasse der kan være afdragsfrie. I et hus, er det i dag sådan at man typisk kan få mellem 60 - 80 % afdragsfrihed. Den resterende gæld skal afvikles, og gerne over 10-15 år.

Man skal som låntager også overveje havd man skal bruge afdragsfriheden til, inden man vælger sådan en type lån. Hvis pengene man spare på afdraget, bruges til at afvikle anden gæld, eller som supplement til økonomien, over en begrænset periode fx hvis man starter uddannelse, eller mister sit arbejde, er det ok. Men hvis det bare er for at kunne forbruge flere penge, er det en rigtig dårlig ide.

Jeg håber dette har givet dig et indblik i, og svar på spørgsmåler - "Hvad er afdragsfrihed" Tøv endelig ikke med st stille spørgsmål eller kom men kommentarer til dette indlæg.

Billed: Copyright: kasahasa / 123RF Stock Photo

Hvad koster det at have bil

Rigtig mange danskere har i dag bil, og en bil er en stor post i budgettet. Det kan være svært at gennemskue alle de omkostninger, der er forbundet med at eje en bil, og derfor møder jeg ofte folk der spørger mig: Hvad koster det at have bil ? Jeg vil derfor i dette indlæg hjælpe dig med at få overblik over de omkostninger der er forbundet med en bil. Jeg kan desværre ikke give et beløb, da der er store forskelle på en Peugeot 107 og en Ford S-Max, men jeg vil give dig et værktøj, så du er godt klædt på, til selv at foretage regnestykket.




Faste omkostninger til bilen
Der er en lang række omkostninger ved at have bil, som er faste, og som man derfor nemt kan få et overblik over, når man ved hvad disse omkostninger er:

• Låneydelse - Ydelsen på et evt. lån til køb af bilen, er en fast omkostning, som man kender i hele lånets løbetid. Dette er dog alligevel ikke helt sandt, da renten på lånet kan svinge, hvis man har valgt variabel rente. Man skal derfor være opmærksom på, hvorvidt renten bliver ændret på lånet, og deraf også ydelsen.
• Vægtafgift - Vægtafgiften er en fast størrelse. Vægtafgift udregnes ud fra hvor mange kilometer din bil kan køre pr. liter brændstof. Hvor meget dan kan køre, fremgår af bilens registreringsattest. Beløbet for vægtafgift finder du på Skats hjemmeside, eller ved at klikke her
• Forsikring - Forsikringen på bilen kender man også, og denne er fast for et år af gangen. Forsikringen stiger typisk 2-3 % hvert år. 

De faste omkostninger kan man nemt medtage i sit budget, da man ved hvad der skal betales, og omkostningerne kan derfor fordeles udover 12 mdr.

Variable omkostninger til bilen
Udover de faste omkostninger, er der er række omkostninger, der varierer meget hen over året, specielt i forhold til hvor meget man bruger bilen:

• Brændstof - Omkostningen til brændstof, er direkte sammenhængende med hvor meget man bruger bilen. Dog vil mange små korte ture på under 10 km. hvad enten du kører i en benzin- eller dieselbil, være dyre, da der bruges mere brændstof når bilen startes og indtil den er varmet op.
• Vedligeholdelse - Omkostningerne til at vedligeholde bilen er også meget varierende. Der er nogle omkostninger til faste service intervaller, samt udskiftning af dæk, som ikke er så svære at forudsige. Men biler går desværre også i stykker, og omkostningerne til dette kan være meget forskellige. Jeg anbefaler at man regner med at der gennemsnitligt skal sættes 6.000 kr. til side pr. år pr. bil, til faste services og udskiftning af dæk. hertil bør man sætte et beløb til side til ufroudsete udgifter på bil. Jo ældre den er, desto mere bør det være. Min anbefaling er mindst 4.000 kr. pr. år for en bil der er 4 år, og mindst 8.000 kr. pr. år, for en bil der er 7 år.

De variable omkostninger svinger meget, og man bør, inden man køber en bil, finde ud af hvor langt bilen kan køre på en liter brændstof, hvor ofte den skal til service, og om reservedelene er dyre eller billige til netop den model man gerne vil anskaffe.

En bil er ikke en investering
Når jeg snakker bilfinansiering med mine kunden, hører jeg også ofte folk sige, at en bil er en dyr investering. Jeg vil dog ikke bruge dette udtryk. Køb af bil er køb af forbrugsgode, på højde med at man køber et køleskab eller en mobiltelefon. Man forbruger ringen, og smider den ud, når levetiden er opbrugt. Det er meget få biler der bliver mere end 15 år. Så husk at selve købesummen af bilen, også er en omkostning, da man, hvis man beholder bilen i ca. 10 år, ikke vil få ret meget for den i et salg. Denne omkostning er selvfølgelig under ydelsen, men hvis man selv har betalt 20 % i udbetaling eller mere, er disse penge også brugt.

Jeg håber dette har givet dig et overblik over hvad det koster at have bil. Har du spørgsmål eller kommentarer, må du endelig give dem gerunder.