Efter kapitalpensionen efter skattereform 2012 blev nedlagt, har mange af os vendt os mod ratepension. Dette skyldes at der stadig er mulighed for at få fradrag for indbetalinger foretaget på en ratepension, samt at det er et gennemskueligt pensionsprodukt. Men ved du hvordan udbetaling af ratepension foregår, og hvad reglerne er i forhold til raterne, udbetalingslængde, placering af pengene samt skat ved udbetaling. Hvis ikke, så læs videre her, hvor jeg vil give dig overblikket over disse ting.Udbetalinger i rater
En ratepension udbetales i rater over 10 - 25 år. Du skal ikke starte udbetalingen med det samme du bliver folkepensionist, men senest når du har været folkepensionist i 15 år, skal udbetalingen starte, og her kan du kun vælge udbetaling over 10 år, da sidste rate skal være udbetalt 25 år efter at pensionsudbetalingsalderen er nået. Raterne udbetales i 12 månedlige rater, over den valgte periode.
Størrelserne på raterne, beregnes hvert år, ud fra hvad der er tilbage på ratepensionen, og kan derfor ændre sig. Årsagen hertil er at der kan tilskrives et afkast, eller fratrækkes et tab, hvis ordningen er investeret.
Skat af udbetalinger fra ratepension
Udbetalingerne fra en ratepension, beskattes som indkomstskat. Det betyder at du enten betaler bundskat eller topskat af pengene, afhængig af, hvor stor din samlede indtægt er. Det kan derfor anbefales at raterne udbetales over en periode, ser sikrer dig at du ikke kommer til at betale topskat af udbetalingen. På den måde får du mest mulig ud af pensionsopsparingen.
Det beløb der står på pensionsordningen, vil i løbet af årene genererer et afkast, da det kun er 1/10 af ordningen der udbetales hver år. Afkastet beskattes med PAL skat, der automatisk afregnes af banken eller pensionsselskabet.
Placering af ratepension under udbetaling
En ratepension under udbetaling, kan placeres som kontant indestående, placeret i puljer eller i depot. Dvs. at den kan placeres præcis som før den udbetales. Jeg vil dog anbefale at man vælger en investering med lav risiko, for at sikrer summen bedst muligt, da man jo kan risikerer at tabe en del af ordningen, såfremt aktie- og/eller obligationsmarkedet er negativt over en periode.
