Copyright (c) 123RF Stock Photos
Lagerbeskatning af aktier, er en beskatningsform, som giver anledning til mange spørgsmål og kommentarer, da lang de færreste ved, hvad lagerskat er. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at give dig et indblik i, hvordan lagerskat beregnes og hvad det er for en størrelse.Hvad er lagerbeskatning.
Lagerbeskatning, er en beskatningsform, hvor man hvert år beskattes af kursgevinster, eller får fradrag af kurstab, uanset om man har realiseret sine værdipapirer, dvs. at man i løbet af året, har solgt en andel af værdipapirbeholdningen. Lagerbeskatning ses oftest på investeringsforeninger, både på aktier og obligationer.
For at gøre det lidt overskueligt, har jeg her lavet en lille oversigt, så du kan se hvordan lagerbeskatningen fungerer:
En investeringsforening er købt til kurs 100. I løbet af år 1 stiger kursen til 110. Der skal altså betales skat af 10 kr. pr. investeringsbevis. I år 2, falder kursen til 106, og du får derfor et fradrag i skatten på 4 kr. pr. investeringsdel, som der kan bruges til at modregne i andet afkast. I år 3 stiger kursen til 115, og du vælger at sælge investeringsforeningen. Det betyder at du skal betale skat af (115-106) 9 kr. pr. investeringsdel. (der er i denne beskrivelse, ikke taget højde for udbytte, som også skal beskattes)
Fordele og ulemper ved lagerbeskatning
Ulempen ved lagerskat, er at du skal betale skat af et afkast, du endnu ikke har realiseret. Dvs. at du betale skatten på forhold, uden at have pengene i hånden. Det kan betyde en stor skattebetaling med andre midler, hvis man har mange penge investeret i lagerbeskattede investeringsforeninger.
Fordelen er til gengæld, at man i løbet af årene har betalt skatten, og derfor ikke skal svare en kæmpe afkastskat af værdipapirer, man fx har haft i en længere periode på 7-10 år.