lørdag den 19. januar 2013

Lommepenge teenager


Lommepenge teenager

Økonomisk forståelse starter meget tidligt, og derfor er det vigtigt at de unge starter med at få gode redskaber fra starten. Lommepenge kan være med til at give de unge et indblik i hvordan økonomi kan hænge sammen, og ikke mindst hvordan den ikke hænger sammen.

Hvorfor lommepenge
Gør det klart hvorfor der gives lommepenge, I vil gerne forsøde barnets tilværelse.  Det vil være en fordel med en modydelse for lommepengene, hvor barnet gør noget/giver noget – det behøver ikke være noget særligt, bare at der er en aftale om noget der skal gøres. På den måde lære de at pengene ikke bare kommer af sig selv.




Skal der spares op af lommepengene??
Når beløbet er aftalt, så er det fast – skal der bruges flere penge til en større ting, så må der spares op. Tanken om at låne pengene til barnet er god, men det bedste er at lære at man først kan få det man gerne vil have når man har pengene til det. På denne måde læres det ikke at leve på kredit , samt det er en rigtig dejlig fornemmelse at have sparet op til noget som man kan købe.

Virkeliggør drømme
Snak om de ting der drømmes om, hvis det er en ting indenfor rimelighedens grænser, så beregn sammen hvordan og hvornår der bliver råd til det. Hvis alle pengene bliver brugt hver måned, så tag endnu en snak om det der kan opnåes ved en opsparing. Vil de fx gerne give en lækker gave, så er der behov for at spare op.
Ønsker de mærkevaretøj, så er det jo også helt ok, måske køber du det allerede i forvejen – men måske er der bare et par bukser som de ikke kan ’leve uden’, på trods af der i princippet er nok. Søg efter iveren, er det nogle bukser de bare lige har set eller er det nogle bukser som de inderligt gerne vil have – gør dette ved at dele udgifterne til bukserne. Nogle gange kan man så betale bukserne alligevel (bare man ikke gør det hver gang), men ved at de har sagt ja til at bruge af deres egne penge er det vigtigste.
Frihed under ansvar er rigtig vigtig, for de skal have plads til at træffe deres egne beslutninger , I er bare på sidelinien og er behjælpelig med at få den økonomiske forståelse. Du skal ikke overvåge, men du vil med fordel kunne for fuldmagt til kontoen og derved se den på din netbank – lær dem netbank, og brug af kort, så føler de sig også mere voksne.

Den videre fremtid med afsæt i lommepengene som teenager
Når der gives de rigtig værktøjer i forbindelse med forvaltningen af lommepenge, og forståelse for at der skal gøres noget for at få penge, så er det økonomiske fundament på plads. Fremadrettet kan det godt være det skal tilpasses, men det gør livet nemmere for de unge at de allerede fra starten kender til den virkelige verden og det ikke kommer som et chok for det, og de senere kommer i økonomisk uføre.

 Billed: www.sxc.hu fotograf v_hujer 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...