fredag den 21. december 2012

Få en god privatøkonomi i 2013



Få en god privatøkonomi i 2013
År 2013 står for døren, og for mange, er et årsskifte, en mulighed for at starte på en frisk, gøre nogle ting anderledes, og få indkørt nye vaner. Det gælder også privatøkonomien. Her kan du ændre nogle vaner, eller sætte dig ind i nye emner som skat, eller dine renteomkostninger, og på den måde få en bedre og stærkere økonomi. Jeg giver dig her et par tips til din økonomi.




Lav et privatbudget
Det grundlæggende for at skabe overblik over sin økonomi, er et budget. Et budget er en årsoversigt over alle de faste udgifter man har som fx. husleje, el, telefon, forsikring, låneydelser mv. Har man overblik over sine faste udgifter, ved man også hvad der er tilbage til øvrigt forbrug som mad, tøj og fornøjelser. Dvs. at på den måde kan sikrer sig, at man ikke bruge flere penge end man har, og evt. kan prioriterer opsparing eller ferie.

Få en lavere rente
Gennemgå dine lån, og undersøg om det er muligt at lægge lån sammen, eller få en billigere rente. De sparede rente kan du bruge til at afdrage yderligere, så du hurtigere kommer af med klatgæld. Gæld til forbrug er langt den dyreste, og bør undgås. der kan være mange penge at spare på renten, ved at lægge dine lån sammen, og tage et forbrugslån i din bank.

Få balance mellem aktier og obligationer i din investeringsportefølje
Det kan være en rigtig god ide at få styr på dine investeringer. Har du depot tilknyttet dine pensionsopsparinger, eller frie midler, er det en rigtig god ide at få dem gennemgået. Afkast potentiale skifter, og investeringsforeninger eller aktier der var gode for et år siden, behøver ikke at være det i dag. Et generelt råd er at du mindst en gang om året får gennemgået dine investeringer.

Spar op
Lav en opsparing. For det første er det dyrt at låne til forbrug, endvidere vil du med en opsparing opleve økonomisk frihed. Du skal ikke spørge om lov i banken, eller finde finansiering andetsteds. Du lærer at holde dig tilbage inden du køber, og undgår derved impulskøb, hvis du ikke har penge til at købe for.

Få styr på din skat
Lær hvordan man sørger for at lave en retvisende forskudsopgørelse, så du undgår store skattesmæk, når årsopgørelsen foreligger. Det er ikke billigt at skylde skat penge, og der beregnes en høj rente af en evt. restskat.

søndag den 16. december 2012

Gode økonomiske hjemmesider


Gode økonomiske hjemmesider
Det kan ofte være svært at finde ud af hvor man finder gode økonomiske hjemmesider omhandlende privatøkonomi, forsikring og pension, som samtidig er relevante og informationsgivende. Jeg har derfor lavet et lille link katalog, over de hjemmesider, jeg mener er mest relevante for private. Hjemmesiderne er stillet op i vilkårlig rækkefølge, og har derfor ingen betydning i forhold til indhold eller økonomisk relevans.

--

Økonomi

www.pengepriser.dk
En hjemmeside udviklet af finansrådet og forbrugerrådet. Her kan du få overblik ov hvad det koster at være kunde i de banker der ligge i dit nærområde, ud fra 7 standardfamilier med forskellige økonomiske forudsætninger og behov.

www.realkreditraadet.dk
En hjemmeside ved realkredit. Her kan du bl.a. sammenligne priser på de forskellige kreditforeninger, samt finde spændende statistikker.

www.skat.dk
Mulighed for at tilrette forskudsopgørelse, se tidl. årsopgørelse mv. Meget relevant for alle danskere

www.borsen.dk
Økonomiske nyheder indenfor alt fra banker og realkredit, til udvikling i renten, olieprisen, politik samt virksomhedsfokus og lederinterview


Forsikring

www.forsikringsguiden.dk
Her har du mulighed for at se priser og dækninger, på almindelige typer af skadeforsikringer, fra op til forsikringsselskaber. Rigtig godt værktøj at bruge, inden du indgår i dialog med et forsikringsselskab om et kundeforhold


Pension

www.pensionsinfo.dk
En hjemmeside, hvor du kan få overblik over, og styr på dine pensionsordninger, forsikringer ved død og tab af erhvervsevne samt ATP

Jeg håber du kan bruge disse links. Jeg bruger dem meget i min hverdag, til at få information, og danne mig et  overblik over den økonomiske del af verden.

lørdag den 15. december 2012

Billig jul - Jul på lavbudget



Billig jul - Jul på lavbudget

Julen er en dyr tid. Og i forbindelse med den aktuelle krise, er besparelser på julebudgettet tiltrængt for mange privatøkonomier. Her er nogle tips til at gøre juleindkøbene billigere, for det er ikke nødvendigt at julen skal ruinere økonomien i december og et par måneder frem.

Julegaver:

  • Til børnene kan der købes noget praktisk, noget som de alligevel skulle have haft eller skal have senere på året. Det kan være tøj, skoletasker, cykelhjelm, årskort til det sted man alligevel plejer at købe årskort til mv.
  • Til de ældre, som egentlig ikke behøver flere matriele ting, og som ellers selv køber det de mangler, kan man give 10-turskort med besøg, køreture og meget andet. De vil oftest helst bare gerne være sammen med os, så gaverne behøver ikke koste noget ud over tid. Hvis der er børn vil de også bare gerne have noget fra dem, for det er virkelig tanken der tæller.
  • Til dem som bor ude og evt. har børn, og har søskende som evt. også har børn. Så enten kun give børnene gave eller slet ingen gave – det er jo kun bytte bytte købmand. Eller lav en aftale med ens søskende, at der kun gives gaver til hinanden i år, hvor der fejres jul sammen.
  • Hvis der er et år eller flere, hvor økonomien ikke er for god, så sig det til jeres forældre – de vil jeres bedste, og de ønsker ikke gave fra jer, hvis de presser jeres situation mere. Dialog er vigtig, så er der mange der er forstående.


Julemad og julegodter:

  • Julemad bestående af and, kartofler, rødkål mm. er jo ikke i sig selv dyr. Sørg for at handle i discount butikkerne hvor alle tingene kan fåes idag. I tiderne op til jul, er der også tit gode tilbud, så i stedet for at handle det hele ind en dag, så handl i god tid når tilbuddene er der – rødkål, chips, glaskartofler, grødris kan du ofte få til en god pris en af ugerne på til jul, og det kan sagtens holde sig
  • Snebolde, romtoppe og andet populært juleslik koster rigtig mange penge, så det er med at se anderledes på juleslikket/julegodterne. Lav havregrynskugler, klejner, karamel eller anden form hjemmelavede lækkerier. Ofte er der også en i familien som har fået en pakke chokolade, gem den og tag stykkerne ud på et fad og server der sammen med de andre hjemmelavede ting. Hvis du bor ude, kan du evt. spørge din mor om I skal lave en konfektdag – så køber hun materialerne ind :-)

Juletøj

  • Der er julefrokoster, og så er det rart med noget nyt tøj. Men ofte er det nok med et sæt tøj, da det ikke er de samme man er sammen med. Eller køb noget der nemt kan sættes sammen med noget andet, så der kun skal en enkelt tøjdel mere til. Køb ikke noget for fint, så heller pift, op med accessories, for så kan tøjet også bruges bagefter og ikke kun til fest.
  • Hvis børnene skal have juletøj, så køb juletøj som kan bruges bagefter for på den måde er det bare et sæt tøj. Der er mange butikker som starter med juleudsalg i starter af december, så hvis det kan vente så køb på tilbud.
Juleøkonomi

  • Generelt er det godt at lave budgetter, og det bør du også gøre over din jul. Hvor mange penge skal der bruges på julefrokoster, juleaften, gaver mv. Dette gør at du kan prioriterer hvis budgettet viser en for stor udgift, i forhold hvad der er til rådighed.
  • Spar op til jul. Julen kommer hvert år, det er ufravigeligt. Derfor har man også en gylden mulighed for at spare op til den. Et lille månedlig beløb på fx. 400 kr. Bliver til et tilskud på 4.800 kr. til julen. Det kan dække en del ind, i forhold til den dyre måned i december.


Dette var min inspiration til en billigere og mere økonomisk fornuftig jul. Rigtig glædelig jul.

torsdag den 13. december 2012

Hvad er en andelsbolig



Hvad er en andelsbolig
En andelsbolig er en speciel form for bolig, hvor du ikke køber selve boligen, men nærmere retten til at bo i en del, af det samlede boligkompleks, og samtidig kan have mulighed for at benytte fællesfaciliteter som haver, gildesal, hobbyrum mv. Før du tænker på at købe en andelsbolig er der flere forhold du skal være opmærksom på, som jeg vil formidle til dig her.

Finansiering af andelsbolig
Finansiering af en andelsbolig er ikke sammenlignelig med almindelig fast ejendom. Da en andelsbolig ikke er en ejendom, på lige fod med ejerlejligheder, huse osv. er det ikke muligt for en kreditforening at udstede lån i andelsboliger. Finansiering skal derfor foregå i banken, og derfor er finansierings mulighederne også begrænsede, i forhold til fast ejendom.
Ofte vil finansieringen foretages med et banklån til dækning af de første 80 % af andelens værdi, ud fra en vurdering fastsat af banken. Resten finansieres med et dyrere lån. Begge lån er med variabel rente. Der vil dog i de fleste banker være mulighed for at få afdragsfrihed, på lån op til 80 % af andelens værdi.



Medlem af andelsforening.
Når du køber en andelsbolig, bliver du også en del af andelsboligforeningen. Andelsboligforeningen driver komplekset, hvor boligenhederne ligger. Som ejer af en andel har du stemmeret i forhold til en række forhold i andelsboligforeningen, fx:

  • Beslutninger om renoveringer, forbedringer og yderligere tilbygninger i foreningen
  • Beslutninger vedr. opsparing i foreningen til uforudsete udgifter, vedligeholdelsesarbejder mv.
  • Godkende generelle regler om fx brug af fællesfaciliteter, godkendelse af nye tilflyttere, ordensreglement mv
Man kan ikke komme ud af foreningen, men man er dog ikke tvunget til at give sin stemme til kende. Dog skal man være opmærksom på at det er beboerne med flertal der bestemmer i andelsboligforeningen.

Hæfter for gæld
Når du indtræder i en andelsbolig, skal du også være opmærksom på, at du hæfter solidarisk med de andre andelshavere, for andelsboligforeningens gæld. Så før du køber en sndelsbolig, bør du få udleveret regnskaber, vedtægter, seneste referat fra generalforsamling, samt evt. specifikation af gælden i andelsboligforeningen. Få evt. hjælp af en revisor eller bank, for at få gennemgået gælden, og få en vurdering af andelsboligforeningens økonomi

mandag den 3. december 2012

Husleje forældrekøb

Billed: www.sxc.hu fotograf: mrsmith81

Husleje forældrekøb
Når man har købt en lejlighed som forældrekøb, er en af de vigtige faktorer efter købet, hvilken husleje man kan sætte. For nogle handler det om hvor meget man kan tage, og for andre, hvor lidt man kan nøjes med at tage i husleje. Det skal dog understreges, at hvis man foretager et forældrekøb, er det svært at gøre det til en overskudsforretning, specielt hvis man skal låne mere end 70 % af købesummen.

Fastsættelse af lejen
Mange tror at man kan fastsætte lejen ud fra de udgifter der er forbundet med lejligheden, som fx ydelsen på realkreditlån, fællesudgifter mv. Dette er desværre ikke korrekt. Ligeledes tror mange at man kan fastsætte lejen som man vil, dvs. at man kan tage så lidt eller så meget som man ønsker, hvilket heller ikke er korrekt.
Huslejen ved et forældrekøb, fastsættes af SKAT til det man kalder markedslejen. Markedslejen kan være forskellig fra bydel til bydel. En god ide er derfor at kontakte SKAT inden købet, for at få af vide hvilken husleje man kan/skal tage. På den måde kender man også den minimumsleje ens barn skal betale, og om barnet har råd til det.



Fordele ved forældrekøb
Der er stadig mange fordele ved forældrekøb. Ofte kan du få en lidt lavere leje ved at tilbyde dit barn en lejlighed som forældrekøb. Barnet behøver ikke at lægge depositum og forudbetalt husleje, og for dig som forældre kan det være en god investering over 4-6 år, da lejligheden kan være steget i værdi, og du derved kan tjene på evt. salg.

onsdag den 21. november 2012

Opsigelse af realkreditlån


Billed: www.sxc.hu Fotograf: rigor789

Opsigelse af realkreditlån
Opsigelse af realkreditlån er nødvendigt, når man vil indfri eller konverterer / omlægge sit fastforrentede kreditforeningslån. Det skyldes at lånet er baseret på obligationer, og at der derfor en obligationsejer / Investor som er beskyttet mod dag til dag opsigelse. For at gøre dette mere overskueligt vil jeg her beskrive processen omkring opsigelse af realkreditlån

Obligationsejer / Investor
Når man låner penge i et realkreditinstitut sker der det, at realkreditinstituttet udsteder obligationer på vegne af jer. Disse sælges på fondsbørsen til en investor, som kunne være en privat person, der ønsker at placerer en del af formuen i obligationer, eller fx en pensionskasse som skal have forrentet deres kunders indestående. Investoren ved at når han køber en realkreditobligation, så er han sikret et bestemt afkast, da der en fast rente, over en fast løbetid. Det er dog sådan at obligationsejeren risikerer at udstederen vil indfri obligationen, for at indfri gælden. Dog vil der altid være en frist på opsigelsen. Fristen er 2 måneder før næste termin. Jeg vil illustrere nedenfor.
Man kan godt indfri obligationslånet før den termin der ligger 2 måneder før opsigelsesvarslet, men er blot forpligtet til at betale renten på obligationen frem til den næste termin. Dette er også kaldet differencerenter.

For yderligere uddybning, se dette indlæg: http://gratis-hjaelp.blogspot.com/2012/07/laneomlgning-omkostninger-der-er-i.html




Opsigelsesfrist
Opsigelse af realkreditlån skal ske senest 2 måneder før næste termin. Dvs. at skal lånet opsiges til indfrielse mellem d. 01.11 og d. 31.12 skal opsigelsen af lånet ske senest den sidste hverdag i oktober, for at betale mindst mulig differencerente til obligationsejeren.

Skal du opsige dit lån, skal du kontakte din bank eller kreditforening, som kan hjælpe dig med at opsige lånet, samt rådgive dig til, hvilken indfrielsesmetode du skal benytte dig af, og evt. til hvilket lån du skal/kan konverterer, hvis det er formålet med opsigelsen.

tirsdag den 20. november 2012

Hvad er alderspension


Hvad er alderspension
Med den nye skattereform forsvinder kapitalpension som opsparingsprodukt, og bliver erstattet af en ny alderspension. Dette har konsekvenser for rigtig mange danskere, og derfor stiller mange sig selv det spørgsmål Hvad er alderspension, og hvilken betydning har de nye regler for mig. Det vil jeg her give dig et kort overblik over.




Alderspension fra 01.01.2013
Den nye alderspension træder i kraft fra 01.01.2013, og afløser herved kapitalpension, som der ikke kan indskydes penge på fremadrettet. Alderspensionen er et opsparingsprodukt som bliver udbetalt som en sum ved pensionering, dvs. at hele opsparingen kan udbetales på en gang. Der kan indskydes 27.600 kr. på en alderspension (2013 tal) Du får ikke fradrag for dine indbetalinger, men skal heller ikke betale skat når pengene skal udbetales. Afkastet på kontoen beskattes med PAL skat, som er 15,3 % (2013) hvilket er noget lempeligere end opsparing af frie midler, som beskattes som personlig indkomst, helt op i topskatten.

Skatterabat i 2013
I hele 2013 får du en skatterabet på at få udbetalt din kapitalpension, og lave den om til en alderspension. Er du pensionist kan du også få ordningen udbetalt som frie midler, med en skatterabat på 2,7 %, da du kun skal betale 37,3 % i skat af udbetalingen, mod de normale 40 %.

Andre muligheder for kapitalpension
Du kan vælge at lade din kapitalpension stå. Det kan være en fordel hvis du har mange værdipapirer stående, som der er store omkostninger ved at få solgt, eller hvis du har nogle obligationsafdelinger som er skattefrie ved salg, som du ikke ønsker at komme af med nu. Ulempen er selvfølgelig at du ved udbetaling af kapitalpensionen efter år 2013, skal svare 40 % i afgift, og derved går glip af skatte rabatten.
Du kan også vælge at konverterer din ordning til en ratepension eller livrente, og på den måde ændre din opsparing.

Tag stilling til din pension - Husk forskudsopgørelsen
Under alle omstændigheder, skal du tage stilling til din/dine kapitalpensioner i løbet af 2013. Du skal være opmærksom på at der ikke kan indbetales på kapitalpension fra d. 31.12.2012 og du derfor skal ændre din forskudsopgørelse, hvis du indskyder frie midler, for ikke at få et skattesmæk i 2014.

Billed: www.sxc.hu  fotograf: algiamil

torsdag den 15. november 2012

Hvad er forældrekøb



Hvad er forældrekøb
Forældrekæb er igen en ting som er blevet populært, efter ejendomspriserne de seneste år er kommet ned på et mere fornuftigt niveau. Samtidig er efterspørgslen på lejeboliger i store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg ekstrem stor, og mange unge står ved studiestart uden bolig, og må leve på slump ved venner og familie, eller bruge mange timer på transport. Derfor vil mange forældre gerne købe en bolig deres børn kan bo i, godt og billigt. Men er det en fordel, og hvad skal man være opmærksom på ved forældrekøb.

Finansiering af forældrekøb
Normalvis er det mere kompliceret at få finansiering til en udlejningsbolig, da der laves en rentabilitetsberegning. En rentabilitetsberegning, kort fortalt, er en beregning af hvor meget gæld en ejendom kan bære, i forhold den indtjening den kan generere. Ved forældrekøb tages der ikke højde for denne beregning. Her kan man få op til 80 % belåning i realkreditinstituttet, og resten i banken, hvis man har brug for det. Det betyder at man kan få en billig finansiering på en større del af boligen.


Fordele ved forældrekøb
Fordelene ved forældrekøb er at man kan give sine børn mulighed for at bo godt til en markedspris, og derved sikre at den unge kommer godt fra land. Endvidere er det muligt at give sit barn en del af lejen i gave. Det kan fx. være den del af gælden der er afdrag, og på den måde afdrager du til dig selv, og dit barn sparer penge. Den sidste del er at du lovligt kan sælge ejendommen til 15 % under den offentlige ejendomsværdi, uden at skulle betale skat af det eventuelle gavebeløb.

Ulemper ved forældrekøb
Ulemperne ved forældrekøb er at den unge kan føle sig bundet til at blive boende, eller til at fuldfører et studie, som viser sig ikke at være det rigtige. Endvidere at den unge finder en kæreste og gerne vil flytte sammen. Ønsker barnet ikke at bo i boligen, kan den være svær eller dyr at sælge, og du kan blive tvunget til at leje den ud til anden side. Her skal du også være opmærksom på at boligen skal have været udlejet som forældrekøb i mindst 2 år, ellers kan kreditforeningen kræve en rentabilitetsberegning, og lånet kan blive nedskrevet.

Jeg håber du med dette har fået et lille indblik i hvad forældrekøb er for en størrelse.

tirsdag den 6. november 2012

Teknisk insolvent


Teknisk insolvent
Finanskrisen og boligmarkedets nedtur, har virkelig ændret på økonomierne for mange danske familier. Helt almindelige familier, som ellers har en helt fornuftig økonomi, kan på papiret være blevet tekniske insolvente. Og hvad betyder det, og hvilke økonomiske konsekvenser kan det have for en privatøkonomi. Det vil jeg forsøge at belyse i dette indlæg.

Hvad er teknisk insolvens
Teknisk insolvent vil sige, at der er mere gæld end der er aktiver / formue. I mange tilfælde, er der ikke blevet ændret på gældssiden, men derimod er det aktiverne som hus og bil som er faldet i værdi. I det daglige, er det ikke sikkert det vil have den store betydning, men det er vigtigt at have en god kontakt til banken, og  sikre at man, mindst en gang om året får økonomien gennemgået, på den måde kan der sættes ind for at være teknisk insolvent.


Konsekvenser
Den helt almindelige familie som ønsker/er tvunget til anden bolig eller bil, vil stå i en rigtig uheldig situation, da det måske kun er muligt, ved at sælge det nuværende med tab. Det er rigtig hårdt for økonomien, at skulle afvikle tab på gammel bolig samtidig med, at man gerne vil have den nye drømmebolig, og det vil i dag være rigtig svært at få banken med på en sådan løsning. Derfor er et årligt møde med banken vigtig, for i sådan en situation vil man få et overblik over formuen, og der kan så sættes ind, så de fremtidige drømme kan blive en realitet.
Ved skilsmisse, arbejdsløshed og dødsfald, hvor boligen skal sælges kan der indtræffe teknisk insolvente forhold. Grunden til at det er ekstra hårdt i en skilsmisse, er at boligen ofte skal realiseres, og derved kan situationen ikke afventes med tid og ekstra afdrag.

Hvordan modvirker man teknisk insolvens
Hvis du ønsker at komme en situation i forkøbet, hvor du kan risikerer at skulle sælge med tab, og derved er teknisk insolvent, er der to ting at gøre. Du kan forøge dine aktivers værdi, eller du kan afdrage på gæld. For de fleste vil afdrag være det letteste, da det er svært at øge boligens værdi, uden omkostninger til følge. Og ofte følges omkostningen til forbedringen og værdistigningen ad, hvis ikke at omkostningen endda er den største. Så sørg for at afdrag på din gæld. Gerne den dyre gæld først. 

mandag den 29. oktober 2012

Gratis konvertering fra variabel til fast rente


Billed: www.sxc.hu fotograf: iprole

Gratis konvertering fra variabel til fast rente
Der er i øjeblikket mange kreditforeninger som tilbyder gratis omlægning fra variabel rente med en 1 årig frekvens til en længere frekvens eller til fast rente. – skal man sige ja tak til tilbuddet eller har de en bagtanke med det. For de fleste kreditforeninger gælder tilbuddet frem til 31 december 2012, så man skal have taget en beslutning, hvis man ønsker at benytte sig af dette tilbud.

Variabel rente koster kreditforeningerne penge
At lægge lån om er selvfølgelig helt op til en selv, det er blot et tilbud. Årsagen til at kreditforeningerne tilbyder det gratis, er at den mængde egenkapital kreditforeningerne skal binde ved variabel forrentede lån og især de 1 årige lån, er meget større end ved fastforrentet lån. Så ved at tilbyde kunderne en gratis omlægning, så giver det kunderne et incitament til at flytte lån fra variabel forrentet lån til fastrente, og derved står kreditforeningerne meget bedre.




Bidrag på kreditforeningslån
Kreditforeningerne gør også andre tiltag for, at få deres kunder flyttet fra variabelrente til fastrente – dette gøres via bidragsforhøjelser. Alle typer kreditforeningslån har fået bidragsforhøjelser igennem det seneste år. Enten ved regulærer forhøjelser, eller ved en anden måde at opgøre ejendommenes værdier på. Det er dog de variabelforrentet låns bidragssatser der er sat mest op. På den måde, kan det næsten ikke betale sig ikke at vælge en 3 eller 5 årlig frekvens eller fastrente, nu når renten er så lav.
Der vil stadig være noget at spare her og nu, hvis man vælger at blive i en 1 årigt frekvens, men hvad så med næste år – hvor er renten så henne?? Som altid ved konvertering, vil det være rart hvis man kan spå om renten, for så kan der spekuleres i den. 

God mulighed for omlægning af lån
Hvorfor ikke tage imod tilbuddet og sikre sig bedre, så man kender økonomien mere end et år frem. Tilbuddet inkluderer også hos de fleste kreditforeninger, at man kan skifte fra afdragsfrihed til lån med afdrag. Så når økonomien alligevel gennemgåes, og hvis afdragsfriheden ikke bliver brugt til fx. Afdrag på anden gæld, pension eller anden rådgivet emne, så er her mulighed for at komme til det. For sådan som boligmarkedet har været, så har det været en nødvendighed at afvikle. 

søndag den 21. oktober 2012

Kan man stole på sin bank

Billede www.sxc.hu Fotograf: svilen001

Kan man stole på sin bank.
I denne tid er det meget oppe i medierne, med historier om grådige banker og bankrådgiver der ikke rådgiver, men udelukkende sælger, og det betyder at mange danskere er kommet i tvivl, hvorvidt de kan stole på deres bank, og den rådgivning de modtager. Jeg vil derfor her give et par tips til, hvordan du kan be eller afkræftet, hvorvidt du kan stole på din bank.

En bank er en virksomhed
Først skal det slås fast at en bank er en privatejet virksomhed, ligesåvel som Vestas, Novo Nordisk mv. Formålet med virksomheden, er at tjene penge til sine aktionærer (ejerne). Derfor har bankerne naturligvis en interesse i at tjene penge, hver gang de møder en kunde. Dog er bankerne afhængige af kunder, og skal derfor leverer produkter til en konkurrencedygtig pris. Før en bankkunde vælger at købe et produkt i banken, har man modtaget en rådgivning fra sin bankrådgiver, omkring hvilke muligheder/produkter der kan vælges. Bankrådgiveren kan have anbefalet en løsning, eller blot fremlagt forslagene. Essensen i dette er at det er vigtigt for banken, at kunden bliver ved med at komme til banken når der skal købes ny bil, nyt hus, bestilles et MasterCard, oprettes en pensionsordning osv. Kunden vil nok kun komme tilbage hvis man var tilfreds med rådgivning og produkt, og derfor er banken tvunget til at yde god rådgivning og service.
Er du i tvivl om din bankrådgiver er mest sælger eller rådgiver, kan du få oplyst om vedkommende modtager provision for salget.

-->


Bankrådgiver er kun mennesker
Såvel som en læge eller advokat, kan en bankrådgiver lave en fejl i form af dårlig rådgivning, fejlvalg af produkt og lign. Selvfølgelig bør fejl ikke ske, og slet ikke flere gange. Men måske en fejl blot er en fejl, og ikke udtryk for grådighed, eller bevidst villedning. Oplever du den samme rådgiver lave mange fejl/dårlige beslutninger, kan det dog være en ide at undersøge dette nærmere.

Hvad mener du
Hvordan har du det med din bank. Føler du at bankrådgiveren er en medspiller i forhold til din økonomi. Hjælper han med at træffe beslutninger der forbedrer jeres økonomi, på trods af at det ikke er det dyreste produkt i vælger. Det kan kun du afgøre.

mandag den 3. september 2012

Omkostninger ved huskøb

Billed: www.sxc.hu Fotograf amaze646

Omkostninger ved huskøb
Når man køber hus er det selvfølgelig indlysende at man skal betale den pris, man er blevet enig med sælger om. Men der er dog en lang række andre omkostninger ved at købe bolig, som mange ikke er klar over, De samlede omkostninger kan derfor godt løbe op i 50 - 100.000 kr. mere end man først havde regnet med at man skulle betale for ejendommen. Jeg vil derfor belyse de omkostninger ved huskøb, som man skal være opmærksom på.

Advokat
Advokaten er den part der sikrer dig som køber, at købsaftale og andre dokumenter i handlen er udført korrekt, og med bedst mulige aftalevikår for dig. Endvidere er det din advokat der skal skrive og tinglyse skødet på ejendommen. Skødeomkostningen er altid 0,6 % af købsprisen. Der er dog den tvist, at man i Jylland deler denne omkostning mellem køber og sælger, hvor man på Sjælland lægger omkostningen over på køber Endvidere er der en betaling for udfærdigelse af skødet, samt gennemgang af købsaftalen, som koster mellem 5- og 10.000 kr.
Med en advokat er du sikret at der er taget højde for alt i købsaftalen. Skulle der mod forventning opstå en juridisk tvist, kan advokaten gøres ansvarlig, og han skal dække omkostningerne.




Forsikring
Når man køber hus, anbefales det meget kraftigt at tegne en ejerskifteforsikring, der dækker eventuelle skjulte fejl og mangler, som tilstandsrapporten og el-rapporten ikke har kunnet belyse. Denne forsikring koster mellem 10 - 40.000 kr. afhængig af husets alder, størrelse, om der er kælder osv. Sælger er forpligtiget til at tilbyde at betale ½ præmie af en ejerskifteforsikring. Dog er det ½ præmie af den billigste forsikring sælger kan finde. Så ønsker du en bedre dækning, skal du selv betale for den yderligere præmie.

Omkostninger til lån i bank og realkreditinstitut
Når du skal optage lån til køb af ejendom, er der også en række omkostninger til oprettelse af lån, herunder det banken og realkreditinstituttet skal have, men også det staten tager sig betalt, for at tinglyse pantebreve på ejendommen.
Omkostningerne til bank og realkreditinstitut kan svinge meget, og nogle gange kan man være god at presse prisen ned her, så vær vågen og sæt dig ind i den forskellige gebyrer og renter.

Få overblik over omkostninger ved huskøb
Et generelt godt råd er at bruge nogle timer på at sætte dig ind i de forskellige ting. Spørg grene din advokat, da han repræsenterer dig, uden at skulle sælge dig noget. AT læse dette indlæg er en god start. Tiden brugt på at sætte sig ind i de ting jeg nævner, kan meget nemt være hurtigt tjent hjem.

torsdag den 26. juli 2012

Låneomlægning omkostninger


Låneomlægning omkostninger
Der er i øjeblikket mange dansker der foretager låneomlægning af deres realkreditlån, da der er god muligheder for at spare penge, samt få fastforrentede lån med god mulighed for restgældskonvertering ved rentestigning. Det er ingen hemmelighed at låneomlægning, også kaldet konvertering, er forbundet med omkostninger, men hvad består omkostningerne af og er der mulighed for at minimerer omkostningerne ved en låneomlægning.

Flere aktører ved låneomlægning / konvertering af realkreditlån
Som udgangspunkt skulle man tro at det var realkreditforeningen og banken der får alle de penge man betaler. Men sådan er det ikke. Udover realkreditinstituttet og banken, er staten og obligationsejeren involveret.
Man skal derfor huske at en omkostning på 20.000 kan virke voldsom, men delt på 4 aktører er det egentlig ikke voldsomt

Omkostninger til Realkreditinstitut
Kreditforeningen vil ofte tage et fast gebyr på ml. 2.500 kr. og 4.000 kr. for at ekspederer lånesagen. Så skal man betale for indfrielsen af eksisterende lån, ofte ml. 750 kr. og 950 kr. For udbetaling af nyt lån skal der betales kurtage 0,15 % af hovedstolen, endvidere en garantiprovision på 0,1667 % pr. måned indtil pantebrevet på det nye lån er tinglyst, samt gebyr for oprettelsen af garantien på 600 kr. til 1.000 kr. Der beregnes ofte en ekspeditionstid på 2 måneder til tinglysning. Endelig kan du komme til at betale for en kurssikring. Se under omkostninger til obligationsejer.

Omkostninger til Banken
Banken tager et gebyr på ml. 2.000 kr. og 4.000 kr. for at ekspederer sagen. Dette dækker korrespondance med kunde og kreditforening, bevilling, modtagelse af underskrift mv.





Omkostninger til staten
Staten skal have et fast gebyr på 1.400 kr. for at tinglyse det nye pantebrev. Øges hovedstolen ved låneomlægning skal der endvidere betales 1,5 % af forskellen mellem det gamle låns hovedstol, og det nye låns hovedstol.

Omkostninger til obligationsejer
Det lån du indfrier, kan indfris på 3 måder.

1.      Indfrielse på termin. Et obligationslån skal opsiges med mindst to måneders varsel til næste termin. Fx er fristen for opsigelse til termin d. 1/10 d. 31/7. Indfries lånet til termin kan det opsiges til kurs 100.
For at sikre udbetalingen af dit nye lån bør du lave en kurssikring, da du ellers kan risikerer at kursen falder fra i dag, og frem til næste termin, hvor konverteringen af realkreditlånet finder sted. Ved kurssikring låses udbetalingskursen altså fast nu, frem til den dato hvor låneomlægningen finder sted. Omkostningen er afhængig af lånets størrelse, og hvor lang tid du kurssikrer. Omkostningen trækkes som et kursfradrag. Dvs. at hvis kursen i dag er 98,5 og omkostningen til kurssikringen er 0,5 % point i kursfradrag, får du derved lånet til kurs 98
  .      Pari straks opsigelse. Lånet opsiges med mindst 2 måneders frist, fx d 26/7 til termin d. 1/10. låneomlægningen finder dog sted hurtigst muligt, dvs. 10 hverdage frem, hvilket vil sige d. 10/8. For at få lov til dette, skal man betale differencerente frem til 1/10, da obligationsejeren har krav på min. 2 måneders rente fra opsigelsestidspunktet. Dvs. at har du et 5 % fast rente lån, skal du betale 50 dages rente, for at indfri dit lån. Til gengæld skal du ikke kurssikre dit lån frem til 1/10 og renterne er fradragsberettigede. Det er kursfradraget ved kurssikring ikke.
3.      Opkøb af obligationer. Er din obligationskurs under 100 kan du opkøbe obligationerne, og slippe for opsigelse, kurssikring og differencerente. Til gengæld skal du betale kurtage på 0,15 % af det gamle låns hovedstol. Dette er dog kun muligt når du konverterer fra en lav rente til en højere, fx fra 4% til 6 %

      Kan det svare sig at konverterer realkreditlånet
      Det kan godt virke som en voldsom omgang omkostninger, til mange forskellige aktører. Men det kan ofte svare sig at konverterer sit lån, når der er 2 % points forskel. Dels fordi man få en lavere rente, og dermed en lavere ydelse. Endvidere fordi gevinsten ved en opkonvertering er større når man konverterer til lån med lavere rente.
     
      Eksempel på omkostninger ved låneomlægning

Lån: 1.500.000 kr.
Rente: 5 %
Kurs: 104

Konverterring til 3,5 % fast rente, kurs 99,5

Lånes skal indfries pari straks med 40 dage til næste termin. Lånet er opsagt 2 måneder før næste termin.

Realkreditinstitut:
Lånesagsgebyr – 2.500 kr
Indfrielse af eksisterende lån – 950 kr.
Kurtage nyt lån –
Garantiprovision –
Garanti oprettelse – 600 kr.

Bank
Lånesagsgebyr – 2.500 kr.

Stat
Fast tinglysningsgebyr – 1.400 kr.
Variabelt tinglysningsgebyr

mandag den 9. juli 2012

Rentens Udvikling


Rentens udvikling
Rentens udvikling har i flere år været historisk, på den måde at man aldrig har haft en lavere rente, både på den lange rente og den korte rente. I øjeblikket er renten på et historisk lavpunkt, og der er ikke udsigt til at den kommer til at stige ret meget på en 1-2 års horisont, som man ser på ovenstående graf over Nordeas forventning til renten. For at give en forklaring på den historiske udvikling i renten, skal man dele den op i to begreber, den lange rente og den korte rente. Den lange rente er den rente man betaler for et 30 årigt fastforrentet obligationslån med afdrag. Den korte rente er renten på 1 årige rentetilpasningslån.

Udviklingen i den korte rente
Efter finanskrisen udbrød i efteråret 2008, faldt den korte rente voldsomt. Dette skete som led i en plan fra den Europæiske Centralbank (ECB), om at understøtte virksomheder og privatøkonomier i en tid med stigende arbejdsløshed og faldende produktion og investeringer. Da krisen har bidt sig fast lige siden 2008 har man ikke kunnet hæve renten igen, og da krisen kun er blevet værre i Europa, er renten nu nede i et historisk lavt niveau.




Udviklingen i den lange rente
Den lange rente er faldet, men ikke helt så meget som den korte. Dette skyldes bl.a. at det ikke er de samme mekanismer der fastsætter den lange, som den korte rente. Den lange rente fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel på obligationer i det pågældende lan, i vores tilfælde Danmark. I forbindelse med krisen, har Danmark klaret sig rigtig godt, og derfor er mange udenlandske investorer interesseret i at købe danske obligationer. Når efterspørgslen er stor stiger prisen, som er kursen på obligationen. Når obligationskurserne stiger falder renten, og derfor har vi i Danmark en rente på 30 årige obligationer på 3 %

Skal jeg vælge fast eller variabel rente
Det er et rigtig svært spørgsmål. Hvis du tror på at renten skal være lav de næste 2-3 år, kan der være mange penge at spare, specielt hvis du har et realkreditlån på over 1,4 mio. kr. Men en fast rente på 3 % er lavt, og sikkert 30 år frem, hvilket set over et gennemsnit, er meget lavt. Endvidere er der mulighed for kursgevinst ved rentestigning. Jeg vil anbefale dig at tage en snak med din bank eller realkreditinstitut om dine muligheder.

mandag den 18. juni 2012

Rådighedsbeløb ved huskøb


Rådighedsbeløb ved huskøb
Når man ønsker at købe et hus, er en af de vigtigste parametre, om det rådighedsbeløb man har ved købet, er godt nok, vurderet ud fra bankens synspunkt. Men hvor stort rådighedsbeløb ved huskøb skal man så have, og hvad dækker rådighedsbeløbet over?

Hvad dækker rådighedsbeløb over?
Rådighedsbeløbet er det beløb som familien skal have tilbage efter de faste udgifter er betalt, der skal dække mad, generelt forbrug som tøj, frisør, byturer, reparation af bil mv samt evt. opsparing til ferie eller anden opsparing. Det er dog meget forskelligt fra bank til bank, hvad der er med i rådighedsbeløb, og hvad der tages ud af rådighedsbeløbet, og anses som en fast udgift. Det kunne fx. være vedligehold/reparation af hus/bil, børneopsparing, personlig pleje, altså frisør og tandlæge mv. Det er derfor ikke altid den samme beregning man kommer frem til, hvis man forhører sig i forskellige banker. Så et godt råd er at få klarlagt, hvordan din bank beregner sig frem til dit/jeres rådighedsbeløb.

-->


Hvor stort et rådighedsbeløb skal man have
At svare på hvor meget man skal have i rådighedsbeløb er rigtig svært. Det skyldes at hver enkelt familie har sine forbrugsmønstre og prioriteringer, og deraf hver et behov for penge. Forskellen på to familier med 2 voksne og 2 børn kan strække sig fra et rådighedsbeløb på 8.000 kr. til 25.000 kr. Derfor vil banken altid medtage det tidligere forbrug, for ikke at sætte jer i en situation, hvor I slet ikke kan leve med den sum penge I har til rådighed, når de faste udgifter er betalt. Er I ikke i forvejen kunde i den bank, der skal give et tilbud på finansiering af huskøb, kan I blive mødt med dokumentationskrav for jeres tidligere forbrug. Dette oftest som indlevering af et privatbudget og lønsedler, samt evt. udskrift af kontoudskrifter for de seneste 3-6 mdr.
Selvom der er stor forskel fra familie til familie i forhold til rådighedsbeløb, kan banken have nogle minimumskrav til rådighedsbeløb, der gør at lån til den bolig I gerne vil købe, ikke kan bevilges af banken, selvom iÍ måske mener at I kan leve for mindre.

Tommelfingerregler ved huskøb
Omkring rådighedsbeløb, er en god tommelfingerregel, at man skal have 8.500 kr. for 2 voksne samt ekstra 1.500 kr. for hvert barn under 7 år, og 2.000 kr. for hvert barn over 7 år.
Endvidere er der ikke mange banker der tillader en samlet gæld, på over 3,5 gange af jeres samlede årsindkomst. Dvs. at hvis I tilsammen, før skat, tjener 700.000 kr. kan i maksimalt have gæld for 2.450.000 kr. Dette inkluderer SU gæld, gæld i bil, kassekreditter og forbrugslån.

onsdag den 30. maj 2012

Fælles økonomi



Fælles økonomi

Fælles økonomi er et udtryk der er brugt i mange år, og er betegnelsen for at to eller evt. flere separate privatøkonomier, lægges sammen til en fælles. Fx når man flytter sammen, og skal deles om de faste udgifter, eller når man bliver gift, og vælger at få fælles lønkonto. Men er fælles økonomi en god ide, hvad er fordelene og hvad er ulemperne. Det vil jeg forsøge at belyse her.


Fordele ved fælles økonomi

Fordelen er helt klart overblik. Det giver langt bedre overblik kun at have en budgetkonto samt fælles opsparingskonti. Mange mister overblikket med en fælles budgetkonto til de udgifter der deles, en budgetkonto til hver for egne udgifter, egen lønkonto, egen opsparing, fælles opsparing, fælles madkonto og overførsler frem og tilbage mellem alle disse konti. Har man fællesøkonomi, deler man lige over på budgettet, eller den der tjener mest, betaler også mest ind. Har man også samtidig fælles lønkonto, skal der kun laves en overførsel til budget, hvilket igen gør det hele nemmere.




Fælles økonomi hvordan

Når man for første gang skal starte med at have fællesøkonomi, vil jeg anbefale, at man starter med at have en fælles budgetkonto til langt de fleste faste udgifter. Enkelte ting som fx bladabonnementer og lign kan stadig køre fra jeres egen lønkonto. Tjener i ca. lige meget, så del budgetoverførslen i 2 lige dele, så I har ca. lige meget tilbage på jeres lønkonti. Ellers prøv at fordel overførslen, så I har lige meget tilbage på jeres lønkonti. På den måde er der ikke en der har mange penge, og en der har få. Lav også gerne en fælles madkonto, som I betaler lige meget ind på. Så er der til det månedlige forbrug af mad. På den måde sikrer i husfred, og der er samtidig overblik over økonomien.


Ulemper ved fællesøkonomi

Hvis en af jer tjener mere end den anden, kan man godt føle at det er "snyd" at man bidrager mere end den anden. Det er dog vigtigt at huske at man som par er en enhed eller et hold, og man skal spille sammen. Man skal dog have gjort op med sig selv, at det er ok at man bidrager til hans tv pakke, eller hendes lidt store telefonregning, eller kan der hurtigt opstå uenigheder. Når dagen er omme, går det nok lige op, og lang de fleste, 90 % af den samlede sum, er alligevel fællesudgifter (husleje, forsikringer, varme, el osv.)

Seneste søgninger:
Fælles økonomi
fællesøkonomi
Fælles økonomi hvordan

tirsdag den 17. april 2012

Hvad er rente


Hvad er rente
Rente fremkommer i to tilfælde. Enten hvis man skal låne penge tilæ køb af bil, bolig, forbrug mv. Andet tilfælde, er hvis man har penge (overskudslikviditet) man ønsker, at placere i en bank, pensionskasse el. investerer i obligationer eller lign. Rente er altså prisen på penge. Som næsten alle andre objekter/produkter, har penge altså også en pris. Der er dog forskel på hvad prisen på penge er, i forhold til, om man skal låne pengene, eller har penge der kan sættes ind på en opsparing. Renten på opsparing er ofte lavere, end det man skal betale for at låne penge. Hvorfor, vil jeg komme ind på senere i dette indlæg.

Rente ved udlån
Når man skal låne penge (oftest i en bank) vil banken tage sig betalt (rente) for at stille pengene til rådighed for dig. Renten er det banken bl.a tjener penge på, udover gebyrer for oprettelse af lån. Renter på udlån, fastsættes ud fra, hvilken type gæld der et tale om. Låner du til bolig, er renten oftest lavere, end ved lån til forbrug. Det skyldes, at bankens risiko for at tabe pengene, er større på forbrugslån, end ved lån med sikkerhed i bolig eller bil. Endvidere at der kan tages sikkerhed i en bil eller bolig, hvorimod et fjernsyn, kun repræsenterer en værdi i meget kort tid.




Rente på indlån
Har du penge, kan du tilbyde banken at indsætte dem i banken, mod at de betaler dig en pris (rente) for dine penge. Banken kan bruge pengene, til at låne videre til andre kunder, der har brug for lån. Derfor vil banken også give en lavere rente på indlån, i forhold til hvad man skal betale for udlån. Der skal jo være en forskel, for at der er overskud, samt en risikopræmie, der skal dække risikoen, for at banken ikke får alle pengene ind igen. Oftest fastsættes renten, ud fra hvor lang tid du vil binde pengene. Grunden til dette, er at banken ved hvor lang tid de kan arbejde med dine penge.
Det skal lige bemærkes at dine penge ikke er i risiko fordi banken låner dem ud til andre. Pengene vil stå på din konto hele tiden, og blive frigivet på det aftalte tidspunkt.
Andet alternativ til opsparing i banken, er køb af obligationer, men her tager man sig også en risiko, omend den er begrænset.


Garanti op til 750.000 kr
I kølvandet på finanskrisen, har regeringen vedtaget en bankpakke, hvilket betyder, at staten garanterer kontante indlån i en bank, med op til 750.000 kr. pr. person. Dvs. at har man penge på en fællesejet konto, er beløbet 1.500.000 kr. Derfor bør man, hvis man har indlån over 750.000/1.500.000 kr. i en bank, vurderer om banken kunne være i en risiko for at gå konkurs, og derved risiko for, at du mister en del af dine penge i banken. information kan du bl.a. finde på www.finanstilsynet.dk 

onsdag den 4. april 2012

Hvad er betalingsservice


Hvad er betalingsservice
Hver måned, bliver hundretusindevis af betalinger foretaget automatisk vi PBS's system betalingsservice. Mange af os tænker ikke på at det er er der, og tager det for givet, at girokort afløses af automatiske betalinger. Der er dog også stadig unge mennesker der skal starte med faste batalinger, og andre som aldrig har brugt betalingsservice, og til jer har jeg her lige lavet en lille guidet til spørgsmålet, Hvad er betalingsservice.


Grundlæggende funktioner ved betalingsservice
Betalingsservice, er en service, hvor du kan tilmelde de faste regninger / girokort til en automatisk betaling, på en given forfaldsdato. Det kan være en gang om måneden, hver anden måned, hvert kvartal osv. Når betalingen er tilmeldt, fortsætter den med at betales via betalingsservice, indtil dit kundeforhold stopper hos den udbyder du køber et produkt af, eller indtil du afmelder aftalen. På den måde slipper du for at skulle huske at betale girokortet, og sparer evt. gebyr for dette. Endvidere er du sikker på ikke at få rykkere, da alle regninger betales.




Forudsætning for betalingsservice
En forudsætning er dog at der altid er penge på din konto, til at betale regningerne fra din konto. Hertil kan det klart anbefales at oprette en budgetkonto.
Ca. 3 hverdage før den sidste i hver måned, modtager du en oversigt over næste måneds betalinger, så du kan se hvad der bliver betalt, til hvem og for hvad. Oversigten kan modtages pr. post eller elektronisk.

Hvordan kommer jeg i gang
På de girokort du modtager, er oplyst de numre du skal bruge til at tilmelde regninger til betalingsservice. Se nedenstående billede af girokort. Du kan via din netbank tilmelde regningen til betalingsservice. Proceduren kan afvige fra netbank til netbank. Hvis du ikke er tryg ved dette, kan du kontakte din bank, som vil hjælpe dig i gang.

mandag den 26. marts 2012

Få styr på budget - De uforudsete udgifter



Få styr på budget - De uforudsete udgifter
De uforudsete udgifter er oftest dem der kan vælte vores økonomi. Specielt økonomier der er pressede, eller hvor man er van til at bruge de penge der er. 2 ud af 3 danske familier havde i sidste halvår 2011 uforudsete udgifter, og i alt svarede de uforudsete udgifter til 11.400 kr. pr. familie. Dette kan være mange penge. Derfor er det en god ide at gøre uforudsete udgifter til en del af det budget, der dækker faste udgifter. Men hvor meget skal man sætte af, og hvilke områder kommer udgifterne typisk fra. Det vil jeg her give dig et overblik over, så du kan få styr på dit budget.


Hvor kommer de uforudsete udgifter fra?
De uforudsete udgifter kommer typisk fra tre områder. 1 - Bilen, 2 - Tandlæge, 3 Ødelagt PC og Telefon.
Bilen er den post der tynger mest. Enten ved nedbrud, ved fx skader i motor, glasskader eller skader grundet manglende vedligeholdelse. Endvidere glemmer mange at sætte penge til side, til udskiftning af sliddele som dæk, bremser og motordele.
Tandlægen kan også hurtigt blive dyr. Et eftersyn koster ml 250 kr. og 400 kr. Og 2 eftersyn pr. år, samt en mindre behandling en gang om året, løber hurtigt op.
Vi er blevet afhængige af vores PC og telefon, og derfor mener mange at det SKAL erstattes, såfremt det går i stykker. Derfor bruger vi de penge vi har, eller låner til dyre renter i butikken, for at kunne ringe og gå på nettet.




Hvor meget skal der sættes af i budgettet
En tommelfingerregel er, at der skal sættes min. 6.000 kr. af til vedligehold på bil. Har du en ældre bil, over 6 år, skal dette beløb være mellem 8.000 kr og 10.000 kr. pr. år.
Tandlægen skal afmåles, i forhold til dit behov. det kan være at du har behov for hyppige behandlinger, og det kender du selv prisen på. Jeg vil dog anbefale alle at få tjekket og renset tænderne hver 6 - 12 måned, for at undgå store og dyre skader.
PC og telefon, kan man hos mange forsikringsselskaber steder købe en tillægsforsikring i forbindelse med indboforsikringen, der dækker de første 4 år mod skader og nedbrud. I den periode kan man spare 250 kr. op pr. måned, til køb af nyt udstyr.

Jeg er godt klar over at 1.000 - 1.500 kr. pr. måned i opsparing kan være svær at finde hver måned, men det er lettere end at skulle 6.000 til bilreperation eller tandlægeregning. Jeg vil derfor opfordre dig til at tænke på, hvordan du kan sikre din privatøkonomi mod uforudsete udgifter.

mandag den 12. marts 2012

Hvad er efterløn



Hvad er efterløn
Efterløn er en ordning man kan betale ind til via sin a-kasse/fagforening. Efterlønsordningen er en mulighed for at gå fra arbejdsmarkedet, op til 5 år før folkepensionsalderen. Ordningen var i sin tid tænkt til de mennesker som var slidte, fx håndværkere og fabriksarbejdere, sådan at de også kunne få en god pensionstilværelse. Regeringen vedtog i 2011 en efterlønsreform der gjorde efterlønnen mindre attraktiv, og forkortede perioden, man kan komme på efterløn, ned til 3 år. Samtidig blev modregningsreglerne for efterløn strammet. Efterlønnen er derfor ikke så attraktiv som tidligere, og derfor kan man i 2012 mellem 1. april og 1 oktober vælge at få sin efterlønspenge, som man har indbetalt, udbetalt skattefrit. Jeg vil i resten af dette indlæg, beskrive efterlønnen ud fra de nye regler.

Spørgsmål om efterløn
Hvad får man i efterløn
Efterlønnen er den samme sats som dagpenge. Det er i 2012 ca. 205.000 kr. pr. år.




Hvad koster efterløn
Man indbetaler et efterlønsbidrag på 460 kr. pr. måned. Der skal indbetales på ordningen i 30 år.

Har du andre spørgsmål, må du endelig lave dem som kommentarer!


Modregning i efterløn
Den formue man har sparet op som pensionsmidler bliver modregnet i efterlønnen. Uanset om den udbetales eller ej. Det betyder at efterlønnen reduceres fra de 205.000 kr. såfremt man har sparet op til pension, som rigtig mange har, via "tvungne" arbejdsmarkedspensioner som en del af overenskomster. Derfor vil langt de fleste opleve en reduceret efterløn. For at se mere om modregning, klik HER

torsdag den 8. marts 2012

Livsvarig Livrente - Livsvarig Pension


Livsvarig Livrente - Livsvarig Pension
Livsvarig pension, er blevet mere og mere aktuelt, i takt med at gennemsnitslevealderen i Danmark er steget, samt at folk er blevet mere bevidste om, at der skal være penge til hele livet, og ikke kun til 10-15 års pensionsalder. Endvidere har folketinget vedtaget en række regler, der begrænser indskud på kapital og ratepension, og i stedet tilskynder opsparing på livsvarig livrente.

Livsvarig livrente
En livsvarig livrente, er et produkt du kan tegne i pensionskasser og forsikringsselskaber. Det er dermed ikke en kontoopsparing, men en forsikringspolice man tegner. Man indskyder et bestemt beløb (kan ændres) i en årrække. Udbetalingen udregnes ud fra indskuddet på ordningen, samt gennemsnitslevealderen for hhv. kvinder og mænd. Du sikres udbetalingen hver måned, så længe du lever. Dør du før pengene er kommet ud, er pengene tabt. Lever du længere, så du får flere penge ud, end du har opsparet vinder du.

Dækninger på livsvarig livrente
Du kan købe tillægsforsikringer, så det opsparede beløb kommer ud ved din død, eller udbetalingerne foretages i en bestemt periode, fra opstart af udbetalinger fra ordningen. Dette koster tilgengæld et fradrag i den endelige udbetaling (forsikringspræmie) alt afhængig af hvor længe den skal gælde.




Spar op på kapital-, ratepension og livrente
En god ide er at spare op på flere forskellige ordninger, på den måde kan man strukturere sit udbetalingsforløb mere fleksibelt i forhold til ønsker og behov. Det kan jo være svært at vide hvad der er mest optimalt, når der er 20 - 30 år til pengene skal komme til udbetaling. Jeg vil opfordre dig at tage en god snak med din bank eller pensionsrådgiver, for at få et klart overblik over dine muligheder. Inden mødet, kan du tjekke pensionsinfo.dk, for at se hvordan din nuværende pension er sammensat.

onsdag den 7. marts 2012

Seniorjob og efterløn


Seniorjob og efterløn
Seniorjob og efterløn hænger unægteligt sammen. Vælger man at træde ud af efterlønsordningen i forbindelse med efterlønsreformen, mister man retten til seniorjob. Men hvad er seniorjob, og hvad er konsekvensen ved at sige den mulighed fra, det kan du her finde svar på-

Hvad er seniorjob
Seniorjobordningen sikrer dem der er medlem af en a-kasse, og samtidig indbetaler til efterlønsordningen, ret til et job, oprettet af kommunen, fra 5 år før man skal på efterløn. Jobbet aflønnes efter en given overenskomst på det gældende område, og vil ofte være højere end dagpengesatsen. Jobbet skal være et reelt job med indhold, men man kan ikke selv bestemme om det er som lagerekspedient, omstiller, kontorassistent eller andet. Når man når efterlønsalderen, skal man gå på efterløn, med den givne sats minus modregning jf. gældende regler.

Fakta om seniorjobordningen
Seniorjob er ikke et nyt fænomen. Ordningen har eksisteret i nogle år, men indtil videre er der ikke mere end 10 - 20 danskere der benytter sig af ordningen, på trods af finanskrise og høj arbejdsløshed. 




Fordele ved seniorjob
Fordelen er helt klart, at man sikrer sin indkomst, udover de 2 års dagpengeret, som man har med de gældende regler. Dvs. at det er en forsikring mod arbejdsløshed, op til 10 år før man bliver folkepensionist, hvilket ofte er en svær tid at finde nyt arbejde, da virksomhederne godt er klar over, at ansættelsesforholdet bliver kortvarigt. Så man får min 3 års ekstra indtægt.

Ulempen ved seniorjob
For det første tvinges man på efterløn, med de gældende modregningsregler. Se her for nærmere beskrivelse. Dvs at du kan risikere en tvungen efterlønsperiode, med en meget lav indkomst, da der modregnes den pensionsformue, du har sparet op, mens du har haft fast arbejde. Chancen for at finde arbejde er mindre 3 år før folkepensionsalderen, end 8 år før folkepensionsalderen. Vælger du at begynde udbetalinger fra ratepension og livrente, modregnes 64 % af udbetalingen i efterlønnen.
Det job man er sikret, er også det job kommunen nu kan finde. Reglen lyder at lønnen skal være efter overenskomst, men jeg tror ikke at kommunen sætter en seniorjobber i et job, til en løn på mere end 20-22.000 kr. pr. md.

For mig er konklusionen klar. Du skal ikke blive i efterlønnen for at kunne benytte dig af seniorjob. Du skal beholde den, hvis du har en lille pensionsformue, og gerne vil kunne gå fra arbejdsmarkedet før tid. Alle under 48 år, bør droppe efterlønnen, og i stedet spare mere op til pension, såfremt man ønsker en tidligere pensionsalder end folkepensionen.

fredag den 2. marts 2012

Hvilken bank skal jeg vælge


Hvilken bank skal jeg vælge
Hvilken bank skal jeg vælge, er et spørgsmål man ofte stiller sig selv, såfremt man overvejer at revurdere sine bankforretninger, og måske skifte bank. Og spørgsmålet er desværre ikke så ligetil. For en ting er priser på enkelte produkter. En anden er den rådgivning og sikkerhed den enkelte bank kan give dig som kunde.

Bankrådgiveren er vigtig
Bankrådgiveren er en vigtig del af dit bankvalg. Tror du på at personen kan varetage dine interesser og er kemien god mellem jer. Det betyder meget at man stoler på sin bankrådgiver. Husk at bankrådgiveren er ansat af banken til at tjene penge til banken, men hvis du også får fleksibilitet, en god pris eller sikkerhed for de penge du giver for de produkter du køber, er det vel også okay. Bare du ikke føler at din bankrådgiver kanonsælger til dig. Endvidere skal du huske, at selvom at den generelle pris i bank A er billigere end i Bank B, så kan god rådgivning i bank B i sidste ende vise sig at have sparet/tjent mange penge.




Find ud af hvad du lægger vægt på
Lægger du udelukkende vægt på pris, så er det måske en internet bank du skal vælge. Synes du at det er vigtig at have en bank tæt på hvor du bor, skal du lede efter en bank i dit nærområde. Derfor vil jeg anbefale dig at finde 2 - 3 ting du lægger vægt på ved valg af bank, og på den måde vurdere din nuværende bank, og samtidig eventuelle alternativer.

Pas på de små banker
I kraft af finanskrisen, har mange små banker svært ved at klare sig, pga. øgede omkostninger til at skaffe penge. Derfor har flere været nød til at fastfryse garantbeviser, fusionere eller lade sig opkøbe af andre større banker, eller lade priserne stige voldsomt, for at kunne holde en fornuftig indtjening.

torsdag den 23. februar 2012

Modregning af pension i efterløn



Modregning af pension i efterløn
Er du født 1. Juli 1959 eller senere, er der vedtaget nye regler fo efterlønsperiode samt modregning af din pensionsformue i efterlønnen. det betyder, at det for nogles vedkommende ikke kan betale sig at beholde efterlønsordningen, fordi udbetalingen bliver så lille, at man alligevel ikke ville kunne leve af ydelsen.
Dette indlæg er baseret på at du ikke får udbetalt din pensionsordninger inden du starter på efterløn, eller mens du er i gang. Dvs. at den er beregnet på baggrund af, at dine pensionsudbetalinger fra kapitalpension, Ratepension og livrente, tidligst udbetales ved folkepensionsalderen.

Hvordan modregnes pensionsformue i efterløn
En tommelfingerregel er, at hver gang din pensionsformue stiger med 1.000.000 kr. så modregnes / reduceres din efterløn med 40.000 kr. pr. år. Da efterlønnen er ca. 205.000 kr. (år 2012) kan modregningen illustreres sådan:

Formue:              Modregning          Efterløn

1 mio. kr.                  40.000            165.000
2 mio. kr.                  80.000            125.000
3 mio. kr.                120.000              85.000
4 mio. kr.                160.000              45.000
5 mio. kr.                200.000                5.000




Af denne tabel ses det, at ved formuer over 5 mio. kr. kan efterlønnen ikke svare sig, de udbetalingen er 0 kr. men allerede ved en formue på 3,5 mio. kr. er man på niveau med folkepensionens grundbeløb, hvilket er ca. 65.000 kr (2012)

Modregning af udbetalte ordninger
Vælger du at påbegynde udbetaling fra Ratepension eller livrente, modregnes du med 32.000 kr. for hver 50.000 kr. du får før skat, fra din pensionsordning. Så har du pensionsformue, og samtidig får udbetaling fra en pensionsordning, så bliver modregningen hård. Har du til gengæld en lille formue, og venter med udbetaling, kan det godt være en god ide at beholde ordningen.


Skal jeg beholde efterlønsordningen
Det er helt op til dig. Du frasiger jo den mulighed at gå før folkepensionstidspunktet, såfremt du ikke selv har sparet nok op, til at kunne gå nogle år før. Tag en snak med din a-kasse og bank. Her får du den bedste rådgivning om efterløn og den nye efterlønsreform.

mandag den 13. februar 2012

Realkreditlån beregner



Realkreditlån beregner
Hvis du skal optage et realkreditlån, er en realkreditlån beregner et rigtig godt værktøj. Men ofte finder du beregneren på Nordea kredit, Nykredit eller Totalkredits hjemmeside, og derfor vil lånene være et udsnit af deres produkter. Derfor har du her et link, til en uafhængig realkreditlån beregner. Inden du går i gang, vil jeg dog lige kort fortælle hvad du kan få ud af beregneren. Linket til realkreditlånsberegneren finder du sidst i indlægget.


Hvad viser beregning af realkreditlån
Værktøjet fortæller dig hurtigt hvor meget du skal betale pr. år for de mest almindelige typer realkreditlån, beregnet på dagskursen og efter skat, også kaldet nettoydelsen. Endvidere viser beregneren hvad der vil ske med lånet hvis renten stiger eller falder, både på restgælden og ydelsen. Du får nogle nemme aflæselige grafer og tal, som du kan bruge som anvisning, i forhold til hav det vil koste at låne pengene.






Ingen garanti for lån
Husk, at selvom ydelsen på lånet er det samme som du betaler i husleje i dag, eller du selv synes at du kan betale ydelsen ud af dit rådighedsbeløb, så er beregneren ikke en garanti for at du kan få lån. Det afhænger af bankens eller realkreditinstituttet samlede kreditvurdering af dig. Endvidere er der heller ingen garanti for, at du kan få 80 % belåning i din bolig.


Beregning af realkreditlån

tirsdag den 10. januar 2012

Er jeg registreret i RKI / Ribers



Er jeg registreret i RKI
Nu kan du nemt finde ud af om du er registreret i RKI kreditinformation, også kaldet Ribers. Endvidere kan du se status på dine registreringer, herunder hvornår du er blevet registreret og hvem der har registreret dig.  Det giver dig mulighed for at tage kontakt til det firma der har registreret dig, for at finde ud af hvorfor du er registreret i RKI, og hvordan i kan løse problemet. Du bruger blot dit Nem Id til at logge ind med. Linket finder du neders i denne artikel.

Hvorfor er jeg registreret i RKI
Hvis man skylder penge til et firma, eller har en uenighed om hvem der skal betale en regning, kan du blive registreret i RKI. Det kan være en fejl, og derfor skal du starks kontakte det selskab der har foretaget en registrering, hvis dette er tilfældet.




Hvor lang tid er jeg i RKI
Du kan maksimalt være i RKI i 5 år pr. sag. Dog betyder det at du ikke kan låne penge mange steder, mange selskaber vil ikke have dig som kunde og banken ser dig som en dårlig kunde. Det bedste du kan gøre er at komme ud af RKI hurtigst muligt.

Er jeg registreret i RKI ?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...