Hvad koster det at have bil

Rigtig mange danskere har i dag bil, og en bil er en stor post i budgettet. Det kan være svært at gennemskue alle de omkostninger, der er forbundet med at eje en bil, og derfor møder jeg ofte folk der spørger mig: Hvad koster det at have bil ? Jeg vil derfor i dette indlæg hjælpe dig med at få overblik over de omkostninger der er forbundet med en bil. Jeg kan desværre ikke give et beløb, da der er store forskelle på en Peugeot 107 og en Ford S-Max, men jeg vil give dig et værktøj, så du er godt klædt på, til selv at foretage regnestykket.




Faste omkostninger til bilen
Der er en lang række omkostninger ved at have bil, som er faste, og som man derfor nemt kan få et overblik over, når man ved hvad disse omkostninger er:

• Låneydelse - Ydelsen på et evt. lån til køb af bilen, er en fast omkostning, som man kender i hele lånets løbetid. Dette er dog alligevel ikke helt sandt, da renten på lånet kan svinge, hvis man har valgt variabel rente. Man skal derfor være opmærksom på, hvorvidt renten bliver ændret på lånet, og deraf også ydelsen.
• Vægtafgift - Vægtafgiften er en fast størrelse. Vægtafgift udregnes ud fra hvor mange kilometer din bil kan køre pr. liter brændstof. Hvor meget dan kan køre, fremgår af bilens registreringsattest. Beløbet for vægtafgift finder du på Skats hjemmeside, eller ved at klikke her
• Forsikring - Forsikringen på bilen kender man også, og denne er fast for et år af gangen. Forsikringen stiger typisk 2-3 % hvert år. 

De faste omkostninger kan man nemt medtage i sit budget, da man ved hvad der skal betales, og omkostningerne kan derfor fordeles udover 12 mdr.

Variable omkostninger til bilen
Udover de faste omkostninger, er der er række omkostninger, der varierer meget hen over året, specielt i forhold til hvor meget man bruger bilen:

• Brændstof - Omkostningen til brændstof, er direkte sammenhængende med hvor meget man bruger bilen. Dog vil mange små korte ture på under 10 km. hvad enten du kører i en benzin- eller dieselbil, være dyre, da der bruges mere brændstof når bilen startes og indtil den er varmet op.
• Vedligeholdelse - Omkostningerne til at vedligeholde bilen er også meget varierende. Der er nogle omkostninger til faste service intervaller, samt udskiftning af dæk, som ikke er så svære at forudsige. Men biler går desværre også i stykker, og omkostningerne til dette kan være meget forskellige. Jeg anbefaler at man regner med at der gennemsnitligt skal sættes 6.000 kr. til side pr. år pr. bil, til faste services og udskiftning af dæk. hertil bør man sætte et beløb til side til ufroudsete udgifter på bil. Jo ældre den er, desto mere bør det være. Min anbefaling er mindst 4.000 kr. pr. år for en bil der er 4 år, og mindst 8.000 kr. pr. år, for en bil der er 7 år.

De variable omkostninger svinger meget, og man bør, inden man køber en bil, finde ud af hvor langt bilen kan køre på en liter brændstof, hvor ofte den skal til service, og om reservedelene er dyre eller billige til netop den model man gerne vil anskaffe.

En bil er ikke en investering
Når jeg snakker bilfinansiering med mine kunden, hører jeg også ofte folk sige, at en bil er en dyr investering. Jeg vil dog ikke bruge dette udtryk. Køb af bil er køb af forbrugsgode, på højde med at man køber et køleskab eller en mobiltelefon. Man forbruger ringen, og smider den ud, når levetiden er opbrugt. Det er meget få biler der bliver mere end 15 år. Så husk at selve købesummen af bilen, også er en omkostning, da man, hvis man beholder bilen i ca. 10 år, ikke vil få ret meget for den i et salg. Denne omkostning er selvfølgelig under ydelsen, men hvis man selv har betalt 20 % i udbetaling eller mere, er disse penge også brugt.

Jeg håber dette har givet dig et overblik over hvad det koster at have bil. Har du spørgsmål eller kommentarer, må du endelig give dem gerunder.

Hvad er et annuitetslån

Når man låner penge, skal pengene, inklusive renter, gebyrer og evt. bidrag betales tilbage. I forbindelse med tilbagebetalingen, vil mange møde udtrykket "Annuitetsprincippet" Heraf kommer spørgsmålet: Hvad er et annuitetslån. Det vil jeg i dette indlæg, give dig et indblik i.




Hvad er et annuitetslån
Et annuitetslån, kan være et realkreditlån, billån, forbrugslån osv. Annuitet beskriver den måde, hvorpå man betaler pengene tilbage til banken eller finansieringsselskabet, og er derfor ikke en decideret lånetype. Når man betaler tilbage ved brug af annuitetsprincippet, betyder det, at ydelsen er den samme i hele lånet løbetid. Ydelsen består af rente, afdrag og evt. betalingsgebyr. Efterhånden som man afdrager på lånet, bliver afdraget en større og større del af ydelsen, og rentedelen falder tilsvarende. Jeg har herunder forsøgt at illustrerer dette.

På dette lån er ydelsen 15.000 kr. pr. gang der betales. Afdraget på første ydelse er ca. 6.000 kr. På ydelse nr. 5 er den samlede betaling stadig 15.000 kr. men afdraget er nu 9.000 kr. Dette skyldes at den samlede gæld der skal betales rente af er blevet mindre, ved afdrag på ydelserne 1 - 4 og derfor er der en mindre renteudgift.

Brutto- og nettoydelsen på et annuitetslån
Når man snakker om ydelsen på et lån, er der bruttoydelse og nettoydelse. Bruttoydelsen, er den ydelse man rent faktisk betaler til banken eller finansieringsselskabet, og denne er ved annuitetslån, konstant. Nettoydelsen beskriver, hvor meget man rent faktisk betaler, når skattefradraget for rente og bidrag er trukket fra. Nettoydelsen vil stige lidt for hver ydelse man betaler, da rente delen af ydelsen bliver mindre, og dermed også skattefradraget.

Hvad er en investeringsforening

Efter nogle år, hvor frygten for investering har været stor, pga. finanskrisen, er flere og flere danskere igen begyndt at investerer deres penge i aktier og obligationer. Der åbner sig derfor en helt ny verden for mange, og der er mange nye investeringsmuligheder man skal kende. Man kan bl.a. investere i aktier, virk-somhedsobligationer, fonde, statsobli-gationer, strukturerede produkter, investeringsforeninger mv. Jeg vil i dette indlæg, fortælle, hvad en investeringsforening er.




Det grundlæggende i investeringsforeningen
En investeringsforening, er en måde hvorpå, man som investor, kan få adgang til en række investeringer, samlet i et enkelt værdipapir. En investeringsforening har en investeringsstrategi, det kan være danske aktier, IT, stabile aktier osv. Under den enkelte investeringsforening, finder man ofte 50 - 200 aktier eller obligationer, afhængig af hvilken type investeringsforening man køber. Skulle man selv købe, fx. 50 forskellige aktier, vil omkostningerne til disse handler blive store. Endvidere er det for mange, svært at holde øje med 50 forskellige virksomheder, i forhold til at vurdere om investeringen skal fortsætte, eller om man skal sælge og købe en anden aktie. Endvidere bliver risikoen også spredt ud, da det ikke betyder så meget for investeringsforeningen, hvis en af virksomhederne klare sig dårligt, eller helt går konkurs.
Så kort sagt hjælper en investeringsforening dig med at minimerer din risiko, samt at få adgang til en lang række forskellige virksomheder, uden store handelsomkostninger.

Omkostninger
Det er selvfølgelig ikke gratis at købe en investeringsforening. Udover selve omkostningen til at købe værdipapiret til sit depot, har investeringsforeningen en omkostning for at administrerer selve foreningen, samt køb og salg af aktier i investeringsforeningen. Omkostningen er meget forskellig, og ligger fra 1 % til 2,5%. Man bør derfor undersøge omkostningen, inden man vælger at købe investeringsbeviset. Omkostningerne kan man altid få udleveret, eller finde på foreningens hjemmeside.

Passer til mange
Investering via en investeringsforening, bør være noget som alle alm. investorer bør se på. Der er ikke mange af os der har indblik i aktie og obligationsmarkedet, og der får man hjælp i investeringsforeningen, da de sørger for at optimerer investeringen, ved at købe og sælge de værdipapirer, der umiddelbart har det bedste afkastpotientiale. Søg også gerne hjælp i din bank, eller direkte hos foreningen, som gerne vil hjælpe dig med at vælge de investeringsforeninger, som passer til din risikovillighed.

Hvad er forældrekøb

Hvad er forældrekøb
Et forældrekøb, er når forældre køber en ejendom, og udlejer den til deres børn. Man ser det oftest når de unge mennesker skal finde et sted at bo, mens de studerer. Typisk købes en ejerlejlighed i en af de store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, men som sagt gælder det alle ejendomme, køb af forældre, der udlejes til deres børn.
Der findes også begrebet omvendt forældrekøb, som er når børn køber en ejendom, og lejer den ud til forældre. Fordelen er her, at forældrene kan sælge deres lejlighed til deres børn, for 85 % af den offentlige værdi, som ofte vil være et stykke under markedsprisen. På den måde overdrager man en del af formue skattefrit til børnene.




Fordele ved forældrekøb
Der er nogle klare fordele ved at lave et forældrekøb, i forhold til at købe en bolig til udlejningsformål. Jeg vil her i punktform gennegå fordelene:

1. Når man køber en bolig som forældrekøb, har man mulighed for at opnå op til 80 % belåning i kreditforeningen, i ejerlejligheder og huse. Hvis man køber den som alm. udlejningsejendom skal der foretages en rentabilitetsberegning, der meget sjældent giver mulighed for belåning for mere end 50 - 60 %
2. Betaler forældrene topskat, kan det være en skattemæssig fordel at udleje en bolig, frem for at give et tilskud til huslejen. Det skyldes at man kan få fradrag for renteudgifter og evt. andre udgifter i ejendommen, afhængig af hvilken model man bruger til føre og indberette regnskabet for udlejningsejendommen.
3. Når den unge har afsluttet sin uddannelse, kan forældrene sælge lejligheden billigt til vedkommende. Med billigt mener jeg, at reglen om at sælge til 85 % af den offentlige værdi, også gælder i dette tilfælde.
4. Ved et forældrekøb, kan man bedre tilpasse lejen, så det passer til den situation, hhv. forældre og barn er i. Derved får begge parten en fleksibilitet i økonomien, samt den hjælp som man ønsker at give. Det skal dog siges, at man ikke bare må fastsætte lejen mange tusinde kroner, under det generelle niveau for prisen på en sammenlignelig lejlighed i området.

Faldgruber når man laver forældrekøb.

Når man foretager en så stor og økonomisk disposition, er der også ting man skal være opmærksom på. Der er i forbindelse nogle regler og scenarier man bør være klar over og forberedt på:

1. Belåningen op til 80 %, kommer med et krav om, at ejendommen i mindst to år, skal være beboet af et familiemedlem, værende børn samt forældre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil kreditforeningen foretage en ny beregning af belåningsprocenten, ud fra rentabilitetsberegning, som vil føre til tvangsnedbringelse af lånet.
   Risikoen ligger ved at den unge ikke ønsker at fuldføre sit studie, eller finder en anden uddannelse/job i en anden by, og derfor skal flytte. Endvidere hvis man har købt en ejendom til sine forældre, og de dør indenfor den 2 årige periode.
2. Man bør altid gå til en revisor for at få beregnet den skattetekniske/regnskabsmæssige metode, der er mest optimal for jer. Bankrådgiveren er ikke uddannet til at håndterer denne del af opgaven.
3. Man skal sørge for at have en ide om hvad der skal ske med lejligheden, når familiemedlemmet ikke længere kan/vil bo i ejendommen. Vedkommende kan risikerer ikke at have råd til at købe ejendommen, eller blot ikke ønske at overtage den. Derfor skal man gøre sig klart, at man kan komme til at stå med en ejendom, der enten skal lejes ud igen til en fremmed lejer, eller sælges. Skal den sælges, kan man risikerer at tabe penge, hvis prisen er faldet, samt omkostninger til salget

Jeg håber dette har givet dig et kort indblik i hvad forældrekøb er, samt hvad det er du skal tænke over, så du er klædt på til at træffe en god beslutning, for dig og din familie, samt klar til samtalen med din bank. 

Hvad er bidragssats

Det er ikke en overraskelse, at når man låner penge i en bank eller hos et realkreditinstitut, så kræves det, at man betaler pengene tilbage, tillagt en rente og evt. gebyrer. De senere år er  begreber som provision og bidragssats blevet kendt af de fleste, som endnu en omkostning for at låne penge. I dette indlæg vil jeg tage fat på det realkreditinstitutterne kalder bidragssats, og beskrive hvad det præcist er for en størrelse.




Hvad er bidragssats
Bidragssatsen er kort fortalt, det som en kreditforening tjener på at formidle lån, mellem låntager og långiver. Det er misforstået, at renten på lånet hos et realkreditinstitut, er det der tjenes på lånet hos relakreditinstituttet. Renten på et realkreditlån, er faktisk realkreditinstituttet uvedkommende. Renten på obligationen, betales til den person, långiver, som køber obligationerne, af den person der skal låne penge i sin ejendom, låntager. Det betyder at kreditforeningen, formidler lån mellem 2 parter, og dermed ikke selv er den direkte långiver. Denne formidling vil de selvfølgelig have en betaling for, hvilket vel også er rimeligt.

Betalingen opkræves i form af bidragssatsen. Prisen afspejler de omkostninger der er i forbindelse med formidlingen af lånene, samt den risiko der er, for at låntager ikke kan betale tilbage. Det er nemlig realkreditinstituttet der har risikoen for tab på lån formidlet gennem realkreditinstituttet, og de skal sørge for inddrivelse via inkasso og evt. tvangsauktioner. Selvom det lyder mærkeligt, er dette en nødvendig del af omkostningen for realkreditinstituttet, for at långiverne finder det attraktivt at investerer (låne sine penge ud) i danske realkreditobligationer.

Læs også: Hvad er kursskæring

Hvordan beregnes bidragssats
Bidragssats beregnes ud fra flere parametre. For det første, hvor stor en andel, mellem 0 - 80 % af din bolig der er belånt. Jo højere belåningsprocent, desto højere bidragssats. De fleste steder er belåningen delt op i intervaller. Se herunder et eksempel på hvordan bidragssatsen på et fastforrentet lån med afdrag, i Nordea Kredit opgøres:

Belåning fra     0-40 %        0,375 %
Belåning fra 40 - 60 %        0,825 %
Belåning fra 60 - 80 %        1,125 %

Samlet bidragssats ved en belåning på 80 % af boligens værdi:   0,675 %
Samlet bidragssats ved en belåning på 60 % af boligens værdi:   0,525 %

Endvidere bestemmer lånetypen hvad man skal betale. Vælger du et fastforrentet lån, er bidragssatsen lavere end ved et lån med variabel rente. Det samme gør sig gældende i forhold til om man afdrager eller vælger afdragsfrihed. Prisen varierer fra realkreditinstitut til realkreditinstitut for de forskellige lån og låneintervaller.

Billigste bidragssats
For at få en lav bidragssats, kan du selv gøre et stykke arbejde, der kan spare dig for flere tusinde kroner om året. Først kan du undersøge de forskellige bidragssatser i de forskellige realkreditinstitutter, i forhold til det lån du gerne vil have. Der kan være en forskel, der kan give en besparelse. Endvidere kan det være, at et lån, der giver mere sikkerhed, enten med fast rente, eller længere mellem at renten kan ændre sig, har den samme omkostning til rente og bidrag, som et lån med en rente der er lav, men skifter ofte, pga. bidragssatsen. Så du kan få flere produkter til næsten den samme pris, selvom det ikke ser helt sådan ud.

Generelt er det dog de lån med afdrag og fast rente, der har de billige bidragssats. SÅ har du råd til afdrag, og ikke skal bruge afdragsfriheden til at afvikle anden dyrere gæld, kan det godt svare sig at søge mod denne låntype.

Bidragssats kan ikke stå alene

Prisen på bidragssatsen er dog ikke den eneste udgift. Der er også forskellige gebyrer i forbindelse med etablering eller omlægning / konvertering af realkreditlån. Endvidere er der på lån med variabel rente, tilknyttet en kursskæring, som betales når renten skal fastsættes, også kaldet refinansiering. SÅ husk at tage alle parametre med når du vælger realkreditinstitut. Husk udover pris, også at det kan være en fordel at vælge det realkreditinstitut du får anbefalet af din bankrådgiver, da du så får den økonomiske rådgivning med, som er vigtig, og også på den lange bane, kan være mange penge værd.

Hvad koster en skilsmisse

Hvad koster en skilsmisse? Dette spørgsmål møder jeg, desværre, flere gange om året, og lige så let det er at svare på, lige så svært er det også. Der er nemlig en række forskellige parametre man skal tage højde for når man bliver skilt. En ting er selve skilsmissen, en anden er den deling af aktiver og passiver, samt betaling af fx hustrubidrag samt børnepenge. Sidst men ikke mindst er der også en række menneskelige omkostninger, man skal tage højde for. Ud fra min erfaring med økonomi og skilsmisser, vil jeg her give dig et overblik over hvad du kan forvente af omkostninger.




Den juridiske del af skilsmissen
Det er ikke den juridiske del af skilsmissen der koster penge. Selve den juridiske "akt" er ret ukompliceret og koster næsten ingenting, afhængig af hvor meget juridisk bistand man får, i denne forbindelse. Man bliver skilt ved at ansøge om separation, og derefter skilsmisse. Er man enige om ønsket om skilsmisse, skal man være separeret i 6 måneder, før skilsmissen kan bevilges hos statsforvaltningen. Er man ikke enige skal separationen være et år. Der er dog visse undtagelse for dette. Du kan læse mere om hvordan man bliver skilt, ved at klikke her

Hvad koster en skilsmisse
En ansøgning om separation og derefter skilsmisse koster 500 kr. Hertil kan lægges evt. juridisk bistand i forbindelse med dette. Udover denne beskedne omkostning, er der en række ting man skal tage stilling til, som kan medføre omkostninger:

Børn - Er der fælles børn, skal der tages stilling til en række ting. Hvor skal børnene bo og hvem skal have forældremyndigheden. Dette er afgørende for hvem der kan modtage børnefamilieydelse, samt hvem der skal betale børnepenge. Betaling af børnepenge afhænger af antal af børn, samt indkomsten, hos den forældre der skal betale børnepengene.
Ejendom - Ejer I en ejendom sammen, skal der også ske en afklaring af, om en af jer kan overtage ejendommen, eller om den skal sælges. Skal den overtages, skal der, såfremt der er friværdi, betales et beløb til den part der flytte ud, svarende til ca. halvdelen af friværdien, fratrukket omkostninger til udfærdigelse af nyt skøde. Såfremt ejendommen skal sælges, kan det hurtigt blive en omkostning omkring 80.000 kr. - 100.000 kr. Dette dækker bl.a. ejendomsmægler, advokat, omkostninger til ejerskifteforsikring, eventuelle reparationer der skal udføres, inden huset skal sælges osv.
Deling af indbo - Selvom man er relativt enig om deling af indboet, kan man hurtigt miste nogle af sine ting, da man ofte kun vil have en sofa, et spisebord, en seng osv. Derfor skal man ud og erstatte en del af de ting man ikke får med sig, med nye ting, hvilket medfører en omkostning.

Vil du vide præcist hvad en skilsmisse koster, skal du lave et regnestykke på din egen økonomi, i forhold til hvilken formue og gæld I har, samt hvordan du forestiller dig deling af børn skal blive. At lave en tommelfingerregel, er næsten umuligt, da hvert tilfælde, er forskelligt.

Uenigheden koster dyrt
Selvom de ovennævnte ting, kan udgøre en omkostning, er det i de tilfælde hvor parterne er uenige, at de rigtig store omkostninger opstår. Er man ikke enige om hvad der skal ske med aktiverne, børnene og evt. fælles gæld, kan det godt blive en bekostelig affære. Det skyldes at der skal hyres en eller flere advokater, til at hjælpe med at dele tingene lige. Indboet skal værdiansættes, og dette kan være besværligt og bekosteligt. Endvidere vil retssager om hvor børnene skal bo, hvem der har ret til pensioner og formue, samt hvor meget osv.

Det kan derfor være en god ide, at søge hjælp hos din bank, revisor og advokat, samt sætte dig godt ind i regler, tage stilling til et fuldt udkast til hvordan jeres aktiver og passiver skal deles, inden I skal have denne dialog. På den måde kan man bedst muligt snakke sammen, og finde løninger der tilgodeser begge involverede parter.

Kapitalpension til aldersopsparing

Med skattereform 2012, blev kapitalpensionen, som vi længe har kendt den, sendt i graven. Årsagen, er at regeringen ønsker nogle af de mange afgiftskroner udbetalt, og til gengæld gives der en rabat på afgiften. Man har med et nyt produkt kaldet aldersopsparing, gjort det muligt, at konverterer kapitalpension til aldersopsparing, og opnå nogle fordele. Men som med så mange andre ting, er der også faldgruber.




Hvad er aldersopsparing
En aldersopsparing minder meget om kapitalpension, men dog også med en del ændringer.

Opsparingen på en aldersopsparing, kommer ud som en stor sum, når man vælger at få den udbetalt. Der kan dog godt foretages deludbetalinger, såfremt at opsparingen er stor nok.
Indbetalinger på en aldersopsparing giver ikke fradrag i skatten, som man gjorde ved indskud på en kapitalpension. Til gengæld, skal man ikke betale afgift af pengene når den skal udbetales. Dvs. at det der står på kontoen, er det der udbetales. Der kan i 2013 indskydes 27.600 kr. på en aldersopsparing.

Hvorfor ændre kapitalpension til aldersopsparing
Regeringen vedtog i 2012 en skattereform, der åbnede op for denne mulighed. For at folk skal vælge at ændre deres pensionsopsparing, og allerede betale afgiften af kapitalpensionerne nu, er der givet en afgiftsbesparelse på 2,7 %. Dvs. at man kun skal betale 37,3 % i afgift, hvis man i 2013 eller 2014 ændrer sin kapitalpension til en aldersopsparing, eller udbetaler kepitalpensionen i de nævnte år. Afgiften vil efter 2014 være på 40 %, som er den "normale" afgift på kapitalpensioner.
Det betyder altså en skattefri afgiftsbesparelse på 2.700 kr. pr. 100.000 kr. der står på kapitalpension, hvilket kan blive et betragteligt beløb. For lang størstedelen af danskere med kapitalpensioner, på mere en 25.000 kr. vil der være en fordel at konverterer.

Mindre at lave afkast af
Jeg hører ofte folk sige, at de jo ikke har afgiftsbeløbet, at lave afkast med, og det derfor må være bedre at beholde pengene på kontoen. Dette er desværre en udbredt misforståelse, og jeg vil forsøge, at forklare på et enkelt sprog, hvorfor.

På en aldersopsparing skal man kun betale skat af afkastet, kaldet PAL skat. Denne skal er 15,3 %. Når man har betalt det, er resten af pengene dine, da der ikke er afgift ved udbetaling af aldersopsparing. På en kapitalpension, skal man også betale PAL skat af afkastet, men derudover skal man også betale 40 % i afgift, når ordningen skal udbetales.
Tager vi derfor udgangspunkt i en kapitalpension på 100.000 kr. hvor der skal tages stilling til om den skal fortsætte som kapitalpension, eller konverteres til aldersopsparing, vil beregningen se sådan ud. Vær her opmærksom på, at saldoen på aldersopsparingen er fratrukket 37,3 % samt et gebyr på 400 kr. Afkastet på ordningerne er sat til 5 %

Kapitalpension:                                 Aldersopsparing:
100.000 x 5 % = 5.000                         62.300 x 5 % = 3.115
5.000 - 15,3 % = 4.235                         3.115 - 15,3 % =  2.638
4.235 - 40 % = 2.541

Heraf kan man konstaterer at forskellen i afkastet er 97 kr. pr. 100.000 kr. opsparet på kapitalpension, hvis afkastet gennemsnitligt er 5 %. Beløbet er ikke stort, men det er faktisk en forskel på 3,67 % Så man få faktisk mere ud af at have ordningen som aldersopsparing.

Hvad skal man være opmærksom på
For det første vil der være en omkostning, til banken eller pensionskassen, for at ændre ordningen. Man skal derfor sætte sig ind i hvad det koster, så man kan vurdere denne omkostning i forhold til besparelsen.
Har du i dag en forsikringsordning på din kapitalpension, fx en dækning ved død, eller tab af erhvervsevne, skal du også være opmærksom på, hvad konsekvensen er for denne forsikring. Den kan nemlig ikke køre videre fra alderspension, og derfor skal den ændres eller opsiges. Tag en snak med din bank eller pensionskasse, for at få overblikket og dette.
For at kunne betale afgiften, skal pengene være der kontant. Har du hele din ordning placeret i depot, med individuelle aktier og obligationer, skal du sælge en del af din beholdning. Der er ikke noget galt med at skulle sælge, jf. beskrivelse i forhold til afkast ovenfor. Men har du mange forskellige investeringsbeviser der skal sælges, kan der være en relativ stor omkostning til dette, som du også skal tage stilling til, i forhold til besparelsen på afgiften.