budgetskema privatøkonomi

Mangler du hjælp til et budgetskema for din privatøkonomi, så har jeg her et par tips og et link du kan bruge, for at findet et godt budgetskema så du får overblik over, og styr på din privatøkonomi.

Realistiske udgifter i budget
Når man skal lave budget, er det vigtigt at man husker at være realistisk omkring sine udgifter, og sætter lidt ekstra af til udgifterne, så der er til udsving. Gør du ikke det, kan du risikerer at din økonomi bliver presset ved fx. stigninger i varmepriser eller forsikringer. Gennemgå din egen privatøkonomi mindst en gang om året, og revider her dit budgetskema, for at sikre at der er sammenhæng ml. indbetalinger og udgifter.



Ikke din banks budget
Forvent ikke at din bank følger op på at dit budget hænger sammen. I den moderne bankverden har bankrådgiverne ikke tid til at gennemgå alle kundernes budgetskemaer, og følge op på disse, simpelt fordi der ikke er nogen indtjening her. Husk derfor at dit budget er dit ansvar, og ikke bankens. Dog kan man oftest få hjælp til opstart af budget i banken, samt hjælp til ændring af overførsler, tilmelding til betalingsservice mv.

Gratis budgetskema
Jeg har fundet et godt og gratis budgetskema, som jeg håber du kan få god nytte af. God arbejdslyst, og har du/I spørgsmål, så smid en kommentar og jeg skal vende tilbage hurtigst muligt.

Hent her gratis budgetskema

Hvor meget kan jeg låne til hus

"hvor meget kan jeg låne til hus" er der mange der spørger sig selv om i disse tider, hvor boligpriserne er lave, og renten er historisk lav. Det er dog ikke et så lige til spørgsmål, da der er flere faktorer der spiller ind, man kan dog angive en rettesnor, så du har noget at gå efter.




Hvilket realkreditlån
Den første parameter er den lånetype man vælger. Som udgangspunkt vil banken beregne et huskøb, hvor man har et 30 årigt realkreditlån med fast rente og med afdrag, samt et banklån, til at finansiere den del man har brug for, udover de 80 % af boligens pris. Der er dog flere andre lånetyper, med fx. variabel rente, loft på renten, og mulighed for afdragsfrihed i flere år. Nogle banker accepterer at man køber på baggrund af afdragsfrihed, hvis man fx har udsigt til lønstigning indenfor den nærmeste periode.

Hvert hus er unikt
Boligtype og beliggenhed har også meget at sige. Hvor gammel er huset, ligger det i byen eller på landet, hvor stort er det, og hvordan opvarmes det (Olie, naturgas, el mv.). Der er mange variable omkostninger ved ejerbolig. Udover de nævnte parametre er der forsikring og skat. Alle disse oplysninger fremgår af salgsopstillingen, og du kan derfor med fordel sammenligne omkostningerne på at eje de forskellige huse, før du går i banken.

Hvilken bank
En tredie ting er at det ikke er ligemeget hvilken bank du vælger. Der er stor forskel på banker, og her kan du med fordel bruge http://www.pengepriser.dk/ til at se hvilken bank der er billigst for netop jeres familie. Valget af den rigtige/billigste bank kan betyde flere 100.000 kr. i forskel på det du/I kan få lov at låne til huskøbet. Fx er omkostningerne for en gennemsnitsfamilies bankforretninger fra den billigste bank Nordea med 8.366 kr. til den dyreste, Morsø Bank 16.330 kr. næsten 8.000 kr. pr. år. Det er en kæmpe forskel hvis man i stedet kunne have brugt de penge til at afdrage på boliggæld.

Tommelfingerreglen
Hvis man skal bruge en tommelfingerregel, kan man sige at hver gang du har 600 kr. kan du låne 100.000 kr. til køb af bolig. Før du begynder at gange op, skal du dog huske at udgifter til lån, ikke udgør alle omkostninger. Det skal også tages hensyn til resten af de faste omkostninger i dit/jeres budget. Endvidere tage hensyn til, om den bolig I vil købe, har et større eller mindre forbrug af el, vand, varme, forsikrin, ejendoms- og ejendomsværdiskat.

Kurstab ved obligationslån

Et kurstab ved obligationslån sker fordi kursen på obligationen bag lånet er under kurs 100. Det betyder at man, i forhold til et banklån, skal optage et større lån (hovedstol) end de penge man rent faktisk får i hånden (provenue)

Antager man at kursen på optagelsestidspunktet er 98, og man skal låne en million kroner, vil kurstabet blive beregnet således:

1.000.000 / 0,98 = 1.020.408 kr.

Af dette ses det at du skal låne, dvs. forrente og betale afdrag af 1.020.408 kr. selvom du reelt kun får 1.000.000 kr. i hånden. Yderligere skal der frætrækkes omkostninger til kreditforeningen samt betaling for tinglysning.